„Som nogle der intet har og dog ejer alt“
„Som fattige, der dog gør mange rige, som nogle der intet har og dog ejer alt.“ — 2 Kor. 6:10.
1. På hvilke måder er penge nyttige?
MAN kommer ikke uden om at penge i den nuværende tingenes ordning er en nødvendig ting for at leve en normal tilværelse. Ved hjælp af dem skaffer man sig livets fornødenheder; man kan købe sig elektricitet, varme, indlagt vand, befordring, hospitalspleje — alt sammen nyttige ting. Hvis man ikke havde penge, hvordan kunne man så skaffe sig selv og sin familie mad og tøj? Hvordan kunne man få et sted at bo, indrette og vedligeholde det? Som Prædikerens bog 10:19 så rigtigt siger: „Til morskab holder man gæstebud, og vin gør de levende glade; men penge skaffer alt til veje.“
2. Hvad bør man som kristen til stadighed være på vagt over for? Hvad er grunden?
2 Så længe den nuværende tingenes ordning består, kan penge komme de kristne til god nytte ved at de med dem kan købe deres daglige fornødenheder, især med henblik på at kunne fortsætte i deres kristne tjeneste. Imidlertid må de, i betragtning af alt det man kan anskaffe sig og bruge, til stadighed udvise selvbeherskelse og sørge for at pengene (rigdom, materielle besiddelser) holdes på deres rette plads, det vil sige at de må betragtes som et middel, en tjener. Man bør aldrig gøre dem til genstand for ens kærlighed. Det er nødvendigt at vi — i betragtning af den tid vi lever i — har det rette syn på materielle rigdomme og bevarer det.
3. (a) Hvordan hjælper Paulus os til at have det rette syn på materielle rigdomme? (b) Hvor var hans eget hjerte?
3 Apostelen Paulus havde gode forudsætninger for at være os behjælpelig med at opnå den rette åndelige ligevægt. Han var hebræer, født i Benjamins stamme, og inden for jødedommen tilhørte han farisæerne (der var kendt for at være „pengekære“). (Fil. 3:5; Luk. 16:14) Som følge af sine evner og sin uddannelse — han havde modtaget undervisning af den lærde farisæer Gamaliel — kunne han uden tvivl være nået vidt og have opnået stor materiel velstand. (Apg. 5:34; 22:3) Dog viste Paulus i ord og ved sit eksempel hvor de sande rigdomme var at finde. Efter at have tilbragt mere end femogtyve år i heltidsforkyndelsen skrev han fra fængselet i Rom, hvor han befandt sig på grund af forkyndelsen, om hvorfor han havde givet afkald på et liv der måske ville have medført materiel velstand: „For den sags skyld anser jeg virkelig også alt for tab på grund af den langt større værdi som kundskaben om Kristus Jesus, min Herre, har. På grund af ham har jeg lidt tab på alle ting og anser dem for en bunke affald, for at jeg kan vinde Kristus og blive fundet i samhørighed med ham, . . . om jeg dog måtte nå frem til den tidlige opstandelse fra de døde.“ Paulus viste hvor hans hjerte var og hvad der havde værdi i hans liv. (Fil. 3:8-14; Hebr. 6:10-12) Denne sunde indstilling til materielle rigdomme bevarede han livet igennem. Han erfarede også i tidens løb hvilken skadelig indflydelse kærlighed til rigdom kan have på mange. — 2 Tim. 4:10.
Det selviske ønske en snare
4. Hvilken fare blev Timoteus gjort opmærksom på?
4 Af oprigtig interesse for den unge Timoteus skrev Paulus til ham mens Timoteus befandt sig i den lilleasiatiske by Efesus, som på det tidspunkt var en blomstrende handelsby. Om faren ved at opelske en higen efter materiel velstand og de skæbnesvangre følger dette kan få, skrev han advarende: „De der er besluttede på at ville være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alle slags skadelige ting, og ved at række ud efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har gennemstukket sig selv overalt med mange smerter.“ (1 Tim. 6:9, 10) Er du klar over hvor betimelig denne advarsel er? Følger du den selv? Har du set eksempler på hvor sandt Paulus talte?
