De ondes glæde er kortvarig

 1. (a) Hvornår følte Babylon at det havde virkelig grund til at hovere? (b) I hvilken forstand var Nebukadnezar Guds tjener, og betød det at han dyrkede Jehova som Gud? (c) Hvad var Babylons motiv til at ødelægge Jerusalem, og hvor længe skulle det få lov til at nyde sin sejr?

DA Babylon havde styrtet Guds forbilledlige rige i 607 f.v.t. kunne Babylons konge Nebukadnezar hovere. Han følte at han var kommet højt til vejrs. (Es. 14:13) Sandt nok havde Jehova kaldt Nebukadnezar for sin tjener. (Jer. 25:9) Han havde tilladt ham at udøve sin magt og havde brugt ham som sit redskab til at ødelægge det frafaldne og genstridige Juda rige. Men Nebukadnezar havde ikke gjort det fordi han dyrkede Jehova som Gud. Nebukadnezar dyrkede den babyloniske gud Marduk, og Babylon var Guds gamle fjende. Babylons jubel udsprang derfor af dets had til Jehova og hans folk — altså et motiv der havde sin oprindelse hos Djævelen selv. Glæden kunne derfor kun være kortvarig. Den kom ikke til at strække sig over mere end otteogtres år. Jehova vidste på forhånd i hvor langt et tidsrum Babylon skulle hovere over hans folk, for han havde selv fastsat dette tidsrums varighed. — Klages. 1:21; Jer. 29:10.

 2. Hvad kan vi lære af denne og de følgende artikler i denne serie?

² Det er en trøst for os at se hvordan det gik alt sammen. I denne og de følgende artikler skal vi se hvordan Jehova bragte det babyloniske herredømme til ophør, hvorefter det blev de undertryktes tur til at glæde sig.

 3. Hvilken trøst bragte Ezekiel de jødiske landflygtige i året 593 f.v.t?

³ For at forsikre sit folk om at erobrerne kun skulle glæde sig en kort tid benyttede Gud fortsat sin profet Ezekiel. I året 593 f.v.t., det femogtyvende år efter at Ezekiel var ført i landflygtighed i Babylon, fik han et syn af et nyt tempel for Jehova og en tilstødende by som blev kaldt Jehova-shammah, der betyder „[Jehova] er der“. (Ez. 40:1 til 48:35) Nyt håb fyldte derfor de fangne judæeres hjerter ved udsigten til at de atter skulle komme til at tilbede deres Gud Jehova i et nyt tempel i Jerusalem, den by hvorover Jehovas navn var nævnet.

 4. Hvad forudsagdes i Ezekiels sidste profeti om Nebukadnezar, og hvordan gik den i opfyldelse?

⁴ To år efter dette udtalte Ezekiel en sidste profeti om Nebukadnezar som en Jehovas tjener. Gud lod forudsige at han ville belønne Nebukadnezar for det arbejde han havde udført som hans domsfuldbyrder, idet han havde belejret byen Tyrus igennem tolv år og ødelagt den del af byen der lå på fastlandet men intet bytte havde fået. Det blev overladt til Alexander den Store at ødelægge øbyen Tyrus. Som belønning skulle Nebukadnezar få lov til at erobre Ægypten og bortføre dets rigdomme. Efter sejren over Tyrus fortsatte Nebukadnezar derfor til Ægypten for at udstrække det babyloniske rige til dette land. Det var i året 588 f.v.t. Babylon havde da kun niogfyrre år tilbage at nyde sin storhed i. — Ez. 29:17-20.

Babylons sidste semitiske dynasti

 5. Hvordan var Belsazzar i slægt med Nebukadnezar?

⁵ Nebukadnezar var nu ved at blive gammel og han begyndte at se sig om efter en efterfølger. Med sin mediske dronning Amytis havde han en søn ved navn Evil-Merodak. Han havde to svigersønner, Neriglissar og Nabonid. Sidstnævnte var gift med Nitocris, Nebukadnezars datter med en hustru af samme navn. Frugten af dette ægteskab mellem Nabonid og Nitocris var en søn som blev kaldt Belsazzar, der altså var en dattersøn af Nebukadnezar og en oldesøn af Nabopalassar, grundlæggeren af det sidste semitiske dynasti i Babylon.a

 6. Hvilken venlighed viste Nebukadnezars søn Evil-Merodak mod Jojakin, og hvordan tjente dette til at opfylde Jehovas hensigt?

