Nationer i frygt for det navn vi nævnes ved
1. Hvad gjorde Jehova til gavn for sig selv over for det gamle Ægypten, og hvad er tiden nu atter inde til?
DET VAR på høje tid at gøre noget eftersom Guds og Kristi navn var impliceret. For lang tid siden havde Jehova gennem sin profet Moses sagt til ægypternes farao: „Dog derfor har jeg ladet dig blive i live for at vise dig min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt på hele jorden.“ (2 Mos. 9:16) Ved først at bringe de ti ødelæggende plager over det gamle Ægypten og ved dernæst at udfri israelitterne fra trældommen og ødelægge den ægyptiske hær i Det røde Hav efter mirakuløst at have ført folket igennem det, gjorde Jehova Gud noget som han er kendt for den dag i dag. Jeremias siger henvendt til Jehova Gud: „Du, som gjorde tegn og undere i Ægypten og gør det den dag i dag både i Israel og blandt andre mennesker og skabte dig det navn, du har i dag.“ (Jer. 32:20) Det må i sandhed siges at Gud skabte sig et navn dengang og at det blev forkyndt på hele den beboede jord. Men senere generationer har glemt det, også vor, den sidste generation. Bibelens profetier og deres opfyldelse siden året 1914 viser at tiden nu er inde til at Gud atter vil skabe sig et navn.
2. (a) Med hvilket formål for øje har Gud bevaret Bibelen til vor tid? (b) Hvordan bekræfter en artikel skrevet af en jødisk arkæolog dette?
2 Det er ikke forgæves at Gud har inspireret og ladet hele Bibelen med dens seksogtres bøger nedskrive. Det er ikke uden hensigt at han har bevaret Bibelen til denne dag trods menneskers forsøg på at tilintetgøre den. Han har bevaret den indtil denne dag for at den kunne medvirke til at gøre hans navn kendt. Fra Første Mosebog til Åbenbaringens bog er navnet Jehova det mest fremtrædende og det hyppigst forekommende navn i Bibelen. Det næstvigtigste navn er Jesus Kristus, hvilket er som det skal være, eftersom Jesus selv sagde til sine disciple: „Jeg går til Faderen; thi Faderen er større end jeg.“ (Joh. 14:28) Jehova har først og fremmest ladet Bibelen skrive for at bevare sit navn. Den kendte arkæolog dr. Nelson Glueck indrømmer dette, skønt modernistisk jøde i sine synspunkter. I artiklen „Book of Faith and of History“ [„En religiøs og historisk bog“] siger dr. Glueck i det tredje afsnit:
Primært er Bibelen et religiøst og ikke et historisk værk. Den er fremfor alt skrevet og samlet for at forklare Guds væsen og ophøje Guds navn. Bibelens indre harmoni og dens pålidelighed skyldes at dens ene ufravigelige formål er at klarlægge Guds uforlignelige, enestående og universelle stilling og betydning for Israel og alle andre dødelige. Bibelens helt er Gud, skaberværkets ophav og menneskeslægtens Fader. — The New York Times Magazine, 25. september 1960, side 29.
3. (a) Hvad vil Gud gøre til gavn for sig selv i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, og hvad gør han allerede nu inden denne krig? (b) Hvem benytter Gud hertil?
3 „Guds, den Almægtiges, stort dag“ nærmer sig. Da vil Jehova atter skabe sig et navn der vil genlyde i al evighed. (Åb. 16:14, 16) Men allerede før denne krig, der vil omspænde både himmel og jord, bryder ud, lader han sit navn forkynde med ære på hele jorden. Hvem benytter han hertil? Ikke kristenheden, men de kristne der kendetegnes ved det bibelske navn „Jehovas vidner“. Rapporter om denne forkyndelse foreligger nu fra 185 lande og øgrupper i hele verden. Arbejdet udføres ved Jehovas ånd, trods religiøs forfølgelse og modstand. For alle nationer er det tydeligt at Jehovas navn er nævnet over disse mennesker. Vi spørger nu: Frygter nationerne af den grund?
