Opdyrk venskab med Gud
„[Jehovas] herlighed skuer de, vor Guds højhed. . . . han kommer og frelser eder.“ — Es. 35:2, 4.
1. Hvorfor bør vi opdyrke venskab med Gud?
VENSKAB med Gud eller venskab med verden — hvad vælger du? Hvis du elsker livet vil du vælge venskab med Gud, for han er livets kilde, hvorimod den onde verdensordning er en fjende af Gud og snart vil forgå. (Jak. 4:4; 1 Joh. 2:15-17) Venskab med Gud er noget vi ivrigt må opdyrke, ligesom Abraham gjorde. „Troen virkede sammen med hans gerninger, og ved gerningerne nåede troen sin fuldendelse, og således blev det skriftord opfyldt, som siger: ’Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,’ og han blev kaldt Guds ven.“ (Jak. 2:22, 23) Du kan også blive Guds ven.
2. (a) Hvad vil venskab med Gud betyde for mennesker på jorden? (b) Hvad vil være det mest storslåede træk ved det genoprettede paradis?
2 Hvad vil venskab med Gud betyde for dem der vælger det? For os her på jorden vil det betyde at vi kan glæde os over det genoprettede paradis som vil omfatte hele jorden. Endog ødemarken skal „juble og blomstre, blomstre frodigt som rosen“. (Es. 35:1, 2; Åb. 21:3, 4) Hele denne paradisiske jords rigdom vil være Guds gave til menneskeheden, en gave vi kan glæde os over uden frygt for splittelser, had, krige og handelsverdenens begærlighed, alt det den sukkende menneskehed i dag plages af. (Sl. 115:16; Mika 4:1-5) Vil det betyde et materialistisk samfund for menneskeheden? Langtfra! Det mest storslåede træk ved det genoprettede paradis er dets åndelighed! Bibelens vidunderlige genoprettelsesprofetier, blandt andet i Esajas, kapitlerne 2, 9, 35, 65 og 66, får deres smukkeste opfyldelse i åndelig henseende. Ja, det er i virkeligheden fordi resten af den „lille hjord“ af sande kristne på jorden i dag er blevet genindsamlet til deres åndelige „land“ hvor de har venskab med Gud, at vejen også er blevet åbnet for ’de andre får’ så de kan komme ind i dette åndelige paradis, og senere hen ind i et jordomspændende paradis. — Es. 66:8-14; Joh. 10:16.
3. På hvilken måde står mennesket over dyrene?
3 Til forskel fra dyrene, hvoraf nogle levede og døde i det oprindelige jordiske paradis, blev mennesket skabt til også at leve i et åndeligt paradis, til at have et nært forhold til den store Ånd, Jehova Gud. Gud gav derfor mennesket forståelse af moralske værdier. Det siges i Første Mosebog 1:27: „Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.“ Dette billede kunne ikke være et kødeligt, materielt billede, for Gud er ånd. Gud indplantede derimod i det første menneskepar de samme gode egenskaber som han selv lægger for dagen i fuldkommen ligevægt. (1 Joh. 4:11, 12; Fil. 4:8) Som en åndeligsindet skabning der havde moralsk sans, var det fuldkomne menneske egnet til at underlægge sig jorden og gøre den til et paradis der på enhver måde ville genspejle Jehovas åndelige domænes herlighed. — Es. 11:6-9.
4, 5. (a) Hvad blev resultatet af menneskets oprør? (b) Hvilken kærlig foranstaltning traf Jehova så, og hvilket offer måtte bringes?
4 Men ak! der blev oprør. Menneskene mistede venskabet med Gud. Borte var deres åndelige paradis, og med rette drev Jehova dem ud af Edens paradis. Men Jehovas visdoms herlighed kom nu til udtryk på en vidunderlig måde. Skønt hans retfærdige øjne ikke kunne se anerkendende på den ulydige menneskeheds fejl og svigefuldhed, traf han alligevel foranstaltning til at de der tror på ham igen kan opnå et nært venskab med ham. Hvordan? Ved hjælp af hans søn, som han kærligt gav. — 1 Mos. 3:17-19, 23; Hab. 1:12, 13; 5 Mos. 32:3, 4.
