Dette er Guds ord

DA Gud er en kærlig Fader, kan vi kun vente at han ville give sine børn den nødvendige åndelige vejledning. Men hvordan kan vi være sikre på at Bibelen er hans ord? Har vi nogen beviser for at den er troværdig og pålidelig?

Ja, det har vi, for Jesus Kristus, Guds søn, sagde i en bøn til sin Fader: „Dit ord er sandhed.“ Sandheden lyser ud af hele Guds ord netop fordi det ikke blev skrevet på foranledning af mennesker men under Guds hellige ånds vejledning. Derfor er det at „hvert skrift er indblæst af Gud og gavnligt til at belære“. — Joh. 17:17; 2 Tim. 3:16 (fodnoten); 2 Pet. 1:20, 21.

Mange verdslige autoriteter har udtalt sig om Bibelens absolutte pålidelighed. Blandt disse er den berømte naturvidenskabsmand Sir Isaac Newton, der som ekspert i gamle skrifter undersøgte Bibelen og kom til følgende slutning: „Jeg ser flere tydelige beviser på ægthed i Det nye Testamente end i nogen som helst verdslige historiske værker.“a En kendt arkæolog, W. F. Albright, skrev i sin bog archaeology and Israel: „Ingen væsentlige bibelske påstande har vist sig at være uhistoriske.“ Om sådanne enkeltheder som kronologiske og geografiske udtalelser i Bibelen skriver professor R. D. Wilson i A Scientific Investigation of the Old Testament: „I alle de tilfælde hvor der foreligger tilstrækkeligt bevismateriale til at foretage en undersøgelse har Bibelens udtalelser, som de fremgår på originalsprogene, kunnet stå prøve. . . . De kronologiske og geografiske oplysninger er mere nøjagtige og pålidelige end dem man finder i andre gamle dokumenter.“

Selv om andre bøger kan være historisk korrekte kan ingen af dem stå mål med Guds ords nøjagtighed. Skønt dette ord er nedskrevet af næsten fyrretyve forskellige mænd over en periode på henved 1600 år passer dets mange udtalelser ind i hinanden som tandhjul i et fint urværk. I sandhed et tydeligt bevis for at det har Gud til ophavsmand! Ulig andre bøger der danner grundlag for verdens store religioner er Bibelen den eneste bog der giver et rids af menneskets historie fra dets skabelse i fuldkommenhed og fra dets syndefald helt frem til vor tid og videre ind i en vidunderlig fremtid.

Uanset hvilket emne Bibelen behandler, selv rent videnskabelige emner, er dens oplysninger aldrig forældede. Den går ikke ind for den videnskabelige fejltænkning der var almindelig på det tidspunkt da dens forskellige afsnit blev skrevet; den siger ikke at jorden er flad eller at den er universets midtpunkt. Tværtimod omtaler den jorden som rund og ophængt på intet. (Es. 40:22; Job 26:7) Astronomen P. W. Stoner har følgende at sige om Bibelen: „Skønt Første Mosebog blev skrevet for tusinder af år siden er enhver omtale af astronomiske fænomener i dette første kapitel blevet bekræftet af det bedste der indtil nu er kommet frem på dette videnskabelige felt; og samtidig lægger vi mærke til at bøger om astronomi der er skrevet for over 25 år siden er fulde af alvorlige fejlslutninger, og at alt hvad der er skrevet for et par hundrede år siden kun kan betragtes som morskabslæsning.“b

En af Jesu Kristi apostle havde derfor god grund til at skrive til de kristne i Tessalonika: „Dengang I modtog Guds ord, . . . tog [I ikke] imod det som menneskers ord, men som Guds ord, hvad det i sandhed er.“ — 1 Tess. 2:13.

En bog hvis profetier aldrig slår fejl

En af de mange garantier for at Bibelen virkelig kan gøre krav på vor absolutte tillid er dens profetier. For Bibelen er ikke blot en nøjagtig historisk beretning, men den er historie skrevet på forhånd! Dens profetier slår aldrig fejl. Dens profetier er ikke vage eller tågede men er så præcise at de endogså nævner enkeltpersoner ved navn inden de er født.

Profeten Esajas forudsagde således at Babylon ville blive besejret af en mand ved navn Kyros. Ja, længe før denne Kyros blev født forudsagde profetien at Babylons flodporte skulle stå åbne så han kunne erobre byen. (Es. 45:1, 2) Esajas’ profetier lå færdigskrevet omkring 732 f.v.t. Profetiens opfyldelse indtraf i 539 f.v.t., da perseren Kyros uden besvær indtog Babylon fordi byens flodporte ikke var blevet lukket, ganske som Esajas havde forudsagt over 200 år forinden.

