Tjen Jehova „skulder ved skulder“
„Da lader jeg folkeslagene skifte til et rent sprog, for at de alle kan påkalde Jehovas navn og tjene ham skulder ved skulder.“ — Zef. 3:9, NW.
1. Hvad forsikres vi om med hensyn til Jehovas profetiske ord?
JEHOVAS profetiske ord går altid i opfyldelse. Det slår aldrig fejl. Han siger selv: „Så skal det gå med mit ord, det, som går ud af min mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde hvervet, jeg gav det.“ (Es. 55:11) Netop sådan forholder det sig med mange enkeltheder i Zefanias’ store profeti.
2. (a) Hvilke folkeslag omtales i Zefanias 2:4-8? (b) Hvordan ville et besøg i deres landområder i dag bekræfte profetiens nøjagtighed?
2 Zefanias’ bog indeholder blandt andet Jehovas domsbudskaber mod henholdsvis filisterlandets byer, kreternes folk (keretitterne, NW), filistrenes land, og Moab og Ammon. (Zef. 2:4-8) Alle disse profetier fik en bemærkelsesværdig opfyldelse i de efterfølgende år og århundreder. Hvor er i dag filisterlandets folk med dets byer, og hvor er de dermed forbundne keretitter? De eksisterer ikke! Og hvordan med Moab og Ammon? Profetien siger:
„Så sandt jeg lever, lyder det fra Hærskarers [Jehova], Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma, ammonitterne som Gomorra, jord for nælder, et salthul, ørken til evig tid.“ (Zef. 2:9)
Hvis man i dag rejser igennem de områder i Jordan hvor Moabs og Ammons stolte folk engang boede, hvad finder man så? En ørken — nøjagtig som Jehova forudsagde! Historien viser at også Ætiopien, ligesom Ægypten, faldt for de babyloniske erobreres hånd. — Zef. 2:12.
„Nineve gør han til ødemark“
3, 4. (a) Hvordan lød Jehovas udtalelse om Assyrien og Nineve? (b) Hvorfor syntes dette utroligt? (c) Hvilket vidnesbyrd har vi om at profetien blev opfyldt til punkt og prikke?
3 Mest forbløffende er opfyldelsen af Jehovas udtalelse om Assyrien og Nineve. Zefanias profeterede på et tidspunkt da Assyriens stolte hovedstad, Nineve, befandt sig på magtens tinde, mindst 15 år før landet blev styrtet fra sin stilling som bibelhistoriens andet verdensrige. Hvem kunne have forestillet sig at noget sådant kunne ske? Men Jehova var imod denne nationalistiske by, der ’dryppede af blod’. (Nah. 3:1, 5) Gennem Zefanias forklarede han hvordan han ville gøre op med den:
„Han udrækker hånden mod nord og tilintetgør Assur, Nineve gør han til ødemark, tørt som en ørk; . . . Det er den jublende by, som lå så trygt, som sagde i sit hjerte: ’Jeg og ellers ingen.’ Hvor er den dog blevet øde, et raststed for dyr! Enhver, som kommer forbi den, håner med fløjt og hånd.“ — Zef. 2:13-15.
4 ’Umuligt!’ ville folk have sagt dengang. Alligevel så den samme generation det ske! I 632 f.v.t. belejrede og indtog kong Nabopalassar af Babylon og mederen Kyaxares Nineve. De babyloniske krøniker fortæller: „Det store bytte fra byen og templet førte de bort og gjorde byen til en ruinhob.“ Så fuldstændig var Nineves ødelæggelse at selv byens beliggenhed var ukendt i århundreder. I 1800-tallet blev den igen identificeret, og Assurbanipal IIs berømte bibliotek blev udgravet. Men den dag i dag forbliver området en ørken hvor hjorde af og til lejrer sig. Jehovas profetiske ord blev i sandhed opfyldt til punkt og prikke.
