Hvad sætter du din lid til?
1. Hvilke rette ønsker vil Jehova opfylde, og hvordan?
ALLE normale mennesker ønsker tryghed. De ønsker økonomisk tryghed, et rart sted at bo, et meningsfyldt arbejde, frihed for frygt, og fred i sindet. Dengang Jehova skabte manden og kvinden, nedlagde han ønsket om en sådan tryghed i deres hjerter. Og i Jehovas nye orden, under hans himmelske riges herredømme, vil en sådan tryghed blive menneskehedens lykkelige lod. Den inspirerede salmist sagde om Jehova: „Du åbner din hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.“ (Sl. 145:16) I Guds nye orden vil menneskenes rette ønsker til fulde blive opfyldt, og det på en måde der langt overgår deres forventninger.
2. Hvilket tab vil finde sted i den kommende ’store trængsel’?
2 Men endnu befinder vi os ikke i Jehovas nye orden. Vi lever stadig i den nuværende onde tingenes ordning, som hastigt nærmer sig sin afslutning. Dens endeligt vil indtræffe om kort tid når den konfronteres med Gud i den kommende ’store trængsel’. (Matt. 24:21) Den gamle politiske, kommercielle og religiøse ordning under Satan må fjernes før Guds nye orden kan blive en realitet. (2 Kor. 4:4; Åb. 19:11-21) Når Jehova tilintetgør dem der nægter at gøre hans vilje, vil der blive et enormt tab af menneskeliv. Der vil uden tvivl også ske store materielle tab, sådan som det skete da de onde gik til grunde i vandfloden på Noas tid, og da Sodoma og Gomorra blev udslettet, og ligeledes da Jerusalem blev ødelagt i år 70. — Luk. 17:26-29; 2 Krøn. 36:19.
3. I betragtning af det der skal ske i den nærmeste fremtid, hvordan bør vor indstilling da være?
3 Af den grund er det nu tvingende nødvendigt at vi ikke lader vort naturlige ønske om materiel tryghed indtage en større plads end det bør have. Hvis vi går alt for meget op i de materielle ting, kan vor opmærksomhed blive ledet bort fra det allervigtigste — det at gøre Jehovas vilje og vinde hans godkendelse. Som apostelen Paulus skrev: „Lad da også os . . . aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ (Hebr. 12:1) Hvis vi er alt for engagerede i det denne tingenes ordning stræber efter, kan vi let bukke under på grund af manglende tro. Ligesom en løber aflægger alt det der unødigt kunne tynge ham under hans løb, sådan må vi „aflægge enhver vægt“ i det løb vi løber for at vinde det evige liv. Paulus sammenligner også den kristne med en soldat der ikke slækker på sin agtpågivenhed ved at indvikle sig i andre gøremål. Han siger: „Vær som en god Kristi Jesu soldat med til at lide ondt. Ingen der tjener som soldat indvikler sig i livets erhvervsmæssige beskæftigelser, for at han kan opnå godkendelse hos den der har hvervet ham som soldat.“ — 2 Tim. 2:3, 4.
Et ligevægtigt syn
4. Kræver Gud at hans tjenere giver afkald på deres hjem, arbejde og penge?
4 Vil det sige at vi må drage den slutning at Gud, nu da vi er så nær ved afslutningen på denne ordning, kræver at de kristne skal give afkald på deres hjem, arbejde og penge? Behøver de ikke længere at bekymre sig om hvordan de skal tjene til livets ophold, især i vanskelige tider hvor mange mister deres arbejde? Den opfattelse må vi ikke få, for Guds ord siger også: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ (1 Tim. 5:8) Hvis de der har familie skal ’sørge for deres egne’, må de i de fleste tilfælde arbejde for at tjene penge til mad, klæder og husly.
5, 6. Hvad er det virkelige problem i forbindelse med materielle værdier i dag?
5 Det Bibelen siger, er at selv om det er vigtigt og nødvendigt at tjene til dagen og vejen, bør det ikke blive det vigtigste i livet. Hvis man lader sig opsluge af dagliglivets bekymringer, føler man måske at man ikke har tid eller kræfter tilovers til at søge Gud, lære hans krav at kende og gøre hans vilje. Vi må derfor afgøre hvem der skal være vor Gud: Jehova eller de materielle værdier. „Ingen kan trælle for to herrer,“ sagde Jesus. „I kan ikke trælle både for Gud og for Rigdom.“ (Matt. 6:24) Den der går alt for højt op i de materielle værdier, er i regelen også alt for optaget af at arbejde for dem og tage vare på dem. Det er grunden til at velhavende mennesker ofte finder det meget svært at gøre Guds vilje. De har alt for travlt med at tjene penge og passe godt på dem. Derfor sagde Jesus: „Hvor vil det være vanskeligt for dem som har penge at komme ind i Guds rige!“ — Mark. 10:23.