Hvordan frygten giver sig til kende
4. Hvordan har kristenheden skabt sig et frygtindgydende navn, og hvad har det medført i religiøs henseende?
4 Kristenheden har gennem århundreder skabt sig et navn der har indgydt frygt i mange hedenske nationer. Denne frygt skyldtes ikke at Jehovas navn var nævnet over kristenheden, men den skyldtes dens religiøse forfølgelse, og undertrykkelse af andre, dens blodige krige og korstog, dens kolonisationspolitik støttet af svært rustede hære og flåder. Ved sin ukristne adfærd har kristenheden bragt den største forsmædelse over såvel Kristi som Guds navn. I dag har situationen imidlertid ændret sig.
5. (a) Hvilket navn vækker skræk og rædsel i kristenheden, og hvilke modforholdsregler har denne truffet? (b) Hvis navn sætter kristenheden ikke sin lid til, og hvilken ærefuld opgave har en lille gruppe derfor fået?
5 Det navn der i dag spreder skræk og rædsel i verden, og især i kristenheden blandt dennes politiske, religiøse, sociale og industrielle ledere, er kommunismen. Allerede i 1879 indeholdt nærværende blads engelske udgave The Watch Tower i sit septembernummer, hvilket var det tredje nummer efter at bladet var begyndt at udkomme, en artikel der hed „Herrens Dag“ og som advarede kristenheden mod den kommunistiske trussel. Siden da er en kommunistisk blok af nationer, der omspænder en tredjedel af jorden og som kristenheden søger at holde sig rustet imod, blevet bygget op. Men på grund af frygten for hvad en atomkrig kan betyde, begrænses kampen mellem kristenheden og den aggressive kommunistiske blok til en „kold krig“. Kristenheden sætter ikke sin lid til den almægtige Gud, hvis navn er Jehova. Det er derfor ikke kristenheden men den lille gruppe fredsstiftende, ubevæbnede Jehovas vidner der har fået den ære at gøre Jehovas frygtindgydende navn kendt i hele verden.
6. Frygter Sovjetunionen Jehovas vidner? Begrund svaret.
6 Men kan man sige at Sovjetrusland frygter Jehovas vidner? Afgjort ja! Hvorfor ville Kommunistrusland ellers prøve på at tilintetgøre dem? Og hvorfor er Jehovas vidner i Rusland ellers forbudt og henvist til at virke under jorden, mens andre religiøse bevægelser, katolske og protestantiske, kan virke åbenlyst dér?
7. Hvordan kommenterede en reporter ved Toronto Daily Star russernes frygt for Jehovas vidner?
7 En reporter ved navn Mark Gayn siger i Toronto Daily Star for den 2. juli 1960, side 7, under overskriften I den røde verden, Jehovas vidner ’Edderkopper’ i Sovjets øjne:
Al religion er en forbandelse for sovjetborgerne. Men af en eller anden uforklarlig grund er intet i stand til at gøre dem så rasende som Jehovas vidner.
Moskva jager vidnerne. Man sender tilintetgørende lynstråler mod deres tro, og man fremstiller deres ihærdige forsøg på at hverve proselytter som en blanding af Djævelens eget rænkespil og Allen Dulles’ undergrundsvirksomhed. Angrebene på vidnerne fremsættes i Sovjetpressen under så iøjnespringende overskrifter som „Krudttøndeapostle“ og „Edderkopper“. Artiklerne svarer naturligvis til overskrifterne. („De er edderkopper, og edderkopper kan ikke fordrage lys. De spinder deres net i mørke kroge, kravler lidt væk og sidder så og venter på at et offer skal give sig til at sprælle i nettet. Og de finder virkelig ofre.“)
Hvem er Jehovas vidner? Hertil svarer Pravda:
„Fra den allerførste dag denne sekt, der kaldes Jehovas vidner, blev dannet, har den virket i den amerikanske hovedstads mest reaktionære kredses sold. Velhavende beskyttere lod den nye sekt få indpas i kolonierne for at gennemsyre dem med en stum underkastelsens ånd og sætte vidnerne op imod den unge socialistiske bevægelse i Europa . . .“
. . . Pravda meddeler at vidnerne bliver mere og mere aktive. Både gennem mundtlig forkyndelse og ved hjælp af illegale løbesedler hævder vidnerne at ingen bør bære våben; trods forbud rejser de kirker og holder ulovlige bønnemøder. Sammensværgelsen breder sig og ingen af de midler staten benytter for at komme dem til livs synes at virke.
