Jesu bjergprædiken — ’Saml jer værdier i himmelen’
EFTER sin vejledning om at man ikke skal være hyklerisk i sin gudsdyrkelse, gik Jesus over til at tale om materialismens snare. Han indledte med at sige: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler.“ — Matt. 6:19.
Jesus kendte udmærket den menneskelige tilbøjelighed til at sætte sin lid til ophobede materielle værdier. Han formanede sine tilhørere til at ’holde op’ med at gøre dette, eftersom jordiske værdier ikke har varig værdi. Hvad enten det er kostbare klæder, penge eller andre materielle ting man samler sig, kan sådanne værdier gå til grunde. Møl kan ødelægge værdifulde klæder. Kostbare metaller kan anløbe eller ruste. (Jævnfør Jakob 5:1-3.) Og før dette sker, er der fare for tyveri. I det gamle Palæstina kunne tyve ’bryde ind og stjæle’ ved at hugge hul i husenes lerklinede mure.
Derfor sagde Jesus: „I skal hellere samle jer værdier i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler.“ (Matt. 6:20) Man kan samle sig uforgængelige værdier ved at gøre gode gerninger og derved skabe sig et godt omdømme „i himmelen“ (det vil sige hos Gud). Hvad dette angår, formanede apostelen Paulus de velhavende til at „øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre, og derved samle sig værdier som en god grundvold for den kommende tid, for at de kan få et fast greb om det virkelige liv“. — 1 Tim. 6:17-19; Tit. 3:8.
Som begrundelse for at man skulle afholde sig fra materialisme sagde Jesus: „For dér hvor dine værdier er, dér vil dit hjerte også være.“ (Matt. 6:21) Ens „værdier“ er det man anser for værdifuldt. Det er det man knytter sit „hjerte“ til, opfattet som sædet for hengivenhed, ønsker og motiver. Hvis de værdier der stjæler et menneskes hjerte er de ting denne verden har at tilbyde, vil det skade vedkommendes forhold til Gud, for Jehova kræver tjeneste „med et helt hjerte“. — 1 Krøn. 28:9; Matt. 22:37.
For at hjælpe sine tilhørere til at undgå materialismens snare benyttede Jesus to billeder. Han indledte det første med at sige: „Øjet er legemets lampe. Hvis derfor dit øje er klart [enkelt, simpelt, rettet i én retning], vil hele dit legeme være lyst.“ — Matt. 6:22.
Det er meget passende at øjet kaldes „legemets lampe“, eftersom lyset påvirker hjernens synscenter gennem øjnene. Fremfor hele tiden at flakke fra det ene til det andet, vil det ’klare øje’ være rettet i én retning og kun se på én ting. Det man billedlig talt ’kaster sine øjne på’ — det vil sige koncentrerer sig om og hænger ved — berører hele ens personlighed. Hvis det vigtigste mål man har i livet er at gøre Guds vilje, vil ’hele ens legeme være lyst’. På alle livets områder vil man afspejle et lys der herliggør Gud og gavner ens medmennesker. — Jævnfør Ordsprogene 4:18, 25-27; Matt. 5:14-16.
„Men hvis dit øje er ondt,“ fortsatte Jesus, „vil hele dit legeme være mørkt.“ (Matt. 6:23a) Hvis øjet er ondt hæfter det sig begærligt ved urette ting. (Bemærk Mattæus 5:28; Andet Petersbrev 2:14.) Hvis man først og fremmest stræber efter rigdomme i denne verden, vil ’hele ens legeme være mørkt’. Et sådant materialistisk mål vil føre til en uret adfærd der vidner om åndeligt mørke på alle livets områder. „De der er besluttede på at ville være rige,“ skriver apostelen Paulus, „falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alle slags skadelige ting, og ved at række ud efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har gennemstukket sig selv overalt med mange smerter.“ — 1 Tim. 6:9, 10.
Jesus understregede at dette var en alvorlig sag idet han fortsatte: „Hvis det lys der er i dig i virkeligheden er mørke, hvor stort er da ikke dette mørke!“ (Matt. 6:23b) Som mennesker er vi ufuldkomne fra fødselen. (Rom. 5:12) Men situationen bliver kun værre for os hvis vi misbruger vores evne til at blive oplyst (det billedlige øje). En begærlig tragten efter rigdom besmitter hele ens tilværelse. (Ordsp. 28:20) Hvor stort, udbrød Jesus, er ikke det mørke der kendetegner dem hvis kærlighed til materielle værdier får dem til at skubbe det åndelige til side. — Matt. 13:22.
Jesus brugte derefter et andet billede: „Ingen kan trælle for to herrer; for enten vil han hade den ene og elske den anden, eller han vil holde sig til den ene og foragte den anden.“ — Matt. 6:24a.
De der hørte Bjergprædikenen var kendt med trældom. Der var forordninger herom i Moseloven. (2 Mos. 21:2; 3 Mos. 25:39-46) Ejeren kunne forvente at trællen ofrede sig fuldstændigt. (Jævnfør Lukas 17:7-10.) Interessant nok kommer Misjna ind på hvilke rettigheder en træl har når han „ejes af andelshavere“, hvilket tyder på at en træl i nogle tilfælde kunne være underlagt to herrer. Angående Jesu ord om dette oplyser Theological Dictionary of the New Testament:
„Matt. 6:24 og Luk. 16:13 forudsætter den mulighed at en træl kunne have to ejere med lige stor andel i ham og derfor med lige stort krav på hans tjeneste. Det er en situation der kunne eksistere, og som gjorde det. Der var også trælle som blev frigivet af den ene herre men ikke af den anden, sådan at de var halvt frie og halvt trælle. I et sådant forhold [med to herrer] var det naturligvis praktisk taget umuligt for en træl at vise samme hengivenhed for dem begge, navnlig da deres ønsker og interesser kunne være vidt forskellige. Jesus udtrykker dette i sit folks og sin samtids sprog ved at sige at trællen ville [elske] den ene herre og [hade] den anden, det vil sige være ham mindre hengiven.“
Jesus fastslog hvad han ville fortælle med dette billede idet han sagde: „I kan ikke trælle både for Gud og for Rigdom.“ (Matt. 6:24b) Denne udtalelse fordømmer ikke rigdom, men understreger at man ikke kan ’trælle for’ rigdom og samtidig vise Gud den udelte hengivenhed han forlanger. Hvis man virkelig elsker Gud og ønsker at tjene ham på en antagelig måde, må man i realiteten „foragte“ den trældom der kommer af at gøre jordiske værdier til det vigtigste mål i sit liv.