Kan man bede ved hjælp af Salmerne?
Hvilken slags bønner hører Gud?
MANGE har undret sig over hvordan astronauternes stemmer fra månen kunne transmitteres over en afstand af hundredtusinder af kilometer og høres næsten samtidig i alle egne af jorden. Denne bedrift blev muliggjort ved radiobølgernes medvirken.
Disse dramatiske fremskridt inden for rumfart og transmission af lyd giver mennesker med et fordomsfrit sind et fingerpeg om at det på ingen måde er umuligt for menneskelige skabninger at kommunikere med den der skabte månen og alle stjernerne som er spredt ud over det uendelige rum. Ja, bøn der rettes til Skaberen skulle forekomme endnu mere troværdig og ønskelig.
Spørgsmålet er imidlertid hvordan man skal bede for at blive bønhørt. Mennesker har altid følt behov for at udøse deres bekymringer over for en mægtig tilhører, en der kunne hjælpe dem til at klare deres problemer. Det er derfor at mennesker i alle religioner — buddhister, hinduer, tilbedere af Allah, medlemmer af kristenhedens kirker — giver sig af med at bede. Nogle henvender sig direkte til den gud de tilbeder. Andre beder gennem forskellige mellemled, såsom helgener, billeder og relikvier.
Imidlertid findes der ikke nogen religiøs bog der har så meget fornuftigt og instruktivt at sige om bøn som Bibelen. Fra begyndelsen til enden fortæller den om hvordan mennesker der havde tro på den eneste sande Gud bad. Den beretter om hvad de sagde når de bad og om med hvilken indstilling de nærmede sig Gud, som hører bønner. (Sl. 65:2) Den fortæller hvad de bad om og hvorfor.
Overtroisk bøn
Mange mennesker i kristenheden, som for eksempel i nogle caraïbiske lande, beder på en overtroisk måde, måske uden at vide af det. Nogle synes at mene at blot fordi en bestemt bøn findes i Bibelen vejer den tungt hos Gud. Den bliver en slags trylleformular for dem.
En del af Bibelen der særlig pådrager sig opmærksomhed i den henseende er Salmernes bog. Den indeholder mange bønner udtalt af kong David og andre trofaste mænd under vidt forskellige omstændigheder. Men ofte overses det at disse salmer er meget mere end personlige bønner fra enkeltpersoner. Mange af dem er klart profetiske og har at gøre med Jesus Kristus og hans plads i Guds hensigter. Bemærk for eksempel at apostelen Paulus anvender Salme 40 på Herren Jesus Kristus. — Hebr. 10:5-10.
Men overtroiske mennesker tror at de kan anvende hver enkelt salme til at klare et særligt problem i deres tilværelse. En bestemt salme siges at hjælpe til succes i forretningslivet, en anden til at drive onde ånder bort, en tredje til at få arbejde, og en fjerde til at sikre en god fiskefangst. Man kan endog høre folk spørge: „Hvilken salme vil De råde mig til at benytte i den og den situation?“ Der findes også specialister man kan rådføre sig med hvis man er i tvivl.
Er De arbejdsløs? Så vil man give Dem besked på at stå ved et vejkryds og fremsige Salme 21 og 22. Har De vanskeligheder med Deres ægtefælle? Så vil man sige at alt hvad De behøver at gøre, er at fremsige Salmerne 1 til 9 over en periode på ni dage. Salme 1 den første dag, Salme 1 og 2 den anden dag, og så videre, indtil alle ni skal fremsiges den niende dag. Går det Dem dårligt i forretningsanliggender? I så tilfælde anbefales Salme 25.
Man påstår at Salme 109, når den fremsiges, har magt til at beskytte imod fjender, at fjerne dem eller endog tilintetgøre dem for evigt. Det forudsættes at den fremsiges mens man ser imod den opgående sol og holder et tændt stearinlys i hånden. Nogle efterlader endog en opslået bibel på deres seng eller på andre møbler, måske endog med et tændt stearinlys anbragt på denne særlige side. Man mener at onde ånder på denne måde kan holdes fra livet eller forhindres i at komme ind i huset.
Ak! Alle disse overtroiske anvendelser af Salmerne har ikke afskaffet arbejdsløsheden eller løst de mange andre problemer. Antallet af fjender er ikke blevet formindsket. Onde ånder synes stadig at gøre tilværelsen sur for de overtroiske. Elendighed og fattigdom hjemsøger stadig de lande hvor disse salmer fremsiges for at skaffe lindring.
Hvad skal vi så mene? Er det den form for tillid folk skal have til Bibelen? Er dette den rette måde at nærme sig Gud på i bøn? Kan det forventes at Gud vil høre nogen af den slags bønner?
Guds ord vejleder os
Bibelen selv giver Guds svar på disse spørgsmål. Ikke blot indeholder den mange eksempler på bøn, men den indeholder også belæring om hvordan man skal bede. Bøn var en vigtig del af Guds egen søns, Jesu Kristi, liv og tjeneste. Han lærte sine disciple at efterligne det eksempel han satte, og han lærte dem også hvordan de skulle bede. Ifølge Mattæus 7:7, 8 sagde han: „Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. Thi enhver, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.“
Men mente Jesus med disse ord at hvad som helst vi bad om ville blive os tilstået? Slet ikke, for hans discipel Jakob skriver om nogle der ikke får deres bønner besvaret ’fordi de beder dårligt’. (Jak. 4:3) Og Jesus selv pointerede på en dramatisk måde faren ved at bede om noget der ikke stemmer med Guds vilje, for da han bad i Getsemane have sagde han: „Min Fader! er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi; dog ikke, som jeg vil, men som du vil.“ (Matt. 26:39) Man kan ikke bede som i Salme 25:4: „Lad mig kende dine veje, [Jehova], lær mig dine stier,“ mens man ikke gør noget for at undersøge Guds skrevne ord, Bibelen, for at få mere at vide om Guds vilje.