Og ingen synes at gøre sig den ulejlighed at forklare hvordan noget sådant kan ske i det 43. år efter den største revolution i menneskehedens historie.
8. (a) Hvem frygter de russiske Jehovas vidner ikke, ifølge nyhedstelegrammer fra Moskva, og hvilket råd fremsat af Jesus følger de? (b) Hvilken frygt nærer man således i kommunistiske lande, og hvad fører denne frygt til?
8 Den 7. juli 1960 bragte New York Times et RNS telegram fra Moskva under overskriften „Moskva anklager sekt — siger Jehovas vidner fortsætter deres aktivitet i Sovjet“. Den 12. februar 1961 offentliggjorde Times en artikel under overskriften „Religiøs vækst bekymrer Sovjet“, hvori Jehovas vidner nævnes to gange. Ifølge dette deler Jehovas vidner ikke verdens frygt for kommunismen, men følger ordene i Mattæus 10:28, som Jesus Kristus udtalte da han udsendte sine apostle for at forkynde Guds rige: „Frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen; frygt snarere for ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede [Gehenna].“ Som følge heraf forkyndes Guds navn og rige nu også bag jerntæppet. Den frygt som denne virksomhed har fremkaldt i de kommunistiske lande og andre lande der står under totalitært styre, er ikke en sund frygt, på grund af den selviskhed som disse regeringer er besjælet af. Det er en frygt der er fremkaldt af had til Guds navn. Denne frygt fører til undergang i krigen på Guds, den Almægtiges, store dag!
En sund frygt
9, 10. (a) Hvad har Jehova Gud lovet at skabe ’folket for sit navn’, og siden hvornår er dette løfte blevet opfyldt? (b) Hvordan forudsagde Jehova dette i Jeremias 33:7-9?
9 Denne frygt er dog ikke den eneste som det navn der er nævnet over resten af Kristi salvede efterfølgere fremkalder blandt nationerne. Denne jordiske organisation, ’folket for Guds navn’, har Jehova lovet at ville skabe et navn, ligesom han ville skabe sig selv et navn. Dette løfte er især blevet opfyldt siden 1919 da den salvede rest blev udfriet fra den trældom hvorunder den havde befundet sig under den første verdenskrig, og nu frygtløst begyndte at forkynde Guds navn og hans messianske rige. Udfrielsen fra deres undertrykkere i kristenheden kom fra Gud, som de var fuldt indviede til. Før den kristne tidsalder fremstilledes folket for Jehovas navn, Jehovas vidner, ved Juda og Israel. Henvendt til disse siger Gud til sit navnfolk i dag:
10 „Jeg vender Judas og Israels skæbne og opbygger dem som tilforn. Jeg renser dem for al deres brøde, med hvilken de syndede imod mig, og tilgiver alle deres misgerninger, med hvilke de syndede og forbrød sig imod mig. Byen skal blive til glæde [skal for mig blive et glædens navn, NW], til pris og ære blandt alle jordens folk; og når de hører om alt det gode, jeg gør den, skal de frygte og bæve over alt det gode og al den lykke, jeg lader den times.“ — Jer. 33:7-9.
11. (a) Hvilke kræfter har forsøgt at bremse Jehovas vidners fremgang siden 1919, og med hvilket resultat? (b) Hvem har deres fremgang været til ære for, og hvad ville resultatet blive ifølge Zefanias 3:19, 20?