5 Det var et ædelt offer fra Faderens side at sende sin elskede søn til jorden — for at blive spottet, spyttet på, pint, og henrettet på en anklage for bespottelse mod den samme Gud som han så loyalt adlød. For Sønnens vedkommende var det et vanskeligt offer at måtte udholde disse ydmygelser, at blive fornægtet og vraget af de selv samme som han kom for at frelse, idet han endog satte sin sjæl til for dem. Vi kan med sikkerhed sige at „større kærlighed har ingen“. (Joh. 15:13) Både Faderens og Sønnens loyale kærlighed er sandelig et storslået eksempel for os. Jo bedre vi forstår denne kærligheds fremragende karakter, jo mere skulle vi ønske at komme sammen den sande kristne menighed hvor denne egenskab, kærlighed, hersker som „enhedens fuldkomne bånd“. — Kol. 3:14, NW.
6. Hvad skriver apostelen Johannes om kærlighed?
6 En moden kristen der levede i det åndelige paradis i det første århundredes menighed, apostelen Johannes, følte dyb værdsættelse af denne egenskab, kærlighed. Det er grunden til at hans evangelium og hans tre breve ligefrem udstråler værdsættelse og kærlighed. Som en meget nær medarbejder af Jesus og en ven af Gud gengiver han trofast under inspiration Jesu egne udtalelser om kærlighed, deriblandt hans gribende bøn den sidste nat han var sammen med sine disciple: „Retfærdige Fader! verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse har erkendt, at du har sendt mig. Og jeg har kundgjort dem dit navn og vil kundgøre dem det, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.“ — Joh. 17:25, 26.
7. Hvorfor må kærligheden opdyrkes, og hvordan?
7 Hvilken storslået enhed! Denne kærlighed og dette venskab med Gud og Jesus er virkelig noget der bør opdyrkes. Ja, opdyrkes, for så længe vi er ufuldkomne har ukrudt let ved at slå rod i vor personlighed. Det må hele tiden rykkes op, så der ikke er noget der hindrer at hjertets gode jordbund får passende næring fra Guds ord. Hvordan kan dette gøres bedre end ved at vi lader aktivt samvær i Guds eget folks menighed være det største i vort liv? Når vi således har Gud som ven kan vi i sandhed sige: „Vi elsker, fordi han elskede os først.“ — 1 Joh. 4:19; 1 Pet. 4:1-3; Sl. 84:11; 149:1.
Rigets kærlige styre
8. Hvilket rige har altid hersket over sande kristne?
8 Lige siden pinsedagen i år 33 har Jesus udøvet et styre over sine indviede, åndsavlede disciple på jorden. Som det siges i Kolossenserbrevet 1:13, 14 har Jehova ’friet os ud af mørkets magt og ført os over i sin elskede Søns rige. I ham har vi forløsningen, syndernes forladelse’. Dette er et virkeligt rige der hersker over de sande kristne. Det er grunden til at Paulus, lige før de ovennævnte ord, skriver at det er hans bøn at „I må blive fyldte af indsigt i Guds vilje med al visdom og åndelig forståelse, så I kan vandre Herren værdigt, i alle måder ham til behag, idet I bærer frugt og vokser i al god gerning ved erkendelsen af Gud“. (Versene 9, 10) Riget er altså på ingen måde materialistisk, men lægger størst vægt på åndelige værdier. „Thi Guds rige består ikke i, hvad man spiser og drikker, men i retfærdighed og fred og glæde i Helligånden.“ — Rom. 14:17.
9. Hvornår og hvordan udvides Rigets herredømme?
9 Imidlertid skal Guds riges herredømme omfatte meget mere end den kristne menighed! I 1914, mens de verdslige nationer krigedes, blev verdensherredømmet med rette overladt til Kristus, som en storslået opfyldelse af Bibelens profetier. Tiden nærmer sig nu hvor „de, der lægger jorden øde, selv skal ødelægges“ af ham. (Åb. 11:15-18) Men først samler Jesus som den regerende konge sine sande disciple, sine salvede kristne, og genopretter blandt dem det åndelige paradis som også fandtes blandt de kristne i det første århundrede. Alle vidnesbyrd peger på at denne indsamling har fundet sted fra 1919 og fremefter. Desuden har Jehova og hans søn især siden 1935 udvidet deres venskab til at indbefatte „en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål“, og de der tilhører denne skare tilskriver også Gud og Lammet Jesus Kristus frelsen. De nyder ligeledes godt af det åndelige paradis og har udsigt til snart at komme gennem „den store trængsel“ og være med til at genoprette det jordomspændende paradis. — Åb. 7:9, 10, 13-17; Es. 26:20, 21; 65:17-25.
