„fra hav til hav skal han herske, fra floden [Eufrat, Babylons gamle hovedsæde] til jordens ender“. Stenen, der symboliserer Guds rige, knuser Satans politiske billedstøtte og bliver til et bjerg, der fylder hele jorden. Vi læser videre: „Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundes og fæstnes ved ret og retfærd fra nu og til evig tid. Hærskarers Jehovas nidkærhed gør det.“ — Sl. 72:8; Dan. 2:35; Es. 9:6, 7; 1 Mos. 15:18-20.

Hans vilje

 9. Hvorledes vil Guds vilje komme til at ske her som i himmelen?

⁹ Fra denne synsvinkel kan vi bedre forstå den anmodning, der følger lige efter bønnen om Guds riges komme: „Lad også din vilje ske på jorden som i himmelen.“ (Matt. 6:10, NW) Dette opfattes som regel således, at Guds vilje skal gøres af mennesker på jorden som den bliver gjort af engle i himmelen. Men er det alt, hvad det betyder? Eller betyder det snarere, at Gud vil udføre, hvad han vil her på jorden, ved hjælp af sit rige, ligesom han gør det i himmelen? Ja, det gør det, selv om det også indbefatter den første tanke. Som der er skrevet: „Vor Gud, han er i himmelen; alt, hvad han vil, det gør han!“ „Jehova gør alt, hvad han vil i himlene og på jorden, i have og alle verdensdyb.“ Han siger: „Thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg, der forud forkyndte enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: Mit råd står fast, jeg fuldbyrder al min vilje, . . . Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det.“ (Sl. 115:3; 135:6; Es. 46:9-11; Præd. 3:14; 8:4) Til sit fastsatte år, 1914, bragte han sit rige til verden ved at indsætte Kristus Jesus på tronen som konge midt iblandt sine fjender. Jesus, som lærte os at bede om, at Guds vilje må ske her, udfører trofast Guds vilje i forbindelse med denne jord, ligesom han gjorde det i himmelen, da han kæmpede imod Satan og hans dæmoner og kastede dem ned derfra. Jesus kom til jorden som et menneske for at gøre sin Faders vilje her. Fordi han lydigt gjorde dette, blev han oprejst fra de døde og for atter til himmelen for der at fortsætte med at gøre sin Faders vilje til evig tid.

10. Hvem gør nu Guds vilje på jorden? Hvorledes forholder det sig med kristenheden i denne forbindelse?

¹⁰ Satans tid til i vrede at gøre sin egen vilje og bringe ulykke over jorden og havet og at forfølge Jehovas folk på jorden, er meget kort. Det er derfor, han er så rasende og gør al den skade, han kan, i et forsøg på at udrydde hele menneskeslægten og i særdeleshed resten af Guds riges arvinger og den store skare af velvillige medarbejdere og medvidner. Men resten lader sig ikke skræmme af Satans vrede og hans krigsførelse, thi „de holder Guds befalinger og har det arbejde at bære vidnesbyrd om Jesus“. De og deres retsindige medarbejdere har helt overgivet sig til at gøre Guds vilje. Derfor opfylder de i lydighed en del af Jesu profeti vedrørende denne verdens ende: „Og dette gode budskab om Riget skal prædikes over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne, og da skal den absolutte ende komme.“ (Åb. 12:12, 13, 17; Matt. 24:14, NW) Men kristenheden gør det ikke! Den beder regelmæssigt sit „Pater Noster“ (Fadervor), men den gør ikke Guds vilje. Den bekæmper Guds riges sande interesser og fører krig imod Jehovas vidner, som forkynder, at dette rige er blevet oprettet. Den splittes nu selv af krige, virkelige og kolde krige, over spørgsmålet om international kommunisme, hvor den meget inkonsekvent støtter begge sider i konflikten.

11. Hvordan vil den tilintetgørelse, som Gud hidfører, bevirke, at hans vilje vil ske på vor jord såvel som i himmelen?

Dagligt brød, tilgivelse og udfrielse

 1. Med hvem har de første tre anmodninger og de fire sidste i Fadervor at gøre?

DE første tre anmodninger i Fadervor eller Herrens bøn har direkte at gøre med Guds interesser, der kommer i første række i hele universet. De øvrige fire anmodninger har med os selv at gøre som individuelle skabninger. Da Gud er vor himmelske Fader, har han i sin kærlighed interesse for disse ting, der er livsvigtige for hans børn på jorden, og Jesus, vor lærer, forsikrer os om, at vi kan komme til Jehova Gud i bøn om disse ting.

 2. Hvilken indstilling over for morgendagen viser bønnen om føde for dagen i dag og ikke mere?

² „Giv os i dag vort brød for denne dag.“ Ved ikke at bede om brød eller mad og drikke for mere end dagen anviser denne bøn en rigtig indstilling. Den tager det ikke som givet, at vi også lever i morgen, men har Ordsprogene 27:1 i tanke: „Ros dig ikke af dagen i morgen, du ved jo ikke, hvad dag kan bringe.“ Disciplen Jakob indprenter os den samme tanke og siger, at vi bør sige: „Hvis Jehova vil, så skal vi leve og også gøre det eller det.“ (Jakob 4:13-15, NW) I overensstemmelse med denne bøn om dagens føde og ikke mere fortæller Jesus lidt senere i bjergprædikenen, hvordan Gud giver fuglene føde og klæder markens blomster, og siger: „Vær derfor