-
Opdyrk det bedste venskab i hele universetVagttårnet – 1985 | 15. maj
-
-
Undgå venskaber der ikke holder
14. Hvordan undgår Jehovas vidner den oplevelse i forbindelse med venskab der beskrives i Zakarias 13:4-6?
14 Da Jehovas vidner ikke vil knytte venskab med denne fordærvede og voldsbetonede gamle verden, bliver de bagtalt, mishandlet og forfulgt. Det samme blev det største vidne for Jehova der nogen sinde har levet på jorden, Jesus Kristus, og Jehovas vidner i dag er ikke anderledes stillet end han var. (Åbenbaringen 1:5; 3:14) Fordi de oprigtigt bliver ved med at tilpasse deres tankegang efter deres bedste vens, Jehova Guds, ord, er de blevet sparet for den oplevelse der profetisk beskrives i Zakarias 13:4-6: „På hin dag skal hver en profet skamme sig over sine syner, når han profeterer, og han skal ikke klæde sig i lådden kappe [embedsklædning af hår, NW] for at føre folk bag lyset, men sige: ’Jeg er ingen profet; jeg er bonde og har dyrket jord fra min ungdom.’ Og spørger man ham: ’Hvad er det for sår på dit bryst?’ skal han sige: ’Dem fik jeg i mine boleres [venners, King James-oversættelsen] hus.’“
15. Hvorfor bærer kristenhedens gejstlige særlige embedsdragter når de træder offentligt frem, og med hvem har de knyttet selviske venskaber?
15 I flere hundrede år har kristenhedens gejstlige båret embedsdragter for at henlede opmærksomheden på deres religiøse profession og for i selvhævdelse at skille sig ud fra medlemmerne af deres menigheder som de kalder „lægfolket“. Dette gør de skønt intet tyder på at Jesus Kristus, hans apostle eller de forkyndere han sendte ud, nogen sinde har båret embedsdragter for at befæste deres position og henlede opmærksomheden på den. Vi er nu langt henne i „afslutningen på tingenes ordning“, der begyndte da „nationernes fastsatte tider“ eller „hedningernes tider“ udløb i 1914. (Mattæus 24:3; Lukas 21:24, da. aut.) Præsteskabet har længe forsøgt at holde sig gode venner med denne verdens kommercielle, militære og politiske elementer. Dette har det gjort for egen fordels skyld og uden samvittighedskvaler. Men dets selviske venskaber af denne art vil være kortvarige!
16. (a) Hvad vil præsteskabet om kort tid blive udsat for af dets verdslige „venner“, som forudsagt i Bibelen? (b) Hvad vil præsteskabet ikke undgå, trods dets ændrede stilling?
16 Præsteskab såvel som lægfolk befinder sig i en videnskabelig tidsalder. Enhver forbindelse og ethvert forhold i verden belastes til det yderste under vore dages pres. Præsteskabet hævder at stå på himmelens Guds side, men at de har blandet sig med verdens kommercielle, militære og politiske elementer, har hverken skaffet dem Guds gunst eller bragt lindring for verdensforholdene. Snart vil præsteskabets verdslige „venner“ få øjnene op for at præsteskabet er værdiløst, ja en byrde for dem, og at dets profetier om materielt bedre tider, uafhængigt af Jehovas rige ved Kristus, er falske. Til sidst vil disse „venner“ føle sig tilskyndet til at give luft for deres mistillid, deres afsky, ja, deres had. De vil tilintetgøre præsteskabet, eller i det mindste berøve det dets embedsdragt og degradere det til en stilling der ikke er højere end lægfolkets, som forklaret i Zakarias 13:4-6. Men denne ændrede stilling vil ikke beskytte præsteskabet mod at blive udslettet sammen med Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, som forudsagt i Åbenbaringen, kapitlerne 17 og 18. Præsteskabet vil blive svigtet totalt af sine verdslige venner.
17. Hvilket venskab er det værd at opdyrke, og hvor længe?
17 I betragtning af dette, hvor vigtigt er det da ikke at undgå selviske venskaber af uret art! Hvor dyrebart bør det bedste venskab i hele universet ikke være for os! Så dyrebart at vi vil opdyrke det i al evighed.
-
-
Det bedste af alle venskaber varer ved i en uvenlig verdenVagttårnet – 1985 | 15. maj
-
-
Det bedste af alle venskaber varer ved i en uvenlig verden
„Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige rigdom, så at de, når den svigter, kan tage imod jer i de evige boliger.“ — Lukas 16:9.
1. Hvorfor kan ordene i Ordsprogene 14:20 ikke anvendes om Jesu Kristi handlemåde da han var på jorden?
„FATTIGMAND hades endog af sin ven, men rigmands venner er mange.“ (Ordsprogene 14:20) Sådan hedder det i et ordsprog af kong Salomon af Israel. Jesus Kristus, han der er større end Salomon, faldt ikke for fristelsen til at benytte materielle rigdomme for at opnå et nært forhold til israelitterne, og han mente heller ikke at jordiske rigdomme var grundlaget for et sandt og varigt venskab.
2. Hvilke venskaber opfordrede Jesus sine disciple til at knytte, og hvorfor?
2 Ved en lejlighed sagde Jesus ganske vist: „Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige rigdom, så at de, når den svigter, kan tage imod jer i de evige boliger.“ (Lukas 16:9) Men de „venner“ Jesus havde i tanke var Jehova Gud, han der har skabt alt hvad der er værd at eje, og sig selv som søn af sin uendeligt rige Fader. Hvis vi følger denne vejledning i dag, føres vi ind i det bedste af alle venskaber der findes på jorden — venskabet med Jehova Gud gennem hans selvopofrende søn, Jesus Kristus.
-