Er rosenkransen kristen?

Det hævdes at man ved at bede rosenkransen har vundet kampe mod kættere og vantro. Og en af paverne, Leo XIII, skrev tolv encyklikaer hvori han formanede katolikker til at bede rosenkransen. Men —

„STØRSTE rosenkrans i Japan.“ Således beskrev Nippon Times for den 10. marts 1953 ovenfor illustrerede rosenkrans. Man opgav ikke dens nøjagtige størrelse, men billedet giver i al fald en idé om hvor lang denne rosenkrans er. Der siges at „landsbyens fromme beboere tror at de kan holde ulykker borte fra byen ved at fremsige korte bønner en million gange med denne rosenkrans“.

Dette vil måske få en og anden af vore katolske læsere til at udbryde: „Jeg har aldrig set en rosenkrans der så sådan ud!“ Det er nok muligt, men De tager sørgeligt fejl hvis De tror der kun findes katolske rosenkranse. The Catholic Encyclopedia siger: „I næsten alle lande finder vi dog et eller andet i lighed med bønne-tællere eller rosenkranse.“ Rosenkranse blev anvendt i det gamle Nineve og bruges i dag af muhamedanere og buddhister. Ja, katolske missionærer er ofte under deres første besøg i Indien, Japan og Mexico blevet overrasket over at finde at folk i disse lande bruger rosenkranse.

I dag tilskynder den katolske kirke folk til at gøre mere brug af rosenkransen. I spidsen for kampagnen går „Familiebønskorstoget“, der ledes af præsten Patrick Peyton. I større byer står dette korstog blandt andet bag de mægtige rosenkransfester der trækker op til halvtreds og halvfjerds tusind katolikker til. Brugen af rosenkransen anbefales også i pressen og på opslagstavler.

Det er ikke alene „anglo-katolikker“ der tilskynder til brugen af rosenkransen, men også protestantiske gejstlige. For eksempel siger Rudolph Wissler i Rockland, New York, Independent, den 7. februar 1957: „En slags protestantisk rosenkrans ville være en drivkraft til at gøre troen fastere.“ Som grund for at protestanter burde bruge rosenkransen henviser han til at muhamedanere og buddhister også bruger rosenkransen.

Som en opmuntring til at bede rosenkransen tilbydes rundhåndet aflad. Fuldstændig aflad fås ved at man beder rosenkransen en gang om dagen i ni dage, hvilket udgør en „Rosenkrans Novena“. Man kan opnå indtil 27.000 dages delvis aflad hver gang man beder en rosenkrans, afhængigt af hvilken slags rosenkrans man bruger.

Uden tvivl fremkalder det foregående en hel del spørgsmål. Hvad består en rosenkrans af? Hvilke bønner omfatter den? Hvordan forholder det sig med de goder der hævdes at knytte sig til den? Finder man i Bibelen støtte for at bede rosenkransen? Er rosenkransen kristen?

Rosenkransen og dens bønner

Det hævdes at rosenkransens nuværende form og anvendelse er resultatet af en udvikling begyndende med en gentagelse af Herrens bøn. „Det var først i midten af det tolvte århundrede at ’Hil dig, Maria’ i almindelighed blev taget i brug som en andagtsformel,“ siger The Catholic Encyclopedia. Den der på den mest iøjnefaldende måde er knyttet til rosenkransens historie er grundlæggeren af den dominikanske munkeorden. Ifølge nævnte autoritet var han imidlertid hverken den der indførte brugen af rosenkransen eller den der bragte den frem til dens nuværende form.

Egentlig er rosenkransen en kæde bestående af femten „dekader“ eller grupper på ti små perler, og hver gruppe er afmærket med én større perle; almindeligvis er der også et krucifiks og en medaljon. Den almindelige rosenkrans har kun en tredjedel af den egentlige rosenkrans’ længde. Det er en kæde bestående af fem dekader eller grupper på ti små perler, afmærkede med fem større perler. Kædens ender samles i en medaljon hvori Marias billede er præget. I denne medaljon hænger der er kort kæde med tre små perler, derefter en større perle og et krucifiks. (Se illustrationen.)

Brugen af rosenkransen omfatter følgende fremsigelser: „Den apostolske trosbekendelse“, fadervor, Hil dig, Maria, Ære være Faderen, og fem „hemmeligheder“. Det står én frit for om man vil tilføje bønnen „Vor Frue af Fàtima“, og afslutningsbønnerne. Den såkaldt apostolske trosbekendelse som indleder fremsigelsen af rosenkransen, er sikkert de fleste af vore læsere bekendt,a ligesom også fadervor. (Matt. 6:9-13) „Hil dig, Maria“ bygger på de ord som engelen Gabriel og Elisabet talte til Maria, og hertil har man føjet en bøn til Maria; denne bøn er forfattet af katolske teologer: „Hil dig, Maria, fuld af nåde, Herren er med dig, velsignet er du iblandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds moder, bed for os syndere nu og i vor dødstime. Amen.“ „Ære være Faderen“ indeholder følgende ord: „Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.“ Hemmelighederne, af hvilke der er tre sæt på fem — „de glædefulde“, „de smertefulde“ og „de herlighedsfulde“ — hentyder til begivenheder eller påståede begivenheder i Jesu og hans moder Marias liv, og disse fremsiges på bestemte dage. For eksempel: „Den første glædefulde hemmelighed — Maria indvilliger i at blive moder til Guds søn.“b

