Vær trofast mod Gud, „som ser til i det skjulte“

„Bed . . . til din Fader som er i det skjulte; da vil din Fader, som ser til i det skjulte, betale dig.“ — Mattæus 6:6.

1, 2. Nævn eksempler på at noget der tilsyneladende er skjult, kan blive åbenbart. (1 Samuel 21:7; 22:9)

FOR nogle år siden telefonerede et af Jehovas vidner til sin broder, som boede på Long Island i New York. Han havde en anden tro end hun, og hun fortalte ham at Gud har lovet at fjerne al ondskab fra jorden og genindføre paradisiske forhold. Da samtalen var forbi og hendes broder lagde røret på, hørte hun til sin forbavselse en anden stemme sige: „Et øjeblik, jeg vil gerne spørge Dem om noget.“

² Det var telefondamen. Skønt det var forkasteligt og stred mod telefonselskabets regler, havde hun lyttet til samtalen. Forkynderen var kun glad for at hendes ord havde vakt interesse, og hun traf aftale om at følge interessen op, men det forbavsede hende alligevel at nogen havde kunnet høre hvad hun sagde. Der er altså tider hvor andre kan se eller høre noget som vi tror er skjult. — Prædikeren 10:20.

3. I hvilken forstand er de kristne til stadighed et skuespil?

³ Dette burde selvfølgelig ikke være grund til bekymring for sande kristne, der jo stræber efter at være trofaste mod Gud til hver en tid. Apostelen Paulus sagde: „Vi er blevet et skuespil for verden og for engle og for mennesker.“ (1 Korinter 4:9) Han hentydede her til en skik man havde ved gladiatorkampene i de romerske arenaer. Før den sidste turneringskamp blev de der skulle kæmpe og sandsynligvis dø, stillet nøgne frem til beskuelse. Kristne i dag er også stillet frem som „et skuespil“ for deres naboer, arbejdskammerater, skolekammerater og ikke-troende slægtninge. ’Tilskuerne’ danner sig en mening om kristendommen ud fra det de iagttager hos os. — 1 Peter 2:12.

4. Hvordan kan det påvirke os at vide at andre betragter os?

⁴ Tanken om at andre lægger mærke til os kan meget vel medvirke til at vi ’strammer os an’. Vi har jo samme ønske som Paulus: „Vi giver ikke på nogen måde anledning til snublen og fald, for at vor tjeneste ikke skal blive dadlet.“ (2 Korinter 6:3) Vor viden om at vi bliver iagttaget kan styrke os i beslutningen om at gøre det rette. Men hvordan forholder vi os når vor trofasthed mod de kristne principper bliver prøvet på et tidspunkt hvor andre ikke ser det?

Han ser ikke kun det ydre

5. Hvilken kontrast var der hos de jødiske religiøse ledere mellem det indre og det ydre?

⁵ Mange af jødernes religiøse ledere i det første århundrede var én person i det ydre og en anden i det indre. I sin bjergprædiken sagde Jesus advarende: „Pas endelig på at I ikke udøver jeres retfærdighed i menneskers påsyn for at blive bemærket af dem.“ (Mattæus 6:1, 2) De religiøse ledere var som bægre der udvendig var rene men indvendig var „fulde af rov og umådeholdenhed“, som „hvidkalkede gravsteder, der jo udvendig ser pæne ud, men indvendig er fulde af de dødes ben og enhver form for urenhed“. — Mattæus 23:25-28; Salme 26:4, NW.

6. Hvad er Jehova i stand til at se hos os?

⁶ Disse ord minder os om at Jehova ikke kun interesserer sig for det ydre, det som mennesker kan se. Jesus gav denne vejledning: „Når du beder, da gå ind i dit inderste rum, luk din dør, og bed så til din Fader som er i det skjulte; da vil din Fader, som ser til i det skjulte, betale dig.“ (Mattæus 6:6) Ja, Gud kan også høre os når vi beder til ham i enrum eller i isolation. Intet er skjult for ham. Selv et nyt menneskes dannelse som foster ser han og kan, måske ud fra arvemassen, bedømme personens karaktertræk. (Salme 139:15, 16; 1 Mosebog 25:23) Vort hjertes skjulte tilbøjeligheder kender han også. (1 Samuel 16:7; 1 Kongebog 8:39; Jeremias 17:10; Apostelgerninger 1:24) Overvej hvordan dette bør berøre os.

