Lader du dit lys skinne?
1, 2. Hvorfor er det passende at sammenligne en ordineret ordets tjeners virksomhed med en by der ligger på et bjerg, og med et tændt lys?
DER hviler et stort ansvar på en ordineret Guds tjener. Han fortsætter hvor Jesus slap. Mesteren selv sagde til sine trofaste efterfølgere: „I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så skinner det for alle dem, som er i huset. Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.“ (Matt. 5:14-16) Dag og nat skinner dette sandhedens lys i verden fordi de sande kristne er i stadig virksomhed. Når ordinerede tjenere forkynder fra hus til hus, skinner lyset. Men de lader ikke kun deres lys skinne når de går fra hus til hus. Det må skinne når de spiser, når de drikker, når de taler med andre, når de arbejder og når de er sammen med Guds folk i menigheden. Kristne kan ikke på noget tidspunkt skjule deres lys eller slukke det. „I er verdens lys, . . . jeres lys [skal] skinne for menneskene.“
2 En ordineret ordets tjener tænker på fremtiden. Hvis han derfor vil „elske livet og se lykkelige dage, . . . skal [han] søge fred og jage efter dem“. (1 Pet. 3:10, 11) Når han er optaget af at jage efter fred, bliver der ikke tid til at handle uret og således komme på tværs af Guds ord. Gør han det vil det kunne ses. Som en Guds tjener må han døgnet rundt bevise at han lever et kristent liv. Man lægger mærke til ham ligesom man lægger mærke til en by der ligger på et bjerg; intet skjuler den. Den kan ses i miles omkreds. Lige så lidt som man kan skjule byen, lige så lidt kan man skjule den kristnes lys. En ordineret ordets tjeners lys slukkes aldrig. Det brænder altid, medmindre forkynderen med overlæg slukker lyset ved den måde hvorpå han spiser, drikker, taler, arbejder eller forkynder den gode nyhed om Guds rige. Men lad det aldrig gå sådan! Lad alle slags mennesker se jeres rette gerninger, for når mennesker af alle slags ser jeres rette gerninger vil de prise jeres Fader som er i himlene.
3. Hvad foruden den kristnes rette gerninger i forkyndelsen skulle mennesker kunne se på med gunstige øjne?
3 Forkyndelsen fra hus til hus om at Guds rige er nær er vigtig, meget vigtig; og denne gode nyhed hjælper mennesker til klarere at forstå hvilke store velsignelser Gud har i beredskab til dem der tror på ham. Men lad dem foruden at lægge mærke til den kristnes evne til at undervise, også lægge mærke til hans rette gerninger, hans levevis, hans opførsel når han arbejder og når han fornøjer sig, hans børns opførsel og hans omgang med de forskellige medlemmer i menigheden. Ja, alt dette fortæller om han lader sit lys skinne.
4, 5. (a) Er der noget som hedder en deltidskristen? Begrund dit svar. (b) Kan alle kristne bruge lige megen tid til forkyndelsen af den gode nyhed? (c) Hvilken slutning må vi derfor drage?
4 Den der har indviet sig til tjenesten for Jehova og er blevet døbt i vand, kan ikke sige at han er en deltidskristen. Han må være en heltidskristen. Det er ikke sikkert at han kan bruge al sin tid til forkyndelsen fra hus til hus og til at lede bibelstudier, sådan som pionerer og missionærer kan. Men det ændrer intet med hensyn til at være kristen. Gud har givet alle kristne de samme bud. Mange af de kristne Jehovas vidner omtales som pionerer og missionærer, heltidsforkyndere. De har været i stand til at ordne deres forhold så de kan bruge al deres tid til at undervise og hjælpe andre ved at gå fra hus til hus og lede bibelstudier i troende menneskers hjem. Det er let at se at ikke alle der har indviet deres liv til Jehova Gud og er blevet døbt, kan vie al deres tid til forkyndelsen, men helt sikkert er det at de kan og må vie al deres tid til det kristne liv. De må bevise at de er ordinerede tjenere ind for Gud, ganske som den der bruger alle sine dagtimer til forkyndelsen af evangeliet. Alle kristne må ligesom Jesus være heltidslysbærere, for de vandrer i hans fodspor.