6 Før eller senere, og det gælder både i forbindelse med den tid vi bruger, den indstilling vi udvikler og den værdsættelse vi opelsker, vil det ene eller det andet — Gud eller de materielle værdier — gå af med sejren og blive det vigtigste for os. Det vi bygger vort liv op omkring vil afgøre vor fremtid, sådan som det gjorde i Lots og hans hustrus tilfælde. „Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ (Gal. 6:7) En landmand kan ikke så frø fra ukrudtsplanter og håbe på at høste hvede. Hvis han sår hvede vil han heller ikke høste ukrudt. Hvis vi sår tillid til de materielle goder som det nuværende system kan tilbyde, vil vi høste skuffelse når det hele går ned i tilintetgørelsen. Hvis vi sår tillid til Gud, vil vi høste den belønning han giver, både nu og i hans nye orden.
7. Hvordan lagde apostelen Paulus den rette indstilling for dagen?
7 Når vi tænker på hvor langt fremme vi er på tidens strøm, vil det være praktisk visdom at lægge den samme indstilling for dagen som apostelen Paulus havde da han sagde: „Jeg [anser] virkelig også alt for tab på grund af den langt større værdi som kundskaben om Kristus Jesus, min Herre, har. På grund af ham har jeg lidt tab på alle ting og anser dem for en bunke affald, for at jeg kan vinde Kristus.“ Selv om det at gøre Guds vilje kunne betyde at Paulus ville miste alt, endog livet, veg han ikke tilbage. Han havde det sikre håb om en opstandelse. Ja, han så frem til „den tidlige opstandelse fra de døde“. Paulus forstod at det der virkelig betød noget i livet, ikke var hans penge eller ejendele eller den position han tidligere havde haft i samfundet. Han var villig til at give afkald på det alt sammen for at opnå det der virkelig betød noget — nemlig at gøre Guds vilje og få hans godkendelse og velsignelse. — Fil. 3:8, 10, 11.
Hvor meget betyder dit hjem?
8, 9. Hvorfor er det uklogt at blive for stærkt knyttet til sit hjem og sine ejendele?
8 At det var en klog indstilling Paulus havde, ses af den sorg, skuffelse og ærgrelse der fylder dem som er blevet for stærkt knyttet til de materielle værdier og som så mister dem. Selv om vi for eksempel har et smukt hjem i dag, hvilken sikkerhed er der så for at vi har det i morgen? Vi lever måske ikke engang så længe. (Luk. 12:16-21) Allerede nu har mange som har stiftet en stor gæld for at få hus, opdaget at de i disse økonomisk strenge tider ikke har kunnet klare udgifterne, og de er blevet tvunget til at finde en billigere bolig.
9 Hvert år er der også tusinder af huse som ødelægges eller beskadiges på grund af ildebrand, oversvømmelse eller uvejr. Der sker flere og flere indbrud. I nogle tilfælde har forsikringen kunnet dække tabet, men det er ikke altid tilfældet. Og hvad med den følelsesmæssige pris som de der har bygget deres liv op omkring disse ejendele, må betale? Som en husmoder sagde: „Det er sandt at jo mere man ejer, desto mere har man at bekymre sig om.“ I mange dele af verden har der også været krige, optøjer og andre former for vold, som har ødelagt folks hjem uden at de har kunnet gøre sig håb om erstatning.
10. Hvordan gavner det den kristne at have den rette indstilling? (Luk. 14:33)
10 Den der holder sit behov nede på et fornuftigt minimum og som er villig til at klare sig for lidt, materielt set, har ikke så meget at miste. I regelen sætter det ham også i stand til at bruge mere af sin tid og sine kræfter til studium og til at tjene sin Skaber. Han kan koncentrere sig om at styrke sin tillid til Jehova og hans løfter. Brand, optøjer eller vold kan måske ødelægge hans hjem, men det kan ikke ødelægge den virkelige tryghed som Jehova giver. Derfor siger Jehova også: „Den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod ulykkens rædsel.“ (Ordsp. 1:33) Vedkommende kan med rette sige: „I fred går jeg til hvile og slumrer straks, thi, [Jehova], du lader mig bo alene i tryghed.“ — Sl. 4:9.
