Hav tro så du kan overleve
„Søg [Jehova], alle I ydmyge i landet, som holder hans bud, søg retfærd, søg ydmyghed! Måske, kan I skjule jer på [Jehovas] vredes dag.“ — Zef. 2:3.
1-3. (a) På hvilket grundlag vil nogle kunne overleve den kommende trængselstid? (b) Anfør bibelske eksempler på dette.
HVOR stor den kommende katastrofe eller trængsel end vil blive, forsikrer Bibelen os dog om at der vil være nogle som overlever den. På hvilket grundlag vil de overleve? På grundlag af deres tro på Gud, sådan som det gang på gang var tilfældet når Jehova Gud i fortiden bragte katastrofer over et samfund af mennesker. De der lagde tro for dagen, det vil sige som ikke alene troede på at Gud var til men også nærede tillid til hans løfter og handlede i overensstemmelse hermed, overlevede. Det tidligste eksempel på dette har vi i Noa og hans familie. De lagde tro for dagen og overlevede. (Hebr. 11:7) Et andet eksempel som er værd at bemærke, er det hvor Lot og hans to døtre overlevede Sodomas og Gomorras ødelæggelse. Lot viste omsorg for sine to vordende svigersønner ved at advare dem. Han sagde: „’Stå op, gå bort herfra, thi [Jehova] vil ødelægge byen!’ Men hans svigersønner troede, at han drev spøg med dem.“ Først for sent gik det op for dem at Lot ikke spøgte. — 1 Mos. 19:14.
2 I det niende århundrede, før vor tidsregning sendte Jehova Gud sin profet Jonas af sted for at advare indbyggerne i Nineve, Assyriens hovedstad. På grund af ninevitternes store ondskab havde Jehova besluttet, at byen skulle ødelægges. Men de gav agt på advarselen. „Da troede folkene i Nineve på Gud,“ siger Bibelen. Med hvilket resultat? „Da Gud så, hvad de gjorde, hvorledes de omvendte sig fra deres onde vej, angrede han den ulykke, han havde truet med at føre over dem, og gjorde ikke alvor deraf.“ (Jon. 3:5, 10) Den angrende slægt af ninevitter overlevede krisen.
3 Nogle hundrede år senere overlevede profeten Jeremias og ætioperen Ebed-Melek, som ved en lejlighed blev årsag til at Jeremias reddede livet, Jerusalems ødelæggelse på grund af deres tro. (Jer. 39:16-18) Og historien beretter hvordan de første kristne overlevede Jerusalems anden ødelæggelse fordi de troede på Jesu advarsel og flygtede ud af byen da de så den omringet af krigshære. — Luk. 21:20, 21.
4. Hvilke profetiske befalinger giver os yderligere vished for at der vil være nogle som overlever?
4 Jehova Gud giver også håb om at nogle kan overleve i vor tid, for han lod sin profet Zefanias skrive: „Søg [Jehova], alle I ydmyge i landet, . . . søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på [Jehovas] vredes dag.“ (Zef. 2:3) Og det han ifølge Esajas 26:20, 21 sagde til Judas indbyggere, vil han sige til alle sine trofaste tjenere: „Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over. Thi [Jehova] går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde.“
Vigtigt at have en ret hjertetilstand
5-7. Hvorfor kan det siges at man for at tilegne sig den sande tro må (a) være ærlig? (b) være ydmyg? (c) føle åndelig hunger?
5 For at opnå tro er det nødvendigt at man har kundskab om sandheden, og for at tilegne sig denne kundskab er det nødvendigt at man har en ret hjertetilstand. (Rom. 16:13-15) Det er derfor meget rigtigt når det siges at man, for at opnå en urokkelig tro på og tillid til Gud, må være ærlig og ydmyg og hungre efter sandheden. De religiøse ledere på Jesu tid var ikke ærlige men hykleriske, og de kunne ikke tro på Jesus. (Matt. 23:13-33; Joh. 8:46) Men det jævne folk hørte med glæde på ham. — Mark. 12:37.