7. Hvor kunne en kristen have grund til at foretage en forbedring?

⁷ For at blive sande kristne har vi måttet overvinde mange alvorlige svagheder og synder, ligesom de første kristne måtte. (1 Korinter 6:9-11; Apostelgerninger 26:20; 1 Peter 4:1-4) Men hvordan ser vi på de svagheder som ingen andre mennesker kender til? Sådanne synder bliver ikke mindre af ikke at være almindeligt kendt. Det fremgår af Davids ord: „Den der hemmeligt bagtaler sin næste, vil jeg bringe til tavshed. Den overmodige og opblæste vil jeg ikke tåle.“ (Salme 101:5, Davids Salmer) Selv om kun én hørte det, var det forkert at bagtale, og David kunne ikke godkende en sådan ’skjult’ synd.

8. Hvordan kan vi vide at skjulte overtrædelser ikke undgår Jehovas opmærksomhed?

⁸ En overtræder bør heller ikke bedrage sig selv til at tro at noget kan undslippe Guds opmærksomhed. Han „ser til i det skjulte“. Og han har direkte vist at han ønsker at mennesker er trofaste også når deres handlinger ikke ses af andre. Tænk på tilfældet med Akan. Israelitterne skulle udslette Jeriko og dens indbyggere, de onde kana’anæere. Kun sølv, guld og kobber skulle skånes, da dette skulle tilfalde skatkammeret ved Guds helligdom. (Josua 6:17-19) Men Akan gav efter for fristelsen; han tog en kostbar dragt, noget sølv og noget guld. Han skjulte kosterne under sit telt og forestillede sig måske at ingen ville opdage det. Men kunne han bedrage ’den der ser til i det skjulte’? Nej. Gud sørgede for at Akans synd blev afsløret for enhver, til død for Akan og hans hus. — Josua 7:1, 16-26.

9. Hvad må vi gøre for at vinde og bevare Guds godkendelse?

⁹ Elihu udtalte disse vise ord om Jehova: „Menneskets veje er ham for øje, han skuer alle dets skridt; der er intet mørke og intet mulm, som udådsmænd kan gemme sig i.“ (Job 34:21, 22) Hvis vi ønsker at vinde Jehova Guds godkendelse, og bevare den, må vi altså søge at leve efter hans principper, både når vi ved at andre iagttager os og når vi formoder at vore handlinger er skjulte. „Menneskets veje er ham for øje“ — altid.

10. (a) Hvilket eksempel satte Paulus med hensyn til adfærd i det skjulte? (b) Hvilke skjulte synder vil vi nu behandle?

¹⁰ En kristen kan udsættes for prøver som hans trosfæller ikke har kendskab til. Dette skete for apostelen Paulus da han var i fængsel. Jøderne havde anklaget ham for at være „en oprørsstifter“ og for at ’forsøge at vanhellige templet’. (Apostelgerninger 24:1-6) Paulus aflagde vidnesbyrd om sin uskyld over for den romerske landshøvding, Feliks, der ifølge historikere var både grusom og umoralsk. Feliks beholdt Paulus i fængselet fordi han håbede at denne „ville give ham penge“. (Apostelgerninger 24:10-21, 26) Apostelen kendte Bibelens bud om at man ikke måtte bøje retten ved at give eller tage imod bestikkelse; men Paulus kunne have tænkt som så at en gave ville have tjent det gode formål at sætte ham på fri fod. Ingen andre behøvede at høre om bestikkelsen, så Paulus havde ingen grund til bekymring for at han ville vække anstød. (2 Mosebog 23:8; Salme 15:1, 5; Ordsprogene 17:23) Men Paulus ræsonnerede ikke sådan. I dag har mange af Jehovas tjenere stået over for andre prøver, for eksempel i forbindelse med blodtransfusion, selvtilfredsstillelse og alkoholmisbrug. Lad os her betragte hvordan du eller din familie kunne komme ud for sådanne prøver.

