Fortsæt med at være tålmodig
„Jeg vil spejde efter [Jehova], jeg bier på min frelses Gud; min Gud vil høre mig.“ — Mika 7:7.
1. Hvilke goder har Jehovas tålmodighed medført?
TÅLMODIGHED medfører mange rige velsignelser. Guds tålmodighed har gjort det muligt for menneskene at opnå et godkendt forhold til ham og at få evigt liv. (Joh. 17:3; 2 Pet. 3:9; 1 Tim. 2:3, 4) Enkeltpersoner har fået tid til at lære hans krav at kende og til at begynde at indrette sig efter disse krav. Mange har allerede gjort det. Derfor glæder de sig nu over et meningsfyldt liv og undgår de skuffelser og besværligheder der er forbundet med at ignorere Guds retfærdige normer.
2. Hvordan gavner det os selv hvis vi er tålmodige med andre?
2 Det medfører også mange velsignelser når vi mennesker selv udviser tålmodighed. Den der er tålmodig lader sig ikke hurtigt bringe ud af ligevægt, og sandsynligheden for at han vil handle ubesindigt er derfor mindre. Således bevarer han en god samvittighed og undgår unødige skænderier og stridigheder. Tålmodighed er også gavnlig for helbredet. Et bibelsk ordsprog siger: „Sagtmodigt [roligt, NW] hjerte er liv for legemet.“ (Ordsp. 14:30) Hvis man er rolig og tålmodig, selv i en prøvende situation, hjælper man sig selv til at bevare sit fysiske velbefindende. Hvis man på den anden side konstant lader sig irritere eller bringe ud af ligevægt, vil det virke som en sygdom der kan svække ens legeme. I betragtning af de fordele tålmodighed medfører, skulle vi alle ønske at vise denne gode egenskab.
3. Hvorfor bør vi føle os forpligtede til at være tålmodige med andre?
3 Der er endnu en god grund til at være tålmodig. Vi skulle føle os forpligtede til at være det. Hvorfor? Læg mærke til det princip Jesus Kristus fremførte: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Matt. 7:12) Ønsker vi ikke at andre skal være tålmodige over for os? Vi sætter pris på at andre lytter tålmodigt til os når vi har noget på hjerte. Det er en glæde at være sammen med nogle som tålmodigt vil forklare os det vi ikke forstår. Det er meget lettere at komme ud af det med mennesker som er villige til at overse vore små ufuldkommenheder og som er tålmodige med os, selv om vi gentagne gange kommer til kort. Skulle dette ikke animere os til på samme måde at være tålmodige?
4. Hvad bør være den vigtigste grund til at vi ønsker at være tålmodige?
4 Den vigtigste grund til at vi kristne søger at være tålmodige, bør imidlertid være at vi ønsker at behage Jehova Gud. Han er tålmodig, og vi opfordres til at efterligne ham på dette punkt. Bibelen giver os dette råd: „Bliv derfor Guds efterlignere, som elskede børn.“ (Ef. 5:1) Men hvad vil hjælpe os til at genspejle Guds tålmodighed i endnu højere grad?
Erkend faren ved at være utålmodig
5. Hvilken dårlig egenskab forbinder Prædikeren 7:8 utålmodighed med, og hvordan kan denne egenskab komme til udtryk?
5 Der er en fare forbundet med at være utålmodig uden grund. Det røber nemlig en bestemt sindsindstilling. Bibelen siger: „Tålmod er bedre end hovmod. Vær ikke hastig i dit sind til at græmmes [fortørnes, 1871-overs.], thi græmmelse, [Fortørnelse, 1871-overs.] bor i tåbers bryst.“ (Præd. 7:8, 9) Læg mærke til at tålmodighed her bliver stillet op som modsætning til hovmod eller stolthed. Den stolte siger måske: ’Hvorfor skulle jeg finde mig i at blive udsat for irritationer og ærgrelser på grund af andres tåbelighed og selviskhed? Hvem tror de jeg er?’ Den der er hovmodig er også hurtig til at være nærtagende og at bide ad dem der måske retter på ham. Han føler sig krænket, og han gemmer så at sige krænkelsen ’i sit bryst’.
6. Hvordan kan man sige at den der er hovmodig og utålmodig er en tåbe?
6 Et sådant menneske kaldes en tåbe. Hans fortørnelse fører nemt til uoverlagte ord og handlinger, til skade for både ham selv og andre. Han har heller ikke et afbalanceret syn på sig selv. Det fremgår af apostelen Paulus’ råd i Romerbrevet 12:3: „Jeg [siger] nemlig til enhver iblandt jer at han ikke skal tænke højere om sig selv end han bør tænke, men tænke med et sundt sind.“ Det menneske der lader sig besejre af hovmod og utålmodighed, kan endda bringe sit forhold til Jehova Gud i fare. Hvorfor? „For Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.“ — 1 Pet. 5:5.
