Hvorfor juble trods personlige trængsler?
1, 2. (a) Hvad må man kalde dem der kan juble ved Harmagedon? (b) Hvilken overmenneskelig kraft i forbindelse med de vande Jehova støder på, beskriver Habakkuk nu?
LYKKELIGE er de som vil kunne juble ved Harmagedon trods de personlige trængsler de da vil erfare. Habakkuk fortæller til sidst i sin profetiske bøn hvad grunden er til denne jubel. Men han fortsætter lidt endnu med at beskrive Jehova Guds bedrifter under indledningen til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. Han siger:
2 „Er det mod floderne, Jehova, er det mod floderne din vrede er optændt, eller er din harme mod havet? For du red frem på dine heste; dine vogne var frelse. Din bue blottes i sin nøgenhed. Stammernes svorne eder er dét der siges. Sela. Med floder kløvede du jorden. Bjerge så dig; de var i stærke veer. Et tordenskyl af vande fór forbi. Havets dyb udstødte sin lyd. Højt løftede det sine hænder. Solen — månen — stod stille i deres høje bolig. Som lys fór dine pile frem. Lynet fra dit spyd tjente som lysglans.“ — Hab. 3:8-11, NW.
3. Hvordan gav Jehova i 1513 f.v.t. og 1473 f.v.t. bevis på at hverken have eller floder er nogen hindring for ham?
3 Bjerglignende forhindringer kunne ikke standse Jehova på hans fremmarch, men heller ikke sådanne tilsyneladende uovervindelige forhindringer som floder og have kan standse ham. I 1513 f.v.t. måtte Det røde Hav lære dette, nemlig da Jehova delte havet fra øst til vest for at bringe sit udfriede folk i sikkerhed på Sinajhalvøens bred. I 1473 f.v.t. måtte Jordanfloden, der da gik over sine bredder, lære det samme da Gud den Almægtige afskar strømmen fra nord og udtørrede flodsengen så hans folk under Josuas førerskab kunne gå over og omsider sætte foden på det forjættede lands jord. I betragtning af hvad Jehova gjorde ved de spærrende vande, kunne profeten med rette spørge om hans vrede og harme var rettet mod floder og have. I modsætning til den ægyptiske Farao og hans ryttere og vogne, der blev opslugt da de forsøgte at gå over Det røde Hav, styrter Jehova og hans himmelske hærskarer, så at sige ridende på stridsheste, sig ud i og baner sig vej gennem hvad som helst der som floder og have tilsyneladende kan spærre vejen. Hans symbolske stridsvogne fører ikke vognstyrerne og vognkæmperne frem til en våd grav, men til frelse, til sejr!
4. Hvordan kan Gud kløve jorden med floder og få vandenes dyb til at løfte sine „hænder“?
4 Dette er i sandhed trosstyrkende for Jehovas salvede rest af åndelige israelitter i dag, der i lighed med det gamle Israels stammer befinder sig under en svoren ed til Jehova i kraft af den nye pagt som er indgået med ham ved hans søn Jesus Kristus. De ved at Skaberen kan forårsage pludselige oversvømmelser, hvormed han kan kløve jorden og opsluge fjenden, som på dommeren Baraks og profetinden Deboras tid. Vande kan strømme ned fra himmelen i en tordenbyge. Og i modsætning til vandene der kommer ned ovenfra, kan vandene fra dybet under jorden bringes til at sprøjte gejseragtigt op, som om dybet opløftede sine hænder for at være med til at ødelægge fjenden. — Hab. 3:9, 10, NW.
5. Hvordan skildrer Habakkuk 3:11 Jehovas skinnende krigsvåben?
5 Mens bjergene vrider sig som i stærke veer eller smerter, viser Jehova sig som en kriger udrustet med overnaturlige stridsvåben. Hans vingede dødspile og hans midler til at drive dem frem med, er ikke almindelige redskaber skabt af mennesker. De vil ikke forblive skjult, under et dække, som i et buehylster og et pilekogger. Drønende tordenbrag og knitrende lyn er i hans guddommelige rustkammer. Når Guds dødbringende våben rettes mod hans fjender, vil lysglimtet fra dem, både ved dag og nat, være så stærkt at der så at sige ikke vil være brug for solens og månens lys. Det vil være som om de „stod stille“, ikke fungerede som lysbærere, mens de lod Jehovas strålende pile give en opvisning i deres evne til at oplyse og illuminere. For yderligere at forøge virkningen af dette frygtindgydende syn af hurtige og glimtende pile, vil Jehovas større våben, at sammenligne med et spyd, komme strygende gennem luften og forstærke lyset ved de lynglimt det udsender. Forestil dig den mentale virkning som denne krigshandling vil have på Jehovas og hans folks fjender.