11 Det er grunden til Jehovas vidners åndelige velstand, fremgang og vækst siden 1919. Nazismen, fascismen, Katolsk Aktion og mange nationalistiske kræfter i kristenheden har prøvet at bremse Jehovas vidner og deres fremgang, og ødelægge freden og enheden iblandt dem, men forgæves. Vidnernes fortsatte velstand, fremgang og vækst hele jorden over har været til ære for deres Gud. De har gjort hans navn ære. Derfor har han vist dem sin gunst i overensstemmelse med sit løfte i Zefanias 3:19, 20:
„Se, på hin tid gør jeg ende på alle, som kuede dig, og jeg frelser, hvad der halter, og sanker det spredte og giver dem ære og ry [et navn, NW] på jorden. På hin tid bringer jeg Eder hjem, og på hin tid samler jeg Eder; thi jeg giver Eder ry [et navn, NW] og ære blandt alle jordens folkeslag, når jeg vender Eders skæbne for Eders øjne, siger [Jehova].“
12. Hvordan er dette skriftsted gået i opfyldelse på Jehovas vidner?
12 Som en opfyldelse heraf har Jehovas aktive og fremadskridende vidner gjort hans navn ære. Deres frimodighed i forkyndelsen, deres åndelige indsigt og høje moralske standard taler til gunst for den Gud der har udfriet dem.
13. Hvad har mange oprigtige mennesker blandt alle nationer lagt mærke til vedrørende det åndelige Israels rest?
13 Som følge heraf har tusinder af oprigtige mennesker blandt alle nationer bemærket at de salvede vidners rest har vundet sig et navn for at forkynde Herren Gud og er blevet til ære for hans ophøjede navn. De er blevet til ære og pris for ham på jorden, et bevis på alt det gode Gud gør mod dem der elsker og adlyder ham, og som holder hans bud og følger hans søn Jesus.
14. Hvad har disse iagttagelser bevirket for den „store skare“, og hvad er følgen blevet af det standpunkt de har taget?
14 Disse iagttagelser har fyldt denne „store skare“ mennesker der følger Bibelens ene, sande religion, med frygt for det navn der er nævnet over Guds salvede rest af vidner. Deres frygt er tillige forbundet med kærlighed til den tilbedelsesværdige Gud, den eneste hvis navn er Jehova. (Sl. 83:19) Derfor efterligner de også Jesus ved fuldt og helt at indvi sig til hans Gud og Fader og ved at lade sig døbe i vand som bevis på denne indvielse til Gud. De slutter sig således til den salvede rest ved også at følge i den „gode hyrdes“, Jesu Kristi fodspor. De bliver en del af hans symbolske fårehjord. Resultatet af denne trofaste handlemåde bliver, som Jesus forudsagde, „een hjord, een hyrde“. (Joh. 10:11, 14-16) Alle i forening tilbeder de Jehova Gud.
Enig forkyndelse
15. (a) Hvilket arbejde må disse „andre får“ også være med til? (b) Hvad er den salvede rest ifølge Joel 3:1, 2 optaget af?
15 Hvad bliver konsekvensen af denne indvielse og vanddåb? Hvilket arbejde må disse „andre får“ i Kristi hjord udføre? De må gøre det som profetien har forudsagt, og de må gøre det samme som resten af den salvede „lille hjord“ — forkynde eller profetere. Som en endelig opfyldelse af Joel 3:1, 2 vedrørende de „sidste dage“ har Jehova udgydt sin ånd over det åndelige Israels rest, ’folket for hans navn’. Resultatet heraf skulle som forudsagt være at alle skulle profetere, både mænd og kvinder, unge og gamle. I overensstemmelse med Joel 3:1, 2 har den salvede rests medlemmer profeteret, og det især siden året 1919, da de udfriedes fra religiøst fangenskab. Under indflydelse af Guds ånds oplysende kraft har de forstået at Guds rige er det de må forkynde eller profetere om for at opfylde Jesu profeti: „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ — Matt. 24:3, 14.
16. Hvilken rolle spiller profetierne i restens forkyndelse, og hvem slutter sig til dem i forkyndelsen?
16 Når restens medlemmer forkynder, udbreder de derfor kendskabet til Bibelens profetier om Guds rige og drøfter med folk de evigvarende velsignelser der vil blive trofaste, lydige mennesker til del. Denne profetiske forkyndelse er derfor det arbejde, Guds arbejde, som de „andre får“ deltager i. De bliver også Jehovas vidner ligesom den salvede rest.
17. (a) Hvorfor har den salvede rest truffet enhver foranstaltning til at udføre denne forkyndelse? (b) Siden hvornår har den især fået hjælp fra andre, og under hvilket selskabs ledelse er foranstaltningerne til forkyndelsen blevet truffet?
