Som dug fra Gud og som en løve blandt nationerne

 1. Hvem var herskeren over den åndelige nation der fødtes i 1919, og hvordan henledte bladet Vagt-Taarnet opmærksomheden på dette dengang?

HVEM var herskeren over den åndelige nation der fødtes i 1919 til at udføre et efterkrigsarbejde her på jorden? Ikke præsidenten for Watch Tower Bible & Tract Society, selv om det åndelige Israels rest benytter dette selskab og samarbejder med det. Herskeren fra Betlehem, den indsatte konge Jesus Kristus, var deres himmelske, usynlige konge. Som Vagt-Taarnet sagde i novembernummeret 1919 (side 176) i artiklen „Forkyndelsen af Budskabet om Riget“ henvendt til dem der var indviet til Gud:

Du er Kongers Konges og Herrers Herres Repræsentant, der paa denne ophøjede Maade forkynder Folket den kommende Guldalder, vor Herres og Mesters herlige Rige, som de sande Kristne har haabet paa og bedet om i mange Aarhundreder.

 2. Hvad havde resten tilstrækkelige beviser for i 1919 vedrørende Jesus Kristus, og hvordan var dens udfrielse i det år blevet forudskildret i 537 f. Kr.?

² Den åndelige rest der overlevede den første verdenskrig havde såvel kronologiske beviser som omstændighedsbeviser, i form af opfyldte bibelprofetier, for at Jesus Kristus var kommet igen som lovet, og at han var usynligt nærværende i sit kongelige embede, i hvilket Jehova Gud havde indsat ham i 1914. Jesus var den som Jehova Gud havde benyttet til at udvirke restens udfrielse af det babyloniske fangenskab i 1919, ligesom Jehova havde benyttet perserkongen Kyros den Store til at udfri den trofaste jødiske rest af fangenskabet i Babylon i 537 f. Kr. — Es. 44:26 til 45:7.

 3. Hvordan vogtede Herren Jesus Kristus sin udfriede hjord ligesom David?

³ Den himmelske hersker fra Betlehem, Herren Jesus Kristus, begyndte kærligt at tage sig af sin udfriede rest af indviede efterfølgere, ganske som David havde vogtet sin hjord som hyrdedreng i Betlehem. Jesus er tro mod de ord han udtalte da han endnu var her på jorden: „Jeg er den gode hyrde; jeg kender mine, og mine kender mig.“ (Joh. 10:14) Han røgter sin hjord på jorden med kongelig værdighed og med styrke og kraft. Ordene i Mika 5:3, 4 peger frem til de velsignelser hans hyrdegerning som hersker vil medføre: „Han skal stå og vogte i [Jehovas] kraft, i [Jehova] sin Guds høje navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans storhed nå jordens grænser. Og han skal være fred.“

 4. Hvordan er hans hyrdegerning siden 1914 gået i to retninger, og hvem får han kraft og styrke fra?

⁴ I 1914 stod Jesus Kristus frem som konge, og hans anden nærværelse, der var usynlig, i ånden, begyndte med hensyn til hans domæne, jorden. Han påbegyndte en hyrdegerning der gik i to retninger; for det første vogtede han sin lille hjord af forfulgte efterfølgere på jorden, og for det andet vogtede han de forfølgende nationer, som billedligt slår ham med stokken på kinden. (Mika 4:14) De nationer der forkaster ham som konge og som prøver at komme resten der forkynder hans rige, til livs, vil han straffe med undergang. I forbindelse med det riges fødsel over hvilket han er Guds salvede hersker siger Åbenbaringen 12:5 (NW) således: „Og hun [Guds himmelske organisation] fødte en søn, et drengebarn, som er bestemt til at vogte alle nationerne med et jernspir. Og hendes barn blev rykket bort til Gud og til hans trone.“ Når han vogter nationerne med jernspir, sønderslår han dem som var de lerkar. (Sl. 2:8, 9; Åb. 2:26, 27) Dette kræver styrke og kraft. Men Herskeren fra Betlehem får kraft fra Jehova. „Styrke hører Gud til,“ siger salmisten. (Sl. 62:11, NW) Med denne samme styrke og kraft vogter han sin lille hjord, sin trofaste rest på jorden.