5. Hvilket magtfuldt budskab indeholder denne profeti til os i dag?
5 Af største vigtighed er det imidlertid at den profetiske beretning indeholder et budskab til os i dag. Det tjener som en „advarsel for os til hvem enden på tingenes ordninger er kommet“. (1 Kor. 10:11, 12; Rom. 15:4; 2 Tim. 3:16, 17) Det tilskynder os til at undgå den hovmodige, nydelsessyge, materialistiske tankegang og den voldsmentalitet der nedkaldte Guds dom over de daværende folkeslag. Vi bør også huske at disse profetier i høj grad tager sigte på forhold der findes i dag, og at deres endelige opfyldelse hastigt nærmer sig. Det er ikke kun som en historisk beretning at Jehova, den levende Gud, har bevaret dem til vor tid. De daværende folkeslag har deres nutidige modstykke, især i de politiske militærmagter der i lighed med Assyrien praler af deres væbnede magt. Jehova vil afgjort eksekvere sin hævn over alle sådanne modstandere af hans rige. — Nah. 1:2; Zef. 1:2, 9.
„Ve den . . . grumme by!“
6. Hvilket spørgsmål stiller vi nu, og hvorfor er det på sin plads?
6 Vor tids totalitære, autoritative regeringer er en nær parallel til det mægtige assyrerriges grusomme Nineve. Og dog gør Jehova det klart at der er en del af den nuværende verdensordning som er endnu mere dadelværdig i hans øjne. Hvilken del?
7. (a) Hvilken ’grum by’ svarer til fortidens Jerusalem og på hvilke områder? (b) Hvordan har den nægtet at tage imod tugt?
7 Det er den del af verden der hævder at være Guds eget folk, ligesom Juda og Jerusalem hævdede at være det på Zefanias’ tid. Den foregiver at være kristen og er almindeligt kendt som „kristenheden“. Men dens præsteskab har vendt sig bort fra Guds ords, Bibelens, rene lære, og dens nationer og folkeslag har forladt de høje moralnormer der findes i dette ord. Følgelig taler Zefanias nu mod denne gudvanærende „by“, idet han siger:
„Ve den genstridige, urene, grumme by! Den hører ej [Jehovas] røst, tager ikke mod tugt. På [Jehova] stoler den ej, holder sig ej til Gud.“
Jehova har sendt sine vidner ud til kristenheden, til dens byer og landsbyer, fra hus til hus. „Morgen efter morgen“ har de forkyndt hans domme. „Ved dagslys“ har de bekendtgjort hans retfærdige krav. Men kristenhedens ledere har været „uforskammede“ og har ’ikke kendt til skam’ i deres modstand mod disse budbringere for Jehova og hans rige. — Zef. 3:1-5 (versene 4, 5 ifølge New World Translation).
8, 9. (a) Hvilken dom bekendtgør Jehova nu? (b) Hvem omfatter den? (c) Hvad kan vi være taknemmelige for?
8 Til støtte for sin trofaste profet bekendtgør den suveræne Herre Jehova nu sin dom, idet han udvider den til at omfatte alle nationer og lader den kulminere med disse ord:
„’Bliv derfor ved med at nære forventning til mig,’ lyder Jehovas udsagn, ’til den dag da jeg rejser mig til byttet, for min kendelse går ud på at samle nationerne, på at jeg skal føre rigerne sammen, for at udgyde min fordømmelse, hele min brændende vrede, over dem; for af min nidkærheds ild vil hele jorden blive fortæret.’“ — Zef. 3:6-8, NW.
9 Eksekveringen af Jehovas dom standser således ikke ved ødelæggelsen af kristenheden, hvis religion må tilintetgøres sammen med hele det verdensimperium af falsk religion der i Bibelen beskrives som „Babylon den Store“. (Åb. 18:2-4) Dagen for hans „brændende vrede“ og hans „nidkærheds ild“ vil fjerne al ondskab fra jorden. (Se også Esajas 34:2-8; Jeremias 25:32, 33.) Hvor taknemmelige bør vi ikke være for at denne den største af alle trængsler vil blive den sidste, ifølge Jesu eget udsagn i Mattæus 24:21. Den vil fuldbyrde Jehovas hensigt og ’tilintetgøre i bund og grund’, ligesom fortidens Nineve blev tilintetgjort. „Ej kommer der to gange nød.“ — Nah. 1:9; Dan. 12:1; Åb. 19:11-21.
