samaritanere og troende hedninger, begyndende med den italienske høvedsmand, Kornelius. Disse blev således også overført fra en ynkelig tiggertilstand i denne verden til den guddommelige gunsts favn. Vi læser: „Da skriften forudså, at det er af tro, Gud ville erklære nationernes folk retfærdige, forkyndte den forud Abraham de gode nyheder: Ved dig skal alle nationerne velsignes. Altså de, som holder fast ved tro, velsignes sammen med den trofaste Abraham.“ — Gal. 3:8, 9, NW.

18. Hvad sagde Jesus, efter at høvedsmanden lagde så stor tro for dagen?

¹⁸ I Jesu forkyndergernings andet år lagde en hedensk høvedsmand eller officer, hvor vidt det var Kornelius eller ej, ved vi ikke, en usædvanlig tro til Jesu helbredende kraft for dagen. Det var et eksempel på den tro, der var at finde blandt de foragtede hedenske „hunde“, som de selvretfærdige jøder kaldte dem. Jesus forudsagde derfor, at disse fattige, syndbefængte, hungrende folk fra de hedenske nationer skulle føres hen og indtage pladsen op mod Abrahams bryst. I sin forundring sagde Jesus: „Sandelig siger jeg jer, så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Men jeg siger jer, at mange skal komme fra østlige og vestlige egne og ligge til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget; mens Rigets sønner skal kastes ud i mørket udenfor.“ — Matt. 8:5-12, NW.

19-21. a) Hvem er Abraham her et billede på? Isak og Jakob? Og hvorfor? b) Hvad er de tre tilsammen et billede på?

¹⁹ Det betød ikke, at han sagde, at Abraham, Isak og Jakob lå til bords i Himmeriget, for disse tre mænd var ikke profeter, der var større end Johannes Døber, og Jesus sagde: „Et menneske, der er blandt de mindste i Himmeriget, er større end han.“ (Matt. 11:11, NW) I Jesu ord er Abraham et billede på den Store, i hvem alle jordens slægter skal velsignes, Jehova Gud, den store Fader. Derfor repræsenterer Isak, Abrahams eneste søn med sin hustru Sara, Guds enbårne søn, Jesus Kristus, hvem Gud salvede til at være kongers konge.

²⁰ Jakob modtog liv fra Abraham gennem Isak og var således Abrahams sønnesøn. På samme måde modtager den kristne menighed liv fra Gud gennem Jesus Kristus. „Kristus elskede menigheden og gav sig selv hen for den.“ „Kristus er menighedens hoved, da han er dette legemes frelser.“ (Ef. 5:23, 25, NW) „Han overgav sin sjæl for os.“ (1 Joh. 3:16, NW) Når Gud erklærer menighedens medlemmer retfærdige, får de tilregnet det fuldkomne menneskeliv, som Jesus overgav for dem. I denne forstand bliver Jesus en fader for dem, ligesom Isak blev fader til Jakob, og ligesom Jesus vil blive „Evigheds-Fader“ for den troende menneskeslægt i den nye verden. (Es. 9:6) Men dette menneskeliv, som tilregnes hans menighed, ofres i deres efterfølgelse af Jesus Kristus og til hævdelse af Guds overhøjhed og navn. Jehova Gud, den større Abraham, avler dem derfor ved sin livgivende ånd. De bliver hans åndelige sønner, adopterede medlemmer blandt Abrahams sæd, lemmer på Kristi legeme. I disse tre skikkelser, Abraham, Isak og Jakob i Riget, er den kristne menighed udmærket skildret ved denne sidste, ved Jakob, og den består af Jesu Kristi medarvinger i Riget. Dens begyndelse var en jødisk rest, og senere er hedenske troende blevet føjet til.

²¹ Således står Abraham, Isak og Jakob som symboler på Guds rigsordning, Teokratiet.

22. Hvad mente Jesus derfor med at sige, at mange skulle komme fra øst og fra vest og ligge til bords med disse tre i Riget?

²² Da Jesus derfor undrede sig over den hedenske høvedsmands tro og forudsagde, at mange folk fra ikke-jødiske nationer skulle komme fra øst og vest og ligge til bords med Abraham, Isak og Jakob i Himmeriget, mente han, at mange hedninger ville lægge tro for dagen når de hørte evangeliet om Riget forkyndt. På grund af deres tro på Guds budskab om Kristus ville de blive overført fra en tiggertilstand, hvori de var fremmede for Gud og led åndelig hunger, og ville som Lazarus blive ført ind til pladsen ved Abrahams bryst. Det vil sige, de ville komme ind i Jehovas gunst, og han ville tage sig dem til hjerte og adoptere dem som sine sønner og arvinger til Riget med Jesus Kristus, Abrahams sæd. De skulle komme ind under Teokratiets gunst, hvor den jødiske rest befandt sig, og skulle feste ved „Jehovas bord“ og nyde de bibelske sandheders åndelige rigdomme og deltage i den hellige tjeneste som hans vidner. Dette har fundet sted i de forløbne nitten århundreder og har nået sit højdepunkt nu i vore dage.

23. Hvad må vi vente med til det næste nummer af Vagttaarnet?

²³ Der er endnu flere interessante og vigtige punkter i forbindelse med lignelsen om den rige mand og Lazarus, der skal drøftes, især med henblik på vor tid. Emnet vil blive taget op til videre behandling i det påfølgende nummer af Vagttaarnet til vor glæde og gavn.

(The Watchtower, 15. februar 1951)

„Blodbuddinger“

Malvern Gazette for 7. juli 1950 indeholdt følgende referat af en diskussion, der fandt sted i det britiske parlament: „Mr. De La Bere spurgte også, om regeringen i betragtning af, at det tørrede, animalske blodplasma, der importeredes fra ægyptiske slagterier, anvendtes som erstatning for æg i kager og konfekt til indenlandsk salg, ville garantere, at man ville træffe foranstaltninger til at forbyde salget af dette plasma som ægerstatning, især da forsyningen af æg var mere end tilstrækkelig til at dække hele landets forbrug? Parlamentssekretæren, Mr. F. T. Willey, svarede, at det ville regeringen ikke gøre; bagerne manglede stadig ægprodukter, og det animalske plasma var et værdifuldt og uskadeligt erstatningsmiddel. Mr. Walter Fleteher (repræsentant for Bury og Radcliffe): „Burde man ikke mærke disse „blodbuddinger“ for at beskytte offentligheden mod bedrag?“ [Latter.]“ Denne nye overtrædelse af Guds lov, som forbyder, at man spiser blod, er imidlertid ikke noget at le ad. — 3 Mos. 17:10; Ap. G. 15:29.