Vedbliv med at prøve hvad I er ved at tage imod ansvar
„Bliv ved med at bære hverandres byrder, og opfyld således Kristi lov“ — Gal. 6:2, NW.
1, 2. (a) Hvordan ser mennesker i denne verden på at skulle tage imod et ansvar? (b) På hvilken måde har kristenhedens religiøse ledere skulket fra deres ansvar? Hvilke udtalelser bekræfter dette?
MEDVIRKENDE årsag til de nuværende „strenge tider“ er menneskers bestandige flugt fra ansvar. Denne tendens er almindelig inden for alle beskæftigelsesgrene, så almindelig at man ligefrem har et udtryk der hedder „at lade sorteper gå videre“, hvilket vil sige at man simpelt hen lader ansvaret gå videre uden selv at ville påtage sig det. I familien skubber forældrene det ansvar de har for at undervise og opdrage børnene rigtigt fra sig. Børnene får lov til at vokse vildt ligesom ukrudt. Som følge heraf ser man at ellers intelligente børn — i stedet for at påtage sig deres ansvar i hjemmet og over for andre i familien og samfundet — udvikler sig til uansvarlige, samvittighedsløse unge mennesker, der endog kommer i konflikt med loven. — 2 Tim. 3:1.
2 De religiøse ledere i kristenheden har også skulket fra deres ansvar idet de har undladt at lære de mere end otte hundrede millioner kirkemedlemmer der understøtter dem og betaler deres løn, sandheden fra Bibelen, med det resultat at disse kirkemedlemmer ikke har fået forståelsen af det ansvar der påhviler dem med hensyn til at tjene den Gud som de påstår de dyrker. I virkeligheden advarer man dem endog imod at forsvare den tro de bekender sig til, ifølge New York Times for den 19. juni 1961, side 29. Som en yderligere bekræftelse tjener præsten dr. Robert J. McCrackens udtalelse at „en baseball-entusiast véd mere om baseball end kirkemedlemmer véd om kristendommen“. Om medlemmerne af sin kirke udtalte en anden præst at 90 procent af dem godt kunne kaldes „religiøse analfabeter“!
3. Hvordan har Jehovas vidner i deres forkyndelsesarbejde kunnet iagttage denne flugt fra ansvar?
3 Dag efter dag kan Jehovas vidner iagttage denne flugt fra ansvar. Hvor mange gange har de ikke mødt mennesker der virkelig glæder sig over Guds løfter, som anerkender sandheden i det budskab der bringes dem fra Guds ord, men som afslår et bibelstudium i deres hjem fordi de er bange for det ansvar der følger med hvis de bliver et af Jehovas vidner. Atter andre er som stengrunden eller jorden der var bevokset med tidsler hvorom Jesus talte i lignelsen om sædemanden. Sæden trives for en tid, men så visner den eller bliver kvalt. Når sådanne mennesker står over for at skulle påtage sig et ansvar, flygter de og lader sandhedens sæd dø. Ja, endog blandt indviede kristne findes der nogle der viger tilbage for at holde bibelstudium med en interesseret, eller for at modtage øgede tjenesteprivilegier, simpelt hen fordi det betyder et større ansvar. — Matt. 13:1-23.
4, 5. (a) Hvorfor er tiden nu ikke til at unddrage sig sit ansvar? (b) Hvilket ansvar påhviler indviede kristne?
4 Nu da næsten otteogfyrretyve år af denne verdens sidste dage er forløbet siden mærkeåret 1914, er tiden ikke til at lade sig smitte af denne verdens ånd med dens mangel på ansvarsfølelse, men til at modstå den af al magt. At indvi sig til Gud betyder ansvar, for den der er en indviet kristen er i besiddelse af kundskab — en kundskab der har betydning for andres frelse. Disciplen Jakob siger: „Altså når man ved, hvad der er det rigtige, og ikke gør det er man skyldig i synd.“ (Jak. 4:17) Den der har indviet sig til Gud må leve op til sit indvielsesløfte. Han har fået en ansvarsbyrde at bære. „Når du giver Gud et løfte, så tøv ikke med at holde det! Thi der er ingen glæde ved dårer. Hvad du lover, skal du holde.“ — Præd. 5:3.