5 Hvad må vi altså slutte heraf? Dette: En kristen må, hvad enten han er pioner, missionær, eller menighedsforkynder, være en ordineret tjener ind for Gud al sin tid. Ifølge Bibelen, både Paulus’ og Peters skrifter og Jesu egne ord, må den der lever et kristent liv til stadighed søge „Guds rige og hans retfærdighed“ først. Desuden sagde Jesus: „Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed.“ (Joh. 15:10) Der findes ingen undtagelse; alle kristne har fået de samme bud, har den samme genløser og den samme Gud.
Gerninger bliver åbenbare
6, 7. Hvordan kunne man forklare 1 Timoteus 5:24, 25 hvor der tales om menneskers onde gerninger?
6 Før eller siden vil et menneske vise sit sande jeg. Paulus påpeger dette i sit brev til Timoteus: „Nogle menneskers synder er offentligt åbenbare, og fører øjeblikkelig til dom, men hvad angår andre mennesker bliver deres synder også åbenbare senere. På samme måde er også de rette gerninger offentligt åbenbare og de der er anderledes kan ikke holdes skjult.“ (1 Tim. 5:24, 25, NW) Et ganske enkelt eksempel vil hjælpe os til at forstå hvad Paulus mener. I en by havde en tyv i to år begået indbrud i folks hjem, og en anden mand prøvede for første gang at begå indbrud. Begynderen blev opdaget ved sit første forsøg da han med tyvekosterne forlod huset. Han blev overgivet til politiet. Hans sag kom for retten. Vidnerne blev afhørt og det blev bevist at han var en tyv. Dommen: et halvt års fængselsstraf. Denne mands synder var „offentligt åbenbare, og [førte] øjeblikkelig til dom“.
7 Men hvordan med den første tyv der nu har begået indbrud i to år? Han beslutter sig til at begå endnu et indbrud. Denne gang bliver han imidlertid pågrebet, og politiet arresterer ham. Han stilles for retten, og af det fremlagte bevismateriale fremgår det at han ikke alene har begået indbrud i dette sidste hjem som han på ulovlig vis skaffede sig adgang til, men at han i de sidste to år har begået indbrud i mange andre hjem! Måske havde han indtil denne dag et godt omdømme i nabolaget, men nu bliver hans „synder også åbenbare“, kun er det sket senere, efter to års forløb. Man kan ikke for bestandig skjule sin virkelige livsførelse. Hvis et menneske er en tyv vil det til sidst blive åbenbaret.
8. Hvordan kan et retfærdigt menneskes gerninger straks blive åbenbare?
8 Paulus ræsonnerer, at ligesom nogle menneskers synder øjeblikkelig bliver åbenbare og andre menneskers synder først bliver det senere, på samme måde er det med nogle menneskers rette gerninger. Måske et andet billede klart kan vise det rigtige heri. En kvinde forkynder nidkært den gode nyhed fra hus til hus, og det går så godt med at gøre mange mennesker interesseret i Guds ord at hun får mange hjemmebibelstudier. Hendes rette gerninger fører med sig at adskillige mennesker i løbet af kort tid kommer i Jehovas vidners rigssal, studerer sammen med menigheden, selv begynder at forkynde den gode nyhed, indvier deres liv til Jehovas tjeneste og bliver døbt. Denne kvindes rette gerninger bliver øjeblikkelig åbenbare for alle i menigheden.
9, 10. Hvordan illustreres det at et menneskes rette gerninger kan være skjult i lang tid?