11. Hvilket materielt tab kan finde sted under ’den store trængsel’?
11 Det er også et spørgsmål om ens hjem og ejendele vil blive bevaret under ’den store trængsel’. Har vi lov at tro at vore ejendele kan undgå at blive berørt af de kaotiske tilstande der da vil råde? (Zak. 14:13) Under ’den store trængsel’ vil Satan og hans håndlangere desuden rette et angreb mod Jehovas tjenere „for at gøre bytte og røve rov“. (Ez. 38:12) Vi ved ikke i øjeblikket hvor vidt Jehova vil tillade sine fjender at gå, men sandsynligheden for at der vil ske materielle tab er til stede.
12. Hvad kan vi se frem til?
12 Alt dette viser at det er uklogt at hænge for meget ved sådanne ting som hjem og ejendele, hvor megen glæde de end bereder os i øjeblikket. Ikke sådan at forstå at Jehova fordømmer disse ting, men han ved at hvis vi bliver for stærkt knyttet til dem kan det blive farligt, sådan som det blev for Lots hustru. (Luk. 17:31, 32) Vi bør i stedet se frem til den tid i Guds nye orden hvor hans tjenere, i fuldkommen tryghed, kan bygge sig smukke huse at bo i.
Sætter du din lid til penge? . . . til et arbejde?
13. Hvor sikre er penge? (Præd. 7:12)
13 Det koster penge at leve i denne tingenes ordning og at skaffe det nødvendige til livets ophold. Men mange ønsker sig desuden en klækkelig bankkonto, idet de føler at penge kan give dem tryghed. Dog viser den nyere tids historie at dette ikke er tilfældet. Under den store depression i trediverne måtte tusinder af banker i hele verden lukke, med store tab for indskyderne. For nylig sagde en økonomisk ekspert: „Banksystemet . . . har været i stadigt forfald siden afslutningen på den anden verdenskrig.“ Inflationen har også gjort pengenes værdi mindre; deres købekraft er som en isblok der smelter i solen. Ja, pengenes historie kan opsummeres med et eneste ord: usikkerhed.
14. Hvorfor er det fornuftigt ikke at have kærlighed til penge? (Matt. 19:21)
14 Selv om penge er nødvendige og nyttige nu i tiden, er det altså dåragtigt at sætte sin lid til dem. Uanset hvad myndighederne vil gøre for at lappe på vor tids økonomiske systemer, er det en kendsgerning at de alle snart vil bryde fuldstændig sammen og være borte for stedse. Den dag nærmer sig hurtigt da menneskene vil gøre som de før har gjort: „Deres sølv kaster de ud på gaden, deres guld regnes for snavs; deres sølv og guld kan ikke redde dem på [Jehovas] vredes dag.“ (Ez. 7:19) Guds ord giver os derfor følgende vise råd: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden.“ Fordi nogle ikke har fulgt dette råd men i stedet har opelsket en kærlighed til penge, er de „blevet ført vild fra troen og har gennemstukket sig selv overalt med mange smerter“. (Hebr. 13:5; 1 Tim. 6:10) Kærligheden til penge fører altså ikke alene én bort fra Guds riges interesser, men den resulterer også i „mange smerter“ på grund af alt det man må igennem for at få fat i pengene og holde på dem.
15. Er det en fordel at være rig hvis man ønsker at opnå det evige liv? (Sl. 49:17, 18)
15 De rige ønsker måske at de kunne „fortsætte med at leve for evigt og ikke se graven“, og at „deres huse må stå til ubestemt tid“, idet de endog har „kaldt deres jordejendomme med deres egne navne“. (Sl. 49:9, 11, NW) Men det er Gud der bestemmer hvad der skal ske i fremtiden. Det er ikke penge men Jehova der afgør hvem og hvad der vil blive bevaret igennem den kommende trængselstid. Og i hans nye orden vil jorden ikke blive delt op på den måde som de rige og mægtige i dag finder for godt. Ved hjælp af sin rigsregering vil Jehova regulere de økonomiske forhold på en sådan måde at hele hans folk får gavn af jordens rigdomme. (Rom. 2:11) Det er således både praktisk og livsvigtigt at vi følger Bibelens vejledning: „I skal hellere samle jer værdier i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler.“ (Matt. 6:20) Det der betyder noget er ikke en stor bankkonto men et godt omdømme hos Gud i himmelen.