5 Da du som kristen indviede dig til at tjene Jehova, gjorde du det af kærlighed til Gud. Som profeten Esajas sagde du: „Her er jeg, send mig!“ (Es. 6:8) Derefter lærte du at man ikke i årevis kommer sammen med Jehovas organisation uden at gøre fremskridt og vokse til åndelig modenhed. Som apostelen Paulus sagde: „Enhver må bære sin egen byrde.“ (Gal. 6:5, NW) Derfor har vi pligt til at skride frem til modenhed, at vokse åndeligt, at forberede os til at påtage os en større tjeneste, at blive bedre lærere og at tjene i Jehovas organisation hvor der er mest brug for os.
Det store behov
6, 7. (a) Hvilket stort behov burde tilskynde alle til at tage imod et ansvar? (b) Hvordan øges behovet når flere menigheder oprettes?
6 I dag er en stor skare retsindige mennesker, „alle folkenes skatte“, ved at blive indsamlet til Jehovas nye verdens samfund. (Hag. 2:7) Imidlertid er de forkyndere der er egnede til at undervise og hjælpe disse mennesker kun få, ganske som tilfældet var på Jesu tid. For alle i Guds organisation — nye såvel som gamle — er mulighederne for at få et større ansvar betroet store. For eksempel er der et stort behov for pionerer, heltidsforkyndere. Der er også brug for forkyndere der kan rejse ud og tjene hvor behovet for at høre sandheden fra Guds ord er større end i deres hjemland. Mange steder i verden er forkyndelsen af den gode nyhed endnu ikke organiseret. Der er brug for arbejdere. Er du villig til at påtage dig en sådan opgave? — Matt. 9:36-38.
7 Tænk også på det voksende behov for flere modne forkyndere der kan føre tilsyn med arbejdet efterhånden som flere og flere slutter sig til. I det sidste tjenesteår var der i hele verden 21.557 menigheder af Jehovas vidner, det vil sige 549 flere end sidste år. Storslået, ja! Og hvilke velsignelser er der ikke at hente i forbindelse hermed! Tænk på de tjenesteprivilegier der her åbnedes adgang til for tusinder af villige forkyndere som opfyldte de bibelske betingelser. Der blev nu brug for 549 nye menighedstjenere, 549 nye vice-menighedstjenere, 549 nye bibelstudietjenere, og så videre. I alt var der brug for fire tusind nye tjenere. Føj hertil tredive nye zonetjenere og adskillige nye sektionstjenere, og du vil se det store behov der på nuværende tidspunkt er for kvalificeret hjælp. Hvem er de indviede, modne forkyndere der vil påtage sig disse opgaver og det dermed forbundne ansvar i 1962, 1963 og de efterfølgende år? Er du en af dem? Vil du være tro mod det løfte du gav Jehova ved din indvielse, dengang du sagde: „Her er jeg, send mig“?
Hvordan man forbereder sig til at bære et ansvar
8, 9. (a) Hvilken egenskab vil tilskynde os til at tage imod et ansvar? (b) Hvorfor er det rigtigt at stræbe efter et større ansvar? (c) Hvad bør motivet dertil være?
8 Efterhånden som vor kærlighed til Jehova vokser, vil vi ikke vige tilbage for at påtage os et ansvar. Vi vil være indstillet på at gøre fremskridt og ikke være tilfredse med at stå stille. Til alle sider kan vi se at der er meget arbejde at udføre inden for Jehovas synlige organisation. Vil vi hjælpe til med at få det gjort? Mange indviede forkyndere har taget imod det ansvar at tjene på Vagttårnsselskabets betelhjem og trykkerier. Måske du kan gøre det samme?
9 Kærlighed til Gud og kærlighed til hans organisation vil få os til at stræbe efter et større ansvar. Det er helt korrekt, for Bibelen opmuntrer os til at gøre det. Apostelen Paulus sagde således: „Hvis nogen attrår et tilsynsembede, da er det en skøn gerning, han har lyst til.“ (1 Tim. 3:1) Hvis det er rigtigt at gøre det, vil vi også ønske at gøre det, men selvfølgelig med det rette motiv. Vi vil ikke ærgerrigt albue os frem i organisationen eller kæmpe for at opnå en bestemt stilling, men vil ydmygt og med glæde stille de evner vi har, til rådighed for at fremme den nye verdens interesser.