6 Det er heller ikke videre sandsynligt at de der er stolte vil tro på det Gud har sagt, og fæste lid til det. Hvorfor ikke? Fordi man for at gøre dette må være ydmyg og lærvillig, og den stolte er alt andet end villig til at lade sig belære. Desuden får vi at vide at troen er en gave fra Gud. Eftersom Gud står de hovmodige imod, er det næppe sandsynligt at han vil give dem denne gave. — Sl. 25:9; Ef. 2:8; Jak. 4:6.
7 Åndelig hunger er endnu en forudsætning for at opnå kundskab om Guds hensigter. Den ligegyldige og selvtilfredse der ikke bekymrer sig om verdensforholdene eller om sine egne synder, føler ingen åndelig hunger. Den der hungrer efter det åndelige, er den der er klar over sit åndelige behov. Derfor kunne Jesus sige i sin bjergprædiken: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov . . . Lykkelige er de som hungrer og tørster efter retfærdighed.“ (Matt. 5:3, 6) Jesus opfordrede også: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og bliv mine disciple, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (Matt. 11:28-30) Århundreder tidligere gav Jehova udtryk for en lignende tanke ved profeten Esajas: „Hid alle, som tørster, . . . kom, I, som ikke har penge! Køb korn og spis uden penge, uden vederlag vin og mælk! . . . Hør mig, . . . hør, og eders sjæl skal leve!“ — Es. 55:1-3.
Hvordan man opnår en stærk tro
8. Hvorfor kan nogle ikke tro på Jehova Gud og hans ord?
8 Heraf fremgår det at kun hvis man har den rette hjertetilstand kan sandheden fra Guds ord tale til ens hjerte. Man må, om man så må sige, være „villig til at tro“ det der er sandt. De der stolt og hyklerisk angriber de vidnesbyrd troen bygger på og som er besluttet på at tvivle, lader sig aldrig overbevise, for de ønsker simpelt hen ikke at tro. Det er som om de føler en indre trang til at være overkritiske, til at tvivle.
9. Anfør nogle bibelske vidnesbyrd om at troen kan have forskellige grader.
9 Der er naturligvis forskellige grader af tro. For eksempel siger Bibelen at man kan være „svag i troen“, og Jesus satte sine disciple i rette fordi de var „småttroende“. (Rom. 4:19; Matt. 8:26) På den anden side taler Guds ord også om at troen kan være ’fast’ og „stor“ og så bemærkelsesværdig at den „bliver omtalt i hele verden“. — Kol. 2:5; Matt. 8:10; Rom. 1:8.
10, 11. (a) Hvad må man flittigt gøre for at blive stærk i troen? (b) Hvilken bibelsk vejledning må man da følge?
10 Uden kundskab kan der ikke være nogen tro. For at blive stærk i troen må man derfor flittigt og ivrigt tilegne sig kundskab. Det vil sige at man må følge den inspirerede vejledning om at ’ophøre med at lade sig forme efter denne tingenes ordning, men lade sig forvandle gennem en fornyelse af sit sind, så man ved prøve kan bedømme hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje’. Kun ved at fylde sig med Guds ord kan man forny sit sind, for Jesus sagde: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.“ — Rom. 12:2; Matt. 4:4.
11 I den travle tid vi lever i, kan det være meget vanskeligt at finde tid til at undersøge Guds ord og sørge for sit åndelige behov. Det kræver en målbevidst indsats. Den vejledning de kristne fik i det første århundrede på grund af den hedenske verden der omgav dem, er meget aktuel i dag, på grund af den materialisme og nydelsessyge der nu gør sig gældende. „Se derfor nøje til hvordan I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise, idet I køber jer den belejlige tid, fordi dagene er onde. Ophør derfor med at være ufornuftige, men bliv ved med at forstå hvad Jehovas vilje er.“ Det betyder at vi nødvendigvis må studere Guds ord, for det alene kan fortælle os hvad Guds vilje er. — Ef. 5:15-17.