Hvem krigen er til frelse for
6. Hvilken advarsel burde nationerne mærke sig med hensyn til dem der frelses ved Harmagedon?
6 Måtte jordens nationer tage imod denne advarsel. Jehova vil ved Harmagedon frelse dem som nu i årevis har været „hadet af alle folk“, mens nationerne vil komme til at lide for at have hadet dem han elsker. Dette påpeger profeten Habakkuk mens han fortsætter: „Med fordømmelse marcherede du hen over jorden. I vrede tærskede du nationerne. Og du drog ud til frelse for dit folk, for at frelse din salvede. Du knuste den øverste i den ondes hus. Grundvolden blottedes lige til halsen. Sela.“ — Hab. 3:12, 13, NW; Matt. 24:9.
7, 8. (a) Efter hvilken begivenhed for verdens religioner vil denne frelse finde sted? (b) Hvad er det Jehova vil bevare på jorden, og hvordan vil han behandle nationerne?
7 De der tilbeder Jehova kan således have tillid til at han vil komme dem til hjælp ved Harmagedon. De vil være angrebsmålet for alle verdens nationer. Som Åbenbaringens bog, kapitlerne sytten til og med nitten, viser, vil dette ske efter den store skøges, Babylon den Stores, overraskende ødelæggelse. Jehovas tilbedere, der er blevet udfriet fra trældom under dette imperium af babylonisk religion, hvortil også kristenheden hører, vil blive beskyttet og bevaret under Babylon den Stores ødelæggelse.
8 De irreligiøse nationer, som har udvirket denne ødelæggelse, vil derefter koncentrere sig om at udslette den rene tilbedelse af den eneste levende og sande Gud, Jehova. For at de gudløse nationer ikke skal få held til dette må Jehova drage ud til frelse for ’sit folk’. Med „fordømmelse“ af nationerne og deres onde hensigter vil han derfor marchere hen over jorden og i vrede tærske dem idet han tramper på dem som man tramper på korn på en tærskeplads.
9, 10. Hvem er den „salvede“ som Jehova drager ud for at frelse?
9 Den „salvede“ som Jehova drager ud for at frelse er ikke hans herliggjorte søn, Jesus Messias eller Jesus den Salvede. Åbenbaringen 17:14 og 19:11-16 viser at Jesus Kristus ikke behøver at blive frelst fra de jordiske nationer, men tværtimod fører de himmelske hærskarer af engle imod nationerne, som angriber Jehovas „folk“ ved Harmagedon. Dette „folk“ består af resten af Jesu Kristi salvede disciple, og tilsammen udgør disse åndsavlede og salvede medlemmer af det åndelige Israel Jehovas „salvede“ ved Harmagedon. Som der siges profetisk i Salme 28:8, 9 om det åndelige Israel:
10 „[Jehova] er værn for sit folk, sin salvedes tilflugt og frelse. Frels dit folk og velsign din arv, røgt dem og bær dem til evig tid!“ — Se også Første Johannesbrev 2:20, 27; Andet Korinterbrev 1:21.
11. Hvem andre på jorden vil blive frelst sammen med den „salvede“ ved Harmagedon?
11 Sammen med Jehovas „salvede“ vil en „stor skare“ som også tilbeder Jehova, blive frelst ved Harmagedon. De er også flygtet fra den falske religions babyloniske verdensimperium før Babylon den Stores ødelæggelse. Selv om de ikke er åndelige israelitter og derfor ikke udgør Jehovas „salvede“, slutter de sig til denne „salvede“ i tilbedelsen af Jehova og tjenesten for ham i hans åndelige tempel. Åbenbaringen 7:9-15 giver os forsikring om at de vil overleve „den store trængsel“.
12. Hvad vil der imidlertid ske med den „ondes hus“?
12 Som en dramatisk kontrast til den „salvedes“ og ’den store skares’ frelse vil „den ondes hus“ blive lagt fuldstændig øde. Som et hus der lægges blot og sønderslås fra tag til grundvold, vil den onde tingenes ordning som er etableret under Satan Djævelens usynlige indflydelse blive ødelagt, slået i stykker. De øverste i dette internationale „hus“ vil blive knust, og de der udgør den underste del af hele dette verdensomspændende bygningsværk vil blive lagt øde lige til grunden. Ikke engang grundvolden, fundamentet, vil blive efterladt i jorden som grundlag for en ny bygning. Grunden vil være blotlagt, afsløret som værende ødelagt. „Den ondes hus“ vil ikke længere eksistere på jorden.