 5. Hvorfor vogter han fårene i en andens navn?

⁵ Han ved at fårene egentlig ikke tilhører ham, selv om han som en god hyrde satte sit liv til for fårene. De tilhører hans himmelske Fader. Derfor siger profetien at Herskeren fra Betlehem skal „stå og vogte . . . i [Jehova] sin Guds høje navn“. Han vogter fårene i den virkelige ejers, Jehova Guds, navn. Findes der noget bedre navn han kan tjene i? Navnet Jehova er det højeste navn, det største navn i universet. Navnet Jesus Kristus kommer næst efter den højeste Gud Jehovas navn.

 6. Hvor vil fårene fortsat bo trygt, og hvad vil Hyrdens omsorg for dem betyde?

⁶ Herskeren fra Betlehem står således i den højeste Guds kongelige tjeneste. Hvilken værdighed forlener dette ham ikke med! Og hvilket ansvar! Det er derfor ikke overraskende at Mika 5:3 siger om hans får, i modsætning til de fjendtlige nationer: „De skal bo trygt.“ Aldrig mere skal de oprykkes fra det „land“ de blev ført tilbage til efter deres babyloniske fangenskab, deres fredelige, harmoniske slægtskabsforhold til Jehova Gud. Her i dette åndelige land kan de glæde sig over at hans hersker fra Betlehem, Jesus Kristus, som en god hyrde drager omsorg for dem. Det betyder at de får den rette åndelige føde, at de bliver beskyttet af ham og at han trofast leder dem i tjenesten for Gud.

 7. Hvad bliver resultatet af at Hyrdekongens storhed skal „nå jordens grænser“?

⁷ Uanset hvor medlemmerne af den genrejste rest befinder sig på jorden vogtes de af den gode hyrde, Herskeren fra Betlehem. Grunden hertil er, som der siges: „Thi nu skal hans storhed nå jordens grænser.“ Han har efterkommet Jehovas egen opfordring til ham i Salme 2:8, og Jehova har givet ham den vide jord i eje. Alle de fjendtlige nationer prøver hver især at bevare deres nationale suverænitet og anerkender ikke Jehovas universelle suverænitet. Om kort tid må de vige for den store Hyrde og Hersker fra Betlehem, og hans rige vil da, som et stort bjerg, fylde hele jorden. Under hans rige vil alle mennesker med fårets sindelag bo på jorden i fred til evig tid.

 8. Hvilken fred hentydes der til med ordene i Mika 5:4: „Han skal være fred“?

⁸ Herskeren fra det større Brødhus stifter fred mellem Gud og mennesker ved hjælp af det offer han bragte for nitten hundrede år siden. (Rom. 5:1; Ef. 2:14) Når der imidlertid i Mika 5:4 profeteres: „Og han skal være fred,“ hentydede Mika til en anden fred, nemlig den fred og fremgang Guds folk oplever til trods for at det står ansigt til ansigt med en frygtindgydende fjende. På Mikas tid, det vil sige i det ottende århundrede før Kristus, var denne fjende den angrebslystne verdensmagt nord for Israel, Assyrien, der lå i den nordlige del af Mesopotamien.

 9, 10. Hvordan rasede den assyriske verdensmagt som en løve mod Israel og dens hovedstad Samaria og mod Judas hovedstad Jerusalem, og hvordan blev assyreren drevet tilbage til sin hule?

⁹ I Mikas egen levetid ødelagde den assyriske verdensmagt ti-stammeriget Israel med hovedstaden Samaria i året 740 f. Kr. Otte år senere, i kong Ezekias’ fjortende regeringsår, truedes den hellige by Jerusalem, hvor Ezekias sad på Davids trone, af den hovmodige assyrerkonge Sankerib, som gik imod byen for at indtage den og ødelægge den. Det var i året 732 f. Kr. Som en rasende løve stormede Sankerib frem fra sin hovedstad Nineve gennem Det mellemste Østen. Men Jehovas engel opfyldte de bønner som kong Ezekias, der sad som Jehovas repræsentant på tronen i Jerusalem, opsendte. På én nat ihjelslog engelen 185.000 mand i assyrernes lejr, hvorefter Sankerib skyndsomst trak sig tilbage til sin „løvehule“, Nineve, hvor han senere blev myrdet. I Mika 5:4, 5 anvendes assyrernes angreb nordfra som et billede på noget der skal ske i vor tid. Der siges:

¹⁰ „Og han [Herskeren fra Betlehem] skal være fred. Når Assur trænger ind i vort land, og når han træder ind i vore borge, stiller vi syv hyrder imod ham og otte fyrstelige mænd, som skal vogte Assurs land med sværd og Nimrods land med klinge [eller: i dets porte]. Og han skal fri os fra Assur, når han trænger ind i vort land, træder ind på vore enemærker.“

11. (a) Hvem tjener den assyriske angriber i virkeligheden, og hvem sammenligner Ezekiel denne med? (b) Hvem har spillet „Nordens konges“ rolle siden den anden verdenskrig, og hvem spillede denne rolle før krigen?

¹¹ Fortidens assyriske angriber tjente Satan Djævelen. I Ezekiels profeti, kapitlerne otteogtredive og niogtredive, fremstilles Satan Djævelen som den rovgriske, angrebslystne Gog fra Magog, der også kommer fra det fjerne nord. Satan Djævelen er usynlig. Han er den onde ånd der er „denne verdens fyrste“, „denne verdens gud“. (Joh. 12:31; 2 Kor. 4:4) En fremtrædende repræsentant for Satan Djævelen på jorden i dag er imidlertid den angrebslystne totalitære blok af nationer som Daniels profeti, kapitel elleve, forud skildrer som „Nordens konge“. Siden den anden verdenskrig har den aggressive kommunistiske blok med Rusland i spidsen spillet rollen som denne profetiske „Nordens konge“. Med dens gudløshed, dens magtbegær og dens diktatoriske herredømme truer den ikke alene kristenheden men også det åndelige Israels (eller Jakobs) rest og alle som slutter sig til den. Før den anden verdenskrig spilledes rollen som „Nordens konge“ af den nazistisk-fascistiske blok. Som „Nordens konge“ arbejdede denne blok overvejende for den romersk-katolske del af kristenheden samt for genoprettelsen af Det hellige romerske Rige af den tyske Nation. Men også i den nazistisk-fascistiske klædning var „Nordens konge“ imod Jehovas vidner i hans domæne og prøvede ondsindet at tilintetgøre dem.

12. Hvordan trængte „Nordens konge“ før den anden verdenskrig ligesom den assyriske angriber ind i Jehovas folks land?

¹² Ligesom Assyrien i fortiden gjorde invasion i Israel og Juda, trængte vor tids „Nordens konge“ ind på Jehovas folks område, nemlig da Hitler kom til magten i Tyskland i januar 1933. På det tidspunkt var der endnu ikke så mange mennesker med fårets sindelag der havde sluttet sig til den åndelige rest, der kun havde båret navnet Jehovas vidner i små to år. Samtidig med Hitler begyndte Katolsk Aktion også at rase mod Jehovas vidner, især i Amerika, hvor Vagttårnsselskabets hovedkontor lå. Denne gang trak Jehovas salvede vidners rest sig imidlertid ikke tilbage som under den første verdenskrig.

Syv hyrder, otte fyrstelige mænd

13. Hvordan stillede resten „syv hyrder“ imod den indtrængende assyrer?

¹³ Mika havde sagt at resten selv ville tage offensiven og gå imod Gog fra Magogs, Satan Djævelens, politisk-religiøse tjenere. Siden 1919 havde Jehova sat synlige hyrder over sit folk, åndelige hyrder, i hvis varetægt han havde betroet sin hjord af indviede får. I stedet for at bukke under for den nutidige assyriske invasionsmagts overgreb kunne det åndelige Israels rest nu stille „syv hyrder“ imod ham. Det vil sige alle restens åndelige hyrder, idet tallet syv i Bibelen anvendes som et symbol på fuldkommenhed, fuldstændighed, især i åndelig henseende. Som følge af modstandens tryk var der dog mange Jehovas vidner der faldt i døden.

