Kapitel 12
Betydningen af din dåb
1, 2. (a) Hvorfor bør vi hver især være personligt interesseret i vanddåben? (b) Hvordan vil du i korte træk besvare de spørgsmål der stilles i paragraf 2?
I ÅR 29 blev Jesus døbt i Jordanfloden, idet Jehova selv så til og udtrykte sin godkendelse. (Matt. 3:16, 17) Tre og et halvt år senere, efter sin opstandelse, gav Jesus sine disciple denne befaling: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig. Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem.“ (Matt. 28:18, 19) Er du blevet døbt i overensstemmelse med denne befaling som Jesus gav? Eller forbereder du dig til at blive det?
2 I begge tilfælde er det vigtigt at du har en klar forståelse af dåbens betydning. Du bør blandt andet overveje følgende spørgsmål: Har den kristne dåb i dag samme betydning som Jesu dåb? Er alt hvad Bibelen siger om dåb, noget der gælder dig? Hvad indebærer det at leve i overensstemmelse med betydningen af den kristne vanddåb?
Former for dåb foretaget af Johannes
3. Hvem var Johannes’ dåb begrænset til at omfatte?
3 Omkring seks måneder før Jesus blev døbt, gik Johannes Døber ud i Judæas ørken og forkyndte: „I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.“ (Matt. 3:1, 2) Folk i hele området hørte hvad Johannes sagde, bekendte åbent deres synder og blev døbt af ham i Jordanfloden. Denne dåb var for jøderne. — Apg. 13:23, 24; Luk. 1:13-16.
4. (a) Hvorfor var det bydende nødvendigt at jøderne ændrede sind? (b) Hvad måtte de gøre for ikke at blive ’døbt med ild’?
4 Det var bydende nødvendigt at disse jøder ændrede sind. I år 1513 f.v.t. havde deres forfædre ved Sinaj bjerg indgået en national pagt med Jehova Gud. Men de havde ikke levet op til deres forpligtelser under denne pagt og var derfor blevet fordømt af den som syndere. Deres situation var kritisk. „[Jehovas] store og frygtelige dag“, som Malakias havde profeteret om, var nær — den kom i år 70 og bragte hastig ødelæggelse over Jerusalem. Johannes Døber, der var nidkær som Elias for den sande tilbedelse, var blevet udsendt forud for denne ødelæggelse „for at gøre et beredt folk klar til Jehova“. Jøderne måtte angre deres synder mod Lovpagten og i sind og hjerte forberede sig på at tage imod Guds søn, som Jehova ville sende til dem. (Mal. 4:4-6; Luk. 1:17; Apg. 19:4) Som Johannes forklarede, ville Guds søn døbe med hellig ånd (en dåb som trofaste disciple første gang modtog på pinsedagen i år 33) og med ild (den ødelæggelse der i år 70 ramte dem som ikke havde ændret sind). (Luk. 3:16) For personligt at undgå denne ’ilddåb’ måtte disse jøder i det første århundrede lade sig døbe i vand som symbol på deres sindsændring, og når muligheden kom, måtte de blive disciple af Jesus Kristus.
5. (a) Hvorfor gjorde Johannes indsigelse da Jesus kom for at blive døbt? (b) Hvad symboliserede Jesu dåb i vand? (c) Hvordan så Jesus på det at gøre Guds vilje?
5 Blandt dem der kom til Johannes for at blive døbt, var Jesus selv. Men hvorfor? Johannes vidste at Jesus ikke havde nogen synder at bekende, så han sagde til ham: „Det er mig der trænger til at blive døbt af dig, og så kommer du til mig?“ Men Jesu dåb skulle symbolisere noget andet. Han svarede derfor: „Lad det ske denne gang, for på denne måde sømmer det sig for os at gennemføre alt hvad der er ret.“ (Matt. 3:13-15) Jesu dåb kunne ikke symbolisere at han angrede synder eller ændrede sind; han behøvede heller ikke at indvi sig til Gud, for han var medlem af en nation der allerede var indviet til Jehova. Hans dåb, der fandt sted da han i en alder af 30 år kunne anerkendes som voksen i det jødiske samfund, symboliserede derimod at han fremstillede sig for sin himmelske Fader for herefter at gøre hans særlige vilje. Det var Guds vilje at ’mennesket Kristus Jesus’ skulle udføre en tjeneste i forbindelse med Riget og desuden bringe sit fuldkomne menneskeliv som et offer, dels for at genløse menneskeslægten og dels for at der kunne indstiftes en ny pagt. (Luk. 8:1; 17:20, 21; Hebr. 10:5-10; Matt. 20:28; 26:28; 1 Tim. 2:5, 6) Jesus tog meget alvorligt på det hans vanddåb symboliserede. Han begyndte ikke at gå op i andre interesser. Lige til afslutningen på sit jordiske liv blev han ved med at gøre Guds vilje. — Joh. 4:34.