Lydighedsprøver i forbindelse med blod

11. Hvad er grundlaget for de kristnes standpunkt med hensyn til blod?

¹¹ Guds lov om blodet er ikke ny, og den er heller ikke uklar. Igennem vor fælles forfader Noa har Jehova givet hele menneskeheden dette bud: „Kød med sjælen, det er blodet, må I ikke spise!“ (1 Mosebog 9:4) I Moseloven blev det gentaget at blodet er helligt, da det repræsenterer livet, som stammer fra Gud. Blod kunne udgydes på alteret, men ellers skulle man „lade det løbe ud på jorden som vand“. (3 Mosebog 17:3, 4; 5 Mosebog 12:23-25) Gjaldt forbudet mod at tage blod til sig som næring også efter at Moseloven var ophævet? Ja. Ved et møde (som nogle ville kalde ’det første kristne koncil’) nåede apostlene og de ældste — de der udgjorde et styrende råd — til den slutning at kristne ’skal afholde sig fra afgudsdyrkelse, fra utugt, fra kvalte dyr (hvori der jo stadig er blod) og fra blod’. Misbrug af blod var en alvorlig moralsk overtrædelse på linje med et uret kønsligt forhold. — Apostelgerninger 15:20, 21, 28, 29.

12. Hvordan stillede de første kristne sig til blodet?

¹² De første kristne adlød Guds lov om blod. Nogle i datiden drak blodet af gladiatorer som ’kur’ mod epilepsi — men ikke de kristne. Heller ikke ville de spise fødevarer der indeholdt blod, selv om man truede dem og deres børn med døden hvis de ikke gjorde det. Siden da har adskillige teologer og andre erkendt at kristne er omfattet af Guds lov der forbyder at man opretholder sit liv ved at indtage blod.

13. (a) Hvorfor kan spørgsmålet om blod undertiden blive en prøvelse? (b) Hvad er den vigtigste grund til at kristne afviser blod?

¹³ Blodtransfusion har i nyere tid fået udbredt anvendelse i lægebehandling. En kristen kan komme ud for prøver i denne forbindelse. Læger, sygeplejersker og slægtninge vil måske lægge stærkt pres på den kristne for at få ham til at tage imod blod. Velinformerede mennesker ved selvfølgelig at der er stor risiko forbundet med transfusioner i sig selv. Bladet Time meddelte den 5. november 1984 at der „hvert år er omkring 100.000 amerikanere der får hepatitis af blodtransfusioner“, hovedsagelig på grund af „et gådefuldt virus som kun kan identificeres ved udelukkelsesmetoden“. Time nævnte også at der var anmeldt over 6500 tilfælde af sygdommen AIDS, og at nogle af disse kunne spores tilbage til blodtransfusioner. Det hed i artiklen: „Næsten halvdelen af de smittede er døde, men den endelige dødsprocent kan ligge helt oppe på 90 eller endnu højere.“ Nu er Jehovas vidners vægring ved blodtransfusion naturligvis ikke baseret på at det er en risikabel lægebehandling. Selv om læger kunne forsikre dem om at blodtransfusion var aldeles uskadeligt, ville dette intet ændre ved Guds bud til kristne om at ’afholde sig fra blod’. — Apostelgerninger 21:25.

14. Hvilken ’skjult’ prøve med hensyn til blod kunne vi komme ud for?

¹⁴ Forestil dig at du fik at vide at du skulle have en blodtransfusion. Du ville sikkert straks tænke på Guds lov om blodet. Og din beslutning om at adlyde Gud uden hensyn til de umiddelbare følger ville sikkert blive bestyrket hvis nogle af dine medkristne var til stede. (Se Daniel 3:13-18.) Men hvordan ville du forholde dig hvis du alene stod over for en læge eller en dommer som lagde pres på dig og måske endda erklærede at han ville påtage sig ansvaret over for Gud?

15. Hvilken forkert opfattelse har nogle læger og andre angående vor holdning til blod?

¹⁵ Indberetninger fra mange lande viser at læger, hospitalsledere og jurister undertiden har en forkert opfattelse, idet de tror at Jehovas vidners vægring ved blodtransfusion kun gælder udadtil, mens de rent privat har en anden opfattelse. I et tilfælde erklærede en dommer, helt uden grund, at „kernen i problemet ikke var [patientens] religiøse overbevisning, men kun dét at hun ikke ville underskrive en forudgående bemyndigelse til at blodtransfusion kunne anvendes. Hun havde ikke noget imod at få den omtalte behandling — kun ville hun ikke decideret anmode om at få den.“ Nej, det forholder sig helt anderledes. Jehovas vidner indtager ikke den svage holdning at de blot afslår at ’underskrive en bemyndigelse til at blodtransfusion kan anvendes’. Det er en kendt sag at de gerne affatter en erklæring om deres vægring ved blodtransfusion og skriver under på at de ikke vil holde hospitalspersonalet ansvarligt for følgerne af at de afviser blod — en erklæring der i mange lande anses for gyldig og respekteres. De fleste Jehovas vidner bærer altid et underskrevet kort hvor deres standpunkt er udtrykt.

