Mennesker har håb om fortsat at bestå

 1. Hvorfor kan denne verdens betydeligste faktorer ikke give dette slægtled noget håb om fortsat beståen?

VORT slægtleds politik, militarisme, kapitalisme, kommunisme, socialisme giver så lidt som kristenhedens og hedenskabets religioner vor generation noget håb om fortsat beståen. Deres foranstaltninger til forsvar imod det de ser komme, vil ikke kunne hævde sig når Gud eksekverer dommen over nationerne.

 2. Hvorfor ville det, set med verdens øjne, være at foretrække at dø fremfor at overleve en eventuel verdenskrig? Hvorfor bør vi derfor være taknemmelige for at vi har Bibelen?

² I 1952 udtalte den da firsårige engelske forfatter, filosof og matematiker, lord Bertrand Russell: „Jeg kunne godt tænke mig at leve i endnu ti år, forudsat at der ikke udbryder krig i mellemtiden. Hvis der gør det, ville det have sine fordele at være død.“ Lord Bertrand Russell ville altså foretrække at dø fremfor at leve under en ny verdenskrig hvor kernevåben, kemisk, bakteriologisk og radiologisk krigsførelse ville blive taget i brug. Lad os sige at der virkelig var nogle få mennesker som kom levende igennem en sådan krig! Alligevel kan nationerne ikke love at der vil være håb om at disse mennesker kommer til at leve i smukke omgivelser, under sunde forhold og kan glæde sig over livet på jorden. Vi bør derfor være overmåde taknemmelige og lykkelige for at vi har Bibelen! Den giver os et sandt og pålideligt håb. Ejer vi dette håb behøver vi ikke at frygte for at mennesket skal forgå. Havde vi imidlertid ikke Bibelen, ville alt håb være ude.

 3. Har Gud tilkendegivet om han er interesseret i at menneskeslægten består? På hvilken måde? Hvad forsikrede Jesus os om dengang han forudsagde den hidtil største trængsel?

³ Den Gud som står bag Bibelen nærer den største interesse for menneskets fortsatte beståen. I Bibelen fremholder han det eneste håb mennesker kan gøre sig om at bestå. Bibelen forklarer at han har truffet foranstaltninger til at mennesker kan bestå for evigt. På Bibelens blade står at læse hvordan Jesus, da han forudsagde den største trængsel i menneskehedens historie, forsikrede at mennesker skulle overleve den og bestå: „Dersom Herrena ikke afkortede de dage, da blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld, som han har udvalgt sig, har han afkortet de dage.“ (Mark. 13:19, 20) Ved en sådan mirakuløs bevarelse af mennesker vil Kristi profeti gå i opfyldelse, idet det vil blive ligesom i Noas dage. Dengang blev mennesker reddet tillige med dyr og fugle, og de har bestået indtil den dag i dag.

 4. Med hvilke ord i Johannes-evangeliets tredje kapitel peger Jesus på at Gud er interesseret i at menneskeslægten fortsat består på jorden, og hvad krævede Guds foranstaltning af Jesus?

⁴ Gud har givet det stærkest tænkelige bevis for at det er hans agt og ønske at mennesket skal fortsætte sin eksistens på jorden. Jesus Kristus, Guds enbårne søn, pegede herpå med ordene som vi læser i Johannes-evangeliet 3:16, 17: „Således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Thi Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.“ At Gud gav sin enbårne søn betød at han måtte sende ham fra himmelen ned til jorden for at han kunne fødes som et menneske af en jomfru, og at han derpå måtte lade hans fjender løfte ham op på en marterpæl til offentlig beskuelse og lade ham få en skændig død. Lige forud for de nylig citerede ord havde Jesus udtalt: „Ingen er steget op til Himmelen, undtagen han, som steg ned fra Himmelen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan må Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.“ — Joh. 3:13-15; se også 4 Mos. 21:4-9.