5. (a) Hvordan kan ønsket om materiel velstand blive en „snare“? (b) Hvorfor kan man ikke tjene to herrer?
5 Når interessen for penge som et middel til at skaffe sig livets fornødenheder går over til at blive et fortærende ønske om at være rig eller at skaffe sig ting man ikke har et egentligt behov for, er pengene ophørt med at være en tjener og er i stedet blevet en herre. De bliver nu en „snare“. Jesus sagde: „Ingen kan trælle for to herrer; for enten vil han hade den ene og elske den anden, eller han vil holde sig til den ene og foragte den anden. I kan ikke trælle både for Gud og for Rigdom.“ (Matt. 6:24) Bibelen fordømmer ikke rigdom; den fordømmer at man bliver træl af den. Hvorfor? Fordi man da ikke længere har Jehova Gud som Herre, men lader sig lede af begæret efter materiel vinding. Man kan ikke længere ’elske Jehova sin Gud med hele sit hjerte og med hele sin sjæl og med hele sit sind’. (Matt. 22:37) Nogle siger at „penge taler“. Men når man bliver træl af dem, begynder de endog at tænke for en!
6. (a) Hvilken skadelig virkning kan kærlighed til penge have på en kristen? (b) Hvordan ser nogle på pengenes værdi?
6 Denne higen efter penge (rigdom) kan blive så altfortærende at den fortrænger kristne egenskaber. Den kan nedværdige et menneske til at blive som et dyr. Den kan bevirke at man taber retfærdighed, sandhed, ærlighed, gavmildhed og barmhjertighed af syne. (5 Mos. 16:19, 20; 2 Mos. 23:8) Et stærkt ønske om materiel velstand kan let føre til at man benytter sig af uærlige forretningsmetoder. „En mand der er tro i sin gerning får mange velsignelser, men den der har hastværk med at vinde sig rigdom, forbliver ikke uskyldig.“ (Ordsp. 28:20, NW) „Men,“ vil du sige, „dette er ikke min situation; jeg har kontrol over mig selv. Hvordan skulle jeg blive grebet af kærlighed til penge? De er jo trods alt kun papir!“ Sandt nok, men hvor megen tid og hvor mange kræfter bruger du på at skaffe dig disse penge? Viser de sig alligevel at være din herre? I bogen The Paper Economy fremkommer forfatteren David T. Bazelon med følgende ærlige indrømmelse: „Penge er en drøm. De er et stykke papir hvorpå drømmen om alt det man kan købe for dem, står tegnet med usynligt blæk . . . De fleste af os som ikke direkte er tabere i Det store amerikanske Ræs, elsker penge langt højere end noget af det man kan købe for dem. De er ikke et middel til at nå et mål; de er en lidenskab.“ Vi lever i en tid som Paulus profetisk pegede frem til i Andet Timoteusbrev 3:1, 2, og om hvilken han sagde: „I de sidste dage vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare. For menneskene vil være . . . pengekære.“ Det er derfor vigtigt at bevare ligevægten og tage sig i agt for dette umættelige begær efter materiel velstand.
7. Hvad har trældommen under materielle rigdomme ofte medført?
7 Det har medført uendelig megen sorg, smerte, lidelse, elendighed, skuffelse og blodsudgydelse at blive grebet af kærligheden til penge og være underlagt deres magt. Det er sørgeligt at se dem der har mistet ligevægten og ladet begæret slå rod i deres hjerte. Måtte vi, ligesom Paulus, forstå at „alt det der forud er skrevet, er . . . skrevet til vor belæring“ og „til advarsel for os til hvem enden på tingenes ordninger er kommet“. — Rom. 15:4; 1 Kor. 10:11.
„Rigdommens bedragende magt“
8. (a) Hvilken hjerteindstilling lagde Akan for dagen? (b) Hvad kan vi lære heraf?