13, 14. (a) Hvem er det Habakkuk taler om når han siger at nationerne vil storme frem for at sprede „mig“? (b) Hvem er ’den nødstedte’ som nationerne under jubel vil fortære, på et skjulested?
13 På Harmagedons slagmark vil de nationalistiske fjender af Jehovas „salvede“ blive bragt i en selvmorderisk forvirring. I et profetisk syn heraf siger profeten Habakkuk videre i sin bøn til Jehova, der optræder som kriger: „Med hans egne spyd gennemborede du hans krigeres hoved da de stormede frem for at sprede mig. Deres højlydte jubel var som hos dem der er opsat på at fortære en nødstedt på et skjulested. Gennem havet trampede du med dine heste, gennem de udstrakte vandes hob.“ — Hab. 3:14, 15, NW.
14 Når Habakkuk taler om det internationale forsøg på at „sprede“ ham med en stormvinds styrke, taler han om sig selv som repræsentant for eller som stående for Jehovas „salvede“, hans folk der har brug for at blive reddet fra sine angribere. Ligesom strejfskarer der ligger i skjul og venter på et offer, vil nationerne, der er samlet med alle deres styrker ved Harmagedon, springe frem og angribe Jehovas „salvede“ og ’den store skare’ af deres medarbejdere for at ødelægge dem ligesom de ødelagde det store Babylon. Den ’nødstedte’ som de venter at fortære under højlydt jubel på deres „skjulested“, er Jehovas „salvede“, som verdens nationer altid har hjemsøgt i deres had mod dem der har tilbedt Jehova. Men deres skjulested er ikke skjult for Jehova Gud.
15. (a) Hvordan går det til at krigernes hoveder gennembores med den ondes „egne spyd“? (b) Hvordan fuldfører Jehova tilintetgørelsen af de fjendtlige styrker?
15 Jehova lader sig ikke overraske. Han vil ikke lede sin nødstedte „salvede“ og dennes loyale medarbejdere i noget fjendtligt baghold. Når nationerne, som er imod Gud, kommer stormende frem for at sprede dem der udøver den sande og rene religion, vil den almægtige Gud vende de angribende nationers våben mod dem selv, så de kæmper mod hinanden indbyrdes. (Zak. 14:13; 2 Krøn. 20:22-24) Dog vil den almægtige Gud gøre mere end blot lade de fjendtlige nationer bruge deres egne spyd til at gennembore deres egne krigeres hoveder med. For at fuldføre ødelæggelsen vil han også gøre brug af overnaturlige kræfter som står til hans rådighed. Med sine himmelske hæres „heste“ under anførsel af Jesus Kristus vil han rykke sejrende frem gennem sine fjenders sydende og brølende „hav“ og „udstrakte vandes hob“. Hans folk vil således ikke blive besejret og tilintetgjort ved Harmagedon. De vil være øjenvidner til Jehovas storslåede sejr.
Roligt ventende på „nødens dag“
16. Hvordan berøres vi af udsigten til hvad Harmagedon vil betyde for menneskene, som angivet af den virkning det havde på Habakkuk blot at høre om det?
16 Når vi i dag ser frem til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon, undlader vi ikke at se i øjnene hvad det vil betyde for folk i almindelighed — og i særdeleshed for dem som bliver udsat for nationernes desperate angreb — med hensyn til de fysiske forhold de lever under. Udsigten til at der helt sikkert vil komme trængsler indvirker derfor mere og mere på os og gør os meget alvorlige. Læg mærke til hvordan blot det profetiske syn af denne alvorlige tid berørte profeten Habakkuk. Han siger: „Jeg hørte det, og mit indre begyndte at bæve. Ved lyden skælvede mine læber; der kom råddenskab i mine ben; og i min tilstand bævede jeg, så jeg roligt skulle vente på nødens dag, da han vil drage op mod folket for at overfalde det.“ — Hab. 3:16, NW.
17. (a) Hvad fik Habakkuks angst og bæven over det „rygte“ han havde hørt, ham til, og hvad var grunden? (b) Hvordan bør „resten“ og ’den store skare’ reagere i dag på det samme „rygte“?