14. Hvordan viser Mikas profeti at der ikke fandt nogen formindskelse af forsvarsstyrken sted under restens kamp mod den assyriske angriber?

¹⁴ Skete der nu under kampen mod den totalitære angriber, der først kom fra nazistisk-fascistisk side og fra Katolsk Aktion, en formindskelse af den forsvarsstyrke der skulle standse den totalitære angrebsmagt og drive kampen tilbage til fjendens eget land? Nej, siger Mikas profeti. Jehovas rest ville stille flere end „syv hyrder“ op imod fjenden; den ville stille „otte fyrstelige mænd“ imod ham, foruden Herskeren fra Betlehem, Jesus Kristus, der usynligt vogtede sin rest i Jehova sin Guds navn. Mikas profeti øger således antallet ved umiddelbart efter det lavere tal „syv“ at nævne det højere tal „otte“, hvilket viser at der var et betydeligt antal og at der ikke fandt en nedgang sted i antallet af hyrder eller fyrstelige mænd, det vil sige indviede mænd der kunne gå i spidsen. — Sammenlign hermed Prædikeren 11:2, NW.

15. Hvilken ændring i „Nordens konges“ identitet udvirkede den anden verdenskrig, og hvad er der blevet gjort for at standse hans anslag mod den rene tilbedelse?

¹⁵ Kampen mod vor tids assyrer, som står under Gog fra Magogs usynlige ledelse, fortsatte efter den anden verdenskrigs afslutning i 1945. I denne krig besejredes „Nordens konge“ i den nazistisk-fascistiske klædning. Katolsk Aktion eksisterer endnu og er stadig „Nordens konges“ medforbundne. Siden den anden verdenskrigs afslutning har Katolsk Aktion som sin forbundsfælle mod Jehovas åndelige rest haft „Nordens konge“ i en ny klædning, nemlig den totalitære kommunistiske verdensmagt. Mod denne stiller resten de modige åndelige hyrder, Guds fårs åndelige fyrster, for at standse alle anslag mod den rene, teokratiske tilbedelse af Jehova og forkyndelsen af budskabet om hans rige.

16. Hvorledes har hyrderne vogtet det symbolske Assyrien, det symbolske Nimrods land, med sværd og klinge?

¹⁶ Har disse hyrder nu vogtet nutidens „Assurs land“ med sværd eller det symbolske „Nimrods land“, som Assyrien også kaldes, „med klinge“? Ja, med „Åndens sværd, som er Guds ord“, Bibelen. (Ef. 6:17) Den totalitære kommunistiske „Nordens konge“ har ikke skræmt dem, så lidt som det nazistisk-fascistiske forbund med Katolsk Aktion. Siden den anden verdenskrig har Jehovas vidner udbredt deres virksomhed, som da omfattede niogtres lande, til et hundrede og femogfirs lande og områder. Deres virksomhed og organisation breder sig stadig, selv bag jerntæppet og i diktaturstater. De svinger åndens sværd, Guds ord, på mere end et hundrede og halvtreds sprog.

17. Hvorfor må kampen fortsætte, og hvilken indstilling må de kæmpende have?

¹⁷ Vor tids assyrer har endnu ikke foretaget sit endelige angreb. Kampen må fortsætte i forvisningen om sejr og uden tanke på nederlag. Guds ord må stadig spredes. Satan har endnu ikke som Gog fra Magog indledt det afgørende slag i hvilket han vil benytte vor tids assyriske angriber i en sidste anstrengelse for at bekæmpe dem der standhaftigt støtter Herskeren fra Betlehem som jordens retmæssige regent og som derfor modigt forkynder den gode nyhed om Guds oprettede rige.

18. Hvornår vil Herskeren fra Betlehem udvirke den endelige udfrielse?

¹⁸ Herskeren fra Betlehem har allerede ved flere lejligheder på forunderlig måde udvirket at Jehovas tilbedere er blevet udfriet. Men den største og fuldstændige udfrielse hører endnu fremtiden til. Den finder sted når vor tids assyrer slutter sig til Gog fra Magog og denne mobiliserer alle sine styrker, både de synlige og usynlige, til det endelige og fuldstændige angreb på Jehovas tilbederes organisation. Da vil det ikke gå denne assyrer bedre end den overmodige Sankerib i fortiden.

