Er troshelbredelse skadelig?

TROSHELBREDERE forklarer at deres kraft til at helbrede ikke virker i alle tilfælde. Som man kan forestille sig, har dette medført en del problemer. Når syge mennesker har sat hele deres lid til en troshelbreder og det ventede mirakel er udeblevet, har følgerne undertiden været alvorlige. I nogle tilfælde er folk døde af sygdomme der måske kunne have været behandlet på en anden måde.

Måske med dette i tanke anbefaler mange troshelbredere nu at deres „patienter“ opretholder kontakten med deres læge samtidig med at de søger helbredelse ved tro. Disse „helbredere“ siger at de opfatter lægen som en medarbejder, ikke en konkurrent. Nogle læger bifalder tøvende denne form for troshelbredelse, i betragtning af de psykosomatiske fordele det kan indebære for patienterne.

Dr. William A. Nolan, der har undersøgt emnet troshelbredelse gennem længere tid, nævner et andet problem. Da han talte med en række mennesker som efter sigende var blevet helbredt, fandt han en mængde bitterhed. De pågældende havde fået at vide, eller havde fået sig selv til at tro, at de var blevet helbredt. Men bagefter var sygdommen der stadig. I nogle tilfælde var den endog værre end før. Mange følte sig bedraget.

Men lad os forudsætte at en patient følger rådet om at bevare kontakten med sin egen læge, og lad os forudsætte at han også er forberedt på at den håbede helbredelse muligvis ikke finder sted. Vil det så ikke trods alt være værd at gå til en troshelbreder — for alle tilfældes skyld? For at kunne svare på dette må vi se på den religiøse side af sagen.

Den religiøse side

Troshelbredelse har stærke religiøse aspekter. Evangelister og karismatikere føler at deres virksomhed ’fører folk tilbage til Kristus’. Gør den det?

Det er værd at bemærke at folk som overværer deres gudstjenester ofte „taler i tunger“ eller bliver „overvældet af ånden“, som de siger — de falder i en slags trance hvor de ikke kan røre sig men stadig synes at være klar over hvad der foregår omkring dem. Dette adskiller sig interessant nok ikke meget fra de anfald og trancer der forekommer i forbindelse med andre religiøse helbredere — de førnævnte voodoopræster, heksedoktorer og så videre.

Nogle „psykiske helbredere“ mener ganske vist at deres helbredelser ikke har noget med religion at gøre. Men deres fremgangsmåder og erfaringer er ofte magen til de religiøse helbrederes. Og i det mindste nogle af dem har en baggrund der bygger på spiritisme eller måske en orientalsk religionsfilosofi.

Har dette noget at sige i vort liberale 20. århundrede? Ja, det har endda meget at sige, hvis vi som grundlag for vor bedømmelse benytter de helbredelser som Jesus Kristus og hans apostle udførte i kristendommens første tid. Hvad finder vi når vi undersøger disse helbredelser?

De helbredelser Jesus udførte

I forbindelse med de helbredelser Jesus udførte var der hverken tale om „psykisk kirurgi“ eller „overvældelse af ånden“. Han holdt heller ingen følelsesladede prædikener før han helbredte folk. Det han gjorde var ofte ganske enkelt og uformelt. Han rørte ved den syge, eller den syge rørte ved ham, og i nogle tilfælde talte han blot til den syge. Og de blev helbredt. — Matt. 8:14, 15; Luk. 8:43-48; 17:12-19.

De helbredelser Jesus udførte var ikke psykosomatiske. En vissen hånd kan ikke helbredes på den måde, og dog helbredte han sådanne lidelser. Han var i stand til at kurere „enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed“. Han oprejste endog døde. (Matt. 4:23; Luk. 6:6-11; 8:49-56) Ingen måtte nøjes med en periferisk bedring, og ingen gik skuffede derfra. Ingen følte sig bedraget i forbindelse med Jesu helbredelsesgerning. Selv hans fjender indrømmede at folk virkelig blev helbredt. (Joh. 11:47, 48) Hvad er grunden til denne forskel mellem dengang og nu?