8 Vi kan tænke tilbage på den tid da Jehova Gud havde ført israelitterne gennem ørkenen og de stod over for at skulle tage det forjættede land i eje. Som førstegrøden af deres erobringer skulle byen Jeriko „lyses i band“, den skulle vies til ødelæggelse med alt hvad der var i den. Det tilhørte Jehova. Ifølge Guds befaling måtte de ikke plyndre byen, sådan som man almindeligvis gjorde når man havde indtaget en by, men den skulle opbrændes med ild. Sølvet og guldet skulle „bringes ind i [Jehovas] skatkammer“. (Jos. 6:17-19) Imidlertid tillod Akan, en mand af Judas stamme, at et begær slog rod i hans hjerte. Han tilstod senere: „Jeg så imellem byttet en prægtig babylonisk kappe, 200 sekel sølv og en guldtunge på halvtredsindstyve sekel; det fik jeg lyst til og jeg tog det.“ (Jos. 7:21) Kærligheden til materielle værdier fik Akan til at handle uærligt og illoyalt, til at stjæle fra Jehova. Da israelitterne skulle indtage den næste by, Aj, trak Jehova sin ånd tilbage fra dem indtil den skyldige var fundet. Da man havde fundet frem til Akan, blev han, hans familie og alt hans kvæg stenet til døde og opbrændt med ild. Hvilken pris for at have tilvendt sig forgængelige rigdomme! — Jos. 7:1-26.
9. (a) Hvordan viste Gehazi sin kærlighed til penge? (b) Hvad førte til at Ananias og Safira mistede livet?
9 Et andet eksempel er Elisas tjener, Gehazi. Efter at Elisa havde helbredt den syriske hærfører Na’aman for spedalskhed, ville Na’aman gerne give udtryk for sin taknemmelighed ved at give Elisa en gave, men denne afslog. Gehazi var imidlertid begærlig efter materiel rigdom. Han søgte at opnå en personlig gevinst af det mirakel der var sket. Det førte til at han fandt på en løgn både over for Na’aman og over for Elisa. Hvad blev resultatet? Elisa sagde: „Na’amans spedalskhed skal hænge ved dig og dit afkom til evig tid!“ (2 Kong. 5:20-27) Yderligere kan nævnes Ananias og hans hustru Safira, der bedrog Gud og hemmeligt tilbageholdt noget af det de havde fået for deres mark, og derfor måtte bøde med livet. — Apg. 5:1-10.
10. Hvor langt kan et begærligt hjerte drive en?
10 Der er også Judas Iskariot, der havde den storslåede forret at være en af Jesu apostle. Da han utvivlsomt var trofast og pålidelig i begyndelsen, havde han fået ansvaret for Jesu og de tolv apostles fælles pengekasse, men senere blev han begærlig og begyndte at tage af kassen. (Joh. 12:6) For blot tredive sølvstykker tilskyndede hans begærlige hjerte ham til at forråde sin Herre. Hvad førte det til? Efter at han havde set Jesus blive dømt, gik han hen og hængte sig. (Matt. 27:3-5) Det er farligt at være en træl af materiel rigdom!
11. På hvilken måde kan man sige at de materielle rigdomme bedrager? Forklar nærmere.
11 Bibelen taler om „rigdommens bedragende magt“. (Matt. 13:22) Grunden til at rigdommen bedrager er at den der søger den, som regel ikke gør sig dens begrænsninger klart. Man bliver bedraget fordi man i de rigdomme man så ivrigt har tragtet efter, aldrig finder den tilfredshed som man har hungret så stærkt efter. Man føler bestandig at det man ikke kan opnå med en smule velstand, det kan man opnå med større velstand. Trangen til mere, og endnu mere, er derfor bestandig til stede, og man bliver aldrig tilfreds. Det er også en kendsgerning at denne trang tager til, jo mere man søger at tilfredsstille den. Som den amerikanske statsmand Benjamin Franklin engang så rigtigt har sagt: „Penge har endnu aldrig gjort et menneske lykkeligt, og vil heller aldrig gøre det. Der er intet i pengenes natur der kan fremkalde lykke. Jo mere man har, jo mere vil man have. I stedet for at udfylde et tomrum, skaber de et. Hvis de tilfredsstiller ét ønske, fordobler eller tredobler de dette ønske på en anden måde. Vismanden udtalte et sandt ordsprog; stol på det. ’Bedre lidet med HERRENS frygt end store skatte med uro.’“ — Ordsp. 15:16.
