sig efter Bibelens adfærdsnormer. Mange har valgt det behagelige livs brede vej.

På den anden side sammenligner Bibelen Guds messianske rige med en by hvortil man får adgang gennem en „snæver port“ og ad en „trang“ vej. (Se Hebræerbrevet 11:10; 13:14.) De der befinder sig på denne trange vej som „fører til livet“, nemlig det evige liv, må tugte deres hjerte til at udvikle de rette motiver og ønsker. De må udvise selvbeherskelse på alle livets områder; til tider kræver den sande tilbedelses vej også at de udholder voldsom forfølgelse. (Apg. 9:2; 19:9, 23; 22:4) Eftersom de fleste mennesker foretrækker at leve deres liv uden at bringe ofre og uden at lægge bånd på sig selv, søger de ikke at følge den vej i livet der behager Gud. Derfor er det kun „få“ der finder den snævre port og den trange vej der fører til livet. — Jævnfør Mattæus 7:8; Lukas 13:24.

Derpå formanede Jesus dem der gerne ville forblive på livets vej, idet han sagde: „Vær på vagt over for de falske profeter der kommer til jer forklædt som får, men som inderst inde er glubske ulve.“ — Matt. 7:15.

Med „falske profeter“ mente Jesus religiøse lærere der med urette gjorde krav på at repræsentere Gud. Disse bedragere ville fremtræde „forklædt som får“. Ved hyklerisk at optræde mildt og venligt og lægge andre af fårets egenskaber for dagen, ville de søge at skabe det indtryk at de hørte til den „hjord“ der tilbad Gud. (Se Salme 78:52; 80:2; 100:3.) Men indvendig ville disse falske profeter være „glubske ulve“, det vil sige yderst griske og begærlige, og ivrige efter at udnytte andre for egen fordels skyld.

Guds søn sagde at de falske profeter ville ’komme til jer’; de ville altså komme udefra og angribe den hjord som han, „den rigtige hyrde“, ville samle. (Joh. 10:11) De ville ikke først være en trussel i den fjerne fremtid, men ville være at finde allerede dengang. Jesus tænkte tydeligvis specielt på farisæerne, der med urette gjorde krav på at tale på Guds vegne. De havde „sat sig på Moses’ plads“, idet de gjorde krav på at være officielle fortolkere af Guds lov. (Matt. 23:2) Men de var hyklere som i virkeligheden hindrede folk i at finde den snævre port og den trange vej der førte til livet. (Matt. 23:13-15; Luk. 6:39) Angående de bedrageriske fåreklæder som disse falske profeter ville komme i, kan Jesu ord ved en senere lejlighed være, meget oplysende:

„Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I er som hvidkalkede gravsteder, der jo udvendig ser pæne ud, men indvendig er fulde af de dødes ben og enhver form for urenhed. Således ser I jo også udvendig retfærdige ud for mennesker, men indvendig er I fulde af hykleri og lovløshed.“a — Matt. 23:27, 28.

Hvordan genkender man så disse „ulve“ der kommer „forklædt som får“? Jesus nævnte en grundlæggende regel at gå efter, og han illustrerede den med et billede: „I kan kende dem på deres frugter. Man plukker aldrig druer af tjørn eller figner af tidsler, vel? På samme måde frembringer ethvert godt træ gode frugter, mens ethvert råddent træ frembringer værdiløse frugter; et godt træ kan ikke bære værdiløse frugter, og et råddent træ kan ikke frembringe gode frugter. Ethvert træ som ikke frembringer god frugt, bliver hugget om og kastet i ilden.“ — Matt. 7:16-19.

Ethvert frugtbærende træ frembringer sin egen specielle frugt. Ikke alle planter bærer en frugt der kan spises af mennesker. Det ville være spild af tid at søge efter spiselige frugter som druer og figner på tjørn og tidsler. Frugter der er egnede som menneskeføde må komme fra et træ der både er sundt og af den rette slags. Hvis et træ gennemgående bar „værdiløse frugter“, ville det være et sikkert tegn på at træet selv var blevet råddent. Et sådant råddent træ ville blive „hugget om“ og anvendt som brændsel sammen med tjørn og ukrudt. — Jævnfør Salme 58:10; Prædikeren 7:6; Esajas 44:14-16; Mattæus 6:30; 13:30.

Mens denne illustration stod levende for tilhørerne, gentog Jesus det grundlæggende princip: „Det er altså på deres frugter I skal kende disse mennesker.“ (Matt. 7:20) Der er tale om symbolske frugter, blandt andet den lære som disse falske profeter fremholdt. Om dette sagde Jesus videre: „Et godt menneske kommer frem med noget godt fra sit hjertes gode samling af værdier, men et ondt menneske kommer frem med noget ondt fra sin onde samling af værdier; for af hjertets overflod taler munden.“ — Luk. 6:45.

De frugter der afslørede de falske profeters sande væsen, indbefattede også deres adfærd i almindelighed. (Jævnfør Markus 7:21-23.) Man kan ikke skjule sit sande hjertelag i det uendelige. Til sidst vil ens ord og handlinger afsløre hvad man virkelig er.

Der bygges til Jehovas ære

HENIMOD slutningen af et liv ofret i hengiven tjeneste for sin Gud kunne David med rette udbryde: „Din, [Jehova], er storheden, magten, æren, glansen og herligheden, thi alt i Himmelen og på jorden er dit.“ David kunne se at denne kærlige Gud gav sine tjenere på jorden alt hvad de trængte til, både åndeligt og materielt. I erkendelse af at Jehova sørgede rigeligt for sit folk, havde israelitterne med glæde bidraget økonomisk til opførelsen af et prægtigt tempel for tilbedelsen af Jehova. Ja, „folket glædede sig over deres vilje til at give, thi af et helt hjerte gav de [Jehova] frivillige gaver.“ Hele folket havde den indstilling som David