7. Kan vi forbinde alle former for utålmodighed med stolthed? Begrund svaret.
7 Selvfølgelig er det ikke alle former for utålmodighed der udspringer af stolthed. For eksempel kan en familie være inviteret til middag hos nogle venner. Faderen og moderen er måske i god tid blevet færdige til at tage af sted, så de kan nå derhen til tiden uden at jage af sted. Men datteren har af en eller anden grund, måske fordi hun ikke er særlig begejstret for at skulle af sted, udsat de nødvendige forberedelser til sidste øjeblik. Derfor vil forældrene måske skynde på hende for at hun skal se at blive færdig, så de ikke kommer for sent. Den utålmodighed de måske røber i deres tonefald, har ikke noget at gøre med stolthed. Tværtimod kan de være bekymrede over at deres datter ikke viser hensyn og at deres venner måske foruroliges over at de er forsinkede. Dette viser også hvor vigtigt det er at vi undgår situationer som kunne give andre grund til at være utålmodige med os. Her gælder princippet også: „Sådan som I ønsker at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.“ — Luk. 6:31.
8. Hvad lærer vi af Første Samuelsbog 13:3-14 om faren ved at være utålmodig?
8 Selv om det således til tider kan være berettiget at man bliver utålmodig, må vi forstå at den form for utålmodighed der udspringer af stolthed eller som kan give anledning til uoverlagte handlinger er en alvorlig sag. Faren ved at give efter for utålmodighed belyses godt af tilfældet med kong Saul. Efter at Sauls søn Jonatan havde fældet filisternes garnison (1 Sam. 13:3, NW) i Geba ville filisterne tage hævn, og de samlede en mægtig styrke og slog lejr i Mikmas. Mens dette skete opholdt Saul sig med en hær i Gilgal i Jordandalen og ventede på profeten Samuel. Da profeten ikke var kommet til den fastsatte tid, blev Saul utålmodig. Han frygtede at filisterne ville komme imod ham før han havde sikret sig Jehovas hjælp, ved at ofre et brændoffer. Hans mænd var også ved at forlade ham, og derfor var han bange for at han skulle miste hele sin hær hvis der gik længere tid. Saul gav da efter for utålmodighed og gik formasteligt i gang med at bringe offeret, hvorved han ignorerede Jehovas befaling gennem Samuel om at han skulle vente. Kort tid derefter ankom Samuel. (1 Sam. 13:3-12) Denne ene uoverlagte handling fik alvorlige konsekvenser. Samuel sagde til Saul: „Tåbeligt har du handlet. Hvis du havde holdt den befaling, [Jehova] din Gud gav dig, ville [Jehova] nu have grundfæstet dit kongedømme over Israel til evig tid; men nu skal dit kongedømme ikke bestå.“ (1 Sam. 13:13, 14) Tænk! Sauls utålmodighed, der førte til en syndig handling, var en af hovedårsagerne til at Jehova ikke lod kongedømmet bestå i hans slægtslinje. Vi bør derfor aldrig undervurdere de problemer som uberettiget utålmodighed kan bringe over os.
Lær af Jehovas eksempel
9. (a) Hvordan viser Jesu billedtale om de to trælle og deres gæld at der er forbindelse mellem tilgivelse og tålmodighed? (b) Hvad kan vi ikke forvente at Jehova gør for os hvis vi er utålmodige og ubarmhjertige over for vore brødre?
9 Tålmodighed indebærer ofte at vi må være villige til at tilgive andre når de forsynder sig mod os. I denne forbindelse kan det være os en stor hjælp at betragte Jehovas villighed til at tilgive. Den fremhæves meget magtfuldt i en af Jesu billedtaler. Apostelen Peter havde stillet spørgsmålet: „Hvor mange gange skal min broder synde imod mig og jeg tilgive ham? Indtil syv gange?“ Jesus svarede: „Jeg siger dig: Ikke indtil syv gange, men indtil syvoghalvfjerds gange.“ Derefter fortalte han lignelsen om to trælle. En af dem skyldte kongen 60.000.000 denarer. Da regnskabet skulle gøres op, bad denne træl indtrængende: „Vær tålmodig med mig, og jeg vil betale alt tilbage til dig.“ Kongen fik inderligt ondt af ham og eftergav ham hele gælden. Men bagefter gik denne træl ud til en medtræl og krævede af ham at han betalte en gæld på 100 denarer. Denne træl bønfaldt ham og sagde: „Vær tålmodig med mig, og jeg skal betale dig.“ Men den træl som havde fået eftergivet en langt større gæld, ville ikke vise tålmodighed. Han fik sin medtræl fængslet. Da kongen hørte dette, skiftede han mening og fik den utålmodige og ubarmhjertige træl sat i fængsel. Om meningen med billedtalen sagde Jesus: „På samme måde vil min himmelske Fader også behandle jer, hvis I ikke hver især af hjertet tilgiver jeres broder.“ — Matt. 18:21-35.