19. Hvem vil Herskeren fra Betlehem gå til aktion imod foruden mod den assyriske angriber, og hvad vil han gøre med dem?

¹⁹ Fra sin himmelske kampstilling vil Herskeren fra Betlehem i Harmagedonslaget, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, nedkæmpe den assyriske angriber og alle hans horder. Men ikke det alene; han vil også binde de usynlige styrker der står bag den assyriske angriber, Satan Djævelen, og alle hans dæmoner. Han vil styrte dem i den dødlignende uvirksomheds og hjælpeløsheds afgrund, hvor de vil være bundet under hans tusindårige regering.

Forstærkning

20, 21. (a) Er resten udelukkende optaget af offensiven mod den totalitære magts fæstningsværker? (b) Hvornår opfyldes derfor Mika 5:6 om duggen?

²⁰ I mellemtiden er det åndelige Israels (eller Jakobs) rest dog ikke udelukkende optaget af offensiven mod den totalitære magts fæstningsværker og dennes ondsindede forsøg på at udslette den rene tilbedelse af Jehova. Ifølge det hverv resten har fået overdraget af Gud, har den også et konstruktivt arbejde at udføre, det mest konstruktive arbejde på jorden i dag.

²¹ Efter at profeten Mika har fortalt om at Israel heldigt har modstået fjendens angreb og drevet slaget tilbage til fjendens eget land siger han (5:6): „Da bliver Jakobsa rest i de mange folkeslags midte som dug, der kommer fra [Jehova], som regnens dråber på græs, der ikke venter på nogen eller bier på menneskens børn.“ Denne profeti kommer ikke først til at gælde det åndelige Israels (eller Jakobs) rest i den retfærdige nye verden, når resten har overlevet Harmagedonslaget, sådan som vi engang har ment.b Den opfyldes nu og begyndte allerede at få sin opfyldelse da resten udfriedes i 1919.

22. Hvorfor er denne sammenligning med „dug“ meget passende i betragtning af klimaet i det gamle Israel?

²² Det gamle Israels land var i høj grad afhængigt af såvel duggen som regnen fra Jehova. Regnen faldt i vinterhalvåret, der strakte sig fra oktober til marts, og man havde efterårsregn og forårsregn, det samme som tidligregn og sildigregn. (Joel 2:23; Jak. 5:7) Fra april til september faldt der overhovedet ingen regn. Jorden ville udtørres fuldstændig og vegetationen svides af hvis ikke der faldt en stærk dug om aftenen, når det blev køligt. Duggen dannedes og vædede vegetationen i april, maj, august og september. Ingen dugforekomst nævnes i juni og juli.

23. Hvilke skriftsteder kan fortælle os noget om hvor megen dug der faldt?

²³ Duggen frelste således afgrøden. Denne igen frelste menneskeliv og skabte overflod og velstand i et landbrugsland. Så megen dug faldt der at da dommeren Gideon engang lagde et fåreskind på jorden om natten for at prøve Jehova Gud som duggens Skaber, skete det at da han den næste morgen „vred skindet, pressede han dug af det, en hel skålfuld vand“. (Dom. 6:38) Da den sjulamitiske piges elskede hyrde kom til hende om natten, sagde han til hende: „Mit hoved er fuldt af dug, mine lokker af nattens dråber.“ — Højs. 5:2; 6:13.

24. (a) Hvad betød det når duggen holdtes tilbage fra Israels land, og når duggen faldt over landet? (b) På hvilken måde skulle det åndelige Israels rest da være som dug fra Jehova?

²⁴ Da Gud forbandede Israels land på kong Akabs tid sagde profeten Elias: „I de kommende år skal der ikke falde dug eller regn uden på mit udtrykkelige bud“ (1 Kong. 17:1) Da Jehova forbandede landet fordi indbyggerne tøvede med at genopbygge hans tempel i Jerusalem sagde han til dem: „Derfor holder himmelen sin dug og jorden sin afgrøde tilbage; og jeg har kaldt tørke hid over land.“ (Hag. 1:10, 11) Da Jehova lovede at velsigne resten fordi den havde genopbygget hans tempel sagde han: „Jorden [skal give] sin afgrøde og himmelen sin dug.“ (Zak. 8:12) Han er så at sige ’regnens fader’ og den der ’avler duggens dråber’. (Job 38:28) Da Mika forudsagde at det åndelige Israels (eller Jakobs) rest skulle være som dug fra Jehova, mente han dermed at den ville være en velsignelse fra Gud for mennesker i en tid med konstant hede.