17 Under Guds ånds uimodståelige kraft har den salvede rest truffet enhver foranstaltning til at udføre forkyndelsen før „[Jehovas] store og frygtelige dag kommer“, så at enhver der ønsker at undslippe kan frygte Guds navn og påkalde det til frelse. Den „store skare“ af disse „andre får“ hører til dem der ønsker at undslippe og vinde livet i Jehovas nye verden under hans rige. (Joel 3:3-5) Efterhånden som snese, ja hundreder og tusinder er blevet indsamlet i den „ene hjord“ under den „ene hyrde“, har de hjulpet den salvede rest med at indsamle andre tusinder. Dette har især været tilfældet siden 1935 da man forstod at denne store skare var den der billedligt er fremstillet i Åbenbaringen 7:9-17. Under Vagttårnsselskabets ledelse blev der derfor truffet forberedelser og tilvejebragt materiale til at den livgivende forkyndelse kunne udføres med større resultater og i øget omfang, og disse foranstaltninger er med tiden blevet forbedret og udvidet. For eksempel er følgende blevet gjort:
18. Hvad blev indført af Selskabets præsident på hovedkontoret i Brooklyn til gavn for forkyndelsen?
18 Den 9. februar 1942, mens den anden verdenskrig endnu rasede, meddelte Vagttårnsselskabets præsident at et „kursus i teokratisk tjeneste for viderekomne“ ville blive oprettet på Selskabets hovedkontor i Brooklyn til gavn for arbejdsstaben her, som var på rundt regnet 192 medlemmer i det år. Præsidenten oplæste et brev om dette forkynderkursus for betelfamilien efter familiens vagttårnsstudium mandag aften. Det materiale der blev gennemgået på dette ugentlige kursus skulle indgå i en påtænkt lærebog der skulle bære titlen „Kursus i teokratisk tjeneste“. Den skulle være på 96 sider og indeholde 52 lektioner.
19. Hvilke planer havde man under den anden verdenskrig, hvad indviedes i 1943, og hvordan er situationen i dag?
19 Allerede i disse mørke dage under den anden verdenskrig havde man planer om at iværksætte et verdensomspændende missionærarbejde efter krigen, i et omfang som man ikke tidligere havde forsøgt. Med dette mål for øje oprettede Selskabet Vagttårnets bibelskole Gilead på Selskabets gård „Kingdom Farm“ nær South Lansing i staten New York. Onsdag den 1. februar 1943 åbnede Selskabets præsident denne missionærskole for Jehovas vidner. Dette var tilsyneladende et meget dristigt skridt, men nu, nitten år efter, eksisterer Vagttårnets bibelskole Gilead stadig. Den har fået en ny beliggenhed over for Selskabets hovedkontor i Brooklyn. Lokalerne er langt bedre og kursuset er blevet forlænget og udvidet med en grundig uddannelse af elever fra hele verden for øje.
20. Hvad skete der ved stævnerne „Opfordring til virksomhed“ i 1943, og hvad oprettedes derfor i tidens løb?
20 Men de lokale menigheders arbejdsmark er heller ikke blevet forsømt. Med tiden blev bogen Kursus i teokratisk tjeneste fuldført og trykt på Selskabets trykkeri i Brooklyn. Den 17. og 18. april 1943 blev der i hundreder af byer i De forenede Stater og Kanada afholdt to-dages stævner under mottoet „Opfordring til virksomhed“. Her meddeltes planen om oprettelsen af et ugentligt teokratisk kursus i alle Jehovas vidners menigheder. Lærebogen blev frigivet til forkynderne, og man så demonstrationer af hvordan bogen skulle benyttes og skolen ledes. På det tidspunkt var Jehovas vidner forbudt i flere lande på grund af krigen, eller der var forbud mod indførelse af deres litteratur. Men overalt hvor menighederne kunne få eksemplarer af bogen blev kursuset påbegyndt. Hurtigt efter hinanden oprettedes hundreder af sådanne teokratiske kursus, og efter den anden verdenskrig oprettedes de i menighederne i hele verden.