Muligt at overleve
10. Hvilket ’urent sprog’ tales nu i verden?
10 Findes der en måde hvorpå man kan overleve denne verdenskatastrofe? Ja! I profetiens næste ord viser Jehova Gud selv hvordan det kan lade sig gøre. Han siger:
„For da lader jeg folkeslagene skifte til et rent sprog, for at de alle kan påkalde Jehovas navn og tjene ham skulder ved skulder.“ (Zef. 3:9, NW)
Uanset hvilket af de hundreder af nationale tungemål verdens nationer benytter, foregår deres propaganda i et „sprog“ der er afskyeligt i Jehovas øjne. I stedet for Guds rige ophøjer de deres egne nationalistiske planer, idet de forsøger at benytte et splittet FN til selviske politiske formål. De forkaster Jehovas rige ved Kristus Jesus.
11. (a) Hvilket „rent sprog“ høres i dag? (b) Hvor udbredt er dette „sprog“? (c) Hvordan påkalder de der taler det Jehovas navn, og med hvilket resultat?
11 I hvilken forstand skifter folkeslagene da til „et rent sprog“? Ved at vende sig til sandhedens budskab, den forfriskende „gode nyhed“, „mønsteret af de sunde ord“, det „sprog“ der priser Jehova og hans retfærdige hensigter ved Kristus Jesus. (2 Tim. 1:13) Dette ’rene sprog’ forener dem. Og det er et vidnesbyrd om at verdensherredømmet i det epokegørende år 1914 blev „vor Herres og hans Messias’ og [at] han skal herske som konge i evighedernes evigheder“. (Åb. 11:15) Ved at forkynde dette budskab påkalder sande kristne i hele verden Jehovas navn, idet de har indviet sig til ham og harmonisk yder ham „hellig tjeneste“. Som det eneste virkeligt forenede folk på jorden besøger de folk i deres hjem og forkynder den gode nyhed om Jehovas oprettede rige. Således tjener de Jehova „skulder ved skulder“. (Matt. 24:14; Rom. 12:1) Er du en af dem der har skilt sig ud fra verden for nidkært at tjene Gud som et udtryk for deres indvielse til ham? Det er ved således at arbejde sammen med Jehovas organiserede folk at du kan ’blive frelst’. — Joel 3:5; se også Hoseas 14:1, 2; Hebræerbrevet 13:15.
12, 13. (a) Hvilke problemer kan det indebære at lære dette „sprog“? (b) Hvorfor er ydmyghed en nødvendighed for at tjene „skulder ved skulder“? (c) Hvordan kan vi opdyrke ydmyghed?
12 For nogle har det været svært at „skifte til et rent sprog“. Det er ikke let at skille sig ud fra verden med dens ligegyldige, eftergivende indstilling, og at bringe de nødvendige ofre for at „påkalde Jehovas navn“. Det har krævet at vi har måttet aflægge urette tanker, dårlige vaner og en selvisk, løsagtig livsførelse, for at leve op til Guds folks rene, ophøjede normer. (Ef. 4:17, 18, 29; 1 Pet. 4:3) Det har krævet at vi oprigtigt har måttet anerkende den ene organisation som Jehova benytter på jorden i dag, og at vi har måttet vise dette ved at slutte os til „den trofaste og kloge træl“. Det har krævet at vi ydmygt har måttet undersøge Guds ord ved hjælp af ’trællens’ publikationer, for at styrke vor tro. — Matt. 24:45; Apg. 17:11.