Dåben til døden
6. Hvilken anden dåb gennemgik Jesus, og hvornår fandt den sted?
6 I harmoni med det hans vanddåb symboliserede, gennemgik Jesus også en anden dåb. Han vidste at den opgave Gud havde givet ham, ville føre til at han måtte give afkald på sit menneskeliv ved at bringe det som et offer, men at han ville blive oprejst i ånden på den tredje dag. Han omtalte dette som en dåb. Denne „dåb“ begyndte i år 29, men den blev ikke fuldført før han rent bogstaveligt døde og blev oprejst. Omkring tre år efter sin vanddåb kunne han derfor med rette sige: „Jeg har en dåb jeg skal døbes med, og hvor jeg knuges indtil den er tilendebragt!“ — Luk. 12:50.
7. (a) Hvem ellers bliver døbt til døden? (b) Hvem foretager denne dåb?
7 De der skal herske sammen med Kristus i hans himmelske rige, må også døbes til døden. (Mark. 10:37-40; Kol. 2:12) Ved deres død giver de for evigt afkald på deres menneskeliv, ligesom Jesus gjorde. Og ved deres opstandelse forenes de med ham i himmelen, hvor de skal herske sammen med ham. Denne dåb foretages ikke af noget menneske, men af Gud gennem hans himmelske søn.
8. Hvad menes der med at de også bliver „døbt til Kristus Jesus“?
8 De der bliver døbt til Jesu død siges også at blive „døbt til Kristus Jesus“. Ved hjælp af den hellige ånd, som de får gennem Kristus, bliver de forenet med ham, deres hoved, som medlemmer af hans ånds-salvede menighed, hans „legeme“. Eftersom denne ånd sætter dem i stand til at afspejle Kristi gode personlighed, kan det siges om dem at de alle bliver „én i samhørighed med Kristus Jesus“. — Rom. 6:3-5; 1 Kor. 12:13; Gal. 3:27, 28; Apg. 2:32, 33.
Kristi disciples vanddåb
9. (a) Hvornår begyndte man for første gang at døbe som beskrevet i Mattæus 28:19? (b) Analysér på grundlag af de anførte spørgsmål og skriftsteder hvad dåbskandidaterne ifølge Jesu befaling må anerkende.
9 Jesu første disciple blev døbt i vand af Johannes og blev derefter ført hen til Jesus som vordende medlemmer af hans åndelige brud. (Joh. 3:25-30) Under Jesu ledelse døbte de selv nogle med en dåb der havde samme betydning som den Johannes foretog. (Joh. 4:1-3) Men fra og med pinsedagen i år 33 begyndte de at efterkomme befalingen om at døbe „i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn“. (Matt. 28:19) Det kan være meget gavnligt for dig at repetere hvad dette vil sige, i lyset af de skriftsteder der er anført sammen med følgende spørgsmål:
Hvad må man anerkende vedrørende Faderen for at blive døbt ’i Faderens navn’? (2 Kong. 19:15; Sl. 3:9; 73:28; Es. 6:3; Rom. 15:6; Hebr. 12:9; Jak. 1:17)
Hvad må man anerkende for at blive døbt ’i Sønnens navn’? (Matt. 16:16, 24; Fil. 2:9-11; Hebr. 5:9, 10)
Hvad må man tro for at blive døbt ’i den hellige ånds navn’? (Luk. 11:13; Joh. 14:16, 17; Apg. 1:8; 10:38; Gal. 5:22, 23; 2 Pet. 1:21)
10. (a) Hvad symboliserer den kristne vanddåb i dag? (b) Hvordan adskiller dette sig fra Jesu egen dåb? (c) Hvad bliver man ved dåben, hvis man opfylder de bibelske betingelser?
10 De første der blev døbt i harmoni med disse instruktioner som Jesus gav, var jøder (og jødiske proselytter), der som nation betragtet allerede var indviet til Gud og nød hans særlige bevågenhed frem til år 36. Men da samaritanerne og hedningerne også fik adgang til at blive kristne disciple, måtte de, før de blev døbt, personligt indvi sig uforbeholdent til Jehova for at tjene ham som hans søns disciple. Det er denne betydning der stadig ligger i den kristne vanddåb den dag i dag for alle som underkaster sig den, hvad enten de er jøder eller ikke-jøder. Alle som bliver sande kristne, bliver døbt med denne ’ene dåb’. Derved bliver de kristne vidner for Jehova, Guds ordinerede tjenere. — Ef. 4:5; 2 Kor. 6:3, 4.