 5. (a) Hvordan gik det til at Jehova Gud atter havde sin enbårne søn hos sig i himmelen? (b) Hvordan viste Jesus altså at han havde samme indstilling til menneskeslægtens beståen som sin Fader?

⁵ For vor skyld hentede Gud imidlertid sin enbårne søn tilbage til himmelen, ikke som en menneskesøn, hvad han var på jorden, men som en herlig, overmenneskelig, åndelig søn. For på den tredje dag efter at Jesus Kristus var død, oprejste den almægtige Gud ham fra de døde til liv i himmelen. (1 Pet. 3:18; 1 Kor. 15:20, 42-46) På denne forunderlige måde kunne den opstandne Guds søn stige op til himmelen med værdien af sit ofrede menneskeliv og frembære denne værdi eller fortjeneste for Gud, hans himmelske Fader. Kærligt accepterede Jehova Gud Jesu opofrede menneskelivs værdi og lod den komme troende blandt menneskeslægten til gode. Dette fuldkomne menneskes liv ofredes således ikke forgæves. Dets kostelige værdi er endnu ikke i fuldeste udstrækning kommet menneskeslægten til gode. I lighed med sin Fader viste Jesus Kristus interesse for menneskets beståen. Han ofrede sit liv som menneske for at menneskeslægten ikke skulle uddø men ved udøvelse af tro vinde evigt liv her på jorden under paradisiske forhold.

Guds hensigt knyttet til menneskets beståen

 6. Hvilken af Guds erklærede hensigter søger de fredstalende nationer at krydse?

⁶ Til trods for at nationerne taler store ord om fred med retfærdighed og almindelig nedrustning, går deres bestræbelser i virkeligheden ud på at krydse den hensigt i hvilken Gud skabte mennesket. Guds udtalte hensigt med at skabe jorden fordrer at menneskeslægten bevares og fortsat består. Lyt til de ord med hvilke Gud lader Esajas udtale sin hensigt: „Så siger [Jehova], himlens skaber, han, som er Gud, som dannede jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos.“ (Es. 45:18) Jehova Gud dannede jorden i samme hensigt som man nu i det tyvende århundrede opfører vældige boligkomplekser: for at give mennesker et sted at bo. Denne hensigt med jordens skabelse forklarer Bibelen yderligere i Salme 115:15, 16: „Velsignet er I af [Jehova]; himlens og jordens skaber. Himlen er [Jehovas] himmel, men jorden gav han til menneskens børn.“

 7. Hvilket påbud havde Gud givet den fuldkomne mand og kvinde, og hvem nedstammer folkeslagene uanset hudfarve fra?

⁷ Jorden skulle bebos af én slægt, Adams eller menneskets slægt. Alle folkeslagene i dag nedstammer, uanset hudfarve, gennem Noa fra det første menneske Adam. Med rette sagde apostelen Paulus: „Gud, som har skabt verden og alt, hvad der er i den, han, som er Himmelens og jordens Herre, bor ikke i templer, gjorte med hænder, han tjenes heller ikke af menneskers hænder, som om han trængte til noget, han, som jo selv giver alle liv og ånde og alt andet. Og han lod alle folk nedstamme fra eet menneske og lod dem bosætte sig på hele jordens flade.“ (Ap. G. 17:24-26) Gud bød den første mand og kvinde: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør Eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!“ (1 Mos. 1:28) Dette var Guds hensigt, som den fuldkomne mand og kvinde med Edens paradisiske have som en begyndelse skulle have tjent og udført.

 8. Er de voksende nationers handlinger i overensstemmelse med den hensigt i hvilken Gud skabte jorden? Vil Guds eksekvering af dommen rokke noget ved denne hensigt?

