Bevar din glæde!

„Jehovas glæde er jeres faste borg!“ — Neh. 8:10, NW.

 1. (a) Hvorfor siger nogle mennesker at de ikke ønsker at leve evigt? (b) Hvorfor er det rimeligt samt sikkert og vist at mennesker vil komme til at leve evigt?

DER er, hvor mærkeligt det end lyder, mennesker i dag som siger at de ikke ville bryde sig om at leve evigt. Deres syn på livet er et resultat af nutidens kamp for tilværelsen, tidens frygt og uvished, dens lidelser, sorger og bekymringer, og de kan ikke forestille sig et bedre liv. Nogle mennesker hævder endog at evigt liv ville være en evig kedsommelighed. Andre igen siger at evigt liv vil være en umulighed, og de afviser tanken med en bedrevidende mine og et skuldertræk. De overser de resultater som den videnskabelige forskning i dag er kommet til. Disse viser at det under de rette forhold er muligt at holde liv i celler på ubestemt tid. Det værste er imidlertid at mennesker ignorerer Gud, livets Kilde, og hans ord, som godtgør at mennesket står på tærskelen til en evighed, en herlig tid hvor døden er borte og kun et lykkeligt liv eksisterer. Universets store Skaber, der sørger for al den energi som holder universet i gang, og for alt det kernebrændsel som har vedligeholdt solens ild i milliarder af år — ja selve menneskets Skaber — har lovet at tilvejebringe det „brændsel“ som kan videreføre menneskeligt liv på jorden for evigt. Det er hans guddommelige vilje! — Es. 45:18; Åb. 7:9, 10, 16, 17.

 2. Hvordan vil livet i Guds nye verden være, og hvordan vil det stå i kontrast til livet i dag?

² Tro ikke for et øjeblik at det evige liv som Guds ord, Bibelen, taler om, skal formes efter det ynkelige liv der leves i den nuværende dekadente verden. Nej, det vil være et rigt og lykkeligt liv. (Ordsp. 10:22) Dette liv vil stå i en så skarp modsætning til den ensformige tilværelse de fleste mennesker fører, at det i sandhed kan siges at det „moderne“ menneske end ikke er begyndt at leve. Set med Guds øjne er det af synd fordømte menneske i virkeligheden så godt som dødt. (Matt. 8:22) Når Jehova lover evigt liv til de mennesker der elsker ham, mener han et liv der rummer alt hvad der er indbegrebet af lykke, et liv der er en mening med og som tjener en opmuntrende, glædelig hensigt. På samme måde som arvingerne til Guds himmelske rige går ind til en tjeneste „rig på herlighed“, således vil de andre af Guds „får“ kunne glæde sig over et overmåde herligt liv i dette riges jordiske domæne. — Ef. 1:18; Matt. 25:34.

 3. Hvordan vil livet i den nye verden være til ære for Jehova?

³ Prøv at udmale dette jordiske domæne for dit indre øje! Menneskene vil til den tid ikke anvende jordens uhyre rigdomme til fremstilling af „rumtidsalder“-våben eller til erobring af verdensrummet, nej de vil med dem underlægge sig jorden, menneskets evige hjem, og forskønne den. Alle mennesker vil være sunde, stærke og raske, både mentalt og fysisk, og vil anvende deres evner til ære for Skaberen og til opbyggelse for deres medmennesker. Enhver vil have sit tildelte arbejdsfelt. Dette fag vil arbejderen beherske til fuldkommenhed, og han vil finde tilfredshed og glæde ved at udføre et ypperligt stykke arbejde. Umenneskeligt slid og slæb vil være ukendt i Jehovas nye verden! Dygtige håndværkere vil opføre de smukkeste huse man kan tænke sig. De gudfrygtige mennesker vil fremhæve naturens storslåede undere ved med kunstnerisk sans og dygtighed at dyrke, tilplante og forvandle hele kloden til et landskab af betagende skønhed. Efterhånden som det fuldkomne menneske med dets rige begavelse foretager videnskabelige studier i en fredelig hensigt og til Guds ære, vil der åbenbares det et rigere og rigere væld af guddommelig visdom. — Sl. 104:24, 31.