13 For at tjene Jehova „skulder ved skulder“ må vi, som Zefanias så ofte understreger, opdyrke egenskaben ydmyghed. Når vi begår fejl, sådan som alle ufuldkomne mennesker gør, lad os da villigt indrømme dem, ligesom „den trofaste og kloge træl“, der består af ufuldkomne jordiske mennesker, har måttet foretage rettelser. Men lad os aldrig blive kritiske over for den storslåede samling af sandheder som Jehova i de sidste 100 år har opbygget blandt sit forenede folk, og som, ved rettelser og tilpasninger, er kommet til at skinne endnu klarere på ’de retfærdiges sti’. — Ordsp. 4:18.
14. (a) Hvilken indstilling har nogle, og hvordan kommer den til udtryk? (b) Hvordan går sådanne hovmodige til værks, og hvilke advarsler bør vi give agt på? (c) Hvilket bord har Jehova dækket?
14 Fra tid til anden er der inden for Jehovas folk opstået nogle der, ligesom Satan gjorde, har anlagt en uafhængig, kritisk indstilling. De ønsker ikke at tjene „skulder ved skulder“ sammen med det verdensomspændende broderskab. (Jævnfør Efeserbrevet 2:19-22.) De har tværtimod en ’stivnakket’ indstilling til Jehovas ord. (Zak. 7:11, 12) Disse hovmodige spotter det ’rene sprog’ som Jehova i dette århundrede så kærligt har lært sit folk, og forsøger at drage „fårene“ bort fra den ene internationale „hjord“ som Jesus har indsamlet på jorden. (Joh. 10:7-10, 16) De søger at så tvivl og at lede de uagtsomme bort fra det rigelige „bord“ med åndelig føde der dækkes i Jehovas Vidners rigssale. (Sl. 23:1-6) De hævder at det er tilstrækkeligt udelukkende at læse Bibelen, enten alene eller i små grupper i hjemmet. Men mærkeligt nok har deres ’bibellæsning’ ført dem direkte tilbage til de frafaldne læresætninger som kristenhedens præsteskab lærte for 100 år siden, og nogle er endog igen begyndt at fejre kristenhedens højtider, som for eksempel den romerske saturnaliefest den 25. december! Jesus og hans apostle advarede imod sådanne lovløse mennesker. — Matt. 24:11-13; Apg. 20:28-30; 2 Pet. 2:1, 22.
15. (a) Hvad vil Jehova gøre ved de hovmodige? (b) Hvordan kan man kende ’det ydmyge og ringe folk’? (c) Hvilken forsikring giver Jehova disse?
15 Gennem sin profet Zefanias fortæller Jehova sit folk hvordan han vil fjerne dem der skamløst søger at så splid i hans jordiske organisation, idet han siger:
„Da vil jeg fjerne fra dig de jublende stolte, du skal ikke hovmode dig mer på mit hellige bjerg.“
Som en glædelig kontrast hertil siger Jehova derpå:
„Jeg levner i din midte et folk, som er ydmygt og ringe, og Israels rest skal lide på [søge tilflugt i, NW] [Jehovas] navn.“ (Zef. 3:11, 12)
Dette folk er de ydmyge der arbejder „skulder ved skulder“ idet de er optaget af „det hellige arbejde med Guds gode nyhed“. (Rom. 15:15, 16) De er ikke for stolte til at udføre det ringeagtede arbejde med at besøge mennesker fra hus til hus efter det eksempel Jesus satte sine disciple. (Matt. 10:5-13; Luk. 9:2-6; Apg. 5:42) Idet de søger tilflugt i Jehovas navn, gør de dette herlige navn kendt og forkynder at det er Jehovas hensigt at hævde det ved hjælp af Kristi sejrende rige. (Ez. 38:23; Dan. 2:44) Mens Jehovas folk tjener og lever i overensstemmelse med hans retfærdighed, har de tillid til at ingen vil ’skræmme dem’. (Zef. 3:13) De kan glæde sig over sand fred i sindet.
En tid til glædelig virksomhed
16. (a) Med hvilke ord giver Zefanias udtryk for sin glæde? (b) Hvilken profetisk opfordring er blevet fulgt i dag og af hvem?