16. Hvad må vi ikke glemme hvis nogle under fire øjne prøver at presse os til at tage imod blod?

¹⁶ Læger og domstole vil måske lægge pres på dig fordi de har kendt til andre som havde religiøse indvendinger mod en eller anden lægebehandling, men som dog ’bag lukkede døre’ bøjede sig. Nogle læger hævder endda at de kender tilfælde hvor nogle af Jehovas vidner i det skjulte er gået med til blodtransfusion. Hvis det er tilfældet, kan det have drejet sig om nogle som kun havde et løst kendskab til Jehovas vidner. Helhjertede tjenere for Gud ved at et sådant kompromis ikke vil undgå den Højestes opmærksomhed. Husk på tilfældet hvor David syndede over for Batseba og Urias. Jehova så det og lod Natan overbringe dette budskab: „Du [David] handlede i det skjulte, men jeg vil opfylde dette ord i hele Israels påsyn og ved højlys dag!“ Det gik som Gud havde sagt; David kom til at mærke de sørgelige følger af den synd han havde begået i det skjulte. — 2 Samuel 11:27 til 12:12; 16:21.

17. (a) Hvordan kan det sætte andre i vanskeligheder hvis vi hemmeligt går med til at modtage en blodtransfusion? (b) Gengiv hvordan en søster stod fast, også i det skjulte, og fortæl hvad udfaldet blev.

¹⁷ Kærlighed til vore kristne brødre bør også hjælpe os til at modstå pres når nogen søger at få os til hemmeligt at overtræde Guds lov om blodet. Hvordan det? Jo, hvis en læge eller en domstol prøver at tvinge os til at tage imod blod, om det så er i hemmelighed, bør vi tænke på de større vanskeligheder vi dermed giver den næste forkynder i samme situation. Følgende eksempel viser dette:

Søster Rodriguez fik behandling for en infektion, da hendes tilstand pludselig forværredes. Hendes læge konstaterede indre blødninger og sørgede for hurtig indlæggelse. Ved modtagelsen gjorde søster Rodriguez personalet opmærksomt på at hun ’ikke under nogen omstændigheder kunne tage imod blodtransfusion’. Dette holdt hun fast ved da sygeplejerskerne lagde pres på hende og påstod at visse Jehovas vidner havde taget imod blod. I flere dage tabte søsteren blod, og svækkedes indtil hun til sidst kom på intensivafdelingen. Da tilkaldte hospitalet en dommer fra statens højesteret.

Nogle måneder senere holdt denne dommer i hospitalets auditorium et foredrag med titlen „Hvis er livet?“ over for 150 læger. Heri erklærede han at også han havde kendt patienter som først havde afvist blodtransfusion men havde bøjet sig efter at sagen var kommet for en dommer. Men hvordan gik det med søster Rodriguez? Dommeren berettede at han under fire øjne havde prøvet at overtale hende til at lade ham ’bære ansvaret’, idet en transfusion kunne gives efter en dommerkendelse. Hvad gjorde søsteren? Over for de forsamlede læger fortalte dommeren at mrs. Rodriguez med al den styrke hun kunne opbyde havde erklæret at hun ikke skulle have blod og at han skulle lade hende være i fred og gå ud af lokalet. Efter dette udtrykkelige ønske, erklærede dommeren, havde han intet grundlag for at beordre en blodtransfusion.

18. Hvad bør være helt klart angående vor beslutning i forbindelse med blod? Hvad vil dette sikkert føre til?

¹⁸ Dette understreger betydningen af at vi gør det fuldstændig klart at vor holdning til blod er urokkelig. Et sådant fast standpunkt viste apostlene da de resolut erklærede: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ (Apostelgerninger 5:29) Tilfældet med søster Rodriguez viser også hvilke konsekvenser det kan få for andre hvis et Jehovas vidne går på kompromis. Mens hun lå syg og svag måtte hun kæmpe mod et øget pres fordi en anden muligvis tidligere havde overtrådt Guds lov i al hemmelighed. En sådan overtrædelse er naturligvis ikke skjult for ham der „dømmer hele jorden“. (1 Mosebog 18:25) Søster Rodriguez var lykkeligvis lige så principfast i det skjulte som hun var udadtil. Og senere, da hun var blevet rask, erklærede hun over for den nævnte lægeforsamling at hun fortsat var besluttet på at være tro mod Gud.