 4. Hvorfor skal vi nu bevare vor glæde, og hvilken indstilling bør præge os?

⁴ Dersom du kan forestille dig noget af denne herlige fremtids lyksalighed, da rører du ved forhænget som Jehova vil drage til side når han gennem evighedernes tider vil åbenbare sine vidunderlige værker for menneskene. Fryd dig over den kundskab du har om Guds løfter, og bevar din glæde, glæden ved udsigten til evigt liv! Hvilke betagende fremtidsperspektiver! De skulle få alle mennesker til at udbryde som salmisten: „Lad dem takke [Jehova] for hans miskundhed, for hans underværker mod menneskens børn.“ — Sl. 107:8.

Studér for at opnå livet

 5. Hvorfor er det en nødvendighed for alle i den nye verdens samfund i dag fortsat at studere flittigt?

⁵ Alle der elsker livet og som ønsker at opnå den rige tilværelse i Guds nye verden, må sætte sig ind i hvad Guds ord siger og rette sig efter det. Dette fordrer at man studerer flittigt, først for at få nøjagtig kundskab om Jehovas hensigter, og dernæst for at kunne huske det og bygge videre på den erhvervede kundskab mens man skrider frem til kristen modenhed. Ingen burde nogen sinde slække på sine teokratiske studier! Selv dengang de første kristne var „grundfæstede i den sandhed“ som de havde lært, fandt Peter det nødvendigt at ’vække dem ved sine påmindelser’. (2 Pet. 1:12-15) I dag er det lige så vigtigt, om ikke vigtigere, at repetere og studere videre, for Djævelen forbereder nu sit sidste altopbydende angreb på den nye verdens samfund. Nu mere end nogen sinde gælder det om at „vise det vi har hørt mere end almindelig opmærksomhed, for at vi aldrig skal glide bort fra det“. Til de salvede kristne udtalte Paulus: „Thi vi har del i Kristus, såfremt vi holder den tillid, vi havde i begyndelsen, urokkelig fast til det sidste.“ (Hebr. 2:1, NW; 3:14) Denne grundsætning må også være en rettesnor for alle retsindige mennesker som ønsker at opnå livet på den paradisiske jord.

 6. Hvilke lønnende resultater opnår vi ved daglig at studere?

⁶ Drik til stadighed af Bibelens sandhedskilde! Jesus lovede: „Den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste; men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kildespring til evigt liv.“ „De ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv,“ udtalte Jesus videre. (Joh. 4:14; 6:63) Hele Guds ord eller lov „er levende og virkende“. Du må „læse i den dag og nat“, (NW) således at du kan finde indsigtens og visdommens skatte, og må dernæst passe på dem så du kan opnå evigt liv. „Lykkelig den, der har opnået visdom, den, der vinder sig indsigt; thi den er bedre at købe end sølv, bedre at vinde end guld; den er mere værd end perler, ingen klenodier opvejer den; en række af dage er i dens højre, i dens venstre rigdom og ære; dens veje er liflige veje, og alle dens stier er lykke; den er et livets træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!“ — Hebr. 4:12; Jos. 1:8; Ordsp. 3:13-18.

 7. (a) Hvordan har en fjende søgt at hindre den glædebringende udbredelse af Guds ord? (b) Hvordan kan man bevare sin oprindelige glæde?

