Hvem kan man stole på?
HVERT år går mange penge tabt ved indbrud, røveri og tyveri; dog kan dette beløb, ifølge oplysninger fra De forenede Stater, ikke måle sig med det som uærlige forretningsfolk stjæler fra deres kunder ved at snyde med vægt, mål og byttepenge. Hvad enten man skal købe kød, emballerede varer, brændselsolie, benzin eller andre varer, står man altid over for det problem at finde en forhandler man kan stole på. Det samme er tilfældet når det gælder reparationer på ens hus, bil, radio eller fjernsyn. Hvor kan man finde en reparatør der ikke vil snyde en ved at bruge dårlige materialer, ved at skrive mere på regningen end han virkelig har udført, ved at udskifte dele hvor det ikke er påkrævet, og så videre? Det er en nedslående fornemmelse ikke at vide hvem man kan stole på og den bidrager ikke til en tryg og rolig tilværelse. Men hvordan er det med os selv? Kan andre stole på os?
Det vi ønsker at andre skal gøre mod os må vi også gøre mod dem. Det var det princip Jesus fremholdt: „Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem.“ (Matt. 7:12) At nogle af de mennesker som vi har med at gøre er upålidelige, er ingen grund til at vi ikke skulle følge dette gode princip. Det skulle styre vore handlinger uanset hvordan andre mennesker handler. Ved at vi følger det, opmuntrer vi andre til at gøre det samme og medvirker således til at højne samfundets moral.
Dersom vi får ry for at være pålidelige vil folk også ønske at handle hos os. De foretrækker ligesom vi at have en købmand eller en reparatør de kan stole på. Er vi ansat i et firma vil arbejdsgiveren være mere tilbøjelig til at betro os et større ansvar når han ved vi er pålidelige. Han kan føle sig rolig når han er bortrejst fordi han ved det er et ærligt menneske der varetager hans forretningsanliggender. Han er også klar over at vi vil yde ham en fuld arbejdsindsats for den løn han giver. En sådan pålidelighed er meget efterspurgt blandt forretningsfolk, der ved hvor vanskeligt det er at finde folk man kan stole på.
Rent forretningsmæssigt betaler det sig at være pålidelig, men det skulle ikke være vort egentlige motiv. Det skulle udspringe fra de gode principper vi lader os lede af og som styrer vore beslutninger og handlinger hvor vi end er. Gode principper skulle være en del af os og ikke en slags frakke vi tager på når vi går på arbejde og lægger igen når vi kommer hjem. Når en mands pålidelighed har sin rod i sådanne principper kan hans arbejdsgiver, hans venner, hans naboer og hans kone stole på ham.
Den mand der er sin kone utro afslører en mangel på gode principper i sin karakter, en mangel der kaster en mørk skygge over hans ydre fremtræden som en uangribelig mand. Han elsker ikke ærlighed og retfærdighed. En virkelig pålidelig mand er en mand som hans kone kan stole på til enhver tid. Hun kender de gode principper han lever efter og ved at de er en fast bestanddel af ham. En sådan tillidsfuldhed bidrager umådeligt til et lykkeligt ægteskab, men hvordan kan det være lykkeligt dersom tilliden mangler? Den mand som man kan stole på fordi han lader sig lede af rette principper vil således kunne mærke de gavnlige virkninger heraf både i sit ægteskab og i sit arbejde.
Dersom en mand først har svigtet den tillid som enten hans kone eller andre nærede til ham, står han over for den yderst vanskelige opgave at bygge den op igen. Lige meget hvor angerfuld han er, vil der altid blive en tvivl tilbage hos dem hvis tillid han svigtede. Vejen tilbage til han har genvundet deres fulde tillid er en meget lang og vanskelig vej. Man er altid langt bedre tjent med at holde fast ved gode principper end med at svigte dem for de øjeblikkelige „fordele“ utroskaben byder på. Men hvor finder man sådanne principper?
Den bedste hjælp når det gælder gode principper som vi kan leve efter, er Bibelen. Dens fuldkomne principper og vise råd kan lede et menneske ad den vej som er den bedste for det, en vej der giver fred i sindet og vækker andre menneskers respekt. Findes der noget bedre princip for et godt indbyrdes forhold blandt mennesker end det der er udtrykt i Mattæus 22:39: „Du skal elske din næste som dig selv“? Dersom man nærer en sådan kærlighed, kan man så snyde sin næste ved ikke at give ham fuld vægt for hans penge? Kan man stjæle fra sin arbejdsgiver? Kan man lyve om noget man reparerede eller som man er ved at sælge? Kan man gøre noget som helst af det der stempler et menneske som upålideligt? Det ville ikke være at vise kærlighed.
Det menneske der nærer dyb respekt for Guds ord og et inderligt ønske om at gøre hvad der er ret i hans øjne, vil ikke lade sig overtale af uærlige arbejdskammerater eller give efter for andre menneskers ufine forretningsmetoder, og således overtræde Bibelens principper. Hvordan skulle det kunne gøre det når det er Gud der har opstillet disse principper? At gå imod dem, er at gå imod Gud, og det kan en indviet kristen aldrig gøre. Er det en sådan fast overbevisning der driver os til at gøre hvad der er ret? Nærer vi et sådant brændende ønske om at vise andre mennesker kærlighed? Er vi besluttet på at være pålidelige i alt hvad vi tager os for? En sådan ret indstilling vil være til vor egen gavn. Hvor ville verden se anderledes ud dersom alle mennesker levede efter Bibelens principper!
De af Bibelens principper og formaninger der angår menneskers opførsel danner grundvolden for et samfund af pålidelige mennesker, et samfund hvor døre ikke behøver at blive låst og værdier gemt bort på et sikkert sted, et samfund hvor alle adlyder befalingen i Efeserne 4:25: „Tal sandhed, hver med sin næste.“ At et sådant samfund er muligt fremgår af den opførsel som den nye verdens samfund lægger for dagen. Disse kristne vidner for den højeste Gud har gjort hans principper og påbud til den rettesnor de lever deres liv efter.
Dersom vi endnu ikke har ladet Bibelens principper forme vort liv må vi følge apostelen Paulus’ formaning: „Ophør med at lade jer forme efter denne tingenes ordning, men bliv forvandlet gennem en fornyelse af jeres sind.“ (Rom. 12:2, NW) Vi må lade Guds ord være den moralnorm vi lever efter, og ikke afvige fra den. Som vi ønsker at andre mennesker skal være ærlige og pålidelige i deres opførsel over for os, sådan må vi være det over for dem.