25, 26. (a) Hvordan kan det siges at det er en hedens tid for nationerne, og hvem modtager vederkvægelse i denne tid? (b) Hvorledes vederkvæger resten disse med den symbolske dug, og hvilken forskel er der mellem dette og moderne krigsvåben?

²⁵ Dette er en hedens tid for verdens nationer. Det vil ikke sige at de bestandig er indviklet i en „varm krig“, men Jehovas brændende harme, fordømmelse og vrede er rettet imod dem fordi de modstår hans rige ved Kristus, hvilket de viser ved at de hader og forfølger hans vidner. Kun de mennesker der tager imod det budskab om Riget der nu forkyndes og som vender sig til Riget som menneskehedens eneste håb får den vederkvægelse som det åndelige Israels rest bringer. De betragter resten som en velsignende dug fra Jehova Gud.

²⁶ Blandt disse spreder resten Guds sandhedsords dug — så mild og vederkvægende! Det er som profeten Moses sagde: „Lad dryppe som regn min lære, lad flyde som dug mit ord, som regnskyl på unge spirer, som regnens dråber på græs. Thi [Jehovas] navn vil jeg forkynde, ære skal I give vor Gud!“ (5 Mos. 32:2, 3) Hvor vederkvægende er dette ikke for de mennesker der tørster efter at opnå Guds gunst og at leve i hans rige! Det betyder livet for dem, for denne dug er selve „livets ord“! (Fil. 2:16) Det er ikke dødbringende radioaktivt nedfald efter atom- og brintbombesprængninger; det er ikke giftgas eller bakteriedoser der sendes ned. Denne livgivende dug fra Gud medfører den liflige enhed og fred blandt brødre. Den er, siger Salme 133:3, „som Hermons dug, der falder på Zions bjerge. Thi der skikker [Jehova] velsignelse ned, liv til evig tid“.

27. Hvordan reagerer de der lader sig vederkvæge, hvad bliver de selv, og i hvor stor udstrækning?

²⁷ De mennesker med fårets sindelag der taknemmeligt tager imod den åndelige rest som „dug, der kommer fra [Jehova]“ får nyt liv. Deres tørst efter sandhed, retfærdighed og en fuldkommen regering bliver slukket. De indvier sig til Jehova Gud, duggens og regnens store Skaber. Derefter slutter de sig til „Jakobs rest“ og hjælper den med at bringe „livets ord“ til andre. Derved bliver de selv som dugdråber for andre mennesker der tørster efter vederkvægelse. Eftersom disse mennesker med fårets sindelag udgør en „stor skare“ der ikke er noget tal på, bliver de efterhånden talrige som dugdråber. — 2 Sam. 17:11, 12.

28. Hvorledes er de med til at opfylde Salme 110:3?

²⁸ Som de i tusindvis slutter sig til resten kommer de til at tjene som en forstærkning for den i dens forkynderarbejde. De tilbyder villigt sig selv, ligesom resten har gjort på denne dag da Jehovas indsatte konge hersker midt iblandt sine fjender. Salme 110:3 beskriver dette dette med følgende smukke ord, der er henvendt til Jehovas konge: „Dit folk møder villigt frem på din vældes dag; i hellig prydelse kommer dit unge mandskab til dig som dug [idet de er talrige] af morgenrødens moderskød.“

29. (a) Hvor længe skal dette livreddende arbejde fortsætte, og hvordan?’ (b) Hvad kræves der af os for at vi kan udføre dette arbejde, og hvornår vil vi især have brug for denne egenskab?