10. Hvordan skal vi betragte vore brødres småforseelser, når vi tænker på at Gud tilgiver vore synder?
10 I sammenligning med den store syndeskyld som Jehova Gud har tilgivet os på grundlag af sin søns offer, er en hvilken som helst overtrædelse som en kristen broder måtte begå imod os, uendelig lille. Så hvis vor broder angrer, hvilken ret har vi da til at blive utålmodige med ham eller at ønske at han skal lide for det han har gjort mod os?
11. (a) Hvad var Jehova villig til at gøre for at tilvejebringe et grundlag for tilgivelse af menneskehedens synder? (Rom. 5:6-8) (b) Hvordan bør det indvirke på os at Gud har tilvejebragt et sonoffer? (1 Joh. 4:11)
11 Vi må heller aldrig glemme hvor stort et offer det var for Jehova Gud at tilvejebringe grundlaget for at vore synder kunne blive tilgivet. Han elskede sin søn meget højt. Jesus Kristus sagde selv: „Faderen holder nemlig af Sønnen.“ (Joh. 5:20) Alligevel var den højeste Gud villig til at give sin søn for menneskehedens verden som et „sonoffer“ for vore synder. (Joh. 3:16; 1 Joh. 2:2) Intet menneske har nogen sinde ofret så meget for at genoprette det gode forhold til en som har syndet imod det. Jehova har i sandhed sat os et ypperligt eksempel hvorved han tilskynder os til at være tålmodige med dem som måske synder mod os!
Den rette indstilling til andre
12. (a) Hvad kan vi lære om vore brødre ud fra Romerbrevet 12:4-8 og Første Korinterbrev 12:14-26, og hvordan kan dette hjælpe os til at være tålmodige med dem? (b) Hvordan kan rådet i Filipperbrevet 2:3 hjælpe os til at være tålmodige?
12 For at kunne opdyrke tålmodighed er det også en hjælp at have den rigtige indstilling til andre. Vi må tænke på at mennesker er forskellige, og det er deres forhold også. For eksempel er det ikke alle der opfatter detaljerede instruktioner lige hurtigt. Men de der er noget langsomt opfattende eller som går grundigere til værks, er ikke ringere mennesker af den grund! De kan udmærke sig på andre områder af livet — ved at vise stor venlighed og gavmildhed, for eksempel. Derfor må vi tage hele personen i betragtning. Apostelen Paulus’ råd til filipperne er meget betimeligt: ’Agt de andre højere end jer selv.’ (Fil. 2:3) Vi må huske at intet ufuldkomment menneske har alle ønskværdige egenskaber. Den ydmyge vil nemt kunne se at andre overgår ham på områder hvor han selv er svag, og at han også til tider kan være en prøve på andres tålmodighed.
13. Hvilke beviser har vi for at Jesus var tålmodig over for sine apostle?
13 Jesus Kristus viste med sine handlinger hvad det vil sige at have den rette indstilling til andre. Han fandt sig tålmodigt i sine apostle — i deres indbyrdes kappestrid og deres sløve fatteevne. Han mistede aldrig besindelsen over for dem. Tværtimod anskueliggjorde han i praksis det som han gerne ville lære dem. (Mark. 9:33-37; Joh. 13:5-17) Vi har heller ingen beretning om at Jesus Kristus nogen sinde skældte sine venner ud. Tænk om vi kunne efterligne hans fuldkomne eksempel!
Villighed til at vente
14. Hvorfor bliver nogle brødre utålmodige efter at få et hverv i menigheden?
14 Men det er ikke blot andres ufuldkommenheder eller deres begrænsninger der kan sætte vores tålmodighed på prøve. Ofte er det et spørgsmål om at være villig til at vente på at det vi ønsker, skal indtræffe. Spørgsmålet er: Er vi utålmodige ligesom et barn der ønsker det hele med det samme, eller er vi villige til at vente tålmodigt indtil tiden er inde? Måske er du en broder i den kristne menighed. Hvis du endnu ikke er menighedstjener, finder du det så svært at vente indtil det tidspunkt kommer hvor du virkelig er blevet ’prøvet om du er egnet’? (1 Tim. 3:10) Hvis du har været menighedstjener i et år eller to, føler du så at tiden er inde til at man bør overveje at anbefale dig som ældste? Eller er du villig til at vente, og bruger du tiden fornuftigt ved at tilegne dig en større og bedre forståelse af Guds ord og ved at vise at du er samarbejdsvillig, pålidelig, hensynsfuld, og helt og fuldt viet til Jehovas tjeneste?