17 Ved blot at tænke på det rygte han havde hørt om den kommende „nødens dag“ med alt hvad den indebar — det vi netop har gennemgået i Habakkuk 3:2-15 — følte profeten det som skulle han bryde sammen. Hans ben eller knogler syntes at opløses og rådne bort, så de ikke længere var stærke nok til at holde hans krop oprejst; hele hans legeme bævede; hans læber kunne ikke formulere ordene, kun skælve. Hele hans tilstand var i sandhed præget af angst og bæven allerede før den forfærdende „nødens dag“ var kommet. Men drev hans ophidselse ham til selvmord som en udvej til at slippe bort, eller drev den ham til at bruge narkotika for at døve sanserne? Nej! Hans angst og bæven var forårsaget af Gud gennem den inspirerede beretning han som profet modtog. Hans angst og bæven påvirkede ham derfor på rette måde, førte ham i den rigtige retning; som han sagde: „så jeg roligt skulle vente på nødens dag“. Sådan skulle resten af de åndelige israelitter i dag, og ligeledes ’den store skare’ af deres trofaste medarbejdere, reagere når de ser vidnesbyrdene om at den frygtindgydende „nødens dag“ nærmer sig og vil komme inden for den slægt der lever nu. De skulle forholde sig rolige og vente.
18, 19. (a) For hvem er det en „nødens dag“? (b) Hvordan personificeres denne nødens dag, og hvad medfører den for det „folk“ der nævnes?
18 De bør mærke sig at Habakkuk ikke siger at det er en „nødens dag“ for Jehovas folk, hans „salvede“. Habakkuk sagde at han selv roligt ville vente på at „nødens dag“ kom fra Jehova „mod folket“, eller bogstaveligt „mod et folk“. I De hebraiske Skrifter bruges ordet „folk“ ofte om en hær, som for eksempel i profetien i Daniel 9:26, sådan som verset gengives i New World Translation. (Se også den norske oversættelse af 1930 og den danske oversættelse af 1871.) Det „folk“ som „nødens dag“ er beredt til, er nationernes fjendtlige hær som angriber Jehovas „salvede“ ved Harmagedon. Denne „nødens dag“ vil med sikkerhed komme for dette „folk“, denne hær, som er imod Gud.
19 Mens det fjendtlige „folk“ har til hensigt at overfalde Jehovas „salvede“ ved Harmagedon, vil „nødens dag“ fra Jehova være som en angriber der pludselig falder over det væbnede „folk“. „Nødens dag“ ses her personificeret som en mand der drager op mod fjendens folk, fjendens hær, „for at overfalde det“. (Hab. 3:16, NW) Som Jewish Publication Society’s oversættelse siger: „Så jeg skulle vente på trængselens dag, da han kommer op imod folket som han trænger ind iblandt.“ Dette vil betyde ødelæggelse for det fjendtlige „folk“.
20. (a) Hvilke forhold medfører en krig altid, og i særdeleshed for hvem? (b) Hvilke dårlige økonomiske forhold beskriver Habakkuk, og beskrives de som blot mulige eller som sandsynlige?
20 Krig medfører altid ubehageligheder for dem der berøres af den, i særdeleshed dem der angribes. Det kan forventes at „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon vil medføre trængsler for dem som da udsættes for et samlet angreb fra Jehovas tilbederes fjender. Det var ikke blot som en mulighed profeten Habakkuk omtalte disse trængsler da han sagde: „Om end figentræet selv ikke blomstrer, og vinstokkene ikke giver deres grøde, oliventræets arbejde slår fejl, og end ikke terrasserne frembringer nogen føde, hjorden er skilt fra folden, og der ingen kvæg er i indhegningerne, vil jeg dog juble i Jehova selv; jeg vil glæde mig i min frelses Gud.“ (Hab. 3:17, 18, NW) Habakkuk omtaler dette som en meget stor sandsynlighed.
21. Hvem forudså Habakkuk at disse yderst vanskelige økonomiske forhold ville komme for, og hvad var grunden til dem?
21 Habakkuk så profetisk de største økonomiske trængsler for Jehovas „salvede“ på grund af det internationale forsøg på at sprede dem der tilbeder Jehova. Det ville se ud som om der intet var de kunne leve af. Det ville være tvivlsomt om de kunne overleve!
22. (a) Hvordan vil Jehova ifølge sine profetier gribe ind over for sine fjender under „den store trængsel“? (b) Hvorfor kan de der tilbeder ham ikke forvente nogen særbehandling eller at blive fritaget for ubehageligheder?