⁷ Der er imidlertid en som ikke gerne ser at menneskene er lykkelige. Det er „den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører“. (Åb. 12:9) Det er ham som har sået de sekteriske lærdommes „rajgræs“ midt iblandt livets sande religion. Hans underfundige metoder beskrives yderligere af Jesus Kristus i den lignelse vi finder gengivet i Lukas-evangeliet 8:4-15. Når Sædemanden sår „sæden“, „Guds ord“, er der mennesker med den rette hjertetilstand som „tager imod ordet med glæde“. Men Djævelen prøver at forhindre sæden i at slå rod, eller han forsøger at kvæle den inden den vokser op og bliver til et „livets træ“. De som ønsker at bevare deres første glæde, må opdyrke hjertets gode jord ved at danne sig den vane at studere regelmæssigt. De må kunne udholde den hede som opstår ved modstanden de møder i den gamle verden, for denne hede kan få deres nyvakte tros spæde spire til at visne. Kommer de ud for prøvelser eller endog forfølgelser, må synet af Jehovas herlige løfter skinne med usvækket klarhed for deres indre øje, således at de aldrig nogen sinde viger bort fra den sti som synets stråler oplyser for dem. De må studere for at kunne kæmpe med i troens strid. „Alt det, som er født af Gud, sejrer over verden; og dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.“ — 1 Joh. 5:4.

 8. Hvilke „bekymringer“ er det vi bør undgå, og hvorfor?

⁸ Mesteren har også omtalt andre snedige midler hvormed Djævelen lægger et pres på vor tro. Advarende taler han til „dem, som har hørt det, men så går hen og kvæles under livets bekymringer og rigdom og nydelser og ikke bærer moden frugt“. Bekymringer? Ja, nogle ængstes for dagen i morgen. De føler at de er nødt til at tage ekstra arbejde hjemme for at støtte familiens økonomi, at de må udvide forretningen eller søge at blive forfremmet så de opnår en mere indbringende, men også mere tidsslugende stilling. Andre huser alle mulige bekymringer om hvad der kunne hænde i fremtiden. De giver slet ikke agt på Jesu råd: „Derfor må I ikke være bekymrede for dagen i morgen; thi dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.“ Om de blot omhyggeligt ville lægge alt til rette, således at Guds nye verdens interesser kom i første række i deres tilværelse, ville deres bekymringer forsvinde som dug for solen. (Matt. 6:33, 34) Jehova vil aldrig svigte dem som lader ham få førstepladsen i deres tanker og i deres tilværelse. Fyldt med taknemmelighed udbrød David engang: „Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans afkom tigge sit brød; han ynkes altid og låner ud, og hans afkom er til velsignelse.“ — Sl. 37:25, 26.

 9. Hvordan kan „rigdom“ blive en fare? Hvilken „stor vinding“ gives der imidlertid?

⁹ Nogle lader sig bedrage af „rigdom“. Hvor umærkeligt og listigt kan ikke det kvælende begær efter rigdom, efter flere og flere af de fine ting som denne verden kan byde på, fortrænge den kærlighed til Jehova og den glæde ved hans riges løfter som man fra først af følte! Sørgeligt nok er en mængde mennesker der begyndte at vandre på livets vej efter en tid gået til bunds i materialismens hav. Apostelen Paulus forklarer at gudsfrygt er en virkelig vinding, „en stor vinding“, når den ledsages af nøjsomhed. „Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det.“ Hvor betimelig er ikke den formaning som lyder til alle der er slået ind på livets vej, at de ikke skal „sætte deres håb til den usikre rigdom, men til Gud, som i rigt mål giver os alt, for at vi må nyde godt deraf“! Mens denne gamle, forgængelige verden går sit endeligt i møde, forsyner Jehova os med tjenestens og kundskabens mættende rigdomme. Lad os nu gennem denne tjeneste bestræbe os for at komme i besiddelse af de endnu større skatte som vil findes i overflod i den evige, nye verden. Forstandige er de som retter sig efter apostelens formaning om at „øve godgørenhed, være rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre, og således samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv“. — 1 Tim. 6:6-19.

10. (a) Hvordan kan livets „nydelser“ let overliste et menneske? (b) Hvordan kan man forhindre at de udvikler sig til dårlige vaner?