⁸ Er Guds hensigt så blevet nået til fulde? Nationerne mener at der i vore dage er sket en eksplosionsagtig befolkningstilvækst og at jorden er ved at være fyldt med så mange mennesker at her er ved at blive for trangt. Men just som nationerne er ved næsten at fylde jorden med mennesker, slår de ind på en vej som tager sigte på at udrydde hele menneskeheden og tømme jorden for mennesker. Om kort tid vil der blive foretaget en forfærdende nedskæring af jordens befolkningstal — når Gud eksekverer dommen over nationerne på denne deres domsdag, for denne verden eller tingenes ordning skal fjernes. Gud vil imidlertid ikke lade hele menneskeslægten forgå fuldstændig. Han vil ved at afkorte den store trængsels dage frelse mennesker der ikke er af denne verden.

 9. Hvad er det som betinger at nogle mennesker reddes og ikke rammes af Guds dom?

⁹ De mennesker som bjærger livet vil være dem som har noget tilfælles med Noa. De vil i lighed med ham vandre med Gud midt i en verden hvor menneskenes ondskab er stor og hvor menneskers higen er slet dagen lang. (1 Mos. 6:5, 9) Mennesker der ikke er af denne verden vandre i Jesu Kristi fodspor. Mens Jesus levede i kødet på jorden, var han heller ikke af denne verden. (Joh. 17:14, 16) Gud vil på denne nationernes domsdag afsige en kendelse i disse menneskers favør, for de har nu del i opfyldelsen af Kristi profeti: „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene.“ Det rige hører ikke til denne verden som er dømt til at forgå. Jesus Kristus erklærede: „Mit rige er ikke af denne verden.“ (Joh. 18:36) Den ødelæggelsesdom som Gud afsiger og eksekverer vil altså ikke ramme forkynderne af den nye verdens rige.

10. Hvad vil følge når forkyndelsen af evangeliet om Riget er tilendebragt? Hvem eller hvad vil berøres deraf?

¹⁰ Men hvad skal der så ske når forkyndelsen af „dette evangelium om Riget“ og „et vidnesbyrd for alle folkeslagene“ er tilendebragt på hele jorden? Jesus gav svaret med ordene: „Og så skal enden komme.“ (Matt. 24:14) Ikke ødelæggelsen af alle mennesker eller hele menneskeslægten, men ødelæggelsen af denne verden eller tingenes ordning. (Matt. 24:3, 14) Mennesker der har valgt at være en del af den bestående tingenes orden vil gå deres endeligt i møde sammen med den.

11. (a) Hvad kan udtalelsen i Mattæus 24:35 ikke betyde, når vi tager i betragtning hvilke følger Vandfloden fik for jorden? (b) Hvorfor vil forkynderne af Riget undgå at rammes af undergangen

¹¹ Med henblik på disse menneskers endeligt udtalte Jesus: „Himmelen og jorden skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå.“ (Matt. 24:35) Guds fjender i himmelen og på jorden, der vender sig imod hans rige som forkyndes af Kristi efterfølgere på jorden, skal forgå når Gud eksekverer dommen over denne onde verdensordning. Dengang Noa levede, i længst forsvundne tider, der er en parallel til vore dage, oplevede man ikke en tilintetgørelse af menneskeslægtens hjem, lige så lidt som alle mennesker gik til grunde i Vandfloden. (1 Mos. 7:4) Opfyldelsen af Jesu ord indebærer derfor ikke at jorden og månen bogstaveligt skal forgå ved ild og at hvert eneste menneske på kloden skal brændes op. Det er ganske rigtigt at bibelskribenten Peter siger at „de nuværende himle og jorden er gemt ved det samme ord [Guds] og forbeholdt ilden“. Men Peter føjer til: „Er forbeholdt ilden på den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes.“ (2 Pet. 3:7) Men ikke alle nulevende mænd og kvinder er gudløse. Kristi indviede efterfølgere er det ikke, for de hører ikke denne verden til, hvilket de beviser ved at gå fra hus til hus i hvert eneste land og forkynde „dette evangelium om Riget“. Noa og hans gudfrygtige familie blev skånet i Vandfloden. Således vil Kristi efterfølgere bestå „på den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes“.