9 I den samme menighed er der imidlertid en anden kvinde der lige så nidkært tager del i forkyndelsesarbejdet, men af en eller anden grund kommer de mennesker som hun træffer og studerer med ikke i rigssalen så hurtigt. Hun har studeret med dem i godt et år, men uden at se noget resultat.
10 Nu er der imidlertid det ved det at den sidstnævnte kvindes mand ikke er interesseret i Bibelen og dens budskab, og i to år har han været meget stærk modstander af at hun tog del i forkyndelsen. Da de for ti år siden blev gift var de meget verdslige, gik til selskaber, på natklubber og drak sig berusede. Det var et løssluppent liv og slet ikke lykkeligt. De havde mange skænderier både dagen derpå og ved andre lejligheder. Senere holdt børnene dem hjemme, men de var ikke virkelig lykkelige. Der var ingen fred i hjemmet. For lidt mere end to år siden begyndte denne kvinde imidlertid at studere Bibelen sammen med et af Jehovas vidner. Inden længe forstod hun det Paulus skrev til tessalonikerne: „Derfor takker vi også uophørligt Gud for, at I, dengang I modtog Guds ord . . . ikke tog imod det som menneskers ord, men som Guds ord, hvad det i sandhed er.“ (1 Tess. 2:13) Hun ønskede frelsen, for nu lærte hun at hun kunne komme til at glæde sig over et bedre liv. Hun indviede sig til tjenesten for Jehova. Hun lod sig døbe i vand og viste at hun var en ordineret ordets tjener idet hun fornyede sit sind og levede et pænt kristent liv samtidig med at hun tog del i forkyndelsen. Hun lod sit lys skinne. Hun overværede alle møderne i rigssalen og tog sine børn med, foruden at hun studerede med dem hjemme. Men hendes mand gik aldrig med hende hen i rigssalen. De andre vidner i rigssalen kendte ikke ret meget til hendes mand eller hendes hjemmeliv, for manden ville ikke have at Jehovas vidner kom i hans hjem.
11. Hvilket råd af Peter fulgte den nævnte kvinde imens de rette gerninger var skjult?
11 Denne kvinde, nu en ordineret ordets tjener, måtte opvise rette gerninger såvel i som uden for hjemmet, måtte altid følge Guds anvisninger. Hun hentede råd hos Peter, som under inspiration af hellig ånd skrev: „Ligeledes skal I hustruer underordne jer under jeres mænd, så også de mænd, der ikke vil lyde ordet, kan vindes uden ord ved deres hustruers færd, når de har jeres rene, gudfrygtige færd for øje. Jeres prydelse skal ikke være noget udvortes: hårfletning og påhængte guldsmykker eller forskellig klædedragt, men hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er; dette er meget værd i Guds øjne. Thi således prydede også fordum de hellige kvinder sig, som håbede på Gud og underordnede sig deres mænd, ligesom også Sara var Abraham lydig og kaldte ham ’herre’; og hendes døtre er I blevet, når I gør det gode uden at lade jer skræmme af noget.“ — 1 Pet. 3:1-6.
12-14. Hvilke rette gerninger blev åbenbare for alle efter en tid?
12 Denne indviede kvinde, en god hustru, en kærlig moder og dygtig husmoder, måtte ikke tale til sin mand om sandheden. Det forbød han hende. Den store forandring han på grund af hendes rette gerninger så ske med hende talte imidlertid højere end ord. Hun drak ikke længere for meget. Hun forandrede sig helt. Hendes hjem var rent og altid i orden; hun lavede bedre mad og den stod på bordet til tiden. Børnene var velopdragne og lærte at elske og respektere deres fader. Forholdet i hjemmet var langt bedre end det plejede at være. Men hvorfor?
13 Da hun efter i to år at have levet som kristen, og i den tid ofte havde måttet finde sig i en uvenlig behandling, en dag kom hjem fra tjenesten på arbejdsmarken, sagde hendes mand: „Du har forandret dig så meget. Hvordan er det gået til?“ Det eneste svar hun kunne give var naturligvis: „Jeg prøver at leve efter Guds ord og søger fred og jager efter den.“ Han svarede: „Hvis Guds ord kan få dig til at gøre så mange rette gerninger, kan jeg måske også blive troende, hvis jeg lader Guds ord virke på mig.“ Det blev han!