19. Hvad bør vi til enhver tid holde os for øje?

¹⁹ Også vi må forblive trofaste, uanset om vore handlinger er kendte eller ej. En sådan trofasthed er til glæde for Gud, og han vil lønne os for den. Også dem der — skjult eller åbent — er troløse mod hans normer vil han dømme med retfærdighed. (Salme 51:8; Job 34:24) I kærlighed giver han os den fuldkomne vejledning der kan hjælpe os til at overvinde skjulte svagheder og synder. Dette vil vi komme nærmere ind på i næste artikel.

Overvind skjulte svagheder med Guds hjælp

„Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ — Filipperne 4:13.

1. Hvilken bøn lød fra en bekymret fader?

DRENGEN led af epilepsi.a Han havde anfald hvor han fik krampetrækninger og fråde om munden, og undertiden faldt han i vandet eller i ilden. Hans fortvivlede fader opsøgte en mand der var kendt for at kunne kurere de syge. Da der blev rejst en vis tvivl om faderens tillid til denne mands evner, udbrød han straks: „Jeg har tro! Hjælp mig hvor jeg mangler tro!“

2. Hvordan kan vi vide at Gud gerne vil hjælpe os med at overvinde svagheder?

² Vi kan lære noget af denne fader som søgte hjælp hos Jesus. Han indrømmede at hans tro måske var utilstrækkelig; men han var også overbevist om at Jesus gerne ville hjælpe ham. Noget lignende kan være tilfældet med os når vi arbejder på at overvinde vore egne — måske skjulte — svagheder. Vi kan være overbeviste om at Jehova Gud ønsker at hjælpe os, som han har hjulpet andre. (Se Markus 1:40-42.) Han hjalp for eksempel apostelen Paulus med at overvinde de svagheder der kan blive følgen hvis man har overflod, eller hvis man lider nød. Den fattige higer måske efter rigdom; den riges svaghed er måske hans overdrevne tillid til egen succes eller hans ringeagt over for de mindre velhavende. (Job 31:24, 25, 28) Hvordan lykkedes det Paulus at overvinde eller undgå sådanne svagheder? Han svarer: „Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ — Filipperne 4:11-13.

3. Hvorfor gør vi klogt i at prøve at overvinde en svaghed?

³ Vi gør vel i at tage imod den kraft som Gud giver, arbejde på at overvinde vore svagheder, og ikke blot se stort på disse fordi de ikke i øjeblikket er almindeligt kendt. Salmisten sagde om Jehova: „Han kender . . . hjerternes løndom.“ (Salme 44:22) Hvis vi ikke overvinder vore svagheder, kan de på et tidspunkt træde tydeligt frem, til endnu større skade for os selv. Her gælder dette princip: „Nogle menneskers synder er offentligt kendt og fører direkte til dom, men for andres vedkommende bliver de først kendt senere.“ (1 Timoteus 5:24) Lad os her beskæftige os med to udbredte svagheder som kristne der ønsker at behage Jehova, må være på vagt over for.

En skjult seksuel svaghed

4, 5. (a) Hvilken ligevægtig holdning til kønsdriften finder vi i Bibelen? (b) Hvilke advarsler finder vi i Bibelen angående kønsdriften?

⁴ En af Guds skønneste gaver er ægteskabet, sammen med forplantningsevnen og trangen til at benytte denne. (1 Mosebog 1:28) Kønsdriftens udfoldelse inden for det ægteskabelige samliv er noget naturligt og slet ikke urent. Bibelen taler billigende om det at nyde det seksuelle samvær med sin egen ægtefælle. (Ordsprogene 5:15-19) Kønsdriften bør imidlertid holdes inden for visse rammer. Tænk, til sammenligning, på trangen til at spise. Vi har alle en naturligt tilbagevendende appetit; men det betyder ikke at det vil være rigtigt af os at tillægge os en ganske uhæmmet appetit. Ej heller er det ligegyldigt hvor, hvornår og hvordan vi spiser. — Ordsprogene 25:16, 27.

