• Døde sjæle?
    Vagttårnet – 1950 | 15. januar

    • Vagttaarnet har gentagne gange påpeget, at i vor almindelige bibel (den engelske) er det hebraiske ord nephesh de fleste steder (nemlig 428 gange) oversat til engelsk som „sjæl“. Otte gange er det samme ord imidlertid oversat „dødt legeme“. Hvis en sjæl, der har levet og derpå er død, ikke kan omtales som en „død sjæl“, hvordan kan så på hebraisk ordet nephesh konsekvent bruges i betydningen „dødt legeme“? Stil dig selv dette spørgsmål, mens du læser 4 Mosebog 9:6, 7, 10 og Haggaj 2:13. I 4 Mosebog 19:11, 13 læser vi: „Den, der rører ved en død, ved noget som helst lig [margenen i den engelske bibeloversættelse: nogen menneskesjæls døde legeme], skal være uren i syv dage. . . . Enhver, der rører ved en død, et lig, og ikke lader sig rense for synd, besmitter Jehovas bolig, og det menneske skal udryddes af Israel.“ Her benytter vers 13 to gange nephesh, som den ene gang er oversat „lig“ og den anden gang „menneske“. I den engelske bibel er det henholdsvis „dødt legeme“ og „sjæl“. Begge steder oversætter Rotherham nephesh som „person“, første gang med henblik på den døde, anden gang med henblik på den levende. Men Englishman’s Concordance lyder: „Enhver, der rører nogen mands døde legeme [bogstaveligt: den døde, sjælen].“

      Ved døden ophører en levende sjæl naturligvis med at eksistere, men det menneskelige legeme, der engang var en fast bestanddel af den levende sjæl, kan fortsætte eksistensen en tid. Et sådant legeme repræsenterer derfor en sjæl, der er ophørt at være til, det vil sige: det repræsenterer en død sjæl. Når vi her skriver til dig, går vi ud fra, at vi skriver til en levende person, men hvis du døde, ville det være rigtigt at omtale dit lig som en død person, ikke sandt? Hvorfor? Fordi du engang var i live og at omtalte legeme ikke længere var dig som levende, men dig som død. Hvis du aldrig havde levet og var død som hr. den eller den, ville det ikke være korrekt at tale om hr. den eller den som en død sjæl eller en død person. Men hvis du lever og med tiden dør, ville det være rigtigt at omtale dig som en død person hundrede år efter din død, når dit legeme var opløst og blevet til formløst støv.

      I det mindste ville det hebraiske bibelsprog omtale dig på den måde, men de, der tror på sjælens udødelighed og ikke vil erkende, at en person er en sjæl, og at når personen dør, dør sjælen, vil komme med indsigelser.

      Med hensyn til dit andet spørgsmål: Hvis resten af lemmerne på Kristi legeme skal blive på jorden til efter Harmagedonslaget, hvordan vil de da dø? Vi overlader det til Jehova Gud og Kristus Jesus at besvare dette spørgsmål til deres egen velbehagelige tid efter Harmagedonslaget

      Angående Lukas 20:36, der gælder den almindelige opstandelse, svarer vi på dit spørgsmål, der lyder: Kan de, der får del i den almindelige opstandelse, „ikke mere dø“? ved at henvise til bogen „Sandheden skal frigøre jer“, side 340-342. Her vises det, at de ikke kan dø mere, efter at de har bestået den endelige prøve, når Satan er blevet løsladt, og når Gud har retfærdiggjort dem til evigt liv på grund af deres urokkelige troskab under prøven.

      Dine i Kongens tjeneste oprigtige

      Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab

      (The Watchtower, 15. oktober 1949)

  • „De kan ikke mere dø“
    Vagttårnet – 1950 | 15. januar

    • „De kan ikke mere dø“

      Kære broder!

      Som svar på dit spørgsmål af 7. februar angående Lukas 20:34-36 skal vi citere fra bogen „Sandheden skal frigøre jer“, side 340:

      „. . . de kan ikke mere dø; thi de er engle lig og Guds børn, idet de er opstandelsens børn.“ Dette betyder ikke, at de opnår udødelighed. Englene er ikke udødelige, men er underlagt Kristus Jesus, som er blevet belønnet med udødelighed. Mennesket er „ringere end engle“. At være „engle lig“ eller ligesom englene vil derfor sige, at disse opstandne mennesker ikke gifter sig. (Salme 8:5) Ved lydighed og trofasthed på dommens dag er de genfødt ved Kristus Jesus, „Evigheds-Faderen“. Så godkender og retfærdiggør Gud dem og giver dem ret til evigt liv i Paradiset på jorden. Derfor kan de „ikke mere dø“, eftersom de fortsætter trofaste. De får adgang til „hin verden“, den nye verden, en „verden uden ende“. Gud garanterer dem et endeløst liv og beskytter deres ret til det. De opnår ikke denne retfærdiggørelse og ret til liv før mod slutningen af de tusind år under Kristi regering. Som der er skrevet: „De øvrige af de døde blev ikke levende, førend de tusinde år var til ende.“ — Åbenbaringen 20:5.

      Din vanskelighed med sætningen „de kan ikke mere dø“ skyldes, at du anvender den før enden på Kristi tusindårige regering, for du siger: „Hvordan får dette skriftsted sin anvendelse, da jo alle jordens indbyggere vil blive underkastet Satans sidste forsøg på at forføre dem ved slutningen af tusindårsriget?“ Nogle vil dø på jorden, fordi de bukker under for Satan, når han løses for en lille tid. Men du anvender skriftstedet forkert. Ovenstående citat fra „Sandheden skal frigøre jer“ viser, at skriftstedet gælder efter de tusind år, og efter at Satan har været løst og er blevet udslettet sammen med alle dem, der da følger ham på jorden. Det er efter, at de trofaste mennesker har bestået den endelige prøve, og Jehova derfor retfærdiggør dem til evigt liv og derved direkte bliver deres fader og de „Guds sønner“, ja først da er det, at skriftstedet gælder: „de kan ikke mere dø“ med rette ved en anden skabnings hånd.

      Prisende Jehova mere og mere.

      Dine oprigtige

      Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab

      (The Watchtower, 15. oktober 1949)