12. Hvad skrev Peter for nitten hundrede år siden om Guds langmodighed?

¹² Peters andet brev til trofaste kristne blev skrevet i tiden omkring år 64. Altså er det nitten hundrede år siden apostelen Peter skrev følgende ord om Jehova Guds langmodighed: „Men dette ene må I ikke glemme, I elskede, at een dag er for Herrenb som tusinde år, og tusinde år som een dag. Herrenc nøler ikke med at opfylde forjættelsen (sådan som nogle anser det for nølen), men han har langmodighed med jer, da han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse. Men Herrensd dag skal komme som en tyv; da skal himlene forgå med brag, og elementerne skal komme i brand og opløses, og jorden og alt menneskeværk på den skal brændes op.“ — 2 Pet. 3:8-10.

13, 14. Hvem må Peters næste ord, i 2 Peter 3:11-14, være henvendt til, og hvorfor til dem?

¹³ Akkurat som Jehovas langmodighed ventede mens Noa byggede arken, således har den også ventet nu i mere end fyrretyve år siden året 1914 e. Kr. Set i lyset af Bibelens profetier peger alle kendsgerninger på at den dag nærmer sig da Jehova vil eksekvere dommen over de ugudelige, ja at den vil falde i vort slægtled. De følgende ord af Peter må derfor i sandhed være henvendt til os der har grebet det løfte Bibelen fremholder om menneskets fortsatte beståen:

¹⁴ „Da nu alt dette går sin opløsning i møde, hvor bør I da ikke vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt, mens I venter og fremskynder Guds dags komme, hvorved himlene skal komme i brand og opløses og elementerne komme i glød og smelte. Men efter hans forjættelse venter vi ’nye himle og en ny jord’, hvor retfærdighed bor. Derfor, I elskede! da I venter dette, så stræb efter at komme til at stå uplettede og dadelfri for ham i fred.“ — 2 Pet. 3:11-14.

15. Hvad er det altså Peter meddeler vort slægtled?

¹⁵ I sit brev, der indtil i dag er blevet bevaret som en del af Bibelen, forklarer apostelen Peter os således hvad vi skal gøre for at undslippe den undergang som med brand, brag, ild og opløsning vil ramme de symbolske himle og den symbolske jord bestående af ugudelige mennesker. For nitten hundrede år siden oplyste Peter os der lever i dette slægtled om den eneste måde hvorpå vi kan overleve denne ugudelige tingenes ordnings fuldstændige ende. Vil vi give agt på det råd som han fremsætter under inspiration?

16. Hvad vil vi udsætte os for, dersom vi handlet på samme måde som de mennesker Peter forudsagde ville komme? Hvordan må vi følgelig handle?

¹⁶ Eller vil vi indtage samme holdning som de mennesker Peter i sin profeti forudsiger vil vise sig, og på hvilken baggrund Peter som ovenfor beskrevet formaner til gudsfrygt i disse sidste dage for denne verdensordnings gudløse himle og jord? „Først og fremmest skal I vide dette, at i de sidste dage skal der lyde spot fra spottere, der lever efter deres egne lyster og siger: ’Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet? Fra den dag vore fædre sov hen, er alt jo, blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.“ (2 Pet. 3:3, 4) Dersom vi optræder på samme måde som disse forudsagte spottere, kan vi være forvissede om at Jehovas brændende domsdag vil komme over os lige så uventet som en tyv, og vi vil ikke kendes værdige til fortsat at bestå og blive bjærget ind i den nye orden bestående af retfærdige himle og en retfærdig jord. Hvis vi derimod viser værdsættelse af håbet om den nye tingenes orden ved at holde fast ved det, kan vi gøre os håb om fortsat at bestå, idet vi følger Peters formaning.