⁵ Paulus havde måske selv været gift; han vidste at det var helt på sin plads at tilfredsstille sine normale seksuelle ønsker inden for ægteskabet. (1 Korinter 7:1-5) Han må altså have haft noget andet i tanke da han skrev følgende: „I skal derfor gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen.“ (Kolossenserne 3:5) Han må have tænkt på seksuelle handlinger der ikke fandt sted som de bør i ægteskabet og som adskilte sig fra disse ægteskabelige handlinger. Apostelen sagde desuden: „Enhver af jer [bør vide] hvordan han får herredømme over sit eget kar i hellighed og ære, ikke i begærlig seksuel lidenskab.“ (1 Tessaloniker 4:4, 5) Denne ligefremme, inspirerede vejledning er gavnlig for såvel ugifte som gifte kristne.

6. Hvorfor er det rigtigt af kristne at afholde sig fra masturbation?

⁶ Den ’begærlige seksuelle lidenskab’ ytrer sig hos mange ved at de pirrer deres egne kønsorganer for at opnå den lystfølelse dette kan give. Dette kaldes masturbation eller selvtilfredsstillelse. Det er meget udbredt blandt ugifte, både mænd og kvinder, men praktiseres også af en hel del gifte. Det er så udbredt at mange læger hævder at det er helt normalt, ja endda gavnligt. Imidlertid strider det imod den vejledning Gud har givet os om at aflægge „begærlig seksuel lidenskab“. Grunden til dette, og til at kristne bør overvinde en sådan vane, forstår vi bedre hvis vi ser på en vejledning som Jesus gav.

7. Hvilken yderligere grund til at afholde sig fra masturbation finder vi i Mattæus 5:28?

⁷ Jesus sagde: „Enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.“ (Mattæus 5:28) Han vidste at lidenskabelige tanker om utugt ofte fører frem til at de umoralske handlinger begås. Og masturbation ledsages så godt som altid af erotiske fantasier — hvad selv de der undskylder denne vane indrømmer. I en bog med titlen Talking With Your Teenager (Hvordan man taler med sin teenager) nævnes de unges „bevidste kredsen om den lystfølelse de opnår ved selvtilfredsstillelse“, og der tilføjes: „De ser måske sig selv i vildt erotiske situationer, eller sammen med partnere af deres eget køn, eller sammen med voksne såsom lærere, slægtninge, måske endda [deres forældre]. Måske fantaserer de om erotisk vold. Alt dette er ganske normalt.“ Eller er det? Hvordan kan kristne betragte masturbation og fantasier af den nævnte type som noget „normalt“ når Jesus advarer os mod at ’begå utugt i hjertet’, og Paulus formaner os til at aflægge „begærlig seksuel lidenskab“? Nej, masturbation og sådanne fantasier må bringes til ophør — hvad enten det drejer sig om unge eller voksne, gifte eller ugifte.

Hvordan denne skjulte svaghed overvindes

8, 9. Hvad kan den der gerne vil bryde denne dårlige vane, finde hjælp ved at tænke på?

⁸ Hvis en kristen ligger under for denne skjulte svaghed, hvordan kan han da overvinde den og ’få herredømme over sit eget kar i hellighed og ære’? (1 Tessaloniker 4:4) Gud giver os en værdifuld hjælp igennem sit ord.

⁹ Allerførst er det vigtigt at erkende at Jehova har visse normer. Han gør det klart at seksuelle forhold uden for ægteskabet — både utugt og ægteskabsbrud — er forkerte. (Hebræerne 13:4) Hvis vi forstår at hans vej altid er den bedste, vil vi kun søge seksuel nydelse inden for ægteskabet. (Salme 25:4, 5) I bogen Adolescence (Puberteten) af E. Atwater nævnes det at unges holdning til masturbation som regel er præget af ’tavshed, forlegenhed og usikkerhed’. Som grund nævnes der blandt andet at ’der ved masturbation savnes den nære og kærlige kontakt som ledsager kønsakten’. Ja, det er gavnligt at beherske kønsdriften indtil den kan finde udtryk i det normale ægteskabelige samliv.

10. Hvilke skridt kan man tage for at hjælpe sig selv til at aflægge denne vane?

¹⁰ Guds ord giver yderligere hjælp i form af denne vejledning: „Alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, . . . alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt . . . dette skal I fortsat have i tanke.“ (Filipperne 4:8) Erotiske billeder og umoralske bøger kan ikke høre til det der er rent og dydigt og som der tales godt om. Den slags materiale spiller imidlertid ofte en rolle ved masturbation. Enhver der er besluttet på at overvinde denne svaghed, må selvfølgelig holde sig helt fra den slags. Hvis en mand eller kvinde føler begæret vokse på en måde der tidligere har ført til masturbation, har erfaringen vist at lidenskaberne kan kølnes ved beslutsom koncentration om det der er rent og retfærdigt. Det er særlig vigtigt at gøre dette når man er alene og når det er mørkt, da denne skjulte synd oftest forekommer under sådanne omstændigheder.b — Romerne 13:12-14.

