Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Værdsæt den gave der hedder „arbejde“
    Vagttårnet – 1972 | 1. december
    • Værdien af arbejde og hvile

      18, 19. Hvad kan man sige om hvile, og hvorfor bør hensigten med aftenen og natten ikke misbruges?

      18 Livet har en dejlig rytme. Der er en tid til at arbejde og en tid til at hvile. Guds sabbatslove til Israel foreskrev at hver syvende dag ikke skulle bruges til slid og møje. Dette var for at legemet kunne få hvile og man kunne berige sit sind, hvilket styrker mennesket, giver det ny energi og holder det oppe. Sabbatsdagen skulle bruges til hvile og tilbedelse. Legemet trængte til hvile, mens sindet og hjertet blev styrket af tilbedelsen, af at tage Guds tanker til sig. (Matt. 4:4) Da mennesket må tilbede Gud for at leve, er det kun naturligt at denne tilbedelse skulle foregå uden forstyrrelser af nogen art. Selv om arbejde er vigtigt, må man også have tid til rolig eftertanke for at vurdere sin indsats og gennem en sådan vurdering opnå en følelse af at man lever og har udrettet noget. Det betyder ikke at vi foreslår at man drømmer dagens timer bort. Nej, men vi foreslår at man efter dagens afslutning tager sig tid til rolig overvejelse. Aftenen tjener dette formål godt.

      19 Aftenen, og natten med, bør ikke misbruges. Mange bruger denne tid til at lytte til „rockmusik“, til at sidde på natklubber og drikke spiritus og til at danse voldsomt på diskoteker, hvilket alt sammen gør en mand eller en kvinde mere udmattet og træt end hele dagens arbejde. Men Gud gav os aftenen og natten til den form for hvile der virkelig giver legemet og sindet ny styrke. Reel hvile giver, ligesom reelt arbejde, velvære og glæde.

      20. Hvilke spørgsmål bør man stille sig selv om det arbejde man udfører nu, og hvorfor er der ingen grund til at fortvivle?

      20 Intet bestemmer en mands værd som det arbejde han gør fra dag til dag. Gud gav mennesket hænder og muskler for at det skulle bruge dem. Det er altså ens handlinger der afgør ens værd. Gud vil i virkeligheden dømme menneskene efter deres gerninger. (Åb. 20:12) Det er grunden til at vi bør spørge os selv: Hvad har vi brugt vort liv til? Hvilke gerninger har vi gjort eller kan vi pege på, som kan bevise vort værd? Hvis du kun har lidt eller intet at pege på i dit liv indtil nu, så fortvivl ikke. Den gode nyhed lyder at det ikke er for sent at gøre en forandring. Der er stadig nogen tid hvori du kan gøre et nyttigt arbejde til Guds ære, et arbejde som vil give dig varig tilfredshed. Her i denne kritiske og svære tid har Gud et arbejde som du kan tage del i, og derved blive hans medarbejder. Om dette arbejde og hvordan du kan tage del i det for at opnå evig lykke, vil vi lade den næste artikel fortælle.

  • Svar på en bøn
    Vagttårnet – 1972 | 1. december
    • Svar på en bøn

      ● Et af Jehovas vidner i Chile traf i sin forkyndelse fra hus til hus en dame som reagerede på besøget ved at løfte hænderne i vejret og med virkelig begejstring sige: „Tak, Jehova!“

      Dette overraskede naturligvis forkynderen. Damen greb hendes hænder og forklarede at hun nu i over et år havde bedt om at Jehovas vidner måtte besøge hende. „Så sent som i aftes,“ sagde hun, „bad jeg oprigtigt Jehova sende en at jer. Og da jeg så Dem komme lige nu, bad jeg om at De måtte være et at Jehovas vidner.“ Det viste sig at damen havde en kødelig søster som havde sendt hende et eksemplar af bogen Sandheden der fører til evigt liv, med en stærk opfordring til at bede det næste Jehovas vidne der kom til hendes dør, om at påbegynde et regelmæssigt bibelstudium med hende. Der blev straks truffet aftale om et studium.

      Et så inderligt ønske om at lære sandheden fra Bibelen at kende, glæder Jehova. Bønner af den slags bliver hørt. — Matt. 7:7-11.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del