De glædelige udsigter ved fortsat at bestå

17. Hvor vil de gudfrygtige medlemmer af menneskeslægten fortsætte deres eksistens, og hvornår vil udtalelsen i Esajas 54:5, „han kaldes al jordens Gud“, gælde i fuld udstrækning?

¹⁷ Når Jehova ødelægger de ugudelige himle og den ugudelige jord, vil der ikke opstå et tomrum i universet. Der bliver ikke noget hul i verdensrummet med alle dets utallige sole, planeter, store samlinger af kosmisk støv samt mælkeveje. Den bogstavelige jord, kloden, vil bestå og blive det sted hvor de godkendte medlemmer af menneskeslægten skal fortsætte deres eksistens og glæde sig over den samme sol, månen og stjernerne. Til støtte herfor står der skrevet om Jehova Gud, Skaberen af de symbolske nye himle og den symbolske nye jord, at „han kaldes al jordens Gud“. (Es. 54:5) Disse ord gælder endnu ikke den tredjedel af jorden der beherskes af kommunismen, ja end ikke kristenhedens verdslige, materialistiske verden. Ordene vil fuldt ud gælde hele jorden når Jehova på sin vredes dag har eksekveret sin dom og ødelagt den nuværende ugudelige tingenes ordning. Jehovas store modstander, Satan Djævelen, vil ikke længer være „denne verdens gud“, den gud som verden har dyrket og tilbedt. „Den nuværende, onde verden“ vil på Jehovas domsdag gå til grunde for evigt, og der vil således ikke mere være nogen på jorden som tilbeder Satan. Han og alle hans dæmoner vil være afsløret som falske guder og styrtet i afgrunden. — 2 Kor. 4:4; Gal. 1:4; Åb. 20:1-3.

18. (a) Hvordan vil da også bønnen i Mattæus 6:9, 10 blive hørt? (b) På hvilken måde vil de overlevende få nye himle over sig, og hvorfor vil de få det?

¹⁸ Fra det øjeblik gælder det at Jehova „skal være konge over hele jorden“. (Zak. 14:9) Dette er det forunderlige svar man vil få på den mønsterbøn som Jesus lærte sine efterfølgere at bede til deres himmelske Fader: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Matt. 6:9, 10) I 1914 indsatte Jehova, ifølge Bibelens profetier og tidsregning, sin søn Jesus Kristus på den himmelske trone ved sin højre hånd. Jesus Kristus skulle fra da af herske i Jehovas navn over hele jorden og oprette den universelle regering som skal herske over alle de mennesker der vil overleve verdens ende. I denne forstand vil de få nye himle over sig, nemlig en ny åndelig regering. Satan Djævelen vil ikke mere optræde som „herskeren over luftens rige, den åndemagt, som nu er virksom i ulydighedens børn“. (Ef. 2:2) Så vil de ord som Jesus Kristus udtalte i Jerusalem for nitten hundrede år siden være blevet til virkelighed: „Nu går der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste kastes ud.“ „Denne verdens fyrste er dømt.“ (Joh. 12:31; 16:11) Satan og hans dæmoner vil ikke mere udgøre en usynlig og uset ond himmel over verdens mennesker, vil ikke længer stå bag misregimentet over den lidende menneskehed.

19, 20. (a) Hvem vil de nye himle i begyndelsen herske over? Hvem vil senere komme ind under de nye himles styre? (b) Hvilke ord af Jesus viser at de med rette kunne se frem til noget sådant?

