liv. Og hvilken lykke er det ikke for os at ’lade vort lys skinne’ for andre ved det talte ord og ved vort eksempel!

Jesus gik derpå videre med at foretage en række sammenligninger, idet han hver gang begyndte med ordene: „I har hørt at der er blevet sagt.“ (Matt. 5:21, 27, 33, 38) Med disse sammenligninger viste han at den kristne livsform, det at være en sand discipel af ham, indebar mere og medførte større goder (samt et større ansvar) end Loven som Gud gav Israel gennem Moses. De kristne skal elske endog deres fjender og opdyrke den samme uselviske kærlighed som Gud viser hele menneskeheden, og på denne måde være fuldkomne, ligesom deres himmelske Fader er fuldkommen. Det fører til virkelig lykke; det hjælper dem til at blive som ’den lykkelige Gud’. — Matt. 5:43-48; 1 Tim. 1:11.

Resten af Bjergprædikenen viser os hvordan vi skal nærme os Jehova og holde os nær til ham. Det kan vi blandt andet gøre ved at undlade at påtage os et ydre skin af fromhed, og især ved at undlade at nære bekymring for „værdier på jorden“, føde og klæder indbefattet. Bekymring og lykke går ikke godt i spand sammen. „Vær derfor aldrig bekymrede for dagen i morgen,“ sagde Jesus, men bliv ved med „først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift“. — Matt. 6:1-34.

Som nævnt er der visse betingelser man må opfylde. Den livsform Jesus omtaler er ikke selviskhedens ’brede og rummelige vej’. Den brede vej fører ikke til lykke men til undergang. Nej, Jesus sagde videre: „Snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ (Matt. 7:13, 14) Mange er ikke villige til at betale prisen — at være virkelig uselviske. De ønsker ikke i helhjertet hengivenhed at underlægge deres egen vilje under Skaberens vilje. Men Jehova er i sandhed værdig „til at modtage herligheden og æren og magten“. — Åb. 4:11.

Vi kan naturligvis ikke købe Jehovas gunst og forlange betaling i form af lykke. Det er kun i kraft af Jehovas ufortjente godhed at vi syndige skabninger kan fremstille os for ham på en acceptabel måde og indvi os til ham og træde ind i et godkendt forhold til ham. Det har han gjort muligt ved hjælp af sin elskede søns genløsningsoffer. (1 Tim. 2:3-6) Det er Jehova der har tilvejebragt en overflod af åndelig føde og oplysning og andre styrkende foranstaltninger, og det er ham der giver os denne venlige indbydelse: „Køb korn og spis uden penge, uden vederlag vin og mælk! . . . Hør mig, så får I, hvad godt er, at spise, eders sjæl skal svælge i fedt . . . og eders sjæl skal leve!“ — Es. 55:1-3.

Dét er den livsform der fører til lykke!

Hvad venlighed kan udrette

● Venlighed kan nedbryde selv hård modstand. Det erfarede en lam mand på Filippinerne. Hans hustru var meget imod at han studerede Bibelen med Jehovas vidner. Børnene truede endda med at de ikke længere ville betragte ham som deres fader hvis han blev et af Jehovas vidner. Nogle slægtninge på hvis jord hans hus lå, bad ham om at flytte. Jehovas vidner i området kom ham hurtigt til undsætning. De hjalp med at flytte hans lille hus et andet sted hen og foretog ved samme lejlighed nogle forbedringer på det. Hvilken virkning havde dette udtryk for venlighed på hans kone og børn? De fik lyst til at gå i gang med et bibelstudium. Nu er de alle døbte vidner for Jehova.