12. Hvad vil det sige at ’købe sig den belejlige tid’?
12 Hvad vil det i dag sige at ’købe sig den belejlige tid’? Det vil sige at man må holde op med at bruge tid på unødvendige ting og frigøre denne tid til opbyggende virksomhed. Det kan i videre forstand også indebære at man må frigøre noget af den tid man ellers bruger på ting som nok er interessante, afslappende eller endda belærende, men ikke absolut nødvendige. Det kan betyde at man må bruge mindre tid til at se fjernsyn eller til at læse aviser eller verdslige tidsskrifter. Det kan også betyde at man må gå lidt mindre op i en tidkrævende hobby. For at ’købe sig tid’ på denne måde, må man lade de bibelske anliggender komme i første række. Man må først sørge for de bibelske forpligtelser, og derefter kan man bruge den tid der er tilovers, på mindre vigtige ting. Ellers vil det uden tvivl gå sådan at disse andre ting optager én i den grad at man slet ikke får tid til de åndelige gøremål der kunne styrke ens tro. Det var derfor Jesus gav dette råd: „Bliv da ved med først at søge riget [Guds rige] og hans [Guds] retfærdighed.“ — Matt. 6:33.
13-15. (a) Hvorfor er nøjagtig kundskab en forudsætning for en stærk tro? (b) Hvad må man have for at opnå nøjagtig kundskab, og hvor fås den? (c) Hvad har også betydning for at vor tro kan styrkes?
13 Man bliver dog ikke stærk i troen blot ved at læse i Bibelen. Man må også forstå det man læser, og indse betydningen af det. Man må have nøjagtig kundskab. Mange jøder på apostlenes tid havde en vis kundskab om indholdet af De hebraiske Skrifter, men eftersom det ikke var nøjagtig kundskab de havde, var deres nidkærhed forgæves. (Rom. 10:1-4) For at opnå nøjagtig kundskab, og samtidig åndelig forståelse, må man have hjælp. Efter sin opstandelse hjalp Jesus for eksempel sine sørgende disciple ved at forklare dem alt hvad Guds ord havde at sige om hvorfor han måtte lide og dø. (Luk. 24:15-47) Og evangelisten Filip måtte forklare Skrifterne for en ætiopisk hofmand der læste Esajas, kapitel 53, men ikke forstod hvad det handlede om. — Apg. 8:27-39.
14 Netop af den grund får de kristne denne tilskyndelse: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ Ved Jehovas kristne vidners bibelstudiemøder kan man få hjælp hos dem der tjener som ’evangelieforkyndere, hyrder, lærere, tilsynsmænd og ældste’. De regner det for en forret at hjælpe andre til at få nøjagtig kundskab om sandheden fra Gud. — Hebr. 10:24, 25; Ef. 4:11-13; 1 Tim. 3:1-7; 1 Pet. 5:1-3.
15 Man må heller ikke overse bønnens værdi i forbindelse med at styrke troen. Jesus sagde til sine disciple at de skulle bede om at få Guds hellige ånd, og en af åndens frugter er tro. (Luk. 11:13; Gal. 5:22, 23) Han forsikrede os også om at hvis vi beder i tro og er udholdende i bønnen, vil Gud høre vore bønner. (Matt. 7:7; 17:20) Men lad os aldrig overse at vi også må gøre vor del. Vi må arbejde på det vi beder om. Ligesom landmanden må pløje, harve og så, men også må se hen til Gud der giver sol og regn, sådan må vi, for at få en stærk tro, gøre vor del — og Gud vil gøre sin. — Matt. 5:45.
„Kæmp troens gode kamp“
16. Hvilken forbindelse er der mellem tro og gerninger?
16 At lægge den rette tro for dagen så man kan overleve, er ikke altid lige nemt. Men det er ikke umuligt. Troen må komme til udtryk i gerning, for uden gerninger er troen død, livløs som et lig. En tro uden gerninger er forgæves; den vil ikke føre til at man overlever. (Jak. 2:14-26) For at overleve må man kæmpe en kamp, sådan som apostelen Paulus skrev til sin ven Timoteus: „Kæmp troens gode kamp, få et fast greb om det evige liv.“ — 1 Tim. 6:12.
17-19 (a) Med hvilke billeder kan man understrege troens betydning? (b) Hvilken beskyttelse yder troen? (c) Hvad hører også med til at kæmpe troens gode kamp?