12. Hvordan kan det hjælpe os til at bevare det rette syn på materielle rigdomme, hvis vi forstår deres begrænsninger?
12 Hvis vi erkender de materielle rigdommes begrænsninger, vil det hjælpe os til at bevare ligevægten. Materiel velstand forslår så lidt over for et menneskes største behov. Som Jesus sagde, afhænger et menneskes liv ikke af hvad det ejer i materiel henseende. (Luk. 12:15-21) Når man mister en af sine kære, kan penge da dulme sorgens smerte? Kan man købe vedkommende tilbage fra Sheol, graven? Når man mister sin ungdom, og alderdommen sætter ind, kan aktier og obligationer da befri én for rynkerne og gøre én ung og stærk igen? Når helbredet svigter, hvilken lykke er der da ved at have en hel bank fuld af penge? Hvis man er født blind, kunne man da for alverdens penge komme til at se det kærlige udtryk på sine forældres ansigt, en smuk solnedgang, eller dyreunger der leger? Hvis man er født døv, kunne bjerge af guld da erstatte glæden ved at høre en smuk symfoni, havets brusen eller måske bare ens egen stemme? Hvor sandt at det er begrænset hvad de materielle værdier formår!
13. Hvilken indstilling gives der udtryk for i Ordsprogene 30:8, 9?
13 Jehovas godkendelse og velsignelse afhænger ikke af hvad vi har eller ikke har, men af det syn vi anlægger på det vi har og af hvordan vi bruger det. Vismanden sagde: „Giv mig hverken armod eller rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte brød, at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: ’Hvo er [Jehova]?’ eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds navn men.“ (Ordsp. 30:8, 9) Det kan være farligt både at have for lidt og at have for meget af denne verdens gods, hvis vi ikke har den rette indstilling og bevarer ligevægten.
14. (a) Hvilken indstilling finder man undertiden hos nogle som er fattige på denne verdens gods? (b) Er dette ræsonnement rigtigt?
14 Den der ikke har så meget i materiel retning, kan nære et meget stærkt ønske om at opnå rigdom. Da han intet har, kan han føle sig berettiget til at stjæle eller på andre måder være uærlig for at opnå det han ønsker. I sin misundelse over hvad andre har, føler han sig måske helt berettiget til at bruge al sin tid og alle sine kræfter på at opnå det ønskede. Eller måske mener han, som mange i dag, at verden har pligt til at forsørge ham. Imidlertid er det et spørgsmål om indstilling. Den der føler sig fattig, kan være rig i sammenligning med en anden, der lever i et helt andet land. Vi må være taknemmelige for det vi har og bruge det på rette måde. „Den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, den rige ikke af sin rigdom.“ (Jer. 9:23) Her peges der på hvilken indstilling man bør have hvis man er viis, stærk eller rig. Det vil ikke sige at man behøver at være en af delene, men den der er det, må bevare ligevægten. Det man skal rose sig af, er at man kender Jehova. — 1 Kor. 1:31.
15. (a) Hvordan fremgår det af Paulus’ brev til Timoteus at det ikke er forkert at have rigeligt af denne verdens gods? (b) Hvilken fare er der imidlertid for dem der befinder sig i denne situation?
15 Guds ord fordømmer ikke at man har meget af denne verdens gods. Paulus anerkendte at der på hans tid var nogle i menighederne der var rige, men han skrev ikke til Timoteus at denne skulle råde disse rige brødre til at skille sig af med deres rigdom, at blive fattige og leve i fattigdom. Nej, han opfordrede dem til at bevare den rette indstilling til deres rigdom. „Befal dem som er rige i den nuværende tingenes ordning ikke at være hovmodige, men at sætte deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem, at øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre, og derved samle sig værdier som en god grundvold for den kommende tid, for at de kan få et fast greb om det virkelige liv.“ (1 Tim. 6:17-19) Paulus gør opmærksom på faren ved at eje for meget. Man kan komme til at sætte sit håb til rigdommen. Den kan bortlede ens opmærksomhed fra det åndelige. Man kan blive en træl af sin rigdom ved at gå op i at tage vare på den og beskytte den. Hvad enten man er rig eller fattig er der grænser for hvor meget man kan spise og hvor meget tøj man kan bruge. Uanset hvad vi har, bør vi være tilfredse og gøre brug af det til fremme af Rigets interesser, idet vi sørger for at få „et fast greb om det virkelige liv“.
