særskilte herskende politiske magter der som regel samarbejder, Storbritannien og De forenede Stater.

Harmagedon ikke af lang varighed

Ingen del af denne verdens politiske system vil derfor nøjes med at være tilskuer. Alligevel vil det ikke tage de himmelske hærstyrker under Jesus Kristus lang tid at udslette alle jordens hæres militære styrker og al deres udrustning ved Harmagedon. Jordiske våben kan naturligvis ikke gøre de himmelske styrker noget. Men våben kan true dem på jorden der står på Guds herredømmes side. Dog vil disse jordiske tjenere for Gud ikke deltage i nogen kamp. De sætter deres lid til Kristi himmelske styrker, som „dyret“ — hvor stærkt og snedigt det end er — ikke kan slippe fra. Det vil blive „grebet“ mens det begår sine sidste ugerninger mod Jehova Guds trofaste tilbedere.

18, 19. (a) For hvem er det en „nødens dag“? (b) Hvordan personificeres denne nødens dag, og hvad medfører den for det „folk“ der nævnes?

¹⁸ De bør mærke sig at Habakkuk ikke siger at det er en „nødens dag“ for Jehovas folk, hans „salvede“. Habakkuk sagde at han selv roligt ville vente på at „nødens dag“ kom fra Jehova „mod folket“, eller bogstaveligt „mod et folk“. I De hebraiske Skrifter bruges ordet „folk“ ofte om en hær, som for eksempel i profetien i Daniel 9:26, sådan som verset gengives i New World Translation. (Se også den norske oversættelse af 1930 og den danske oversættelse af 1871.) Det „folk“ som „nødens dag“ er beredt til, er nationernes fjendtlige hær som angriber Jehovas „salvede“ ved Harmagedon. Denne „nødens dag“ vil med sikkerhed komme for dette „folk“, denne hær, som er imod Gud.

¹⁹ Mens det fjendtlige „folk“ har til hensigt at overfalde Jehovas „salvede“ ved Harmagedon, vil „nødens dag“ fra Jehova være som en angriber der pludselig falder over det væbnede „folk“. „Nødens dag“ ses her personificeret som en mand der drager op mod fjendens folk, fjendens hær, „for at overfalde det“. (Hab. 3:16, NW) Som Jewish Publication Society’s oversættelse siger: „Så jeg skulle vente på trængselens dag, da han kommer op imod folket som han trænger ind iblandt.“ Dette vil betyde ødelæggelse for det fjendtlige „folk“.

20. (a) Hvilke forhold medfører en krig altid, og i særdeleshed for hvem? (b) Hvilke dårlige økonomiske forhold beskriver Habakkuk, og beskrives de som blot mulige eller som sandsynlige?

²⁰ Krig medfører altid ubehageligheder for dem der berøres af den, i særdeleshed dem der angribes. Det kan forventes at „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon vil medføre trængsler for dem som da udsættes for et samlet angreb fra Jehovas tilbederes fjender. Det var ikke blot som en mulighed profeten Habakkuk omtalte disse trængsler da han sagde: „Om end figentræet selv ikke blomstrer, og vinstokkene ikke giver deres grøde, oliventræets arbejde slår fejl, og end ikke terrasserne frembringer nogen føde, hjorden er skilt fra folden, og der ingen kvæg er i indhegningerne, vil jeg dog juble i Jehova selv; jeg vil glæde mig i min frelses Gud.“ (Hab. 3:17, 18, NW) Habakkuk omtaler dette som en meget stor sandsynlighed.

21. Hvem forudså Habakkuk at disse yderst vanskelige økonomiske forhold ville komme for, og hvad var grunden til dem?

²¹ Habakkuk så profetisk de største økonomiske trængsler for Jehovas „salvede“ på grund af det internationale forsøg på at sprede dem der tilbeder Jehova. Det ville se ud som om der intet var de kunne leve af. Det ville være tvivlsomt om de kunne overleve!

22. (a) Hvordan vil Jehova ifølge sine profetier gribe ind over for sine fjender under „den store trængsel“? (b) Hvorfor kan de der tilbeder ham ikke forvente nogen særbehandling eller at blive fritaget for ubehageligheder?