17 Når vi kæmper troens gode kamp vil vi ikke blive ’kastet om som af bølger og blive ført hid og did af enhver lærdoms vind ved menneskers kneb’. Med „troens store skjold“ vil vi tværtimod kunne „slukke alle den ondes brændende pile“. (Ef. 4:14, 6:16) Troen tjener også som et brystharnisk der kan beskytte vort hjerte mod at blive besmittet af den grove selviskhed der findes i verden i dag. (1 Tess. 5:8; 1 Joh. 2:16) Når vi har denne beskyttelse vil vi kunne ’regne det for lutter glæde når vi kommer ud for forskellige prøvelser, idet vi ved at den prøvede ægthed af vores tro udvirker udholdenhed’. Med en tro af den art var Jeremias i stand til at forkynde frygtløst for et genstridigt folk i over fyrre år. — Jak. 1:2, 3.
18 Ligesom på Jesu tid er verden også i dag en bitter modstander af sande kristne som lever efter rette principper. Jesu ord om at hans disciple ikke er en del af verden og at verden hader dem, gælder stadig. Han sagde: „I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“ Hvordan besejrede han verden? Ved sin tro, for vi læser: „Dette er den sejr som har sejret over verden, vor tro.“ (Joh. 16:33; 1 Joh. 5:4) Ja, troen bevirker at man kan holde fast ved Bibelens lære og ikke lade sig påvirke af falsk kundskab og verdens besnærende visdom. Den beskytter én mod denne verdens materialisme, dens kærlighed til penge. (1 Tim. 6:10, 20, 21) Og den sætter én i stand til at adlyde den guddommelige befaling om at bryde enhver forbindelse med „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ — Åb. 18:4.
19 At kæmpe troens gode kamp indbefatter også at man fortæller andre hvad man har lært om grundlaget for troen og om muligheden for at overleve. Som apostelen Paulus så glimrende udtrykte det: „Da vi har den samme troens ånd som den hvorom der står skrevet: ’Jeg troede, derfor talte jeg,’ tror vi også og derfor taler vi.“ — 2 Kor. 4:13.
Overleve — til hvad?
20. (a) Hvilken profetisk befaling må man efterkomme for at overleve? (b) Hvorfor siger Zefanias „måske“, og hvad betyder dette for os i dag?
20 Hvis du opdyrker en stærk tro og ’kæmper troens gode kamp’, vil du blive i stand til at følge det råd der nu er mere aktuelt end nogen sinde, nemlig: „Søg [Jehova], alle I ydmyge i landet, . . . søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på [Jehovas] vredes dag.“ Men hvorfor siges der: „Måske kan I skjule jer på [Jehovas] vredes dag“? Ordene gjaldt oprindelig det israelitiske folk før ødelæggelsen i 607 f.v.t., og spørgsmålet var da om Gud ville vise barmhjertighed mod dem der gav agt på advarselen. Disse ord minder os således om at vi ikke uden videre kan regne med Guds barmhjertighed. — Zef. 2:3.
21. Hvad kan de der overlever den verdensomfattende trængselstid se frem til?
21 Hvis man overlever afslutningen på den gamle tingenes ordning, hvad kan man da se frem til? Til en ny orden med fred, retfærdighed og rigeligt til alle; til at se jorden blive forvandlet til et paradis, i overensstemmelse med Jehovas oprindelige hensigt med jorden og mennesket. (1 Mos. 1:28; 2:16) Gud vil da „tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet [til den tid]“. (Åb. 21:4) Da vil ordene hos profeten Esajas, i kapitel 25, versene 6 og 8, gå i opfyldelse: „Hærskarers [Jehova] gør på dette bjerg et gæstebud for alle folkeslag med fede retter og stærk vin, med fede, marvfulde retter og stærk og klaret vin. Han opsluger døden for stedse. Og den Herre [Jehova] aftørrer tåren af hver en kind og gør ende på sit folks skam på hele jorden, så sandt [Jehova] har talet.“ Hvilke herlige udsigter for alle der ved tro overlever ’den store trængsel’!
[Illustration på side 182]
I den travle tid vi lever i, må vi frigøre noget af den tid vi bruger på mindre væsentlige ting for at få tid til at studere Guds ord, hvis vi vil have en stærk tro
[Illustration på side 184]
For at blive stærke i troen må vi også komme regelmæssigt sammen med vore kristne trosfæller