Hvorfor skal man læse Bibelen?

DET er ikke uden grund man stiller ovennævnte spørgsmål. Der er nemlig mange grunde til at folk læser Bibelen. Hvorfor læser De for eksempel Bibelen?

Læser De den, som så mange gør, på grund af den litterære nydelse den bereder Dem? Bibelen er kendt for sit smukke sprog. Måske De hører til dem der med smerte betragter de moderne oversættelser der synes at have ofret den litterære skønhed til fordel for en mere nøjagtig gengivelse? En professor i De forenede Stater kritiserede således gengivelsen af Salme 23 i den amerikanske reviderede oversættelse fordi den statelige rytme man finder i King James-oversættelsen var gået tabt.

Den samme dom fik The New English Bible, den nye engelske bibeloversættelse, i en artikel i New York Times. En litterær autoritet sammenlignede den med King James-oversættelsen, og efter at have anført forskellige meninger om den nye oversættelse sluttede han sine egne indvendinger imod den med følgende ord: „Jeg har mistanke om at deres anstrengelser, al videnskabelig grundighed og nøjagtighed til trods, ikke formår at fortrænge King James-oversættelsen fra sin plads. Hvis vi læser Bibelen for den sproglige nydelses skyld, vil vi ikke glemme den mest sublime oversættelse der findes.“

Men, kunne man spørge, inspirerede Gud over en periode på seksten hundrede år henved fyrretyve mænd til at nedskrive sit ord for at berede os en sproglig nydelse? Var det grunden til at mange bibelskribenter blev forfulgt, ja blev martyrer, og at mange af dem der afskrev, oversatte, udgav og udbredte Bibelen udsatte sig for en lignende hårdhændet behandling — ja, blot for at vi kunne få den oplevelse at fordybe os i et litterært mesterværk? Næppe! — Ez. 33:32.

Måske læser De, som nogle gør, udelukkende Bibelen af pligtfølelse — så og så mange sider eller så og så mange minutter om dagen? I nogle katolske bibler tilskyndes man for eksempel til at læse i Bibelen et kvarter hver dag, så vil man opnå syndsforladelse i et vist antal dage. Men hvilken gavn har man af at læse Bibelen hvis man ikke skænker betydningen af det læste nogen tanke og ikke forstår det? — Ap. G. 8:30.

Måske hører De til dem der nu og da læser i Bibelen af nysgerrighed? Det er godt at kende lidt til Bibelens indhold. Men hvad nu når De har tilfredsstillet Deres nysgerrighed? Hvor megen gavn ville man have af en så overfladisk undersøgelse hvis det var et videnskabeligt emne det drejede sig om? Nu indeholder Bibelen imidlertid den højeste videnskab, sandheden i højeste potens, og fortjener derfor at være genstand for regelmæssig og grundig overvejelse. — Joh. 17:17.

Der er også dem der læser Bibelen blot for at kunne sige at de har læst den. Eller de læser den om og om igen for at kunne prale af hvor mange gange de har læst den. Det er prisværdigt at have læst hele Bibelen igennem, og alle burde gøre det mindst én gang. Men hvis vi blot læser den for at kunne sige at vi har gjort det, har vor læsning været forgæves: vi har ikke fået varig gavn af det. Vi ligner da dem der beder eller giver gaver blot for at blive set af mennesker. — Matt. 6:1-5.

Andre læser Bibelen for at finde støtte for den tro de allerede har, i stedet for at forme deres tro efter det de læser. Et eksempel herpå er treenighedsdogmets tilhængere. Da de ikke finder denne lære nævnt eller forklaret i Bibelen, anfører de skriftsteder hvor Faderen, Sønnen og den hellige ånd er nævnt sammen, som bevis for at disse tre er lige i magt, substans, herlighed og evighed, selv om disse skriftsteder intet siger herom. (Se Mattæus 28:19; 2 Kor. 13:13) Denne form for bibellæsning er nytteløs, for hvordan kan man lære noget af Bibelen hvis man har forudfattede meninger som man ikke vil give slip på, og kun læser Bibelen for at finde støtte for dem?

Blandt andre bibellæsere kan nævnes Bibelens fjender, dem der nærmer sig Bibelen med et kritisk øje, som for eksempel agnostikeren, skeptikeren, den vantro, ateisten og deisten. Selv om de hævder at de er objektive i deres indstilling til Bibelen, læser de den ofte for at finde fejl ved den. Med falkeblik ransager de dens sider for at finde steder hvor den modsiger sig selv, videnskaben eller verdenshistorien. De håber hermed at kunne nedsætte Bibelen i andres øjne. De yderligheder de i nogle tilfælde går til, vidner om at de er alt andet end det de hævder at være — objektive. Videnskaben, arkæologien og bibelforskningen fremdrager stadig flere beviser der får alle deres angreb mod Bibelen til at falde til jorden. At læse Bibelen med det formål at finde fejl ved den er nytteløst.

Af hvilken grund bør man læse Bibelen? For at lære den eneste sande Gud, Jehova, hvis åbenbaring det er, at kende. I Bibelen åbenbarer han sig selv, sine hensigter og sin vilje for os. Som den fremragende kristne bibellærde, apostelen Paulus, siger: „Hvert skrift er indblæst af Gud og gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.“ — 2 Tim. 3:16, 17, fodnoten.

For at få udbytte af vor bibellæsning må vi nærme os Bibelen med det rette motiv og den rette indstilling. Vi må have et åbent sind, være fordomsfri, eje viljen til at tro og være os et åndeligt behov bevidst. Det vil også sige at vi må nærme os Bibelen med et ydmygt sind, i erkendelse af hvor lidt vi ved og hvor meget vi har at lære. Desuden må vi være ærlige, idet vi må være villige til at betale den pris sandheden koster. — Matt. 5:3, NW; Ordsp. 23:23.

Læs derfor Bibelen, men gør det med det rette motiv!