15. (a) Hvorfor bør man nøgternt ransage sig selv hvis man ønsker at blive betroet et hverv? (Jak. 3:1, 2) (b) Hvilke spørgsmål bør en broder der ønsker at være med til at vogte hjorden, stille sig selv?
15 Det er selvfølgelig rosværdigt hvis man „rækker ud“ efter større hverv. Apostelen Paulus skrev: „Den udtalelse er troværdig. Hvis nogen rækker ud efter et tilsynshverv, er det en smuk gerning han ønsker.“ (1 Tim. 3:1) Dog må man huske at med større hverv følger også større ansvar. Jesus Kristus gav denne regel: „Den man betror meget, af ham vil man kræve mere end sædvanlig.“ (Luk. 12:48) Hvis du ønsker at få en større opgave, må du derfor først overveje om dit liv som kristen kan stå for en nærmere ransagelse af andre af menighedens medlemmer, uden at der opstår tvivl om hvorvidt du sætter et godt eksempel. Du kan også spørge dig selv: Ønsker jeg virkelig at tjene mine brødre? Har jeg den guddommelige visdom og indsigt der kræves for at kunne dømme i sager der angår andre menneskers liv? Kan jeg give god bibelsk vejledning som vil hjælpe andre med deres personlige problemer og deres problemer i familien? Betragter andre mig som en „ældste“ på grundlag af min erfaring som kristen? En sådan nøgtern selvransagelse kan lægge en dæmper på enhver tendens til at blive utålmodig. Den kan give dig et indtryk af hvor vigtigt det er at vente tålmodigt indtil den tid kommer hvor du virkelig kan tjene dine brødre på en god måde.
16. Hvordan kan apostelen Paulus’ ord i Første Timoteusbrev 5:22, 24, 25 hjælpe en broder til at vente ydmygt og tålmodigt indtil andre kan se at han er egnet til at få et større hverv?
16 Det kan måske også være en hjælp for dig at tænke over det store ansvar der ligger på de ældste som anbefaler brødre til at tjene som tilsynsmænd. Apostelen Paulus gav Timoteus dette råd: „Læg ikke i hast hænderne på nogen; vær heller ikke delagtig i andres synder; bevar dig selv ren.“ (1 Tim. 5:22) Hvis Timoteus udnævnte en broder uden at sikre sig at han havde de bibelske kvalifikationer, ville han bære et vist ansvar for de fejl som denne broder måtte begå. Det samme forhold er gældende i dag. Så hvorfor ikke vente ydmygt og tålmodigt indtil den tid kommer hvor andre kan se dine gode gerninger? Husk at ligesom urette gerninger efterhånden kommer frem i lyset, sådan vil gode gerninger også blive åbenbare. Apostelen Paulus påpegede dette over for Timoteus da han skrev: „Nogle menneskers synder er offentligt kendt og fører direkte til dom, men for andres vedkommende bliver de først kendt senere. På samme måde er også de gode gerninger offentligt kendt, og de som det forholder sig anderledes med, kan ikke holdes skjult.“ — 1 Tim. 5:24, 25.
17. Hvilken indstilling, som profeten Mika havde, bør vi søge at opdyrke, og på hvilke af livets områder bør vi ønske at være tålmodige?
17 På alle livets områder bør vi ønske at følge den bibelske opfordring: „Bi på [Jehova] fra nu og til evig tid!“ (Sl. 131:3) Lad os ikke blive utålmodige fordi Guds store domsdag endnu ikke er kommet. I stedet bør vi være lige så tillidsfulde som Mika, der sagde: „Jeg vil spejde efter [Jehova], jeg bier på min frelses Gud; min Gud vil høre mig.“ (Mika 7:7) Lad os desuden fortsætte med at være tålmodige med alle, at tilgive deres småforseelser mod os og at tage hensyn til deres begrænsninger. Ja, måtte vi aldrig lade utålmodighed, sammen med stolthed, bringe vort forhold til vor tålmodige Gud, Jehova, i fare.
[Illustration på side 231]
Jesus satte et fuldkomment eksempel med hensyn til at vise tålmodighed, idet han fandt sig i apostlenes ufuldkommenhed og anskueliggjorde hvad han gerne ville lære dem