Bibelske skribenter omtaler opfyldelsen af mange andre profetier. For eksempel forudsagde Josua at det ville koste den mand som indlod sig på at genopbygge Jeriko hans førstefødte at lægge grunden og hans yngste at sætte dens portfløje ind. (Jos. 6:26) Disse ord blev udtalt i 1473 f.v.t. Over fem hundrede år senere, dengang kong Akab regerede i Israel, beretter Bibelen om at Hiel genopbyggede Jeriko og at det kostede ham hans førstefødte søn Abiram at lægge grunden og hans yngste søn Segub at sætte dens portfløje ind „efter det ord [Jehova] havde talet ved Josua“. — 1 Kong. 16:34.

Opfyldelsen af en del profetier er, selv om den ikke omtales i Guds ord, historiske kendsgerninger eller bekræftes af verdslige historikere. I det ottende århundrede f.v.t. forudsagde Esajas at „det går med Babel, rigernes krone, . . . som dengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra. Det skal aldrig i evighed bebos“. (Es. 13:19, 20) En autoritet siger: „En mere total ødelæggelse end den der ramte Babylon kan man ikke forestille sig.“c

Zefanias udtalte en lignende profeti om Nineve: „Nineve gør han [Jehova] til ødemark, tørt som en ørk.“ (Zef. 2:13) Er denne profeti, der blev skrevet før 648 f.v.t., blevet opfyldt? Historien fastslår at Nineve erobredes af kaldæerne og mederne omkring 633 f.v.t., og med tiden blev den en eneste stor ruinhob. Historikere oplyser at „dengang Xenofon og hans græske hær trak sig tilbage og passerede [Nineve] i 401 f. Kr. var byen allerede en ukendelig masse murbrokker“.d

Forud for 607 f.v.t. forudsagde Guds profet Jeremias at Jerusalem, ja, „hele dette land skal blive til ørk og øde“ i halvfjerds år. (Jer. 25:11; 29:10) Denne profeti blev opfyldt da Jerusalem lå øde hen i halvfjerdsindstyve år efter at det var blevet ødelagt i 607 f.v.t. og, som det også blev forudsagt, vendte en jødisk rest tilbage til sit hjemland i 537 f.v.t. Det skete, siger den jødiske historiker Josefus, „i Kyros’ første regeringsår, det halvfjerdsindstyvende år efter den dag da vort folk blev bortført fra sit eget land for at bosætte sig i Babylon“.e

Allermest bemærkelsesværdigt er dog de mange profetier om Messias’ komme, ham der skulle tilvejebringe en genløsningsbetaling for menneskenes synder. Vi læser for eksempel i Mikas profeti: „Og du, du Betlehem-Efrata, . . . Af dig skal udgå mig en til at være hersker i Israel.“ (Mika 5:1) Denne profeti blev skrevet forud for 716 f.v.t. Over 700 år senere, det vil sige i år 2 f.v.t., blev Jesus „født i Betlehem i Judæa, i kong Herodes’ dage“ som en opfyldelse af Mikas profeti. (Matt. 2:1-6) Ifølge en autoritet er denne profeti blot en af de over tre hundrede tydelige profetier der alle har fået deres bemærkelsesværdige opfyldelse på Jesus Kristus.f

Jesus Kristus selv udtalte også mange bibelprofetier der fik en forbløffende opfyldelse. For eksempel sagde han at Jerusalems fjender skulle „bygge en fæstningsvold med spidse pæle“ omkring Jerusalem og „ikke lade sten på sten tilbage i dig“. (Luk. 19:43, 44, NW) Denne profeti blev udtalt i år 33 e.v.t. og opfyldt i år 70 e.v.t. da Roms hære under Titus omringede Jerusalem og byggede „en fæstningsvold med spidse pæle“ hele vejen rundt omkring byen nøjagtig således som Jesus havde profeteret syvogtredive år tidligere. Josefus beretter at på grund af denne vold „var alt Haab om Frelse berøvet Jøderne“.g At byen blev ødelagt af de romerske hære bekræftes af arkæologiske fund der bevidner at jødiske bygninger hele landet over blev ødelagt.h

Endvidere har vi de mange bibelske profetier der er ved at få deres opfyldelse i dag, profetier som peger frem til de „sidste tider“ eller Kristi andet komme, da „folkene ængstes i rådvildhed“ og oplever „strenge tider“ på grund af det moralske fordærv, både i det offentlige liv og i folks privatliv. Vi ser med vore egne øjne opfyldelsen af disse profetier. — Luk. 21:25, 26; 2 Tim. 3:1-5, 12, 13; Matt. 24:3, 7, 11, 12, 14.