⁶ Som den ældste søn efterfulgte Amel-Marduk (Evil-Merodak) Nebukadnezar på tronen i 581 f.v.t. Han viste en af de fangne judæere en venlighed hvorved han uafvidende opfyldte Jehovas hensigt. Der fortælles i 2 Kongebog 25:27-30: „I det syv og tredivte år efter kong Jojakin af Judas bortførelse på den syv og tyvende dag i den tolvte måned [i året 580 f.v.t.] tog Babels konge Evil-Merodak, der i det år kom på tronen, kong Jojakin af Juda til nåde og førte ham ud af fængselet. Han talte ham venligt til og gav ham sæde oven for de konger, der var hos ham i Babel. Jojakin aflagde sin fangedragt og spiste daglig hos ham, så længe han levede.“ Jojakin (eller Jekonja) fik syv sønner i Babylon, deriblandt Sjealtiel, der anføres som fader til Zerubbabel, der blev statholder i det genopbyggede Jerusalem og i hvis slægtslinje Jesus Kristus fødtes. — 1 Krøn. 3:17-19; Hag. 1:1; 2:23; Ezra 5:1, 2; Matt. 1:12.

 7. (a) Hvordan gik det til at Nabonid blev konge af Babylon? (b) Hvad ved vi om Nabonids religiøse interesser?

⁷ Evil-Merodak herskede i to år og blev myrdet af sin svoger Neriglissar, der herskede i fire år, i hvilke han for det meste var optaget af forskellige byggeforetagender. Han efterfulgtes af sin umyndige og lastefulde søn Labashi-Marduk, som snigmyrdedes inden der var gået ni måneder. Nabonid, der havde indtaget stillingen som statholder i Babylon og havde været Nebukadnezars foretrukne svigersøn, overtog tronen og regerede indtil Babylon faldt i 539 f.v.t. Hans regeringstid formede sig nogenlunde lykkeligt, idet han beskæftigede sig med sin store interesse: kunst, litteratur og religion. Han menes at være søn af en præstinde for måneguden i Kharran (Karan), hvilket var grunden til at Nebukadnezar nærede særlig hengivenhed for ham. The Encyclopedia Americana siger i bind 2, på side 441:

Han nærede en brændende interesse for religion og arkæologi. Han byggede og genopbyggede mange templer i de største byer i sit rige. Nabonids begejstring drev ham dog for vidt, for han søgte at centralisere rigets gudsdyrkelse i Babylon. Derved stødte han præsterne fra sig og vakte endog deres forbitrede modstand, for gennem hele Babylons historie havde hver by haft sin egen skytsgud, til hvem byens tempel og indbyggere var viet. Nu samlede han alle disse forskellige guders billeder og helligdomme i Babylon. Denne og andre lignende handlinger mishagede præsterne og banede vej for hans fald. Han måtte vige pladsen for en der var mægtigere end han.

 8. Hvordan kom Belsazzar til at herske i Babylon, og hvad ved vi om hans religiøse interesser?

⁸ Nabonid gjorde byen Tema i Arabien til landets anden hovedstad. I sit tredje regeringsår gjorde han Belsazzar til sin medregent og når Nabonid var fraværende fra Babylon og befandt sig sydpå i Tema fungerede Belsazzar i Babylon som landets anden regent. Belsazzar var også stærkt religiøs, hvilket babylonierne krævede af deres konger. Han nærede stor ærbødighed for de babyloniske guder men hånede Jehova og glædede sig over den tilsyneladende sejr hans guder havde vundet eftersom jøderne nu var i fangenskab i Babylon. (Dan. 5:1-4) Han byggede helligdomme for dem og bragte dem ofre af guld og sølv samt dyreofre. Seks kileskriftstekster, der omspænder tiden fra det femte til det trettende år af Nabonids regeringstid, vidner herom. Belsazzar betalte endog den babyloniske religiøse tiende. Han var en ivrig tilbeder af guderne.b