Så er der spørgsmålet om man må bede om ødelæggelse over sine fjender. Skulle en kristen gøre dette? Jesus Kristus lærte sine disciple: „Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, som forfølger jer, så I må vorde jeres himmelske Faders børn.“ — Matt. 5:44, 45.
Er det muligt for mennesker at følge dette princip? Jesus selv holdt fast ved det på det kritiske tidspunkt da han blev henrettet, for han råbte da han blev pælfæstet: „Fader! tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør.“ (Luk. 23:34) Og Stefanus bad da han blev stenet til døde af jøderne, idet han sagde: „Herre, tilregn dem ikke denne synd!“ (Ap. G. 7:60) Kristne skulle ikke lade sig påvirke af had eller tanker om personlig gengældelse. Hævnen hører Gud til. — 5 Mos. 32:35; Rom. 12:19.
Det står klart at man ikke med rette kan bede til Gud om barmhjertighed, mens man samtidig nægter personlige fjender barmhjertighed. (Matt. 6:12) Men hvad så med Salme 109 og Salme 83? Afslører de ikke en hævngerrig ånd? Nej, ikke hvis vi forstår dem rigtigt. De er helt i harmoni med Guds hensigt, som nemlig er at straffe og tilintetgøre de uforbederligt onde, de der med vilje er onde, de der virkelig er Guds fjender. (Sl. 83:3) Og det er værd at bemærke at den førstnævnte af disse salmer er en profetisk bøn der drejer sig om forhold i forbindelse med Jesu Kristi liv. Sådan anvendes den af apostlene. (Ap. G. 1:20) Disse bønner udtrykte først og fremmest længsel efter at Guds navn skulle behandles med respekt som følge af hans handlemåde med sit folk. — Sl. 83:17, 19; 109:21, 27.
Den rette brug af Salmerne
Salmerne er en del af De hellige Skrifter, om hvilke apostelen Paulus skrev: „Hvert skrift er indblæst af Gud og gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.“ (2 Tim. 3:16, 17, fodnoten) Følgelig er det godt at studere Salmerne sammen med de øvrige skrifter for deraf at uddrage Guds retfærdige principper til at lede vort liv. Hvis vore tanker og handlinger er i harmoni med disse principper, vil Jehova høre vore oprigtige bønner. Men hvis nogen benytter Salmerne på en overtroisk måde, mens han ignorerer resten af Bibelen og måske lever i utugt eller hor, hvad så? Ordsprogene 28:9 svarer: „Den, der vender sit øre fra loven, endog hans bøn er en gru.“
En der udelukkende støtter sig til bønnerne i Salmernes bog, mens han undlader at tage i betragtning hvad Guds søn lærte vedrørende spørgsmålet om bøn, kan ikke blive gunstigt hørt af Gud. Man må acceptere og anvende de instruktioner og de principper der er givet af Kristus Jesus, nemlig at man ikke bør bede for at blive set af mennesker, at man bør afholde sig fra bønner der blot er remser, at man skal bede sine bønner i Kristi Jesu navn. (Matt. 6:5-8; Joh. 14:13) Som Jesus selv vidnede: „Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen [heller ikke i bøn] uden ved mig.“ — Joh. 14:6.
De bønner som Gud synes om er ikke de udenadlærte bønner, eller de bønner der er nedskrevet af en eller anden i forvejen. Det er snarere de spontane bønner, som ikke nødvendigvis er udtrykt med korrekt grammatik, ikke nødvendigvis fremsagt flydende, men som kommer fra hjertet. En af Bibelens salmister har sagt: „Jeg råber af hele mit hjerte, svar mig, [Jehova].“ (Sl. 119:145) Sådan kunne han ikke have sagt hvis det var andres nedskrevne bønner han havde læst op, vel?
De mennesker hvis bønner glæder Gud, har tilegnet sig kundskab om Gud, hans vilje og hans retfærdige principper, og deres hjerte er derved blevet fyldt med værdsættelse og med taknemmelighed mod Skaberen. Derfor er sådanne menneskers bøn ikke blot anmodninger om at få noget af Gud, men indbefatter pris og taksigelse til Ham der skænker „lutter gode og fuldkomne gaver“. — Jak. 1:17.
Jehovas vidner er et folk der har en fast tro på Gud og som fuldt ud værdsætter bøn som en vej ad hvilken vi kan nærme os Gud. De anerkender Bibelen, indbefattende Salmerne, som den eneste sande Guds ord. Imidlertid tilskriver de ikke Salmerne nogen overnaturlig, magisk magt. Salmerne blev, ligesom de øvrige skrifter, skrevet til vor trøst og for at opbygge vort håb. (Rom. 15:4) Mange af disse salmer i Bibelen indeholder profetier om Guds rige under Kristus. Det rige, som Jesus lærte sine disciple at bede om med ordene „Komme dit rige“, er det rige som Jehovas vidner proklamerer i hele verden som håbet for alle der vil kunne glæde sig over livets gave fra Gud. — Matt. 6:9, 10.