Hvad er grunden til forskellen?

Der er almindelig enighed — også blandt de fleste troshelbredere — om at Jesu helbredelser var fra Gud. Kunne det da tænkes at vore dages helbredere står i forbindelse med en anden kraftkilde? Ja, det er meget sandsynligt, navnlig når man tænker på at nogle troshelbredere har tilknytning til spiritisme og okkultisme. Det er ikke uden betydning at Bibelen giver følgende advarsel angående disse ting: „Der må ingen findes hos dig, . . . som driver spådomskunst, tager varsler, er sandsiger eller øver trolddom, ingen, som foretager besværgelse eller gør spørgsmål til genfærd og sandsigerånder og henvender sig til de døde.“ — 5 Mos. 18:10, 11.

Denne advarsel er ikke et udslag af religiøs snæversynethed. Den er tværtimod en velment beskyttelse mod onde åndemagter — dæmoner — der altid har skadet menneskenes interesser. Nutidens troshelbredelse med dens forbindelser til det okkulte må nødvendigvis adskille sig fra den helbredelsesgerning Jesus udførte, eftersom han altid afviste indflydelse af den art. Noget der udføres under indflydelse af disse kræfter vil uundgåeligt føre til skuffelse og bedrag i mange tilfælde.

At der er tale om andre kræfter i dag bliver endnu klarere når vi forstår at der ikke er nogen grund til at forvente at Jesu helbredelsesgerning skulle videreføres i vor tid. Hensigten med de helbredelser Jesus og hans apostle udførte, blev opfyldt allerede dengang.

Hvorfor Jesus helbredte

Da vennen Timoteus var syg anbefalede Paulus ikke håndspålæggelse men medicinsk brug af vin. (1 Tim. 5:23) Hvorfor? Fordi de første kristne ikke betragtede helbredelsens gave som en simpel behandlingsmetode. Desuden var det ikke deres opgave at tage sig af folks fysiske helbredstilstand.

Ligesom Jesus var de forkyndere. Da Jesus stod over for Pontius Pilatus forklarede han hovedformålet med sit liv idet han sagde: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ — Joh. 18:37.

Hvorfor udførte de da helbredelser? Sammen med andre mirakler tjente dette som et tegn — et tegn på at det kristne budskab virkelig var fra Gud, ja, at det var „sandheden“. Apostelen Paulus viste dette da han skrev: „Hvordan skal vi da undslippe hvis vi har været uinteresseret i en frelse af en sådan storhed, idet den fra begyndelsen blev fremholdt gennem vor Herre og blev bekræftet for os af dem som hørte ham, mens Gud sluttede sig til med sit vidnesbyrd, med såvel tegn som undere og forskellige kraftige gerninger.“ (Hebr. 2:3, 4) Det væsentlige var altså frelsesbudskabet, ikke miraklerne. Miraklerne skulle blot vise at budskabet var sandt. Når først det — og det forhold at Gud brugte den kristne menighed — var blevet slået fast, var der ikke længere behov for åndens mirakuløse gaver, herunder helbredelsens gave. — 1 Kor. 12:27 til 13:8.

Hvad så med de mirakler der i dag påstås at blive udført i Jesu navn? Jesus sagde selv at mange ville sige til ham: „Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, og uddrevet dæmoner i dit navn, og gjort mange kraftige gerninger i dit navn?“ Og hvad ville Jesus svare? „Gå væk fra mig, I som øver lovløshed.“ Jesus benægtede ikke at der ville blive udført kraftige gerninger. Men disse gerninger ville ikke blive udført med hans bemyndigelse, og altså ikke virkelig ’i hans navn’. Det ville være en anden kraft der stod bag dem; altså var de lovløse. — Matt. 7:21 -23.