10. Hvad bør vort mål være i betragtning af det store behov for kvalificeret hjælp?
10 At søge at gøre fremskridt i den nye verdens samfund er et tegn på ens kærlighed til Jehova. Det er også et tegn på modenhed. Det viser at man værdsætter de privilegier man har. Eftersom man ikke kan blive tilsynsmand medmindre man opfylder de krav Bibelen stiller til tilsynsmænd, vil man konsekvent stræbe efter at leve op til den høje standard der er sat. Når der da bliver brug for en tilsynsmand, er man rede til at blive brugt. I praktisk talt hver eneste menighed findes der indviede forkyndere der kunne kvalificere sig til større tjenesteforrettigheder hvis blot de ville gøre noget ved sagen. Af hele deres hjerte skulle de ønske at se Jehovas gerning fuldført, til hans ære.
De nødvendige kvalifikationer
11. Hvilke kvalifikationer må tilsynsmænd være i besiddelse af?
11 Som vi har set er der et stort behov for indviede forkyndere i den nye verdens samfund, forkyndere der har sund dømmekraft, en dybtgående kundskab og stor kærlighed, mænd der er i besiddelse af de kvalifikationer som opstilles for tilsynsmænd i Første Timoteusbrev 3:1-7: „Tilsynsmanden bør derfor være ulastelig, én kvindes mand, mådeholden i sine vaner, sund i sindet, ordentlig, gæstfri, egnet til at undervise, ikke en trættekær drukkenbolt, ikke en slagsbroder, men fornuftig, ikke stridbar, ikke pengekær, en mand der forestår ledelsen af sin egen husstand på en god måde og har børn som underordner sig i al oprigtighed; . . . ikke en nyomvendt, for at han ikke skal blive opblæst af stolthed og falde ind under den dom der er blevet fældet over Djævelen. Desuden bør han også have et godt vidnesbyrd blandt folk udenfor.“ — NW.
12. Hvordan viser man at man stræber efter et større ansvar?
12 At forberede sig til at bære et ansvar inden for den teokratiske organisation betyder at man først og fremmest må være åndeligsindet, at man sætter de åndelige værdier over de materielle. Man må opbygge sit sind ved regelmæssigt personligt studium og ved at komme til alle menighedens møder. Man må lære at arbejde nært sammen med organisationen og forstå værdien af enhed. Man vil ønske at opnå større erfaring i tjenesten på arbejdsmarken og arbejder derfor sammen med modne forkyndere. Man sætter sig forskellige mål, så man har noget at stræbe efter og hele tiden kan gøre fremskridt. Man vil søge at holde bedre prædikener, arbejde på at undervise bedre, lære bibelske argumenter der sætter en i stand til at imødegå indvendinger, og lære hvordan man kan forklare de dybere åndelige sandheder. Så snart man har nået ét mål, sætter man sig et nyt. På dem måde gør man fremskridt og undgår at komme til at stå i stampe. — 1 Tim. 4:15, 16.
13. Hvilke egenskaber er nødvendige, og hvorfor er de det?
13 Overse ikke betydningen af sådanne egenskaber som pålidelighed og punktlighed. Sørg for at udvikle disse egenskaber. Gør du aftaler og holder dem ikke? Afslår du opgaver på tjenestemødet eller den teokratiske skole uden påviselig grund? Føler du betydningen af at være pålidelig og punktlig? Gør det arbejde du får tildelt. Arbejd på det af hele din sjæl som for Jehova og han vil velsigne dig. (Kol. 3:23) Mén ikke at du er rede til at gøre yderligere fremskridt før du har opdyrket disse vigtige egenskaber.