10. Hvordan har mange i de senere år gjort forandringer i deres liv?
10 Det kommende jordiske paradis vil altid genspejle herligheden i det åndelige. Efterhånden som mennesker i vor tid har opnået værdsættelse af de åndelige sandheder, har mange set nødvendigheden af at gøre forandringer i deres liv. Dette har ført til at de har angret deres tidligere frugtesløse livsform, har omvendt sig og indviet sig til Gud gennem Kristus og har ladet sig døbe i vand. (Ap. G. 17:29-31) Ved at forandre deres liv nu forbereder de sig til at leve på den paradisiske jord. Alene i de sidste tre år er 477.124 mennesker over hele jorden således begyndt at komme sammen med Jehovas vidner og er blevet døbt i vand. Og der kommer stadig flere! Der er i sandhed „talrige folkeslag“ der glæder sig over at underlægge sig Kristi riges styre, og siger: „Kom, lad os drage til [Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier.“ — Es. 2:3; Zak. 8:23.
Hvordan man vokser i tro
11, 12. Hvordan kan nydøbte fortsat vokse i tro?
11 Hvor er det glædeligt at se disse hundredtusinder af nydøbte kristne der, sammen med utallige andre, vokser i troen! Som Paulus sagde angående den nyoprettede menighed i Tessalonika, sådan siger vi også i dag om disse mange nye troende: „Vi er skyldige altid at takke Gud for jer, brødre! som ret er, fordi jeres tro vokser mer og mer, og den indbyrdes kærlighed tager til hos hver enkelt af jer alle.“ (2 Tess. 1:3) Selv i sin barndom var denne menighed i stand til at klare sig godt igennem mange hårde trængsler. Hvorfor? Fordi alle i den havde inderlig kærlighed til hinanden, og også fordi deres ’tro voksede mer og mer’ som følge af at de regelmæssigt studerede og kom sammen. Derfor blev de ’agtet værdige til Guds rige’. — Versene 4, 5.
12 Ønsker du i dag at blive ’agtet værdig’ til en plads i Guds riges domæne? Så se til — sådan som disse tessalonikere gjorde — at din tro stadig „vokser mer og mer“. Efter dåben skulle dit ønske om at følge Bibelens lære blive endnu stærkere. Efterhånden som du studerer Guds ord skulle det i stadig højere grad blive en del af dig, så du handler efter det. Jesus sagde: „I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg byder jer.“ (Joh. 15:14) Derved bliver vi også Jehovas venner. Det betyder at vi må tage afstand fra verdslige skikke og vaner som er gudfjendske, idet vi elsker ret og hader uret ligesom Jesus. Vi må hele tiden være optaget af at opdyrke den nye kristne personlighed. — Sl. 45:8; Ef. 4:23, 24.
13. Hvad er nødvendigt for at vi kan opbygge åndelig værdsættelse?
13 Ligesom Jesus må vi loyalt hævde Jehovas suverænitet i ord og i gerning, idet vi værdsætter det uvurderlige privilegium det er at være Jehovas kristne vidner. (Joh. 17:4, 6, 11, 12, 26) I vor tjeneste på arbejdsmarken tilskynder vi andre til at læse Vagttårnet. Vi fortæller dem at de har brug for det, og det har de! Det har vi også! Det er nødvendigt for at vi kan opbygge åndelig værdsættelse, baseret på Guds ord, så vi kan opnå og bevare venskabet med Gud og Kristus. (Joh. 8:31, 32) Paulus formanede Timoteus: „Tænk på dette,“ ja, „lev i dette, så alle kan se, at du gør fremgang.“ (1 Tim. 4:15) Vi må gøre det samme. Det kræver at vi nidkært må komme sammen i menigheden. Repræsenteret ved de ældste er den kristne menighed i dag oprigtigt interesseret i at du gør fremgang og i at hjælpe dig til at opdyrke ’glæde i troen, for at du kan få end mere grund til i Kristus Jesus at prise dig lykkelig’. Regelmæssig overværelse af møderne og regelmæssigt studium medfører en sådan belønning. — Fil. 1:25, 26; Sl. 1:1-3; Hebr. 2:1; Joh. 15:7-11.