21. Hvilke lærebøger blev udgivet i 1945 og 1946, og ved hvilke særlige lejligheder skete det?
21 En mere omfattende lærebog end den 96-siders bog Kursus i teokratisk tjeneste blev nu nødvendig. Den 27.-29. april 1945 afholdtes særlige stævner for Jehovas vidner, og lørdag aften den 28. april, blot tre dage før Jehovas vidners svorne fjende, Adolf Hitler, begik selvmord, meddeltes det de forsamlede vidner at en ny kursusbog var udkommet. Den var på 384 sider, indeholdt 90 lektioner og hed Theocratic Aid to Kingdom Publishers [Teokratisk hjælp for Rigets forkyndere, ikke oversat til dansk]. I 1946, det første efterkrigsår, afholdtes et stort seks-dages stævne i Cleveland, Ohio, under mottoet „Glade nationers teokratiske stævne“, og her blev en ny lærebog, „Dygtiggjort til al god Gerning“, udgivet på engelsk den 8. august. Disse to lærebøger gjorde udmærket fyldest i mange år.
22. (a) Hvilket arbejde blev fremhævet ved Den Nye Verdens Samfunds stævne på Yankee Stadium i 1953, især for menigheds- og zonetjenernes vedkommende? (b) Hvilken særlig vejledning indeholdt Budbringer for december 1953 i denne henseende?
22 I 1950 blev Jehovas vidners første internationale stævne på Yankee Stadium i New York afholdt. Ved det næste stævne i 1953, der varede fra den 19. til den 26. juli og som bar mottoet „Den Nye Verdens Samfund“, lagde Selskabets præsident vægten på Jehovas vidners forkyndelse fra hus til hus. Blandt de ting der særlig blev fremhævet var at hver eneste udnævnt tjener i de forskellige menigheder skulle oplære forkynderne i arbejdet fra hus til hus. Især skulle zonetjenerne, der hver havde et vist antal menigheder at besøge, specialisere sig i dette oplæringsarbejde. Kun fire måneder senere indeholdt forkyndernes månedsblad Budbringer, som det dengang hed, en særlig artikel om hvordan man fremholdt den gode nyhed fra hus til hus på en bedre måde. Hvordan? „Ved at bruge Bibelen ved dørene“. I Budbringer for december 1953 hed det således:
Efter at du har sagt, hvem du er, og hvorfor du er kommet, kan du aflægge et meget effektivt vidnesbyrd ved at læse et par skriftsteder, du har udvalgt på forhånd, og bruge dem som den røde tråd i dit vidnesbyrd. . . . Ved at læse velegnede skriftsteder direkte fra Bibelen kan du begrunde dit vidnesbyrd og bedre variere din tre til otte minutters prædiken ved dørene i arbejdet fra hus til hus.
23. Hvor havde man allerede i nogen tid anvendt små bibelprædikener, og hvorfor?
23 Små prædikener med oplæsning af skriftsteder direkte fra Bibelen var allerede i brug i lande og provinser hvor Jehovas vidner enten var forbudt eller hvor det ikke var tilladt dem at medføre bibelsk litteratur fra hus til hus, som for eksempel i den kanadiske provins Quebec.
24. (a) Hvilken lærebog udkom i 1955, og hvad begyndte Rigets Tjeneste at bringe til gavn for alle menigheder det følgende år? (b) Hvad indviedes den 9. marts 1959, og hvem høstede gavn heraf?
24 Ved de internationale stævner der blev holdt i 1955 under mottoet „Det Triumferende Rige“ blev den engelske udgave af den nye kursusbog „Egnede til at være Ordets Tjenere“ frigivet. Det følgende år begyndte forkyndernes månedsblad, der nu havde fået navneforandring til Rigets Tjeneste, at bringe et detaljeret program for de ugentlige tjenestemøder, og det blev nu muligt for alle menigheder at afholde ensartede tjenestemøder til oplæring af Rigets forkyndere. Tre år senere åbnede muligheden sig for en speciel uddannelse og oplæring af menighedstilsynsmændene eller -tjenerne. Den 9. marts 1959 åbnedes Rigets tjenesteskole på Vagttårnets bibelskole Gilead på „Kingdom Farm“. Kursuset skulle vare fire uger, og her fik successive hold, dannet af de menighedstjenere der var i stand til at efterkomme indbydelsen, gratis undervisning og uddannelse.