16 Zefanias glæder sig over denne forsikring fra Jehova, og han henvender sig derfor til Guds folk og siger:
„Jubl, du Zions datter, Israel, råb højt, glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte, Jerusalems datter. [Jehova] har slettet din dom, bortdrevet dine fjender. I din midte er Israels konge, [Jehova], ej mere skuer du ondt.“ (Zef. 3:14, 15)
Siden 1919, da Jehovas salvede vidner blev udfriet fra det åndelige fangenskab under Babylon den Store, har de tjent ham „skulder ved skulder“ idet de med glæde har aflagt et offentligt vidnesbyrd. Jehova har dømt og godkendt disse børn af det himmelske Jerusalem. (Gal. 4:26; 1 Pet. 4:17) Fængsler og slavearbejdslejre har ikke kunnet tvinge dem i åndelig trældom igen. Deres glæde deles nu af „en stor skare“ af medarbejdere som man siden 1935 har forstået udgør en del af Herrens „andre får“. — Joh. 10:16; Åb. 7:9, 10.
17. (a) Hvilken forsikring hjælper Jehovas folk til at holde ud i deres „hellige tjeneste“? (b) I hvilken forstand „tier“ Jehova, samtidig med at han „fryder sig . . . med jubel“, og hvordan bør vi reagere?
17 Jehova henvender sig nu direkte til sine salvede tjenere, der repræsenterer det himmelske Zion, og gennem dem til deres medarbejdere, ’den store skare’ idet han siger:
„Frygt ikke, Zion, lad ikke hænderne synke!“ (Zef. 3:16)
Hvor forfærdelige vor tids voldshandlinger og forbrydelser end er, hvor frygtindgydende atomalderens trusler end måtte blive og hvor grusomme forfølgelser Jehovas vidner end måtte blive udsat for, vil deres nære forhold til Jehova og deres tillid til ham holde dem oppe. Måtte vi aldrig, når vi først har ’lagt hånden på ploven’ i vor ’hellige tjeneste’ se os tilbage og holde op med at gå fremad „skulder ved skulder“! (Luk. 9:62; Åb. 7:15) Nu følger nemlig en yderligere forsikring fra Gud:
„I dig er [Jehova] din Gud, en helt, som frelser. Han glæder sig over dig med fryd, han tier i sin kærlighed, han fryder sig over dig med jubel som på festers dag.“ (Zef. 3:17)
Jehova „tier“ i den forstand at han finder glæde og vederkvægelse ved at lade sin kærlighed til sit genrejste folk komme til udtryk, og han fryder sig inderligt over deres integritet og deres nidkærhed i hans tjeneste. I disse „sidste dage“ bør vi føle os meget nært knyttet til vor levende Gud, Jehova, idet vi flittigt samarbejder i hans tjeneste. — 2 Tim. 3:1.
18. (a) Hvordan er Jehovas folk siden 1919 blevet „et navn og en lovsang“? (b) Hvordan kan vi tjene „skulder ved skulder“ til gavn for tusinder flere?
18 Siden 1919 har det været en storslået genoprettelsens tid for hele Guds folk. Som trofaste vidner har de nidkært udført forkyndelsen med sand missionsiver, så Jehovas organisation er vokset og har bredt sig til jordens fjerneste egne. (Rom. 10:10, 18) Det har i sandhed været en tid hvor Guds folk er blevet indsamlet. Og i hvilken hensigt? Jehova giver selv svaret:
„Jeg vil gøre jer til et navn og en lovsang blandt alle jordens folk.“ (Zef. 3:20, NW)
Den salvede rest af Guds folk er blevet „et navn og en lovsang“, idet den har holdt den suveræne Herre Jehovas dyrebare navn højt i hævd — og nu samarbejder mange af „jordens folk“ med den „skulder ved skulder“ for at gøre Jehovas hensigter i forbindelse med Riget kendt. Det at vi har skiftet til „et rent sprog“ og at vi bliver ved med at forkynde den gode nyhed om Riget, vil hjælpe tusinder flere til at „påkalde Jehovas navn“, sådan at de også kan blive ’skjult af Jehova’ på hans vredes dag, og frimodigt prise ham i al evighed.