De unge bør også tage imod ansvar
14. Hvilken karriere har mange unge valgt, og hvorfor er det den bedste karriere man kan vælge?
14 De unge forkyndere skal heller ikke holde sig tilbage. De bør også gøre fremskridt, så de med tiden kan påtage sig et større ansvar. Der er i dag et utal af beskæftigelser at vælge imellem, og mange unge har allerede valgt deres uddannelse. Andre forlader skolen uden at have noget særligt mål eller nogen særlig beskæftigelse for øje. Sådan bør det ikke være for de unge der har indviet sig til at tjene Jehova Gud. Allerede ved deres indvielse valgte de deres karriere — tjenesten for Jehova. Det er den bedste karriere man kan vælge, for det er den eneste der medfører belønningen evigt liv! — Joh. 5:24.
15, 16. (a) Hvad bør skolebørnene være på vagt overfor, og hvorfor? (b) Hvordan kan forældrene opmuntre børnene?
15 Hvis du har valgt tjenesten som din karriere og dit mål er at få et større ansvar betroet inden for den nye verdens samfund, da må du passe på ikke at blive indviklet i alt for mange foretagender uden for skoletid, sport eller andre ting, da du derved kunne komme i dårligt selskab og din kristne vækst blive hindret. Sådanne foretagender kan holde dig borte fra dit personlige studium og fra møderne og tjenesten.
16 Forældre som elsker deres børn og som ønsker de skal leve i Guds nye verden vil opmuntre dem til stadig at sætte sig nye mål i tjenesten og lede dem henimod at kunne påtage sig større ansvar. Paulus gav den unge mand Timoteus følgende råd: „Opøv . . . dig selv med gudhengivenhed som mål. For legemlig opøvelse er kun gavnlig til lidt, men gudhengivenhed er gavnlig til alt, da den har løfte for livet nu og det som skal komme.“ Og han tilføjer: „Denne udtalelse er troværdig og fortjener fuld modtagelse.“ — 1 Tim. 4:7-9, NW.
17. Hvorfor lønner det sig at gøre tjenesten til sin karriere?
17 Det er i sandhed klogt at vælge gudhengivenhedens ansvarsfulde vej. Der findes ingen karriere der er bedre eller som lønner sig mere. Det vil sætte dig i stand til at bære den hellige ånds frugt, der er så vigtig for kristen modenhed. Det er en vej det ikke er forgæves at følge, for „I ved jo, at jeres møje er ikke forgæves i Herren“. — 1 Kor. 15:58; Gal. 5:22, 23.
Tilsynsmænd stræber efter større ansvar
18. Hvorfor må tilsynsmændene til stadighed vokse i forståelsen af deres ansvar?
18 Når en broder er blevet udnævnt til tilsynsmand eller assisterende tjener i en kristen menighed på grundlag af sine åndelige kvalifikationer bør hans vækst ikke standse der. Den bør fortsat give sig til kende. Til tilsynsmændene siger Paulus: „Giv agt på jer selv og hele den hjord i hvilken den hellige ånd har udnævnt jer som tilsynsmænd, til at vogte Guds menighed.“ (Ap. G. 20:28, NW) Tilsynsmændene bør aldrig tabe det store ansvar som de har fået betroet, af syne. I deres ansvarsfulde stilling bør de hele tiden sætte eksemplet i kristen adfærd, undervisning, tjeneste og kærlighed.
19, 20. (a) Hvordan bør tilsynsmænd skuldre deres ansvar ifølge Peters ord? (b) Hvilket råd gives der vedrørende tilsynsmandens forhold til forkynderne og om at bevare en hjertelig og kærlig ånd i menigheden?
19 Om den måde hvorpå et sådant ansvar bør skuldres skriver apostelen Peter: „De ældre mænd iblandt jer giver jeg derfor denne formaning, for også jeg selv er en ældre mand som de og et vidne om Kristi lidelser, endog delagtig i den herlighed der er bestemt til at åbenbares: Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke af tvang, men villigt; heller ikke af kærlighed til uærlig vinding, men ivrigt; heller ikke ved at spille herrer over dem der udgør Guds arv, men ved at blive eksempler for hjorden.“ (1 Pet. 5:1-3, NW) Vær hyrde for Guds hjord, siger apostelen, ikke af tvang, ikke modstræbende, som om det kun er noget man gør af pligt, som om det er en tung byrde der hviler på en og som giver en et alt for stort ansvar at bære. Vogt hjorden kærligt, villigt, ivrigt og med glæde.