Fremsigelse af rosenkransbønnen begynder med at man læser „Den apostolske trosbekendelse“ samtidig med at man holder krucifikset mellem fingrene. Derefter fremsiger man for hver større perle fadervor, der også kaldes paternoster, det latinske ord for „vor Fader“. For hver af de små perler fremsiges et „Hil dig, Maria“. Omgangen begynder med at man nævner en af hemmelighederne og den slutter med et „Ære være Faderen“. Efter afslutningen af hver omgang mediterer man over den hemmelighed der blev nævnt i begyndelsen. Rosenkransbønnen omfatter i alt treoghalvtreds „Hil dig, Maria“, seks fadervor, fem hemmeligheder, fem meditationer over hemmelighederne, fem „Ære være Faderen“ og en gentagelse af „Den apostolske trosbekendelse“. Almindeligvis varer det mindst femten minutter at bede rosenkransen.

Men er den kristen?

Påbyder Guds ord en sådan gentagelse af bønner? Nej. Jesus sagde: „Når I beder så sig ikke det samme om og om igen, sådan som nationernes folk gør, for de tror de vil blive hørt på grund af deres mange ord. Lign derfor ikke dem, for Gud jeres Fader ved hvad I trænger til, endog før I beder ham.“ Så godt kendte Jesus den menneskelige tilbøjelighed til at ville gentage bønner! Og i betragtning af hans advarsel har den udbredte anvendelse af rosenkransen blandt nationernes folk overhovedet ingen værdi. — Matt. 6:7, 8, NW.

Talsmænd for rosenkransen prøver at berøve Jesu ord deres virkning ved at påpege at Åbenbaringen 4:8 nævner ordet „hellig“ tre gange: „Hellig, hellig, hellig.“ Men der er stor forskel mellem at gentage et ord to eller tre gange i en bøn og at gentage de fyrretyve ord i „Hil dig, Maria“ tooghalvtreds gange, hvilket bliver 2120 ord, for ikke at tale om de andre gentagelser der hører med. Bibelen bruger ofte at sige en ting to gange for at give den eftertryk og for at lette forståelsen. Da Jesus for eksempel stod over for sin største fristelse bad han tre gange til sin Fader Jehova. Ligeledes bad Paulus tre gange Gud om at fjerne en vis „torn i kødet“. Der er imidlertid intet i Skrifterne der tyder på at Jesus og Paulus havde lært disse bønner udenad eller at de brugte dem ved andre lejligheder. Det var de alvorlige prøvelser de var udsat for, der tilskyndede dem til at bede disse bønner. — Matt. 26:39-44; 2 Kor. 12:7.

Men at huske alle de forskellige fremsigelser der kræves for at læse rosenkransen og at gentage dem i den rigtige rækkefølge gør snarere rosenkransen til en prøve på ens hukommelse end et umiddelbart udtryk for en inderlig bøn. Desuden kan ens tanker ikke undgå at blive ledet bort til andre ting når man skal sige de samme fyrretyve ord treoghalvtreds gange i én bøn. En sådan gentagelse er blot en variation af visse orientalske religioners bønnehjul, cylindre hvori der er lagt skrevne bønner. Når hjulet drejes formodes det at bønnerne deri bliver fremsagt.

Og ikke nok med det. „Hil dig, Maria“ fremsiges ni gange så ofte som paternoster eller fadervor, nemlig henholdsvis treoghalvtreds og seks gange. Er en bøn der er forfattet af mennesker og som rettes til Maria, ni gange så vigtig eller virkningsfuld som den bøn Jesus lærte og rettede direkte til Gud? Ligegyldigt hvor vi slår op i Skrifterne vil vi ikke kunne finde at de omtaler nogen der søgte adgang til Gud eller Jesus gennem Maria.

Medfører ingen syndsforladelse

Med hensyn til den aflad der loves dem der beder deres rosenkrans kunne man spørge: Hvordan kan nogen opnå sådanne goder når man intetsteds i Bibelen finder en skærsild omtalt? Tværtimod siges der tydeligt: „Syndens løn er døden.“ Vi læser at mennesket „vender tilbage til jorden, på den selv samme dag forgår hans tanker“. (NW) „De døde ved ingenting.“ Det håb der er for mennesket ligger i en opstandelse fra de døde, „både af retfærdige og uretfærdige“. — Rom. 6:23; Sl. 146:4; Præd. 9:5; Ap. G. 24:15.

Og med hensyn til tilgivelse af vore synder forsikres vi om at det er „Jesu, hans Søns, blod [der] renser os fra al synd“. Og „hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed“. — 1 Joh. 1:7, 9.

Fremsigelsen af treoghalvtreds „Hil dig, Maria“ hver gang rosenkransen bedes, går lige stik imod Jesu udtrykkelige fordømmelse af at sige „det samme om og om igen“. At rosenkransen har så stor udbredelse uden for de såkaldt kristne lande tyder på at dens oprindelse er hedensk. Det samme gælder de øvrige momenter der er knyttet til rosenkransen, Mariatilbedelsen, afladen der skænkes dem der beder rosenkransen, dens formodede evne til at give sejr og mildne lidelser i skærsilden. Ingen af disse ting finder nogen støtte i Bibelen, men deres paralleller findes inden for de hedenske religioner.

Kan man i betragtning af alle disse kendsgerninger sige at rosenkransen er kristen? Det kan man ikke!

[Fodnoter]