22 Allerede nu, før „den store trængsel“ har taget sin begyndelse, nu i denne „endens tid“ da hungersnød, pest, jordskælv og krig i mange lande gør deres indhug i jordens befolkning, medfører de økonomiske og andre forhold vanskeligheder for flere og flere mennesker. Under selve „den store trængsel“ vil Jehova Gud, ifølge sine egne profetier, gribe ind over for sine jordiske fjender med pest, jordskælv og andre naturkræfter, som hans fjender ikke formår at kæmpe imod med deres kernevåben eller deres økonomiske og lægevidenskabelige programmer. Hvem kan undgå at blive berørt heraf? Det er rigtigt at den salvede rest af de åndelige israelitter og ’den store skare’ som har sluttet sig til dem, ligesom Jesus ikke er „af verden“, men de er dog „i verden“ og kan ikke undgå at blive berørt af verdensforholdene. Desuden kan de ikke, eftersom de er „hadet af alle folk“, forvente at få nogen særlig god behandling eller at blive fri for ubehageligheder. — Joh. 15:19; 17:11.
23. Hvad vil „de højere myndigheder“ blive efter at have været „Guds tjener“, og hvordan vil dette komme til at berøre Jehovas vidner?
23 Hvad vil der så ikke ske når nationerne, efter at have ladet hævnen ramme Babylon den Store, samler sig til et altomfattende angreb på dem der tilbeder Jehova, for at sprede og fortære dem? Da vil denne verdens regeringer, „de højere myndigheder“, ikke længere optræde som „Guds tjener“ til gavn for Jehovas kristne vidner. (Rom. 13:1-4, NW) Deres midler til at betjene offentligheden i almindelighed vil bryde sammen eller gå i opløsning. Men foruden at de svigter som „Guds tjener“ i denne henseende, vil de nu også give sig til at kæmpe imod Jehova Gud ved i forening at angribe hans folk, hvorved de fremkalder Harmagedonkrigen. En naturlig følge heraf vil være at de økonomiske forhold, levevilkårene og den personlige frihed for Jehovas vidners vedkommende vil være reduceret til et eksistensminimum. Udslettelse vil stirre dem i møde! Det vil i sandhed komme til at betyde trængsler!
24. Hvilke spørgsmål rejser sig med hensyn til Jehovas vidners adfærd på dette tidspunkt, og hvordan svarer Habakkuk profetisk på deres vegne?
24 Vil der gå panik i dem? Vil de give efter for de angribende fjender, afsværge deres tro og holde op med at være Jehovas kristne vidner? Vil de miste ethvert håb, synke ned i fortvivlelsens sump og dø åndeligt? Nej! svarer Habakkuk, idet han profetisk taler på deres vegne. Trods alle de trængsler de kommer ud for på grund af deres trofasthed mod den eneste levende og sande Gud vil de råbe: „Jeg [vil] dog juble i Jehova selv; jeg vil glæde mig i min frelses Gud.“ — Hab. 3:18, NW.
25. Hvordan vil Jehova da hævde og ophøje sig selv og vise sig som frelser, og hvem på jorden vil blive øjenvidner til at han hævder sin suverænitet?
25 Deres Gud, Jehova, er en Gud til frelse, og han vil frelse dem. Jehova vil hævde og ophøje sig selv ved at vise sig som deres frelser og udfrier. På det tidspunkt det ser værst ud for dem, og den visse udslettelse truer dem, vil „nødens dag“ bryde løs over deres forfølgere og angribere. Den vil overfalde dem med en pludselig angribers hurtighed, for da vil Jehova skride ind med sine himmelske engle under Jesu Kristi førerskab og frelse sine trofaste vidner på jorden. De vil blive hans vidner i en endnu videre betydning, for da vil de se ham ødelægge alle sine fjender på jorden og hævde sin universelle suverænitet.
26. (a) Hvad er tiden ikke inde til for Jehovas vidner i betragtning af Habakkuks slutningsord? (b) Hvordan vil Jehova give dem fødder som hinde?
26 Tiden er ikke inde til at Jehovas kristne vidner nu bliver svage fordi de ser Harmagedons trængsler tage form og nærme sig. I stedet vil de opløfte deres stemmer og lade profeten Habakkuks triumferende slutningsord lyde: „Den suveræne Herre Jehova er min livskraft; og han vil gøre mine fødder som hindenes, og på mine høje vil han lade mig træde.“ (Hab. 3:19, NW) Styrkede i deres åndelige lemmer som følge af deres jubel og glæde i Jehova Gud vil de skynde sig op til den ubesejrede integritets sikre højder. Sikre på foden vil de dér fortsætte med at træde i den regerende konges, Jesu Kristi, spor. Som adrætte hinde vil de springe af sted, ind til velsignelserne under Guds retfærdige nye orden efter at have overlevet alle Harmagedons trængsler.