Ingen grund til ængstelse
16. Hvilken ligevægtig holdning bevarer den kristne, selv i tider med økonomiske vanskeligheder? (Matt. 6:34)
16 I dag bliver de fleste imidlertid ikke rige. De er mere optaget af bare at få det til at løbe rundt. Mange steder er folk ængstelige fordi de senere års økonomiske vanskeligheder overalt i verden har bevirket at mange har mistet deres arbejde og indtægt. Den der tjener Gud og som kommer i den situation, kan også blive bekymret. Men han bevarer ligevægten. Han husker at Guds ord siger at de kristne ikke må „forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som [de] ser dagen nærme sig“. (Hebr. 10:24, 25) En kristen der bevarer ligevægten forstår at ’mennesket ikke skal leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund’. (Matt. 4:4) Selv om han samvittighedsfuldt gør hvad han kan for at få arbejde så han kan dække sit behov, lader han det ikke gå ud over den tid hvor han overværer møder sammen med andre kristne for at studere Guds ord. Han lader det heller ikke påvirke den tjeneste han udfører til gavn for andre som endnu ikke kender Jehova og hans hensigter. Han sætter de mere vigtige ting der har at gøre med Gud og hans vilje, først i livet. — Fil. 1:10.
17. Hvad er det en trøst for den kristne at vide, selv om han har økonomiske problemer? (Hebr. 13:5, 6)
17 Den kristne der har problemer på grund af økonomiske vanskeligheder, har en stor fordel fremfor den der ikke tjener Jehova. Han finder trøst ved tanken om at den Gud han tjener, kender hans situation bedre end han selv gør, og han ved at han trygt kan stole på at Gud, som en kærlig Fader, vil hjælpe i nødens stund. Ville Gud tilrettelægge møder for at styrke sine tjenere åndeligt, og give dem mulighed for at forkynde den gode nyhed om den kommende nye orden, og så ikke hjælpe dem der sætter hans interesser først i livet? Ville han sige at ’hvis nogen ikke sørger for sine egne, er han værre end én uden tro’, og så ikke selv følge samme princip? (1 Tim. 5:8) „Er der uretfærdighed hos Gud? Måtte det aldrig blive sådan!“ udbrød apostelen Paulus. — Rom. 9:14.
18, 19. (a) Hvorfor bør vi glæde os over at denne onde ordning nærmer sig sin afslutning, i stedet for at sørge over de materielle tab vi muligvis kommer til at lide? (b) Hvilken kurs vil vi derfor følge her i endens tid?
18 Ja, Jehova har skabt menneskene sådan at det er naturligt for dem at ønske sig livets goder. Men ved det vendepunkt i historien som vi nu er nået til, er det nødvendigt at de materielle ønsker ikke får en større plads end der tilkommer dem. De må aldrig blive herre over os. Når vi tænker på ’den store trængsel’ der hurtigt nærmer sig, vil vi derfor ikke være som Lots hustru. Vi vil ikke sørge ved tanken om at miste vore ejendele, for en sådan negativ tankegang kunne i den grad bringe os ud af ligevægt at vi stod i fare for at miste livet.
19 Vi vil i stedet glæde os over at afslutningen på denne onde ordning nærmer sig. Vi ved at det vil betyde ophøjelse af Jehovas navn, og frelse for dem der bærer dette navn og holder det i hævd i deres daglige liv. På grund af deres loyalitet mod Jehova vil de blive ført ind i en ny orden, hvor de vil få den frydefulde opgave at gøre jorden til et paradis, fri for Satans og hans onde tingenes ordnings indflydelse og fri for trældommen under synd og død. (1 Kor. 15:25, 26) Med tanke på denne storslåede fremtid som er så nær, vil alle der ønsker at bevare livet „sætte deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem, at øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre, og derved samle sig værdier som en god grundvold for den kommende tid, for at de kan få et fast greb om det virkelige liv“. — 1 Tim. 6:17-19.
[Illustrationer på side 322]
. . . dit hjem?
. . . din bankkonto?
. . . dit arbejde?