De sande rigdomme man bør søge
16. Hvilket syn bør vi anlægge på fremtiden i forbindelse med de materielle goder?
16 I hvilken udstrækning skal vi da bekymre os om det materielle? Paulus gav vejledningen: „Vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med disse ting.“ (1 Tim. 6:7, 8) Da Jesus lærte sine disciple at bede sagde han: „Giv os vort brød for denne dag efter dagens behov.“ (Luk. 11:3) Der siges ikke at man skal samle sig et stort forråd. Man skal blot sørge for de daglige fornødenheder og ikke bekymre sig om hvad man vil få i fremtiden. Hvorfor samle sig store rigdomme til en fremtid der måske aldrig kommer? Hvorfor samle sig værdier i en verden der er ved at forsvinde? — 1 Joh. 2:15-17.
17, 18. (a) Hvordan beskytter vi os imod at blive grebet af bekymring? (b) Hvad er hovedpunktet i Jesu lignelse?
17 Vi kan være forvissede om at Jehova vil sørge for at vi i materiel henseende har det nødvendige hvis vi sætter hans riges interesser først i livet. Jesus viste hvordan vores indstilling bør være: „Af den grund siger jeg jer: Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal spise eller hvad I skal drikke, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på. Betyder sjælen ikke mere end maden og legemet mere end tøjet?“ (Matt. 6:25) Jesus lægger vægten på det der virkelig betyder noget, det åndelige, „sjælen“, livet, ikke det materielle, der kan forårsage så stor bekymring. Han siger at vi skal se på himmelens fugle, som Jehova sørger for føde til, og at vi skal ’lære af liljerne på marken . . . ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem’. Han konkluderer: „Vær derfor aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Matt. 6:26-33) Har vi en sådan tro?
18 Det vil ikke sige at vi bare skal sætte os ned og vente på at Gud giver os mad og tøj, og ikke selv gøre noget. Jesu lignelse viser jo at fuglene søger efter det de har brug for. Jehova giver dem evnen og kræfterne til at gøre det. Han vil gøre det samme for os. (Fil. 4:13) Det der understreges er at vi ikke skal bekymre os unødigt om det materielle, men lade tjenesten for Gud være det der har størst værdi for os. Gør vi det, vil det medføre talrige velsignelser. Man når uden for de materielle rigdommes begrænsninger og opnår noget som ikke kan købes for penge, rigdomme der ikke har deres lige! — Rom. 11:33.
19. Hvorfor kan de åndelige rigdomme ikke sammenlignes med de materielle?
19 Vor kostelige disse rigdomme er, beskrives for os i Ordsprogene 3:13-18: „Lykkelig den, der har opnået visdom, den, der vinder sig indsigt; thi den er bedre at købe end sølv, bedre at vinde end guld; den er mere værd end perler, ingen klenodier opvejer den; en række af dage er i dens højre, i dens venstre rigdom og ære; dens veje er liflige veje, og alle dens stier er lykke; den er et livets træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!“ Ved hjælp af disse rigdomme opnår man altså sand fred og lykke, ja, selve det fremtidige liv!
20. (a) Hvilket eksempel satte Jesus med hensyn til materielle besiddelser? (b) Hvad gjorde han det muligt for os at opnå?
20 Værdsætter du disse åndelige rigdomme? Det gjorde Jesus. At gøre sin Faders vilje var mere værd for ham end noget andet. Han sagde endog: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ (Joh. 4:34; 6:38) Alt andet i hans liv indtog en sekundær plads. Han forstod at vurdere de sande rigdomme. Selv om Jesus var Guds søn, læser vi ikke om ham at han havde en overflod af materielle rigdomme mens han var her på jorden. Tværtimod! Han sagde selv: „Ræve har huler og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved.“ (Luk. 9:58) Men selv om han var fattig, var han dog rig. Betragt hans liv og du vil se at han var glad, lykkelig og tilfreds. Han havde kun lidt af denne verdens gods, og dog var han i stand til at løskøbe hele menneskeslægten og gøre det muligt for sine disciple at opnå den største af alle rigdomme, nemlig udsigten til at blive „Guds sønner“. Og de fik også mulighed for at opnå andre åndelige rigdomme. — 2 Kor. 8:9; Rom. 8:14, 19; Jak. 2:5; Kol. 1:27; 2:2, 3.