14. Hvordan bør studiet af Vagttårnet virke på os?
14 Ja, vi bør oprigtigt værdsætte al den gode åndelige føde som ’den trofaste og kloge trælle’-skare nu i fireoghalvfems år har sat frem for os gennem Vagttårnet. (Matt. 24:45-47, NW) Når vi sammen med andre tager denne næring til os ved de kristne møder, føler vi dyb taknemmelighed over at Gud viser os sit venskab. Vi bliver „brændende i ånden“, og dette kommer på vidunderlig måde til udtryk i vor tjeneste for Gud! Vor begejstring for de storslåede sandheder Jehova åbenbarer gennem sin kanal, gør indtryk på oprigtige menneskers hjerte. De begynder at spekulere på hvad det er vi har som de ikke har. Det er naturligvis Guds ånd, som vi får når vi værdsætter Bibelens sandheder, samt vor tro og kærlighed. De „fede spiser“ og „søde drikke“, det vil sige den sunde næring fra Guds ord som vi nyder i samvær med andre, fylder os med denne glæde og begejstring der har en så overbevisende kraft når vi anbefaler sandheden til andre. — Rom. 12:11; Neh. 8:10; Ap. G. 4:13.
15. (a) Hvad vil det være rigtigt at vi beder om? (b) Hvordan kan vi handle i overensstemmelse med sådanne bønner?
15 Men samtidig med at vi glæder os over dette herlige håb må vi også være „udholdende i bønnen“. (Rom. 12:12; 1 Tess. 5:17) I lighed med Salomon bør vi bede om „visdom og indsigt“ så vi til fulde kan værdsætte Jehovas åndelige paradis. (2 Krøn. 1:7-12) Lad os i overensstemmelse med sådanne bønner sætte tid til side til regelmæssigt personligt studium og familiestudium, deriblandt forberedelse til menighedens møder. Ved god planlægning kan vi sørge for at studere i egnede omgivelser. Lad os bede som der siges i Salme 19:15: „Lad min munds ord være dig til behag, lad mit hjertes tanker nå frem for dit åsyn, [Jehova], min klippe og min genløser!“ Ved nidkært at deltage i menighedens møder kan vi vise at vi har gjort følgende ord af salmisten til vore egne: „Salige de, . . . som vandrer i [Jehovas] lov. Hvor elsker jeg dog din lov! Hele dagen grunder jeg på den.“ — Sl. 119:1, 97.
Opdyrk åndelighed
16. Hvilke profetiers opfyldelse og hvilken teokratisk ordning er især en grund til glæde?
16 Vor åndelige værdsættelse af Jehovas godhed forøges jo længere vi tilhører hans organisation. Gennem Jehovas kanal får vi et stadig klarere lys over Riget og dets tilknytning til den kristne menighed på jorden. Det er ganske vist betagende at se hvordan Bibelens profetier er blevet opfyldt på begivenhederne i verden frem til det punkt hvor „de ti horn“ på „dyret“, FN, som er skildret i Åbenbaringen, kapitel 17, er parate til at kaste den babyloniske religion til jorden hvad øjeblik det skal være. Men endnu mere betagende er opfyldelsen af de dermed forbundne profetier som viser at Jehova har bragt sit „hellige sted“, repræsenteret ved den kristne menighed, „til sin rette tilstand“ for at forberede den til at overleve „en trængselstid . . . som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til“. (Dan. 8:14, NW; 12:1) Vi hilser i sandhed Jehovas ordning med ældste der i kærlighed vogter hjorden, velkommen! Vi bør også være ivrige efter at bringe vort eget hjerte til den rette tilstand, så vi kan overleve sammen med den teokratiske organisation! — Ap. G. 20:28; Es. 60:17; 65:13, 14.
17, 18. (a) Hvilke gode råd giver Jehova sit folk? (b) Hvorfor er der ingen generationskløft i sande kristne familier?
17 Tro mod sit løfte kommer Jehova som en ven for at frelse sit folk. Hans magt til at frelse ses allerede nu i den kærlige beskyttelse han yder alle der kommer sammen i den kristne menighed. Tænk for eksempel på alle de gode råd Vagttårnet giver angående familielivet. I 1970 og 1971 var der artikler som især var beregnet på at forældre kunne læse dem sammen med deres mindreårige børn. Siden er der kommet gode oplysninger, råd og vejledning, til gavn for unge. I en tid hvor ungdommens verden syder af forvirring, er det da ikke vidunderligt at vore egne unge får en så god vejledning med evigt liv for øje? — 1 Tim. 4:12; Ordsp. 3:1-4.
18 De ældre iblandt os, helt op til oldeforældrene, får også en udmærket opmuntring og hjælp gennem Vagttårnet og vore øvrige publikationer. Verden begræder sin generationskløft, men der er ingen sådan kløft i de familier der er solidt grundfæstet i de bibelske sandheder. (Ordsp. 23:22-25) De unge ved at de kan regne med deres indviede forældres interesse og kærlige omsorg. De ældre ved at deres familie stadig vil elske dem og have omsorg for dem. Forældre der opdrager deres børn i retfærdighed er sikre på at de har de smås respekt, og samtidig glæder de sig over fællesskabet med deres egne forældre. Der er ingen generationskløft i Jehovas teokratiske ordning. — Kol. 3:15-24; 5 Mos. 31:12.