14 I denne kvindes tilfælde ser vi altså at hendes rette gerninger blev „åbenbare senere“. Ja, Guds ord har ret: „På samme måde er også de rette gerninger offentligt åbenbare og de der er anderledes kan ikke holdes skjult.“ — 1 Tim. 5:24, 25, NW.
15. Hvad kan vi alle hente trøst i, og hvad må vi vise at vi er?
15 Nogle menneskers rette gerninger fører hurtigt til gode resultater, mens andre menneskers rette gerninger først engang med tiden, efter mange års forløb måske, bliver åbenbare. Bliv aldrig mismodig fordi du ikke synes dine rette gerninger bringer resultat. Fortsæt dit liv som kristen. Nogle vil blive frelst fordi du har ladet dit lys skinne, selv om de har set det i små ting, hvordan du spiser, drikker, taler, arbejder eller gør noget andet. Sørg for at du, hvad du end foretager dig, gør det til Guds ære. Man bør aldrig søge det der gavner en selv, men det der gavner de mange, for at de skal kunne blive frelst! Husk at denne kristne kvinde ikke søgte det der gavnede hende selv, men det der gavnede hendes mand, så at han ligesom hun kunne blive frelst og opleve livets glæder i Guds nye verden. Vær en kristen hele dagen igennem, vis at du for Gud er en ordineret tjener al din tid.
16. Gør en ordineret ordets tjener kun sine rette gerninger for at blive set af mennesker? Begrund svaret.
16 En ordineret ordets tjener der går fra hus til hus, som gør rette gerninger for sin arbejdsgiver, eller i hjemmet når han er sammen med sin hustru og sine børn, og som opfører sig rigtigt i menigheden, prøver ikke på at vise sig. Guds ord må lede ham; hans liv bliver behageligt og fredeligt fordi han følger det. „Thi Herrens øjne hviler på retfærdige, og hans øren hører deres bøn.“ (1 Pet. 3:12) Vi advares: „Vogt jer for at øve jeres retfærdighed for menneskene, for at de skal lægge mærke til jer; ellers får I ingen løn hos jeres Fader, som er i Himlene.“ (Matt. 6:1) „Gør det alt til Guds ære!“ Vær ikke en hykler!
17. (a) Hvilken advarsel får vi i forbindelse med at gøre rette gerninger? (b) Hvilke rammende ord om ret og uret opførsel fremsatte Jesus?
17 Når du gør noget, så gør det ikke for at blive set af mennesker; hvad end du gør, så gør det som for Jehova Gud og lad ham lønne dig. Lad det aldrig vise sig at du tjener Gud på samme måde som denne verdens præster, der omgiver sig med et skin af hellighed når de træder frem for menigheden. Du skulle helst ikke beskrives eller klassificeres som de skriftkloge og farisæerne blev det af Jesus: „Alle deres gerninger gør de, for at folk skal lægge mærke til dem; . . . de ynder den øverste plads ved gæstebudene og de fornemste sæder i synagogerne, at lade sig hilse på torvene og blive kaldt ’rabbi’ af folk. . . . Men den, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, som ydmyger sig, skal ophøjes. Ve jer, I skriftkloge og farisæere; I hyklere! thi I lukker Himmeriget for menneskene; selv går I ikke derind, og dem, som vil gå ind, tillader I det ikke. Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I drager om til lands og til vands for at vinde en eneste proselyt; og når han er blevet det, gør I ham til et Helvedes barn, dobbelt så slemt, som I selv er.“ (Matt. 23:5-15) En virkelig ordineret ordets tjener henleder folks opmærksomhed på Gud, ikke på sig selv. Ved at give nøje agt på Guds ord og forkynde det, vil man ikke alene frelse sig selv, men også sine tilhørere. — 1 Tim. 4:16.