21. (a) Hvordan viste Jesu apostle at de satte de åndelige værdier højest? (b) Hvilke spørgsmål kunne vi stille os selv?
21 Det samme kan siges om apostlene. De bevarede også den rette indstilling og satte de himmelske skatte først. Peter og hans broder Andreas var fiskere, men på Jesu opfordring forlod de straks deres net og fulgte ham. (Matt. 4:20) Johannes og Jakob reagerede på samme måde. „Straks forlod de båden og deres fader, og de fulgte ham.“ (Matt. 4:22) De værdsatte denne lejlighed til at tjene Jehova Gud sammen med hans udsendte søn. Hvad ville du have gjort hvis du havde levet dengang? Ville du uden tøven have forladt dine net? Eller ville du have udsat din beslutning med den begrundelse at eftersom fiskeriet var så indbringende ville du fortsætte lidt længere, indtil du i økonomisk henseende var bedre i stand til at følge ham? Vi har sandelig i dag brug for at gøre os klart hvor de sande værdier ligger. Viser du ved den måde du lever dit liv på nu, at det er de åndelige værdier du sætter højest? (Matt. 13:44-46) Bliver din værdsættelse af de åndelige værdier stadig større, sætter du stadig mere og mere pris på at søge Jehovas gunst og velsignelse? Erkender du hvilke åndelige goder der kommer til os gennem Guds organisation, og drager du fuld nytte af dem?
Hold „øjet“ skarpt indstillet
22. (a) På hvilken måde er øjet „legemets lampe“? (b) Hvad vil det sige at vort „hjertes øjne“ er indstillet skarpt?
22 Jesus sagde: „Øjet er legemets lampe. Hvis derfor dit øje er klart [enkelt, simpelt, oprigtigt; rettet i én retning, skarpt indstillet; gavmildt], vil hele dit legeme være lyst; men hvis dit øje er ondt [selvisk, Moffatt], vil hele dit legeme være mørkt. Hvis det lys der er i dig i virkeligheden er mørke, hvor stort er da ikke dette mørke!“ (Matt. 6:22, 23) Dette er et meget træffende billede. Vi sætter i høj grad pris på lys et mørkt sted så vi ikke snubler eller går ind i noget og kommer til skade. For at kunne se rigtigt må vort øje være klart; det må kun være rettet i én retning; og det må være skarpt indstillet, så det kan opfange alt det lys der kommer fra en genstand og registrere det på en sådan måde at genstanden ses som den virkelig er. Det samme gælder vort „hjertes øjne“. (Ef. 1:18) De må også være skarpt indstillet og kun se i én retning. Vi må kunne se tingene i deres rette perspektiv for at kunne træffe rette afgørelser. Hvis vort øje er oprigtigt (gavmildt), vil det hjælpe os til ikke at nære overdreven bekymring for os selv. Vi vil ønske at dele med andre. (Fil. 2:4) Hvis vort øje er „ondt“, ikke er rigtigt indstillet, vil det føre til at vi plejer vor egen selviskhed og træffer forkerte valg. Hele vort legeme vil være „mørkt“.
23. (a) Hvordan kan vi som fattige gøre mange rige? (b) Hvordan bør vi betragte heltidstjenesten?
23 Hvis vi har dette ’gavmilde øje’, kan vi forstå Paulus’ beskrivelse af at han og hans ledsagere var „som fattige, der dog gør mange rige, som nogle der intet har og dog ejer alt“. (2 Kor. 6:10) Paulus havde ingen økonomiske forpligtelser der krævede at han var regelmæssigt beskæftiget med at sy telte, men nu og da gjorde han det for ikke at være en økonomisk byrde for de lokale menigheder. Det er en uvurderlig skat at kunne rette hele sin opmærksomhed mod tjenesten for Jehova. I lighed med Paulus er der i dag tusinder der holder deres øjne rettet i denne ene retning, idet de vier al deres tid til at forkynde og undervise som pionerer, rejsende tilsynsmænd og medarbejdere på betelhjemmene. De anser de åndelige velsignelser for at være af langt større værdi end de materielle goder de kunne opnå hvis de anvendte det meste af deres tid på en verdslig beskæftigelse.