19. Hvor kan vi finde sand glæde og tilfredshed i dag?
19 Ja, det er i samværet med den kristne menighed samt i familiekredsen at vi alle som én kan opdyrke åndelighed i vort liv. Vi kan således føle den samme lykke som David, der sagde: „Jeg frydede mig, da de sagde til mig: ’Vi drager til [Jehovas] hus!’“ (Sl. 122:1) Vi kan i sandhed finde glæde og tilfredshed ved at høre til Jehovas verdensomspændende familie. Når vi samtidig beder til Jehova og stoler på ham, vil dette samvær give os fred i sind og hjerte i en verden fuld af bekymring. (Sl. 84:5; Fil. 4:6, 7) Ved at benytte os af enhver mulighed for at komme sammen nu, bevarer vi vor plads i det nuværende åndelige paradis, med udsigt til evigt venskab med Gud i det jordomspændende paradis der snart kommer.
Hjælp andre til at opnå venskab med Gud
20. Hvilket vigtigt arbejde udføres i dag (a) i menigheden? (b) uden for menigheden?
20 Esajas’ profeti (35:3, 4) viser at Guds tjenere har et arbejde at udføre: „Styrk de slappe hænder, lad de vaklende knæ blive faste, sig til de ængstede hjerter: Vær stærke, vær uden frygt! Se eders Gud! Han kommer med hævn, gengæld kommer fra Gud; han kommer og frelser eder.“ Inden for Guds menighed er der trofaste tilsynsmænd som er „duelige til også at lære andre“, og de besøger personligt forskellige familier og dem der er fysisk og åndeligt svage, samt andre, og de underviser med kærlighed og tålmodighed ved menighedens møder. (2 Tim. 2:2) Desuden må nyinteresserede som jamrer over de vederstyggeligheder de ser i kristenheden og i hele den falske religions verdensimperium, styrkes med kundskab om frelseshåbet og Guds kommende hævn over de onde. (Ez. 9:4-6; 34:15, 16) Med dette for øje foregår der et stort undervisningsarbejde over hele jorden i dag, idet der i løbet af 1972 blev ledet bibelstudier i gennemsnitlig 1.269.277 hjem hver uge.
21. Hvilken bibelsk indbydelse gives til dem der tørster efter sandheder?
21 Drager du selv nytte af dette store bibelundervisningsarbejde? Hvis ikke, vil vi varmt opfordre dig til at overvære møderne i Jehovas vidners lokale rigssal. „Hid alle, som tørster, her er vand, kom, I, som ikke har penge! Køb korn og spis uden penge, uden vederlag vin og mælk! . . . Hør mig, så får I, hvad godt er, at spise, eders sjæl skal svælge i fedt; bøj eders øre, kom til mig, hør, og eders sjæl skal leve!“ — Es. 55:1-3; Åb. 22:17.
22. Hvad kendetegner Guds og Jesu venner?
22 Jesus udførte selv et frugtbærende forkyndelsesarbejde mens han var på jorden. Men han sagde at den som troede på ham skulle gøre endnu større gerninger. (Joh. 14:12) I dag fuldføres det mest storslåede verdensomspændende vidnearbejde der nogen sinde er foregået, af dem der har tro i lighed med Abraham, Guds ven. Jesus siger også til disse: „Jer har jeg kaldt venner; thi alt det, jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort jer. Ikke I har udvalgt mig, men jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå hen og bære frugt, og det en varig frugt, så at Faderen kan give jer, hvad som helst I beder ham om i mit navn. Dette byder jeg jer, at I skal elske hverandre.“ (Joh. 15:15-17) Det er deres indbyrdes, Kristuslignende kærlighed og deres frugtbærende arbejde der i vore dage kendetegner dem som Jesu disciple. — Joh. 13:34, 35; 15:1-5.
23. Hvordan genspejles vor Guds herlighed?
23 Det åndelige paradis som Guds folk på jorden i dag glæder sig over, er i sandhed et frugtbærende vidnesbyrd om Guds rige! Vi kan med fuld ret sige at Jehovas herlighed genspejles af hans indviede folk, der søger ham gennem Kristus og finder ham som deres kærlige ven. — Matt. 7:7, 11; Sl. 103:17, 18.