Babylons herredømme som verdensmagt kun kortvarigt

 9. Hvad så Daniel i sit syn med hensyn til varigheden af den babyloniske verdensmagts herredømme?

⁹ Det år der hentydes til i Daniel 7:1, hvor Belsazzar kaldes ’konge af Babel’, er muligvis Nabonids tredje regeringsår. Der siges her: „I kong Belsazzar af Babels første regeringsår havde Daniel et drømmesyn, og syner gik igennem hans hoved på hans leje.“ I denne profetiske drøm så Daniel at den babyloniske verdensmagt ikke skulle bevare sit herredømme. I drømmen fremstilledes verdensrigerne, der skulle afløse hinanden ét efter ét, som vilde dyr. Det første dyr, en løve med ørnevinger, var et billede på det babyloniske rige med dets dynasti af konger fra Nebukadnezar til Belsazzar. Det andet dyr, der så ud som en bjørn og blev rejst op på den ene side og fik befalingen: „Kom, æd meget kød!“, var et billede på det medo-persiske rige med dets regenter fra mederen Darius og perseren Kyros frem til perseren Darius III.c

10. Hvilket syn og hvilken forklaring fik Daniel senere til bekræftelse af det syn han tidligere havde haft?

¹⁰ I et andet syn, som beskrives i Daniels bogs ottende kapitel og som Daniel fik i kong Belsazzars tredje regeringsår, så Daniel en vædder som intet dyr kunne stå sig imod. Han fik at vide at denne vædder stod for kongerne af Medien og Persien. Med dette syn forudsagde Gud også at det babyloniske verdensrige, historiens tredje verdensmagt, skulle falde for den fjerde verdensmagt, det medo-persiske rige. — Dan. 8:3, 4, 20.

11. Hvor kortvarig viste Babylons glæde sig at blive? Hvad var grunden?

¹¹ Scenen var således klar. Efter Nebukadnezar fulgte en kort og stormfuld periode med skiftende regenter indtil Nebukadnezars dattersøn bukkede under for mederne og perserne i 539 f.v.t. Selv om Babylon havde hoveret og frydet sig over Judas fald blev denne glæde kun kortvarig, for han som fastsætter tider og stunder og „handler efter sit tykke med himmelens hær og med dem, som bor på jorden“, havde besluttet at Babylons herredømme skulle omstyrtes. — Dan. 4:35.

En trøst for menneskeheden

12. (a) Hvilken trøst kan vi hente i beretningen om hvordan det gik Babylon? (b) Hvilket rige vil hidføre en varig befrielse for hele menneskeheden?

¹² På samme måde i dag da ondskaben tager overhånd på jorden og selve menneskehedens eksistens er truet og da de der tager standpunkt for Guds rige og forkynder det bliver forfulgt. Vi kan nære forvisning om at undertrykkernes glæde vil være kortvarig som dengang. Nu da det større Babylons falske religiøse lærdomme har bidraget til at øge voldshandlingernes tal på jorden, viser Guds ord at det er et sikkert tegn på at undertrykkerne snart vil blive fjernet. Jesus selv sagde dengang han opregnede de mange begivenheder der skulle kendetegne endens tid da det ville se ud til at ondskaben skulle sejre: „Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette er sket,“ det vil sige før al ondskab er tilintetgjort og „Menneskesønnens“ rige hersker i fuld udstrækning over hele jorden til velsignelse for alle mennesker. (Matt. 24:30, 34; Sl. 92:8) Det er den hersker Daniel så i sin drøm og som fik overdraget „magt og ære og herredom“, og om hvem der blev sagt at „alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde“. — Dan. 7:14.

[Fodnoter]