¹⁹ De „nye himle“, Guds rige med sønnen Jesus Kristus på tronen, vil begynde at herske over alle gudfrygtige mennesker der er i live når Gud har eksekveret sin dom over „de nuværende himle og jorden“. Da vil der ikke være ugudelige mennesker som vil forstyrre de overlevende, eller spotte og forfølge dem mens vandrer med Jehova Gud på samme måde som Noa vandrede med den sande Gud efter Vandfloden, og som han havde gjort det forud for denne, midt i en verden af ugudelige mennesker. Noa selv vil faktisk nogen tid derefter slutte sig til de overlevende og sammen med dem vandre med den sande Gud. Det vil desuden andre patriarker, foruden profeterne og Jehova Guds trofaste vidner der levede i tiden før Jesus Kristus døde på marterpælen, blev oprejst fra de døde og steg op til himmelen for der at frembære værdien af sit genløsningsoffer for Gud til bedste for mænd og kvinder der ville komme til tro på ham. Noa og de andre førkristne vidner for Jehova Gud så frem til en opstandelse fra de døde, og det med rette, for Jesus sagde engang til sine undrende tilhørere:

²⁰ „Den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem: de, som har gjort det gode, for at opstå til liv, men de, som har øvet det onde, for, at opstå til dom. . . . således som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, thi jeg søger ikke at fremme min egen vilje, men hans, som har sendt mig.“ — Joh. 5:28-30.

21. Hvem bliver altså ikke de eneste der skal bo på jorden? Hvilket påbud vil de en tid efterkomme?

²¹ De mennesker som bevares i live gennem ’den store trængsel hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu’, vil altså ikke blive de eneste der skal bo på jorden. En tid lang vil disse overlevende, hvis håb det er at leve evigt i et jordisk paradis, være med til at efterkomme det bud der oprindelig blev givet den fuldkomne Adam og Eva i Edens paradis: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør Eder til herre over den.“ (1 Mos. 1:28) Denne befaling blev gentaget umiddelbart efter Vandfloden. Da Noa og hans familie kom ud af arken og genoprettede tilbedelsen af Jehova på den rensede jord, velsignede Gud dem og sagde: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden!“ (1 Mos. 8:15 til 9:1) Hvordan jorden end vil se ud når den store trængsel er gået hen over den, vil de overlevende begynde at gøre sig til herre over den og efterkomme forplantningspåbudet, så jorden kan fyldes af mennesker i den udstrækning Gud finder passende.

22. Hvad vil vise sig på jorden? Hvordan bliver jordens befolkning fuldtallig? Hvor længe vil jorden stå?

²² Et nyt jordisk paradis vil begynde at vise sig og vil efterhånden dække hele jorden, takket være Skaberens velsignelse og bistand. De mennesker der opstår fra de døde, og som vil gøre jordens befolkning fuldtallig, vil også få den glæde at leve i det jordiske paradis såfremt de vælger at tilbede Jehova Gud trofast og at være usvigelig loyale over for og lydige imod den teokratiske regering ved Jesus Kristus. Alle disse trofaste mennesker i det jordiske paradis vil, billedligt talt, udgøre en „ny jord“, det vil sige et jordisk samfund der er dannet på et nyt grundlag og hvis funktioner udøves efter Guds vilje således som denne gøres kendt af de nye himle. Guds endelige domsafsigelse vil ikke gå denne „nye jord“ imod. Den „nye jord“ vil stå til evig tid.

23. Hvilken forhåndsskildring af den nye tingenes orden gav apostelen Johannes os, og hvorfor skrev han den ned?

²³ Ønsker du allerede nu at få et glimt af denne nye tingenes orden at se? Den aldrende apostel Johannes skildrede den da han skrev Bibelens sidste bog. Deri læser vi: „Jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den første himmel og den første jord var forsvundet, og havet [den gudløse menneskehed] var ikke mere.“ Johannes skrev synet ned fordi Jehova Gud fra sin himmelske trone havde givet ham befaling dertil: „Og han, som sad på tronen, sagde: ’Se, jeg gør alting nyt.’ Og han siger: ’Skriv; thi disse ord er troværdige og sande.’“ — Åb. 21:1, 5.

24. Hvorfor må vi derfor være taknemmelige for at vi har Bibelen, og hvilke tilstande vil de overlevende blive ført ind i?