20 Husk at fårene tilhører Gud. Der er derfor ingen grund til at tilsynsmændene skulle „spille herrer over dem der udgør Guds arv“, vel? Der er heller ingen grund til at nogen tilsynsmand skulle føle sig højt hævet over hjorden og ikke være til at få i tale. Han må drage omsorg for Guds får. Hvordan kan han gøre det hvis han holder sig på afstand af dem, eller har så travlt at han ikke har tid til at beskæftige sig med deres problemer, eller er så optaget af menighedens organisationsmæssige effektivitet at han helt glemmer fårene? Hvis han ønsker at se sin menighed blomstre og ånden i menigheden præget af hjertelighed, enighed og lykke, må han følge Peters råd: ’Bliv et eksempel for hjorden’ i tro, i dyd, i kundskab, i selvbeherskelse, i udholdenhed, i gudhengivenhed, i broderkærlighed og i kærlighed. — 1 Pet. 5:3; 2 Pet. 1:5-8, NW.
Hvordan man bedst skuldrer sit ansvar
21, 22. (a) Hvorfor er det ikke nogen let opgave at være tilsynsmand? (b) Hvilke farer må tilsynsmanden være vågen overfor, og hvilket ansvar vil han være sig bevidst?
21 At skuldre sit ansvar som hyrde over Guds hjord er ikke så ligetil. Det kræver megen tålmodighed, styrke og dygtighed. Flittigt studium, kendskab til de rette principper samt erfaring er nødvendige forudsætninger. Hyrden må være vågen, og fårenes velfærd må ligge ham på sinde. Han må være på vagt over for fjender, både dem der truer menigheden udefra, såsom falsk lære og materialisme, og dem der kunne snige sig ind i hjorden og angribe den indefra.
22 Den tilsynsmand der er sig sit ansvar bevidst vil holde øje med får der måtte være åndeligt syge og vil tage sig af dem før tilstanden bliver alvorlig. Han hjælper dem der stilles over for alvorlige problemer og dem der skal træffe vanskelige beslutninger. Der kan for eksempel være skolesøgende børn som nok véd hvilken vej der er den rigtige, men som på grund af deres umodenhed lader verdslige interesser eller skolekammeraterne trække dem bort fra menigheden. Tilsynsmænd, vær vågne for deres problemer! Vejled dem før de træder forkert. Tilskynd dem bestandig til at bevare „et fast greb om livets ord“. De vil være jer evigt taknemmelige for det. — Fil. 2:16, NW.
23. (a) Hvilket ansvar har han med hensyn til menighedens moral? (b) På hvilken måde og i hvilken ånd træffer han en afgørelse?
23 Tilsynsmændene har også ansvar for at menigheden bevares ren. Hvis principløse personer skaffer sig adgang til menigheden og prøver at bortføre nogle af Jehovas får, eller hvis en person gør sig skyldig i en åbenlyst umoralsk adfærd, må tilsynsmanden sammen med de øvrige tjenere i menighedens udvalg tage skridt til at befri menigheden for disse personers dårlige indflydelse og bevare den ren ved at udstøde den skyldige. Men tilsynsmændene skal passe på ikke at træffe forhastede afgørelser i et anfald af vrede eller irritation. De må forvisse sig om at de har alle kendsgerninger i sagen før de træffer en retfærdig afgørelse i overensstemmelse med Bibelens principper. De må være retfærdige og upartiske i deres dom og i stor udstrækning give barmhjertighed, forståelse og kærlighed lov til at indvirke på den. — Gal. 6:1.