Derimod sagde Jesus at hans sande disciple ville være forkyndere: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ Og: „Gå derfor ud og gør disciple af folk . . . idet I lærer dem.“ Ja, det vidnesbyrd der skulle aflægges i dag skulle aflægges ved forkyndelse og undervisning, ikke ved mirakler såsom helbredelser. — Matt. 24:14; 28:19, 20.

En bedre løsning

Mens fordelene ved at gå til en troshelbreder er tvivlsomme, er farerne således tydelige. Der er fare for at man kommer under indflydelse af dæmoner, og for at Jesus vil henregne en til ’dem der øver lovløshed’. Desuden er der fare for at man ikke ser en langt bedre løsning på menneskehedens sundhedsproblemer.

Der findes nemlig en bedre løsning — Guds egen løsning, som forklares i Bibelen. Denne inspirerede bog lover ikke øjeblikkelig udfrielse fra sygdomme. Dog yder den en vis hjælp i sundhedsspørgsmål. Følger vi Bibelens råd om fysisk og moralsk renhed, hjælpes vi til at undgå mange sygdomme, deriblandt nutidige svøber som kønssygdomme og tobaksfremkaldt kræft. Ved at lytte til dens råd hjælpes vi til at undgå mange af de stressforbundne sygdomme der kan opstå som følge af misundelse, skinsyge og bitter vrede. — Ordsp. 14:29, 30; 2 Kor. 7:1; Gal. 5:19-23.

Desuden viser apostelen Paulus at vi i krisesituationer — som for eksempel under sygdom — kan lægge alt i Guds hånd. Det vil befri os for mange bekymringer og bringe os „Guds fred, som overgår al forstand“. Denne fred eller sindsro vil indebære klare psykosomatiske fordele under sygdom, uden at man behøver at ty til troshelbredelse. — Fil. 4:6, 7.

Endvidere indeholder Bibelen en opløftende beskrivelse af de forhold der vil råde på hele jorden efter at Guds rige, den himmelske regering som Jesus forkyndte om, fuldstændig har fjernet den nuværende selviske og voldsprægede tingenes ordning. Denne beskrivelse virker især stærkt på os når vi forstår at tiden hvor de nævnte forhold skal indføres, er meget nær.

Apostelen Peter sagde at Jesu mirakler var „tegn“. (Apg. 2:22) De var et tegn på at Jesu budskab var sandt, og de var et forvarsel om hvad Jehova Gud vil bemyndige ham til at gøre for menneskeheden når Guds rige lader Guds vilje ske på hele jorden. Tænk hvilken helbredelse og genoprettelse der da vil finde sted!

Om resultatet af denne fremtidige helbredelsesgerning siger Åbenbaringsbogen: „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“ Vi kan fuldt ud stole på dette løfte. Ingen vil blive skuffet i deres forventninger eller føle sig bedraget, for Gud selv siger: „Skriv, for disse ord er troværdige og sande.“ — Åb. 21:4, 5.

Er du bekymret over sygdommenes og dødens hærgen? Det er de fleste. Hvorfor da ikke undersøge disse løfter fra Gud? Du vil finde dem langt mere pålidelige og tilfredsstillende end troshelbredelse.

[Ramme på side 6]

Jesu helbredelser . . .

— var tydeligvis fra Gud

— var vellykkede hver gang

— foregik ofte ganske uformelt

— anerkendtes endog af hans fjender

— skulle vise at frelsesbudskabet var sandt

[Ramme på side 7]

Jesu helbredelser . . .

— havde IKKE forbindelse med spiritisme eller okkultisme

— var IKKE forbundet med følelsesladede prædikener

— var IKKE psykosomatiske

— var IKKE det vigtigste i hans tjeneste

— skulle IKKE efterlignes i vor tid

[Illustration på side 5]

Der er væsentlige forskelle mellem de helbredelser Jesus udførte og nutidens troshelbredelser