„I hvert fald ikke af hjertet var et Jehovas vidne“ og kun „på hendes gamle dage“. Hvordan kan det være rigtigt, når hun i 1944 skrev til Boeckel, at hun havde været et „vidne for den store Gud, Hærskarers Jehova (det har jeg været de sidste 49 år)“?

De, der ganske uden videre byttede teksten i Salme 33:12 i den amerikanske standardoversættelse om med King James-oversættelsens tekst for at blive fri for navnet „Jehova“, har nøjagtig samme indstilling som en af fortidens herskere. Da Moses for omkring 3500 år siden trådte frem for Ægyptens farao i Jehovas navn, sagde denne konge spotsk: „Hvem er Jehova, at jeg skulle adlyde hans røst og sende Israel bort? Jeg kender overhovedet ikke Jehova, og hvad mere er, jeg vil ikke sende Israel bort.“ — 2 Mos. 5:2, NW.

I lighed med sit moderne sidestykke valgte farao at ignorere Jehovas navn. Men Jehova sørgede for, at farao kom til at kende, hvem han var, da han sendte plage efter plage over ham i overensstemmelse med sin advarsel: „Derfor har jeg ladet dig blive i live for at vise dig min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt på hele jorden.“ Og da farao og hans hær til sidst blev opslugt af Det røde Havs vande, måtte han indrømme sit nederlag og erkende, at israelitternes Gud, Jehova, i sandhed var den Højeste. — 2 Mos. 9:16.

Ganske som plagerne efterhånden gjorde det klart for farao, hvem Jehova var, og hvad hans navn betød, således gør Jehovas vidners plagende forkyndelse i vor tid det også efterhånden klart for verdensherskerne, hvem Jehova er. Og eftersom disse er lige så fast besluttede på at ignorere Jehova, som farao var det i fortiden, vil de blive tvunget til at kende Jehova på en måde, som de ikke vil synes om, nemlig når han griber ind og lægger dem øde i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, kendt som Harmagedon. — Åb. 16:14, 16.

Da vil salmistens bøn blive opfyldt: „Gør dem til skamme og lad dem forgå, så de kan indse, at du, hvis navn er Jehova, alene er den Højeste over al jorden.“ — Sl. 83:17, 18, AS.

Forstår du Bibelen?

For de fleste er Bibelen en ukendt bog. Hvorfor er der kun så få, der forstår den? Hvilke hindringer er der for at forstå den?

MANGE MENNESKER ønsker oprigtigt at forstå Guds ord. De ønsker at kende Skaberens vilje. Men samtidig finder de, at Bibelen er vanskelig at forstå. Dette har bedrøvet mange retfærdselskende mennesker, og med rette undrer de sig over, hvorfor det er så få, der egentlig forstår Bibelen. At kende årsagen hertil er imidlertid i sig selv et stort skridt henimod at forstå Guds ord.

En af de vigtigste grunde til, at Guds ord er en ukendt bog, er, at denne verdens gud, Satan Djævelen, er en mørkets gud. Intet under da, at Bibelens profeti om vor tid, er gået i opfyldelse: „Mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene.“ Om den virkning, som Satans indflydelse på jorden ville få, skrev en af de første kristne: „Selv om der også ligger et dække over vort evangelium, så er det for dem, der fortabes, det er tildækket, for de vantro, hvis tanker denne verdens gud har slået med blindhed.“ Eftersom „hele verden er i den Ondes vold“, er endog den bekendende kristenheds masser blevet forført og forblindet af Bibelens største fjende, Satan Djævelen. — Es. 60:2; 2 Kor. 4:3, 4; 1 Joh. 5:19.

Trods Satans anstrengelser for at forblinde menneskene med hensyn til Bibelen ville den tid dog komme, da Guds ord skulle forstås. Bibelens forfatter gav sin profet Habakkuk følgende befaling: „Nedskriv synet tydeligt på tavler, så man kan læse det i løb. For synet er et vidnesbyrd om den fastsatte tid og taler om enden, det lyver ikke.“ Guds ord viser således at en tid er fastsat til forståelse af hans profetiske bog. — Hab. 2:2, 3, AT.

Hvornår indtræffer denne tid? Den kaldes „endens tid“. Gud sagde til sin profet Daniel: „Men du, Daniel, sæt lukke for ordene og segl for bogen til endens tid!“ Siden 1914 har vi levet i „endens tid“, den begrænsede tidsperiode, der også kaldes „de sidste dage“, det vil sige de sidste dage af Satans mørke verden. Vi lever derfor nu i det mest betydningsfulde afsnit af menneskehedens