11. Nævn noget som yderligere har vist sig gavnligt.

¹¹ En beslægtet hjælp består i at holde sig aktiv i harmoni med denne vejledning: „Se derfor nøje til hvordan I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise, idet I køber jer den belejlige tid, fordi dagene er onde.“ (Efeserne 5:15) Henvend dig til en moden kristen som du har tillid til, og bed vedkommende om at være dig behjælpelig med forslag til hvad du aktivt kan gøre. (Esajas 32:2) Mange som har overvundet denne svaghed fortæller at det har hjulpet dem at vide at en omsorgsfuld kristen regelmæssigt ville spørge dem hvordan det gik med deres selvbeherskelse. I øvrigt bør Jehova naturligvis være vor nærmeste fortrolige. Det er derfor vigtigt at vi henvender os til ham i bøn og søger hans hjælp. (Filipperne 4:6, 7) Hvis en har kæmpet med denne svaghed i et stykke tid, men alligevel ’falder i’, må han bede Gud om styrke; ved en fornyet indsats vil han sikkert kunne beherske sig i en endnu længere periode. — Hebræerne 12:12, 13; Salme 103:13, 14.

Hvordan man bekæmper et alkoholmisbrug

12. Hvordan er den kristnes holdning til alkoholiske drikke?

¹² ’Vin fryder Gud og mennesker,’ hedder det et sted i Bibelen. (Dommerne 9:13, NW) Ja, vin kan være en kilde til glæde og en hjælp til at slappe af. (Salme 104:15) De færreste vil dog benægte at alkohol også rummer nogle farer, både fysiske og moralske. Drukkenskab er så alvorlig en synd at Gud advarer os om at drankere kan udstødes af menigheden og gå glip af at få del i Riget. (1 Korinter 5:11-13; Galaterne 5:19-21) Kristne er klar over dette, og de forstår at de ikke må drikke sig berusede. Men bortset fra beruselse — kan et alkoholforbrug da udvikle sig til en ’skjult synd’?

13. Nævn et eksempel på hvordan man kan blive afhængig af alkohol.

¹³ Ja, selv om en kristen kun har et moderat alkoholforbrug, kan dette alligevel være en alvorlig svaghed hos ham. Bemærk hvordan dette var tilfældet hos en mand som vi her vil kalde Heinz.

Heinz, hans hustru og hans børn blev sande kristne og var meget aktive i den lokale menighed. Han blev udnævnt til ældste og blev i byens menigheder betragtet som ’en søjle’. (Galaterne 2:9) Forståeligt nok var der et vist pres forbundet med at opdrage børnene og tage sig af menigheden. (2 Korinter 11:28) Dog kunne især hans arbejde give ham stress, for det firma han arbejdede for udvidede, og hans chef overlod mange problemer og afgørelser til ham.

Om aftenen var Heinz ofte ret anspændt, og han opdagede at et glas eller to hjalp ham til at slappe af. Som en moden kristen passede han omhyggeligt på ikke at drikke for meget eller blive beruset. Han tog sig nogle drinks om aftenen; om dagen følte han ikke noget behov for alkohol, og ved måltiderne drak han som regel heller ikke alkohol. Han var ikke kendt for at være ’forfalden til megen vin’. — 1 Timoteus 3:8.

Ret uventet blev Heinz indlagt på hospitalet for at blive opereret. Da viste der sig nogle uventede symptomer. Hvoraf kom de? Lægerne var ikke længe om at genkende det som abstinenssymptomer. Ja, hans legeme var blevet afhængigt af alkohol. Hans familie var forbavset over dette, men gav ham al mulig støtte da han besluttede at holde sig helt fra alkohol.

14. På hvilken måde gør drankeren sig latterlig?

¹⁴ Nogle fornemmer selv at alkohol har fået en ret fremtrædende plads i deres tilværelse og prøver derfor at skjule dette; de ønsker ikke at deres familie og venner skal vide hvor meget og hvor ofte de drikker. Andre føler ikke selv at de er afhængige af alkohol, men dét at drikke er alligevel blevet den dominerende faktor i deres dagligdag. For begge kategorier er der stor fare for at de en dag vil drikke for meget, eller blive skjulte alkoholikere. Tænk på dette ordsprog: „En spotter er vinen, stærk drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.“ (Ordsprogene 20:1) Dette fortæller os at den der drikker for meget kan komme til at opføre sig hæmningsløst og latterligt, så han fortjener ’spot’. Men vinen kan også gøre drankeren latterlig på en anden måde. Han er latterlig hvis han tror at Gud ikke ser hans drikkeri.