24. Hvilket råd giver Paulus tilsynsmændene i Romerne 15:1-3?
24 Af disse få eksempler fremgår det klart at der kræves modenhed af hyrden hvis han skal vogte hjorden med kyndig hånd. For at hjælpe tilsynsmændene til at skuldre deres store ansvar er beretningerne om Jesus, apostlene og andre trofaste mænd blevet nedskrevet i Bibelen. De tjener som eksempler for dem. Tilsynsmændene må være fyldt af den samme kærlighed som Jesus var. De må være villige til at hjælpe de åndeligt syge, styrke de skrøbelige og opmuntre de svage. Paulus siger: „Men vi, som er stærke, er skyldige at bære de svages skrøbeligheder og ikke gøre, hvad der er os selv til behag. Enhver af os skal gøre, hvad der behager hans næste og er til gavn og opbyggelse. Thi Kristus gjorde heller ikke, hvad der var ham selv til behag.“ Dette skete for at menigheden kunne forblive på livets vej, vokse i kærlighed, og Jehova blive herliggjort. Tilsynsmænd i dag skulle efterligne disse gode eksempler. — Rom. 15:1-3.
Alle har et ansvar at bære
25. Hvorfor er tilsynsmændene ikke de eneste der må bære et ansvar i den kristne menighed?
25 I Guds organisation har alle et ansvar at bære. Vi har ansvar for at lære hele Guds vidunderlige råd at kende og at gøre brug af det. Uanset hvor vi har den forret at tjene, om det er på et betelhjem, i missionær- eller pionertjenesten, om vi er menighedstilsynsmænd eller assisterende tjenere eller er bogstudieledere i et tjenestecenter, må vi alle tage imod og anerkende vort ansvar og skuldre det. Men Guds råd er ikke kun begrænset til tilsynsmænd og andre i særlige stillinger. Det gælder alle blandt Guds folk uden forskel. Kravene er de samme for alle der ønsker at opnå liv. De som er sat til at tjene befinder sig ikke i et andet løb. De deltager i det samme løb med det evige liv som mål. Det ansvar at finde Guds får, give dem føde og kærligt drage omsorg for dem hviler derfor på alle. — Joh. 21:15-17.
26. Hvilken formaning gives alle indviede tjenere?
26 Hvis du er en indviet Guds tjener, så tag vare på din tildelte opgave! Bær dit ansvar! Læg hele dit hjerte i arbejdet. „Gør det af hjertet som for Herren og ikke for mennesker.“ (Kol. 3:23) Glæd dig over at være med til at fremme den rene tilbedelse. Hold fast ved Guds ord og hans organisation. Følg det samme eksempel som apostelen Paulus, der sagde til sine kristne brødre: „Bliv mine efterlignere, ligesom jeg er Kristi efterligner.“ — 1 Kor. 11:1, NW.
27. Hvad medfører det at modtage og skuldre et ansvar?
27 Resultatet af at vi hver især tager imod og bærer vort ansvar, bliver en stærk, effektiv organisation af enige forkyndere der er i stand til at lede retsindige mennesker ind på livets vej. Den der tager imod og skuldrer sit ansvar har en særlig glæde i at vide at han gør Guds vilje, at han er en af „Guds medarbejdere“. Der er også tilfredsstillelse og glæde at hente i forvisningen om og troen på en varig belønning for veludført arbejde, hvilket man mærker i følgende ord af Paulus: „Den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret. Så venter mig nu retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig på hin dag og ikke blot mig, men også alle dem, der har glædet sig til hans tilsynekomst.“ — 1 Kor. 3:6-9; 2 Tim. 4:7, 8.
28. Hvilke spørgsmål kan vi kun selv svare på, og hvad bliver den lykkelige følge af at have taget imod og skuldret et ansvar?
28 Er du villig til at modtage en større tjeneste? Vil du bære dit ansvar? Vil du lade dit liv forme efter den gerning Gud har betroet dig? Kun du kan svare på disse spørgsmål. Der er meget arbejde at gøre, og arbejderne er stadig få. Forskerts ikke de muligheder du har, unddrag dig ikke dit ansvar ved at sige: „Lad en anden gøre det.“ Hvis du er kvalificeret til at bære ansvaret, så tag villigt imod det. Hvis du føler at dine evner ikke slår til, da opbyg dig selv åndeligt ved hjælp af Guds ord, hans ånd og hans organisation. Prøv dig selv og vis hvad slags menneske du er ved at tage imod ansvar til Jehovas ære og til evig gavn for dig selv, og det evige livs belønning vil vente dig i Guds nye, retfærdige verden.