-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1953 | 1. december
-
-
Spørgsmål fra læserne
● Hvor finder vi befalingen: „Du skal . . . hade din fjende“, som citeres i Mattæus 5:43? — A. H., England.
Det var i bjergprædikenen, Jesus sagde: „I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, som forfølger jer, så I må vorde jeres himmelske Faders børn; thi han lader sin sol stå op både over onde og gode og lader det regne både over retfærdige og uretfærdige.“ — Matt. 5:43-45.
Jesus sagde, at jøderne havde hørt ordene „du skal elske din næste og hade din fjende“, men han sagde ikke, at de havde hørt det alt sammen fra Moseloven. Første del af udtalelsen, „du skal elske din næste“, hørte med til Loven. (3 Mos. 19:18) Men befalingen til at hade vore fjender finder vi ikke i Loven. Den var i direkte modstrid med Loven, som siger: „Når du træffer din fjendes okse eller æsel løbende løse, skal du bringe dem tilbage til ham. Når du ser din uvens æsel segne under sin byrde, må du ikke lade ham i stikken, men du skal hjælpe ham med at læsse byrden af.“ (2 Mos. 23:4, 5) Bibelens Hebraiske Skrifter forbød enhver følelse af skadefryd, når en fjende kom ud for en ulykke, og det blev endog påbudt, at man skulle hjælpe sin fjende, når han var i vanskeligheder: „Sulter din fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke.“ — Job 31:29, 30; Ordsp. 24:17; 25:21.
Befalingen til at hade sin fjende var noget, der var føjet til af dem, der underviste i tradition, og det var denne tilføjelse, som satte Guds ord ud af kraft, Jesus fordømte. Eftersom de fik befaling til at elske deres næste, sluttede de jødiske lærere, at de som modsætning hertil skulle hade deres fjende. For dem var „ven“ og „næste“ ensbetydende med en, der tilhørte den jødiske race, og alle andre betragtedes som naturlige fjender. For at fjerne denne falske forestilling hos en af den tids lærde skriftkloge eller lovkyndige, brugte Jesus en lignelse. Han fortalte om en mand, der var blevet udplyndret, klædt nøgen, slået og ladt tilbage næsten død. Både en jødisk præst og en levit gik uden videre forbi den nødstedte, men så kom en af de foragtede samaritanere til; han fik medlidenhed med manden, plejede hans sår, tog ham med til et herberge og betalte for hans videre forplejning. Denne ikke-jødiske samaritaner og ikke den jødiske præst og levitten blev så identificeret som den overfaldne mands virkelige næste. (Luk. 10:25-37) Men i betragtning af den traditionelle forståelse, at begrebet „næste“ var begrænset til kun at betegne en medisraelit, og i betragtning af jødernes udtalte had og fjendskab mod hedningerne, er det ikke vanskeligt at se, hvorfor de føjede ordene „og hade din fjende“ til den guddommelige lov „du skal elske din næste“.
Derfor var det, at Jesus korrigerede deres opfattelse og viste, at de ikke alene skulle elske deres næste, men også deres fjende. Ordet „elske“ (græsk: agape), der her er brugt, hentyder til en rent moralsk eller almenmenneskelig kærlighed, en kærlighed, der er dikteret af viljen til at følge principper, udføre pligter og gøre, hvad der er ret. Det er et spørgsmål om at gøre det, der ved et fornuftigt ræsonnement skønnes rigtigt, og ikke den kærlighed (græsk: philéo), der ytrer sig ved en sentimental, personlig og følelsesbetonet hengivenhed, som sædvanligvis siges at være dikteret af hjertet. Da det drejer sig om at følge de rette principper, vil vi vise denne kærlighedsmoral over for alle, selv dem, der forfølger os personligt. Vi vil ikke lade noget personligt fjendskab afholde os fra at lægge kærlighed for dagen eller vise en opførsel, der er baseret på retfærdige principper, men vi vil tværtimod følge disse principper over for alle mennesker. Vi vil endog bede om, at de, der forfølger os i uvidenhed, må få deres øjne åbnet, så de kan se sandheden om Jehovas nye verden.
Men vi vil ikke bede for dem, Jehova har fordømt, dem, han har afsagt sin endelige dom over. At gøre det ville være at overtræde Jehovas befalinger. (Jer. 7:16; 11:14) At elske dem, der har bevist sig at være Jehovas fjender, ville mishage Gud: „Skal man hjælpe de ugudelige? Elsker du dem, der hader Jehova? For den sags skyld er Jehovas vrede over dig!“ (2 Krøn. 19:2) Det er ikke dem, der af personlige grunde måske er vore fjender, men det er dem, der har lagt det bevidste had mod Gud for dagen, vi hader og betragter som vore fjender, fordi de er Guds fjender: „Jeg hader jo dem, der hader dig, Jehova, og væmmes ved dem, der står dig imod; med fuldt had hader jeg dem, de er også mine fjender.“ (Sl. 15:4; 139:21, 22) Men i alle tilfælde gengælder vi „ikke nogen ondt med ondt“, men overlader al hævn til Jehova. — 5 Mos. 32:35; Rom. 12:17, 19.
-
-
Prøv din hukommelseVagttårnet – 1953 | 1. december
-
-
Prøv din hukommelse
Når du har læst dette nummer af „Vagttaarnet“, kan du så huske —
● Hvorfor det er nødvendigt at kunne betegne de kristnes Gud ved et navn? S. 356, § 8.
● Hvordan Jehova har gjort sit folk uafhængigt af alle de oversættere, der vælger at skjule hans navn? S. 359, § 19.
● Hvilket udtryk, der understreger nødvendigheden af at skelne mellem Jehova og andre guder? S. 360, § 25.
● Hvorfor treenighedslærens forkæmpere ikke vil synes om New World Translation of the Hebrew Scriptures? S. 360, § 26.
● Hvorfor de, der forfægter læren om evig pine, ikke vil synes om New World Translation of the Hebrew Scriptures? S. 361, § 31.
● Hvad der giver større bemyndigelse til at udgive en bibeloversættelse end den autorisation, en eller anden religiøs sekt kan give? S. 362, § 38.
● Hvor jøderne fik befaling til at hade deres fjender? S. 368, § 3.
-
-
Hellig tilbedelse af JehovaVagttårnet – 1953 | 1. december
-
-
Hellig tilbedelse af Jehova
De, som nu har lært universets sande Gud og hans navn Jehova at kende, glæder sig over at kunne ære hans navn. De ønsker at lade deres kundskab om Jehova gå videre til andre. Derfor tjener Jehovas vidner så ivrigt Jehova i helligt skrud. De siger: „Jeg vil synge for Jehova, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den tid jeg er til.“ (Sl. 104:33; 1 Krøn. 16:29) Som et resultat af denne hellige tilbedelse slutter en „stor skare“ mennesker af alle folkeslag sig nu til Jehovas folk for at være med til at prise Jehova. I løbet af december måned vil Jehovas vidner og deres medarbejdere tilbyde offentligheden bøgerne „Dygtiggjort til al god Gerning“, „Sandheden skal frigøre jer“ og kartonbogen Evolution kontra den nye verden for tilsammen kr. 5,00. Lad alle tilbede Jehova i helligt skrud.
-