16. Nævn nogle af Jehovas udtalelser om at han vil sørge for sine tjenere. (Sl. 37:3, 4, 23-26; 145:14-19)

¹⁶ Med hvilke udtalelser har Jehova lovet at sørge for sine tjenere? Den inspirerede salmist skrev: „[Jehova] bortstøder ikke sit folk og svigter ikke sin arvelod.“ (Sl. 94:14) Og Jesus Kristus sagde: „Vær derfor aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ . . . Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — Matt. 6:31-33.

17. Hvilken håndgribelig form kan udtalelsen fra Jehovas mund antage når det gælder opretholdelsen af hans tjeneres liv?

¹⁷ Alle der oprigtigt søger Guds rige og hans retfærdighed først, vil derfor erfare at Gud tager sig af dem. Selv om de skulle komme til at stå i en situation der forekommer dem håbløs, vil udtalelserne fra Jehovas mund holde dem oppe. Som mannaen var en håndgribelig udtalelse fra Jehovas mund og holdt israelitterne i live i ørkenen, således vil Jehovas løfte om at han vil sørge for sine tjenere i dag, antage en håndgribelig form. For eksempel har Jehova til tider taget sig af sine nødstedte tjenere ved at bevæge deres trosfæller eller endog ikke-troende til at komme dem til hjælp. Eftersom vi ved at bekymre os unødigt om de daglige fornødenheder kan ødelægge vort åndelige udsyn, gør vi klogt i at bevare en stærk tro på at Jehova formår at sørge for os. — Hebr. 13:5, 6.

18. (a) Hvorfor bør vi alvorligt overveje om vi samler os værdier i himmelen? (b) Hvilke spørgsmål kunne vi stille os selv for at konstatere hvor vores virkelige værdier er?

¹⁸ Vi bør ikke tage let på spørgsmålet om hvorvidt vi samler os værdier i himmelen. Vore udsigter til liv og velsignelser i fremtiden afhænger fuldstændig deraf. (Jævnfør Lukas 12:45-48.) Det vil derfor være godt om vi hver især spørger os selv: Lader jeg virkelig Rigets interesser komme først i mit liv? Bruger jeg min tid, mine kræfter og mine midler på en måde der er til ophøjelse af Guds navn og til gavn for mine medmennesker? Indser jeg at det materielle ikke er det vigtigste i livet og at det er tjenesten for Jehova Gud der giver mig den største glæde? Kun hvis vore virkelige værdier er i himmelen kan vi besvare disse spørgsmål med et ja.

Vis dig trofast

„Hvad der . . . ses på hos husholdere, er at en sådan findes trofast.“ — 1 Kor. 4:2.

1. Hvorfor bør Guds tjenere gøre sig ihærdige bestræbelser for at hjælpe deres medmennesker?

ALLE der tjener Jehova Gud som Jesu Kristi trofaste disciple ejer en kostelig skat. (Jævnfør Andet Korinterbrev 4:1-7.) De sidder inde med en vigtig kundskab der kan betyde livet for dem der giver sig til at handle i overensstemmelse med den. (Joh. 17:3) Følgelig bør de gøre sig ihærdige bestræbelser for at yde deres medmennesker åndelig hjælp. De bør også være villige til at yde materiel hjælp til dem der har brug for det. Materiel gavmildhed går hånd i hånd med åndelig gavmildhed. Sådan må det være eftersom føde, klæder og husly er livsnødvendigheder og et menneske ikke kan prise Jehova Gud medmindre det lever. — Sl. 30:10; 88:11-13.