En dør på klem til fremtiden

Mange profetier i Bibelen taler om den tid vi nu lever i og om tiden der kommer! Spændende profetier beretter om hvad Gud vil gøre for den lydige menneskehed ved sit himmelske rige. Bibelen er således en dør Gud har ladet stå på klem så vi kan spejde ind i fremtiden. Når du læser dens profetier aner du hvilken storslået fremtid der venter dem som ser hen til Guds rige. Kunne du tænke dig at leve på en paradisisk jord under dette rige, der vil bringe varig sikkerhed, et rige hvor intet vil true dit hjem, dit liv og dine børns liv? Så lyt engang til hvad en bibelsk profeti viser at fremtiden vil bringe.

„Thi se, jeg skaber nye himle og en ny jord, . . . Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit folk skal opnå træets alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med hånd; de skal ikke have møje forgæves, ej avle børn til brat død; . . . Ulv og lam skal græsse sammen og løven æde strå som oksen.“ — Es. 65:17, 21-25.

Denne inspirerende profeti vil ikke slå fejl. Forestil dig engang et nyt tingenes system, en ny ordning hvor alle trusler mod din sikkerhed er fjernet! Hvor alle vil have deres eget hjem uden at frygte for at skulle miste det. I dag ejer mange selv et hjem men trusselen om arbejdsløshed, de høje skatter eller andre forhold gør at de aldrig føler sig helt sikre. Mange har måttet gå fra hus og hjem fordi de ikke kunne klare udgifterne. Men under Guds nye ordning vil man ikke behøve at frygte for at miste sit hjem eller sin jord med dets frugttræer eller vingårde, dets blomster og haver, som Han har skabt med så megen skønhed. Forældre vil ikke frygte for at deres børn så snart de er blevet voksne skal sendes ud for at kæmpe på slagmarken og der dø en alt for tidlig død, eller blive offer for den vold der er så almindelig i verden nu. Vold og ufred vil høre fortiden til!

Aldrig mere vil vi behøve at frygte de vilde dyr, for Guds urokkelige, profetiske ord forvisser os om at selv ulven og lammet skal græsse fredeligt side om side og at løven ikke vil være en trussel mod de forsvarsløse husdyr. Når vi gennem den dør der står på klem, nemlig Guds ord, ser ind i fremtiden erfarer vi at „på hin dag slutter jeg [Jehova] en pagt for dem med markens dyr og himmelens fugle og jordens kryb; bue, sværd og stridsvåben sønderbryder jeg i landet, og jeg lader dem bo trygt“. (Hos. 2:18) I modsætning til politikernes løfter vil Guds løfter blive indfriet.

Himmelens og jordens Gud forsikrer os om dette med denne udtalelse: „Så skal det gå med mit ord, det, som går ud af min mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde hvervet, jeg gav det.“ — Es. 55:11.

Følg Guds vej nu

Hvordan skal vi stille os til dette vidunderlige håb som vor himmelske Fader skænker dem som vandrer på hans veje? Skulle vi ikke ønske at lære Gud og hans ord bedre at kende? Jo, vi vil ønske at studere hans ord og ikke nøjes med at lytte til hvad andre siger om det. Vi vil ønske at forvisse os selv om rigtigheden af alle disse ting. Vi gør klogt i at efterligne indbyggerne i Berøa, der bliver rost i Bibelen fordi de daglig granskede Skrifterne. (Ap. G. 17:11) Gennem et sådant regelmæssigt, dagligt bibelstudium vil vi lære Guds vilje og veje at kende.

Vi vil ønske at vise vor værdsættelse af Guds kærlighed ved ikke alene at studere hans ord, men også ved at følge den guddommelige vejledning i vort daglige liv. Hans eget ord siger: „Enden på sagen, . . . er: frygt Gud og hold hans bud! Thi det bør hvert menneske gøre.“ (Præd. 12:13) Følgelig må vi lære disse bud at kende i alle deres enkeltheder og adlyde dem for at Guds ord kan blive virksomt i os.

Skal Guds ord indvirke på vor livsførelse må vi adlyde befalingerne om Guds rige. Jesus Kristus, Guds største profet, forudsagde at der skulle finde et vældigt oplysningsarbejde sted i vor tid: „Og dette evangelium [denne gode nyhed] om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene.“ (Matt. 24:14) Det er altså Guds vilje at hans rige skal forkyndes i videst mulig udstrækning. Dette sker ikke alene ved hjælp af det trykte ord men også ved det talte ord. Hvis du lader Guds skrevne ord blive virksomt i dit liv, vil du ønske at tage imod den opfordring Herren Jesus Kristus lader lyde og loyalt støtte hans rige ved frimodigt at tale om det til andre.

Bibelen — og kun den — er Guds ord! Ved at studere den og føre dens anvisninger ud i livet kan du gøre Guds vilje og vandre på hans veje.

[Fodnoter]