Ledet af Guds ord
18. Hvilken del af Mattæus 6:33 lægger nogle mennesker mest mærke til?
18 En kristens hele liv må være ledet af Guds ord. Han må tro hvad det siger og finde glæde i at følge Jehovas påbud. Han må forstå Guds retfærdighed og ønske at leve i overensstemmelse med det der står i Bibelen. Det var Jesus der sagde: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.“ (Matt. 6:33) Der er nogle som, når de læser dette skriftsted, kun læser „søg først Guds rige“, for det er det eneste de interesserer sig for. De længes utålmodigt efter Harmagedon, krigen på Guds, den Almægtiges, store dag da Jehova vil udrydde al ondskab fra jorden og oprette sin retfærdige nye verden. Hvorfor så utålmodige? Fordi de gerne vil leve i et paradis, i et fuldkomment liv, i fred og lykke, og have mad og husly og alle de andre goder som den nye verden vil medføre.
19. Hvad andet skal der lægges mærke til i Mattæus 6:33?
19 De der kun søger Riget og ikke Jehovas retfærdighed nu, burde imidlertid læse hele skriftstedet. Jesus sagde: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed.“ Også hans retfærdighed skal vi vedholdende søge. Det er nu vi må kende Jehovas principper om sandhed og retfærdighed og vide hvordan vi skal leve. Hvis en kristen søger Jehovas retfærdighed, vil han nære ønske om at vide hvordan en kristen bør handle. Bibelen siger for eksempel at en ugift mand eller kvinde ikke må leve i utugt. „Kan de ikke leve afholdende, så lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at være optændt af begær.“ (1 Kor. 7:9) Når to mennesker er gift, kan ingen af dem leve i hor, for det vil ikke være at søge Guds retfærdighed. „I har hørt, at der er sagt: ’Du må ikke bedrive hor’.“ — Matt. 5:27.
20. Hvilke forskellige råd finder vi i Guds ord?
20 I Guds ord findes der fortrinlige formaninger om hvordan ugifte bør leve, hvordan ægtepar skal opføre sig, hvordan man opdrager børn, om det arbejde Guds menighed skal udføre, og hvordan tilsynsmænd skal være. Vi vejledes om at elske vor næste og om at være gæstfri mod fremmede. Den kristne får gode råd med hensyn til sin moralske vandel, sit sprog, sine spise- og drikkevaner, sit arbejde, sin ærlighed og sin opførsel i al almindelighed. Han kan under ingen omstændigheder være morder, tyv, dranker, afgudsdyrker, løgner, havesyg, røver eller æreskænder. En kristens hele liv styres af de bibelske principper der klart udtrykkes i Guds ord. Lad os derfor stadig søge såvel Guds retfærdighed som hans rige, men ikke Riget alene. Hvis du handler ret, er det lovet dig at alt andet vil blive givet dig i tilgift.
21, 22. Hvilke frugter stammer fra den gamle personlighed? den nye personlighed?
21 Når en kristen gør hvad der er ret, iklæder han sig en ny personlighed og indretter sit liv efter Guds vilje i sand retfærdighed og miskundhed. Da apostelen Paulus skrev til efeserne gav han udtryk for det samme: „I skulle aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd og som fordærves ved sine bedrageriske lyster; men I skulle fornys i jeres sinds drivkraft og iføre jer den nye personlighed der blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og miskundhed.“ (Ef. 4:22-24, NW) Enhver kristen ved at Satan, denne verdens gud, har „blindet de vantros tanker“ (NW) og holder dem i mørke. Djævelen vil gerne have alle mennesker til at opføre sig efter deres bedrageriske lyster. „Thi alt det, der er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden.“ (1 Joh. 2:16) Djævelen vil derfor gerne have at alle mennesker skal leve efter deres tidligere og fordærvelige adfærd.