15. Hvorfor gælder Paulus’ ord i Første Korinterbrev 9:24-27 den kristnes brug af alkohol?

¹⁵ En af Guds ånds frugter er selvbeherskelse — noget vi har brug for på alle livets områder. (Galaterne 5:22, 23) Paulus sammenlignede den kristne med en løber. Deltagerne i et løb „viser selvbeherskelse i alt“ — blot for at få „en forgængelig krone“. Den kristne må også ’vise selvbeherskelse i alt’. Han gør det for at vinde en langt større belønning — LIVET. Paulus understregede at vi må ’behandle vort legeme som en træl’ for at vi, ’efter at have forkyndt for andre, ikke selv skal blive forkastet’, for eksempel på grund af skjulte synder i forbindelse med alkohol. — 1 Korinter 9:24-27.

16. Hvordan kan man afgøre om man har fået en svaghed i forbindelse med alkohol?

¹⁶ Er der noget der kan hjælpe en kristen til at overvinde en sådan svaghed? Det hjælper at minde sig selv om at man ikke kan skjule noget for Gud, selv om man kan skjule det for mennesker. (1 Korinter 4:5) Den enkelte må derfor ærligt bedømme sine drikkevaner — sådan som Gud ser dem. Vi taler her om dét at drikke for virkningens skyld, ikke blot om dét at nyde en lille mængde af en almindelig drik ved et måltid. Nogle siger imidlertid: ’Jeg er ikke afhængig af at drikke. Jeg kan bare godt lide det. Jeg slapper af ved det. Jeg kunne sagtens lade være hvis jeg ville.’ Hvorfor da ikke prøve det — lade helt være med at drikke i en måned eller to, i betragtning af de farer der er for at drikke for meget eller blive afhængig? Eller man kunne, eftersom tendensen til at benægte problemet er så stærk, beslutte at afholde sig fra at drikke på tidspunkter hvor man ellers ville gøre det. Den der plejer at tage et glas efter arbejdstid, før sengetid eller ved private sammenkomster, kunne lade være med at gøre det. På den måde kan han bevise sin indstilling. Hvis det falder ham svært, eller hvis han da ’ikke kan slappe af’, lider han af en alvorlig svaghed.

17. Hvorfor må en kristen som har en skjult alkoholsvaghed arbejde på at overvinde den?

¹⁷ Så snart en oprigtig kristen har indset og indrømmet over for Gud at han har en svaghed i forbindelse med alkohol, vil det være lettere for ham at overvinde denne. Han ved måske allerede fra Bibelen at det kun er ’den tankeløse’ der siger: „Stjålen drik er sød, lønligt brød er lækkert!“ Ordsproget tilføjer at de tankeløses vej ender i døden. Anderledes er det med de vise der lader sig retlede: „Lad tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad forstandens vej!“ (Ordsprogene 9:1, 6, 8, 13-18) Ja, Gud giver os yderligere hjælp til overvindelse af skjulte svagheder ved at fortælle hvad der venter os, hvad det endelige resultat vil blive.

Jehova lønner os for det vi gør i det skjulte

18. Hvad kan vi være sikre på når vi søger at overvinde skjulte svagheder? (Ordsprogene 24:12; 2 Samuel 22:25-27)

¹⁸ Nogle lever i stadig frygt for at deres slethed vil blive afsløret, af Gud eller mennesker. Lad det ikke være sådan med os. Lad os leve i erkendelsen af at vi ikke kan skjule noget for Gud, „thi hver en gerning bringer [han] for retten, når han dømmer alt, hvad der er skjult, være sig godt eller ondt“. (Prædikeren 12:14) Lad os tage imod Jehovas hjælp til at overvinde vore svagheder, også skjulte svagheder. Hvis vi gør det, kan vi se hen til den tid hvor „mørkets hemmeligheder“ vil blive bragt for lyset og „hjerternes råd“ gjort kendt. Da vil „enhver få sin ros af Gud“. — 1 Korinter 4:5; Romerne 2:6, 7, 16.