11. (a) Hvad svarer den kristne vanddåb til, og hvordan? (b) Hvad bliver den kristne derved frelst fra?
11 Denne dåb har stor værdi i Guds øjne. Apostelen Peter peger på dette efter at han har nævnt hvordan Noa byggede en ark hvori han selv og hans familie blev bevaret igennem Vandfloden. Peter skrev: „Det som svarer hertil, nemlig dåb (ikke fjernelse af kødets snavs, men en anmodning til Gud om en god samvittighed), frelser nu også jer gennem Jesu Kristi opstandelse.“ (1 Pet. 3:21) Arken var et håndgribeligt vidnesbyrd om at Noa havde indviet sig til at gøre Guds vilje og at han trofast havde udført det arbejde Gud havde pålagt ham. Det førte til frelse for ham. Svarende hertil bliver de der indvier sig til Jehova på grundlag af tro på den opstandne Kristus, og som lader sig døbe som et symbol på dette og derefter gør Guds vilje for sine tjenere i vor tid, frelst fra den nuværende onde verden. (Gal. 1:3, 4) De styrer ikke længere mod undergangen sammen med resten af verden. De er blevet frelst fra dette og har fået en god samvittighed af Gud.
Hvordan vi lever op til vort ansvar
12. Hvorfor er dåben i sig selv ikke en garanti for frelse?
12 Det ville være forkert at tro at dåben i sig selv er en garanti for frelse. Den har kun værdi hvis man virkelig har indviet sig til Jehova gennem Jesus Kristus og derefter gør Guds vilje trofast til enden. — Matt. 24:13.
13. (a) Hvordan skal døbte kristne bruge deres liv, ifølge Guds vilje? (b) Hvor stor betydning må vi tillægge det at være kristne disciple?
13 Guds vilje i Jesu tilfælde angik den måde han brugte sit menneskeliv på. Han måtte give afkald på det ved at bringe det som et offer. I vort tilfælde gælder det at vi må fremstille vort legeme for Gud, for at leve et selvopofrende liv. Vi må helt og holdent bruge det til at gøre Guds vilje. (Rom. 12:1, 2) Det ville vi ikke gøre hvis vi, selv blot nu og da, med overlæg opførte os ligesom verden omkring os, eller hvis vi byggede vort liv op omkring selviske gøremål mens vi kun ydede Gud en symbolsk tjeneste. (1 Pet. 4:1-3; 1 Joh. 2:15-17) Da en jøde spurgte hvad han skulle gøre for at opnå evigt liv, mindede Jesus ham om betydningen af at leve et moralsk rent liv og pegede derefter på at han måtte gøre dét at følge Jesus, at være en kristen discipel, til det vigtigste i sit liv. Det måtte ikke komme på andenpladsen i forhold til den materielle stræben. — Matt. 19:16-21.
14. (a) Hvilket ansvar har alle kristne i forbindelse med Riget? (b) På hvilke måder kan dette arbejde udføres med godt resultat, som illustreret på side 101? (c) Hvad vidner det om hvis vi helhjertet tager del i denne gerning?
14 Vi må heller ikke glemme at Jesus, for at gøre Guds vilje, måtte udføre et vigtigt arbejde i forbindelse med Riget. Jesus var selv salvet til at være konge i dette rige. Men så længe han var på jorden, var han også et nidkært vidne for Riget. Vi har en lignende vidnegerning at udføre, og vi har al mulig grund til at deltage helhjertet i den. Når vi gør det, viser vi at vi værdsætter Jehovas suverænitet og at vi har kærlighed til vore medmennesker. Vi viser også at vi er nært forbundet med vore trosfæller i hele verden, som alle er vidner for Riget, idet vi i forening stiler mod det mål at opnå evigt liv under dette rige.
Repetition
● Hvilke lighedspunkter og hvilke forskelle er der mellem Jesu dåb og vanddåben i dag?
● Hvem var Johannes’ dåb beregnet for? Hvem bliver døbt til døden? Og hvem bliver „døbt til Kristus Jesus“?
● Hvad omfatter det at leve op til det ansvar den kristne vanddåb medfører?
[Ramme/illustrationer på side 101]
På hvilke måder forkynder du Riget?
Fra dør til dør
Ved at genbesøge interesserede
Ved at lede bibelstudier
På gaden
For skolekammerater
For arbejdskammerater