²⁹ Lige indtil Jehovas brændende vrede blusser op og kommer til udbrud i hele sin vælde i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ og hans nidkærheds ild fortærer alle hans riges fjender, må dette vederkvægende og livgivende arbejde med „livets ord“ fortsætte, idet vi indbyder folk til at komme og drikke af den symbolske „flod med livets vand“, mens vi siger: „’Kom!’ Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt.“ (Åb. 22:17) Men i disse dage, da vidnerne møder had og modstand i hele verden, kræver det mod at udføre dette arbejde der kan afvende Guds brændende vrede fra mennesker med fårets sindelag. Lad os derfor huske på at vi nu lever på den salvede konges „vældes dag“. Han står ansigt til ansigt med nationernes hære, der nu er ved at samles af Gog fra Magog, Satan Djævelen, på Harmagedons slagmark. (Åb. 16:14, 16) Vor tids assyrers endelige angreb under ledelse af Gog fra Magog vil med sikkerhed komme, men først når den almægtige Gud tillader det. Da vil vi komme til at opleve den sværeste prøve på vor tro og hengivenhed. Der kræves mod nu i tiden, men hvad vil det ikke kræve til den tid? Vi vil få mod til den tid.

30. Hvordan giver Mika 5:7, 8 os forvisning om at vi vil få mod til den tid?

³⁰ En forsikring herom er ordene i Mika 5:7, 8, der lyder: „Da bliver Jakobs [eller Israels] rest blandt folkene i de mange folkeslags midte som en løve blandt skovens dyr, en ungløve blandt fårehjorde, der nedtramper, når den går frem, og sønderriver redningsløst. Din hånd skal være over dine uvenner, alle dine fjender ryddes bort.“

31. (a) Er Herskeren fra Betlehem i stand til at tage kampen op med den angribende assyriske løve? (b) Hvordan har Jehovas folk siden 1919 været som en løve blandt nationerne, og hvordan må vi bevare vore hjerter i fremtiden?

³¹ Vor tids totalitære „Assur“ kommer fra løvernes hovedstad, forud skildret ved det gamle Nineve. (Nah. 2:12, 13) Men vor fører er Herskeren fra Betlehem, kongen der er større end David, der som hyrdedreng ihjelslog en løve ved Jehovas hjælp. (1 Sam. 17:34-37) Han er selv „løven af Judas stamme, Davids rodskud“, og han kender ikke til frygt. (Åb. 5:5) Siden året 1919 har det åndelige Israels rest været som en løve blandt nationerne. Restens medlemmer har frygtløst adlydt Jehovas befaling ved Kristus, idet de har forkyndt ’denne gode nyhed om hans oprettede rige på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne’. Uforfærdet har de fortsat arbejdet trods had, modstand og forfølgelse både fra den profetiske „Nordens konges“ og „Sydens konges“ side. (Dan. 11:40-45) Den tusindtallige skare af indviede og døbte troende af alle folkeslag, stammer, folk og tungemål som ledsager resten har ligeledes lagt en løves mod og frygtløshed for dagen ved Jehovas ånd. Måtte vore hjerter aldrig fyldes af frygt for en talstærk og grusom fjendes manøvrer.

32. (a) For hvem er „Jehovas dag“ frygtindgydende? (b) Hvad vinker os fremad ifølge Mika 5:8, og hvad sker der efterhånden som vi går fremad?

³² Når Jehovas store dag om kort tid oprinder vil den vise sig kun at være frygtindgydende for vore fjender, eftersom eksekveringen af Jehovas ødelæggelsesdom er vendt mod dem og ikke mod os. Hans hånd vil sejrrigt løfte sig over alle hans modstandere, og alle hans fjender vil blive udryddet. Det betyder også at den frygtløse rest og dens ledsageres hånd sejrrigt vil løfte sig over deres modstandere, og at alle deres fjender vil blive ryddet bort. Sejren vinker os fremad i tjenesten for Riget og opmuntrer os til at tage fat på arbejdet der ligger foran os og som skal udføres i alle nationer under ledelse af „løven af Judas stamme“. „Følg mig,“ siger han. Følger vi ham, vil vi vokse yderligere i tal; vi bliver talrige som dugdråber og vil tjene som en vederkvægelse og velsignelse fra Jehova Gud blandt de mange folkeslag til liv for dem i Guds retfærdige nye verden.

[Fodnoter]