22 Når et menneske lærer sandheden at kende kan det forandre sin personlighed, aflægge den gamle personlighed med dens grimme sprog som det engang brugte. Den der kender sandheden vil også aflægge dovne eller uærlige arbejdsvaner, og mange andre dårlige vaner der hindrer hans lys i at skinne klart. Han ved at „Herrens åsyn er mod dem, der gør ondt“. Den kristne undergår derfor en stor forandring så han kan „søge fred og jage efter den“, for han ved at „Herrens øjne hviler på retfærdige“. — 1 Pet. 3:11, 12.
23. (a) Hvordan kan man erhverve sig den nye personlighed? (b) Hvilken personlighed havde Adam oprindelig?
23 Guds ord har en mægtig virkning på den oprigtige. Hundreder tusinder af mennesker har ladet sig lede af Guds ord og har indset vigtigheden af at blive ordinerede tjenere ind for Gud, selv om de fleste verdslige regeringer ikke anerkender dem som sådanne. Alligevel lader de vedblivende deres lys skinne. De lever ikke længere efter deres tidligere adfærd, men de antager et helt nyt livssyn; de ved at Guds ord gør sin gerning i andre troende og at disse lader Guds ord virke på deres liv. Paulus erkendte at „I skulle fornys i jeres sinds drivkraft“. Hvad er denne sindets drivkraft? Det er Guds ånd, Guds virkekraft, der åbenbares for os gennem hans ord. Vi må derfor studere Guds ord og således iklæde os den nye personlighed, en personlighed der sømmer sig for en ordineret heltidstjener og er Gud til behag. Der er ingen tvivl om at den personlighed Gud gav Adam da han først skabte ham i Edens have, var i overensstemmelse med Hans vilje; dette menneske blev skabt i sand retfærdighed og miskundhed. Adam var en fuldkommen skabning. Han blev sat på en fuldkommen jord. Hans personlighed må have været af den slags der søger fred, for dér i Edens have levede han i fred med alle dyrene, en tilstand som ifølge profeten Esajas vil eksistere på den paradisiske jord under himmelens kongerige efter slaget ved Harmagedon.
24, 25. Hvad er Jehovas vilje med ordinerede ordets tjenere? Hvordan gør de Hans vilje?
24 Det er afgjort Guds vilje at vi i dag søger fred med Gud og viser ydmyghed og retfærdighed, for så vil vi måske blive skjult på Jehovas vredes dag. (Zef. 2:3) Jehovas vidner fra alle jordens egne ønsker at vise sig som værdige tjenere for Gud ved trofast og udholdende at forkynde den gode nyhed om Guds rige. De vil gerne vise at de værdsætter den ordination de har modtaget af Jehova og ved rette gerninger bevise at de kan leve et kristent liv. Deres livsgerning er kaldet til at tjene Gud. Når de ifører sig den nye personlighed, som jo blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og miskundhed, kan de yde bedre tjeneste og udrette mere. Jehovas vidner, Guds ordinerede tjenere, vil al deres tid føre et kristent liv og færdes i denne gamle verden ligesom Jesus. De husker hvad han sagde: „Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.“ (Joh. 15:19) Men selv om verden hader Jehovas vidner vil de vise alle mennesker i verden kærlighed og bevare et fredeligt forhold til dem. De vil „søge fred og jage efter den! Thi Herrens øjne hviler på retfærdige“.
25 Som ordinerede tjenere ind for Jehova Gud vil Jehovas vidner udføre Hans vilje. „Thi dertil blev I kaldet, fordi også Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor, ’han, som ikke gjorde synd, og i hvis mund der ikke blev fundet svig,’ han, som ikke skældte igen, når han blev udskældt, ikke truede, når han led ondt, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt.“ (1 Pet. 2:21-23) Guds tjenere overgiver sig også til ham ved altid at handle ret.