24. Hvordan kan man sige at det at give er noget værdifuldt?
24 Hvis vi holder vort „øje“ skarpt indstillet, vil vi forstå og værdsætte den glæde det er at hjælpe andre til at lære Guds storslåede sandheder at kende og se den forandring det kan udvirke i deres liv. Det er grundlaget for sand lykke! Som Jesus sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apg. 20:35) Den glæde og velsignelse det er at hjælpe andre, især i åndelig henseende, gør én rigere end nogen sum penge ville kunne gøre. „Ser“ du dette?
25. På hvilken måde er „åndens frugt“ noget værdifuldt? Hvorfor i særdeleshed i dag?
25 Guds hellige ånd er også en skat af stor værdi. Man kan ikke købe den for penge. (Apg. 8:18-20) Man kan heller ikke købe frugten af Guds ånd for penge. Bibelen beskriver denne værdifulde skat således: „Åndens frugt [er] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse.“ (Gal. 5:22, 23) Tænk på hvor stor værdi disse egenskaber har i vor tids verden med dens krige og stridigheder! Hvilken kostelig skat at eje „Guds fred, som overgår al forstand“. Den vil „beskytte jeres hjerter og jeres sind ved hjælp af Kristus Jesus“. (Fil. 4:7) Ved at undgå at blive fyldt af denne verdens kærlighed til penge, ved at rette dig efter Guds vilje, ved stadig bøn og ved stadig at bede om Guds ånd og den forståelse den giver, og ved at lade den være den drivende kraft i dit liv, kan du også erfare de velsignelser der følger med at eje denne skat.
26. Hvilken løn kan de der holder øjet „klart“ og som hører til de „andre får“ se frem til?
26 Hvis dit åndelige udsyn er klart, ser du så også denne skat: udsigten til evigt liv? Forestil dig hvordan det vil være at komme til at leve evigt på en paradisisk jord! Det er den belønning der venter de „andre får“ som nu holder deres øje „klart“ eller rettet i én bestemt retning. (Joh. 10:16; Tit. 1:2; 1 Joh. 2:17; 1 Tim. 6:12) Dette ville man aldrig kunne opnå ved hjælp af materielle rigdomme. (Luk. 12:15-21) For „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv“. (Joh. 3:16) Dette er Guds løfte til dem der elsker ham og gør hans vilje, de „andre får“ indbefattet.
27. (a) Hvordan bør vi se på materiel velstand i betragtning af den tid vi nu lever i? (b) Hvilken glæde og forret kan vi få?
27 Måtte vi da alle bevare vort åndelige udsyn klart ved at have det rette syn på materielle rigdomme, idet vi tænker på at hele den nuværende tingenes ordnings pengesystem vil gå til grunde og pengene vil miste deres værdi. (Ez. 7:19; Luk. 16:9) Snart, nemlig når „den store trængsel“ gør ende på alle jordens nationer, vil denne verdens rigdomme ikke have nogen værdi mere, hverken for de døde eller for dem der overlever trængselen. Lad os give agt på Jesu formaning og bruge det vi har til herliggørelse af Gud. (Joh. 15:8) Måtte vi, ikke alene i ord men også i handling, vise at vi sætter de åndelige rigdomme først ved at drage fuld nytte af de mange foranstaltninger Jehova har truffet. Lad os dele den gode nyhed om Riget med andre og således hjælpe dem til at opnå de åndelige rigdomme, mens vi holder de materielle besiddelser på den plads de bør indtage og sørger for at skabe os et navn hos vor Fader i himmelen. Måtte vi have den glæde og forret at være „som fattige, der dog gør mange rige, som nogle der intet har og dog ejer alt“. — 2 Kor. 6:10.