25. Hvad er der sket med Rigets tjenesteskole på Selskabets farm siden Vagttårnets bibelskole Gilead blev flyttet til Brooklyn, og hvad er blevet oprettet i forbindelse med Selskabets afdelingskontorer i andre lande?
25 Siden Vagttårnets bibelskole Gilead blev flyttet til Brooklyn i februar 1961 er Rigets tjenesteskole på „Kingdom Farm“ blevet udvidet til at kunne tage fire hold menighedstjenere samtidig. Desuden er der blevet oprettet lignende kursus på Vagttårnsselskabets afdelingskontorer rundt omkring i verden, som for eksempel i Kanada, England, Frankrig, Tyskland, Australien, Det fjerne Østen, og også her i Danmark. Denne ordning er blevet rigt velsignet af den højeste Gud. Den har resulteret i at flere og flere menighedstjenere er blevet bedre udrustet til at tage vare på Guds hjord og føre tilsyn med vidnegerningen.
26. Hvem er det således der profeterer eller forkynder i dag, i hvor stort omfang sker det og på hvor mange sprog?
26 Den salvede rest af arvinger til Riget er således ikke de eneste der profeterer i dag. Flere og flere mennesker med fårets sindelag slutter sig til dem fra alle nationer når de har lært at frygte Jehovas navn, der er nævnet over resten som er salvet med Guds ånd. Mens tallet på dem der tilhører det åndelige Israels rest i dag kun er på 13.284 ifølge rapporterne, er tallet på deres ledsagere, de „andre får“, oppe på 900.000. Dette er tallet på dem der regelmæssigt rapporterer forkyndervirksomhed hver måned. Som tilfældet er med den salvede rest, således også med disse „andre får“ der frygter Jehovas navn: „Al slags kød“ profeterer, gamle som unge, mænd som kvinder, arbejdere som arbejdsgivere, og denne forkyndelse foregår til dato på 144 sprog. Alle disse viser derved at de er Jehovas vidner.
27. Hvad skulle dette være et tegn på for alle nationerne?
27 Hvilket betydningsfuldt tegn for alle verdens nationer! Det er et tegn på at Jehovas store og frygtindgydende dag nærmer sig og at tiden nu er inde til, i den korte tid der er tilbage, at påkalde Jehovas navn i tro, så man kan blive frelst og opnå liv i Guds nye verden.
28. Hvad har Jehova tydeligt givet til kende over for os fordi vi har kaldt os med navnet Jehovas vidner, og hvad er den forfølgelse han tillader kommer over os et tegn på?
28 Det er i sandhed et vældigt ansvar der hviler på alle der kalder sig Jehovas vidner! Men lad blot vore modstandere bestride vor ret til at kalde os med dette navn! Jehova Gud har ikke fordømt os fordi vi gør det. Tværtimod har han velsignet os fordi vi bestræber os for at leve op til de forpligtelser dette navn pålægger os, og for at vandre dette ophøjede navn værdigt. Den forfølgelse som han tillader kommer over os fordi vi forkynder og prædiker hans rige er ikke et tegn på hans forbandelse eller misbilligelse. Det er et bevis på at vi ikke tilhører denne dødsdømte verden, men hans retfærdige nye verden.
29. Hvad er vi fast besluttede på med hensyn til Jehovas navn, og hvilken bøn vil vi fortsat bede?
29 I taknemmelighed anerkender og modtager vi det ansvar der er forbundet med at bære hans navn. Hvis vi ikke respekterer og frygter Jehovas navn og gør det ære, så vil gudfrygtige mennesker blandt nationerne heller ikke frygte det eller påkalde det til deres evige frelse. Imidlertid er det vor faste beslutning at ære og ophøje Jehovas navn og intet gøre som kan bringe forsmædelse over det. Vi vil betragte hans navn som det helligste af alt. Vi vil hjælpe alle andre mennesker med fårets sindelag til også at hellige det, mens vi vedbliver med at bede den bøn som Jesus Kristus lærte os at bede til Jehova Gud: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn.“ — Matt. 6:9.