Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Affør dig den gamle personlighed dersom du ønsker at leve evigt
    Vagttårnet – 1964 | 15. december
    • 24. Hvordan tager Jehovas vidner, efter at de har aflagt den babyloniske personlighed, sig ud for verden?

      24 Men betragt engang det omdømme som de samme mennesker har skabt sig efter at de er kommet i forbindelse med Jehovas vidner. Overalt i kristenheden, i den hedenske verden og i de kommunistiske lande anses Jehovas vidner for at være retskafne, pæne og ærlige mennesker, et folk der sætter sandhed og uangribelighed over alt andet, hellige mænd, kvinder og børn der ejer tro, tillid og mod. De der frembringer sådanne herlige og ædle frugter er i sandhed ligesom oaser i det menneskelige samfunds golde ørken. Det var kun „retfærds ege, [Jehovas] plantning“, der kunne bære sådanne kostelige, livgivende frugter. — Es. 61:3.

      25. Hvilken indtrængende opfordring rettes her til alle mennesker?

      25 Dersom du sukker og jamrer over de vederstyggelige ting der finder sted på jorden, og dersom du ønsker at leve evigt, så kan du også, lige meget hvem du er, drage ud af Babylon den Store og opnå frihed og liv i Jehovas nye orden! Du kan også afføre dig den gamle babyloniske personlighed med dens dødbringende væremåder. Men skynd dig! Der er kun kort tid tilbage før Guds dom tilintetgør denne afskyelige „moder til jordens skøger“ sammen med alle dem der bliver i Babylon. — Åb. 17:1, 2, 15, 16.

      26. Hvilke spørgsmål opstår der, og hvor vil vi kunne finde de tilfredsstillende svar på dem?

      26 Men hvordan er det muligt så fuldstændigt at forandre hele sin personlighed? spørger du måske. Hvordan kan det lade sig gøre i disse vanskelige tider hvor der udøves et så stort pres for at tvinge enhver til at følge verdens tankegang og handlemåde? Hvordan har dette været muligt for de tusinder af Jehovas vidner af alle nationaliteter der findes? Alle der ønsker at leve evigt kan finde de bibelske svar på disse vigtige spørgsmål i den følgende artikel.

  • Lad åndens frugt give dig en ny personlighed
    Vagttårnet – 1964 | 15. december
    • Lad åndens frugt give dig en ny personlighed

      „Så bær da frugt, som er omvendelsen værdig, . . . så skal da hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.“ — Matt. 3:8, 10.

      1. Hvordan fortalte Jesus i Bjergprædikenen at man kunne kende forskel på gode og dårlige træer?

      „AF DERES frugter skal I kende dem.“ Denne ordsprogsagtige vending citeres ofte, men ikke alle som gør brug af den ved at den er hentet fra Jesu berømte bjergprædiken. Med en illustration uddybede den store Lærer denne sandhed yderligere, idet han fortsatte: „Kan man plukke druer af tjørn eller figener af tidsler? Således bærer hvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ bærer slette frugter. Et godt træ kan ikke bære slette frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, det ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. Altså: af deres frugter skal I kende dem.“ „Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd; thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.“ — Matt. 7:16-20; Luk. 6:45.

      2. Hvilke frugter vil ifølge Paulus’ ord kendetegne dem der rammes af evig tilintetgørelse?

      2 I brevet til galaterne påpegede Paulus ligeledes at en rådden stamme let kendes

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del