²⁴ Hvor må vi dog være taknemmelige for at vi i dag har Bibelen! Hvis ikke Jehova Gud havde bevaret Bibelen op til vore dage, ville vi ikke have haft en nøjagtig optegnelse over hans gerninger, hensigter og løfter. Vi ville ikke have vidst hvordan vi kan overleve denne onde verdens ende og komme ind i den uforgængelige nye verden som Gud skaber. Hvilke herlige udsigter der åbner sig for os hvis vi fortsat består! Når vi ejer dette håb bliver det ikke noget problem for os hvordan vi fortsat kan bestå. Vi kan gøre det såfremt vi lever i overensstemmelse med vort håb. Vi vil ikke føres ind i en efterkrigsverden hvor jorden, havet og luften er forgiftet af radioaktivitet, kemikalier og sygdomsbakterier, men ind på en renset jord, der venter på at blive iklædt paradisisk skønhed. Vi vil træde ind i en ny tingenes orden, som er befriet for Satan og hans dæmoner, en orden der har et fuldkomment styre i form af Guds lovede rige ved Kristus, og som vil medføre evige velsignelser for troende, lydige mennesker, levende såvel som døde.

25. (a) Hvem skal mennesker søge dersom de ønsker fortsat at bestå? Forklar nærmere. (b) Hvad må man give agt på hvis man ønsker at bevare livet? Hvor længe kan man bevare livet?

²⁵ Alle I der fortsat vil bestå når den store trængsel har bragt undergang over denne dømte tingenes ordning, opfordres til at søge Jehova og hans rige ved Kristus. Satan Djævelen og hans verdensordning er ikke interesseret i jeres fortsatte beståen og kan heller ikke garantere jeres beståen. (Åb. 12:12) Jehova Gud er kærlig, og derfor interesseret i at I består. Han kan desuden gennem sin søn, kongen Jesus Kristus, sørge for at I fortsat består. I denne domstid er hele menneskeslægtens beståen blevet et problem for de styrende i verden. Søg derfor Jehova og anerkend at han er Gud, livets Giver og Bevarer. Følgende ord er i dag lige så sande som de var på Noas tid: „HERREN [Jehova] vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.“ (Sl. 145:20) Gud har af hensyn til os værnet om sit ord i Bibelen, og hans ord vil bestå til evig tid. (Es. 40:8; 1 Pet. 1:25) Du kan bestå for evigt sammen med Guds uforgængelige ord ved at give agt på det og handle efter det.

26. (a) Hvilken bog bør man anskaffe sig? Hvorfor bør man det? (b) Hvilken gudgiven hjælp bør bibellæsere også tage imod, og hvordan kan det lykkes mennesker fortsat at bestå?

²⁶ „Verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ (1 Joh. 2:17) Bibelen, Guds hellige ord der åbenbarer hans vilje, giver os ufejlbarlige anvisninger på hvordan vi skal bevare vor fortsatte eksistens. Hvis du ikke allerede har en bibel, så anskaf dig snarest muligt et eksemplar af en af de flere end tusind oversættelser der nu foreligger. Læs den ikke bare som et smukt, gammelt stykke litteratur; men læs den tillidsfuldt og under bøn, tro dens ord; „Guds ord, hvad det i sandhed er“. (1 Tess. 2:13) Tag ligeledes imod den hjælp til at forstå Guds skrevne ord som Gud i dag tilbyder, nemlig hans indviede vidner, der på hele den beboede jord forkynder „dette evangelium om Riget“ til et vidnesbyrd for alle folkeslagene inden disse rammes af et voldsomt endeligt. (Matt. 24:14) Så vil du også kunne være med til at udbrede det herlige budskab om menneskeslægtens fortsatte beståen og om det evige liv. Glæd dig over at eje håbet om fortsat at kunne leve. Følg de anvisninger Bibelen giver, så vil det, selv om det er blevet et problem for verden i dag, lykkes for dig fortsat at bestå, til Guds ære.

[Fodnoter]