menneskelige skabninger. Snarere betragter de ophøjelsen og frelsen i det rette perspektiv; de giver begge dele deres retmæssige plads, idet de sætter Jehovas ophøjelse først og derefter menneskets frelse. Ofte sætter selv mennesker deres gode navn højere end livet når de foretrækker at dø fremfor at bringe skændsel over deres navn. Hvis et menneskes navn er af større betydning end dets liv, er Guds navn sandelig endnu vigtigere end menneskers liv! Som det første store bud nævner Jesus kærligheden til Gud, og i anden række sætter han kærlighed til næsten. Ligeledes satte han Jehovas navns hellighed først i den mønsterbøn han lærte sine efterfølgere: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn.“ Når du beder denne bøn sætter du også Jehovas navn og dets helliggørelse og ophøjelse først. Ved at bede denne bøn sætter du også de menneskelige interesser næst efter ophøjelsen af Jehova. — Matt. 6:9; 22:37-39.

Falsk religion avler fanatisme

BIBELEN viser tydeligt at falsk religion avler fanatisme. I Panama oplevede en af Jehovas heltidstjenere ved navn José et eksempel herpå.

● Den 5. november sidste år drog en gruppe på fire Jehovas vidner, indbefattende José, til fods til en lille landsby for at forkynde. På vejen standsede de ved et hus for at aflægge vidnesbyrd for en bekendt. Denne, en fru Gonzalez, tilhørte den evangeliske sekt, og da hun troede fuldt og fast på helbredelse ved bøn drejede samtalen sig om dette lærepunkt. Imidlertid kom hendes mand, hr. Gonzalez, ind fra marken med sin machete, en meget lang og bredbladet kniv som er almindeligt brugt i Sydamerika. Han gav de fire besøgende hånden og satte sig ned for at lytte. I samtalens løb nævnede hans kone at præsten havde sagt at Jehovas vidners religion var falsk lære. Øjeblikkelig for hendes mand op og begyndte at råbe fornærmelser til vidnerne. De var drukkenbolte og deres film om den nye verdens samfund viste at de var en samling verdslige mennesker.

● Gonzalez bad vidnerne gå med det samme, og da de rejste sig prøvede det ene af dem, José, at tale manden til fornuft. Gonzalez bemærkede et eller andet som vidnet ikke fik helt fat i, og han spurgte derfor hvad Gonzalez havde sagt. Det gjorde manden fuldstændig rasende. Han hævede sin machete og sagde flere gange efter hinanden: „Ja, du eller jeg, du eller jeg,“ mens han trængte vidnet baglæns. Da José prøvede at samle en stok op til at forsvare sig med, svang Gonzalez sin machete og skar en dyb flænge i Joses ansigt, på den venstre side af hovedet.

● José løb nu ud af huset med Gonzalez lige i hælene, og de andre tre vidner løb i hver sin retning. José løb ned ad vejen indtil han ganske udmattet råbte om hjælp, og en kone fra et nærliggende hus kom og tog ham med ind og gav ham et tørklæde at dække såret med. Hendes mand hjalp José ud til landevejen, hvor en lille omnibus, kørt af en mand der var sandheden venligt stemt, til alt held kom forbi. Han kørte den sårede José til den lokale førstehjælpsstation men kun for at finde den lukket da det var helligdag. Der syntes ikke at være andet at gøre end at vente på bussen der kørte til byen Colon.

● Mens de ventede lå José på jorden med hovedet i en vens skød; blodet løb fra hans næse og mund. Naboer kom med is og håndklæder for at standse blodet. Efter næsten en times forløb kom en politibil forbi og tog José og hans velvillige ledsager med til Amador Guerrera hospitalet i Colon. I mellemtiden arresterede politiet Gonzalez.

● Den øvrige del af Gonzalez’ familie misbilligede stærkt den fanatiske handling og udtrykte virkelig sorg over det der var sket. Da hans hustru aflagde besøg hos ham i fængselet fandt hun ham ikke det mindste angerfuld. Fanatisk prøvede han at retfærdiggøre sig med at Peter havde grebet til sværd for at forsvare Jesus. Han overså fuldstændig at den Peter havde ramt, var med i en bevæbnet pøbelhob der var kommet for at pågribe den uskyldige Jesus, Guds søn. Endvidere at Jesus endog under disse provokerende omstændigheder havde irettesat Peter meget kraftigt for at gribe til et bogstaveligt sværd. Hvor kan fanatisme dog gøre mennesker blinde!

● Heltidstjeneren José kom sig fuldstændig efter sit sår og glæder sig nu atter over at være ude i tjenesten. Som følge af denne hændelse har han mange lejligheder til at aflægge vidnesbyrd i nabolaget om Jehovas navn og rige, idet han også fremhæver at Jesus sagde at hans efterfølgere kunne forvente at komme ud for forfølgelse. På den anden side fortæller fru Gonzalez at andre kommer til hende og siger at de aldrig kunne tænke sig at gå over til den evangeliske sekt siden man lærer at slå ihjel dér. Falsk religion gør sandelig folk til fanatikere, og fanatikere skader ikke alene andre men også sig selv.