være en jomfrufødsel. Fornuften i dette ræsonnement forstås, når vi ser, at profetien i Esajas 7:14 om, at Immanuel skulle fødes af en pige, var et tegn for kong Akaz, til hvem profeten Esajas på det tidspunkt talte. At en jomfru fødte en søn syv hundrede år senere, kunne næppe være et tegn for den onde kong Akaz. I Esajas’ tilfælde ville moderen til sønnen Immanuel derfor være en ’al·mah eller ung, kønsmoden kvinde. Men profetien i Esajas 7:14 blev fremført under så højtidelige omstændigheder og midt blandt sådanne profetiske begivenheder, der dannede billeder af fremtiden, at denne profeti om, at Immanuel skulle fødes af en ’al·mah, måtte få en opfyldelse på et langt senere tidspunkt end kong Akaz’ tid. Dette bekræftes af Esajas’ inspirerede ord: „Se, jeg og de børn, Jehova gav mig, er varsler og tegn i Israel fra hærskarers Jehova, som bor på Zions bjerg.“ (Es. 8:18) Barnet Immanuel ville derfor ved sin bemærkelsesværdige fødsel og sit navns betydning være et vidunderligt tegn på noget, der skulle ske engang i fremtiden. Esajas 7:14 ville derfor få en større, fuldstændig opfyldelse efter Esajas’ dage og til Guds egen fastsatte tid.

Den jødiske historiker Mattæus, der skrev den bog, der bærer hans navn, skrev også på græsk. Han citerede Esajas 7:14 efter den af jøder oversatte græske Septuaginta, der bruger det græske ord par·thenos, der betyder „jomfru“. I sin beskrivelse af denne profetis opfyldelse skrev Mattæus: „Alt dette skete, for at det skulle gå i opfyldelse, som Herren talte ved profeten, der siger: Se, jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en søn, og man skal give ham navnet Immanuel (det betyder: Gud med os).“ (Matt. 1:22, 23) Mattæus anvender profetien fra Esajas 7:14 på Jesu fødsel i Betlehem af en jødisk jomfru, Maria af kong Davids slægt. Både Mattæus og en anden kristen nedskriver, Lukas, beretter om de nærmere omstændigheder ved jomfrufødselen. Manden Josef, som hun senere blev gift med, stod ikke i forhold til hende, før hun havde opfyldt profetien i Esajas 7:14. Efter den tid havde de kønslig omgang med hinanden, og hun ophørte med at være jomfru. Vi ser da, at Esajas 7:14, både som skriftstedet står i den hebraiske tekst og i den græske oversættelse, blev opfyldt.

Prøv din hukommelse

Når du har læst dette nummer af „Vagttaarnet“, kan du så huske —

● Om sande kristne har grund til at frygte for fremtiden? S. 291, § 3.

● Om verdens nationer vil overleve Harmagedon? S. 291, § 6.

● Hvordan polske biskopper fornylig beviste, at de manglede tro? S. 292, § 5.

● Hvor man kan finde den tro, der ikke går på kompromis, selv under kommunistisk styre? S. 292, § 8.

● Hvilke usædvanlige kræfter Jehova har benyttet for at fuldbyrde sine hensigter? S. 293, § 1.

● Hvad det var for en hård prøve, Abraham blev stillet på? S. 293, § 5.

● Hvilken lektie vi kan lære af Moses’ betænkelighed? S. 294, § 7.

● Hvem der blev udvalgt til at introducere Messias? S. 294, § 9.

● Om Jesus var rustet til den tjeneste, han skulle udføre? S. 295, § 13.

● Hvordan apostelen Paulus vendte billedet, da han stod over for de „vise mænd“ i Aten? S. 296, § 21.

● Hvilke særlige krav der stilles de kristne nu i tiden? S. 298, § 4.

● Hvordan Jehovas vidner gennem deres virksomhed bringer et virkeligt håb til mange? S. 300, § 13.

● Hvorfor den metode at undervise i sand kristendom i hjemmene er så praktisk? S. 301, § 15.

● Hvorfor tusinder af afrikanere, der tidligere var meget krigeriske, nu kunne mødes i fred? S. 303, § 4.

● Hvordan jøderne selv bruger ordet „jomfru“ i Esajas’ forudsigelse af Messias’ fødsel? S. 303, § 7.