²² Allerede nu, før „den store trængsel“ har taget sin begyndelse, nu i denne „endens tid“ da hungersnød, pest, jordskælv og krig i mange lande gør deres indhug i jordens befolkning, medfører de økonomiske og andre forhold vanskeligheder for flere og flere mennesker. Under selve „den store trængsel“ vil Jehova Gud, ifølge sine egne profetier, gribe ind over for sine jordiske fjender med pest, jordskælv og andre naturkræfter, som hans fjender ikke formår at kæmpe imod med deres kernevåben eller deres økonomiske og lægevidenskabelige programmer. Hvem kan undgå at blive berørt heraf? Det er rigtigt at den salvede rest af de åndelige israelitter og ’den store skare’ som har sluttet sig til dem, ligesom Jesus ikke er „af verden“, men de er dog „i verden“ og kan ikke undgå at blive berørt af verdensforholdene. Desuden kan de ikke, eftersom de er „hadet af alle folk“, forvente at få nogen særlig god behandling eller at blive fri for ubehageligheder. — Joh. 15:19; 17:11.

23. Hvad vil „de højere myndigheder“ blive efter at have været „Guds tjener“, og hvordan vil dette komme til at berøre Jehovas vidner?

²³ Hvad vil der så ikke ske når nationerne, efter at have ladet hævnen ramme Babylon den Store, samler sig til et altomfattende angreb på dem der tilbeder Jehova, for at sprede og fortære dem? Da vil denne verdens regeringer, „de højere myndigheder“, ikke længere optræde som „Guds tjener“ til gavn for Jehovas kristne vidner. (Rom. 13:1-4, NW) Deres midler til at betjene offentligheden i almindelighed vil bryde sammen eller gå i opløsning. Men foruden at de svigter som „Guds tjener“ i denne henseende, vil de nu også give sig til at kæmpe imod Jehova Gud ved i forening at angribe hans folk, hvorved de fremkalder Harmagedonkrigen. En naturlig følge heraf vil være at de økonomiske forhold, levevilkårene og den personlige frihed for Jehovas vidners vedkommende vil være reduceret til et eksistensminimum. Udslettelse vil stirre dem i møde! Det vil i sandhed komme til at betyde trængsler!

24. Hvilke spørgsmål rejser sig med hensyn til Jehovas vidners adfærd på dette tidspunkt, og hvordan svarer Habakkuk profetisk på deres vegne?

²⁴ Vil der gå panik i dem? Vil de give efter for de angribende fjender, afsværge deres tro og holde op med at være Jehovas kristne vidner? Vil de miste ethvert håb, synke ned i fortvivlelsens sump og dø åndeligt? Nej! svarer Habakkuk, idet han profetisk taler på deres vegne. Trods alle de trængsler de kommer ud for på grund af deres trofasthed mod den eneste levende og sande Gud vil de råbe: „Jeg [vil] dog juble i Jehova selv; jeg vil glæde mig i min frelses Gud.“ — Hab. 3:18, NW.

25. Hvordan vil Jehova da hævde og ophøje sig selv og vise sig som frelser, og hvem på jorden vil blive øjenvidner til at han hævder sin suverænitet?

²⁵ Deres Gud, Jehova, er en Gud til frelse, og han vil frelse dem. Jehova vil hævde og ophøje sig selv ved at vise sig som deres frelser og udfrier. På det tidspunkt det ser værst ud for dem, og den visse udslettelse truer dem, vil „nødens dag“ bryde løs over deres forfølgere og angribere. Den vil overfalde dem med en pludselig angribers hurtighed, for da vil Jehova skride ind med sine himmelske engle under Jesu Kristi førerskab og frelse sine trofaste vidner på jorden. De vil blive hans vidner i en endnu videre betydning, for da vil de se ham ødelægge alle sine fjender på jorden og hævde sin universelle suverænitet.

26. (a) Hvad er tiden ikke inde til for Jehovas vidner i betragtning af Habakkuks slutningsord? (b) Hvordan vil Jehova give dem fødder som hinde?

²⁶ Tiden er ikke inde til at Jehovas kristne vidner nu bliver svage fordi de ser Harmagedons trængsler tage form og nærme sig. I stedet vil de opløfte deres stemmer og lade profeten Habakkuks triumferende slutningsord lyde: „Den suveræne Herre Jehova er min livskraft; og han vil gøre mine fødder som hindenes, og på mine høje vil han lade mig træde.“ (Hab. 3:19, NW) Styrkede i deres åndelige lemmer som følge af deres jubel og glæde i Jehova Gud vil de skynde sig op til den ubesejrede integritets sikre højder. Sikre på foden vil de dér fortsætte med at træde i den regerende konges, Jesu Kristi, spor. Som adrætte hinde vil de springe af sted, ind til velsignelserne under Guds retfærdige nye orden efter at have overlevet alle Harmagedons trængsler.