¹⁰ Der gives mennesker som efter at de har taget imod ordet med glæde og er begyndt at gribe det virkelige liv, vil tillade livets „nydelser“ at fortrænge de større glæder som består i at studere, at tjene og at komme sammen med Jehovas nye verdens samfund. Efter en dags strengt arbejde er det meget let at føle medlidenhed med sig selv og tænke: „Jeg er alt for træt til at studere, for træt til at gå til møder, for træt til at gå ud i tjenesten.“ Så søger man adspredelse andre steder. Spiren til en dårlig vane er lagt, og inden længe er den groet fast. En åndelig forfriskning er i virkeligheden den bedste medicin mod al slags træthed. Studiet af Guds ord og samværet med Guds folk virker altid som en sådan åndelig hjertestyrkning, der desuden efterlader en tilfredsstillende glæde. Undgå at blive lad og selvbehagelig som den gamle verden. På de dage som man har sat til side til tjenesten for Gud, bør man efterligne de trofaste judæere på kong Josafats tid. De stod tidligt op om morgenen og drog af sted. (2 Krøn. 20:20-22) Bliv aldrig så opslugt af fornøjelser og nydelser at de fortrænger det planlagte teokratiske studium, tjenesten og samværet med brødrene. Husk på at en del af tegnet på de „sidste dage“ er at mennesker „elsker fornøjelser mere end de elsker Gud“. (2 Tim. 3:1, 4, NW) Vær blandt dem der elsker Gud.

11. (a) Hvor kan man hente styrke når man udsættes for prøvelser? (b) På hvilken måde belønner Jehova ikke sjældent dem som ’har ham i tanke’?

¹¹ Enhver af os kan opleve tider hvor vi står over for personlige problemer, hvor verden sætter ind på os, eller hvor vi udsættes for forfølgelser som kan forekomme os at være så slemme at vi næsten ikke kan udholde dem. Under sådanne forhold må vi holde os nær til Jehova i bøn, i tillid til at han vil holde os oppe under vore prøvelser. Bliv ved med at komme sammen med den nye verdens samfund og gå, fremfor alt, regelmæssigt ud i tjenesten for Jehova hver uge. Tjenesten for Gud er så styrkende som et måltid mad. Jesus udtalte jo: „Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuldbyrde hans gerning.“ (Joh. 4:34) Træf den beslutning at du i uangribelighed vil være med til at fuldføre Jehovas gerning! Det hænder ikke sjældent at Jehova gennem tjenesten på arbejdsmarken skænker os netop den trøst og opmuntring vi trænger til, hvad enten det er i form af en glædelig oplevelse eller en anden særlig velsignelse, og så kan vi med styrket tro se den vej vi skal vandre på. „Stol på [Jehova] af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand; hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier.“ — Ordsp. 3:5, 6.

12. Hvordan kan erfarne forkyndere hjælpe nye med at genvinde glæden hvis de har mistet den under prøvelser?

¹² Nogle af dem som for ikke så længe siden er begyndt at vandre på livets vej, er tidligt kommet ud for prøvelser der truer med at underminere deres tro. Når noget sådant indtræffer, må tilsynsmanden eller andre modne forkyndere i menigheden hurtigt hjælpe de nye „får“ således at den oprindelige glæde disse følte ved sandheden atter kan vokse frem. Allerede når de første tegn på vanskeligheder viser sig, bør der aflægges et venligt besøg hos dem, så de kan hjælpes til at finde en bibelsk løsning på problemet. Yd fortsat denne hjælp i kærlighed og med mildhed, således at de der modtager den „må stå fast, fuldkomne og fuldt forvissede om, hvad der i enhver sag er Guds vilje“. (Kol. 4:12; 1 Tess. 2:7, 8) Vær fast besluttet på at du ikke vil lade fårene glide dig af hænde. Plej tålmodigt de åndeligt svage, for de vil komme sig når du kærligt værner og vogter dem. Dersom de er legemligt syge, må du hjælpe dem til at vidne ved tilfældige lejligheder, således at de kan bevare en sund indstilling og modtage Jehovas velsignelse. Mange som i dag står stærkt og virker aktivt i Jehovas gerning, deriblandt også nogle pionerforkyndere, ville i dag ikke have befundet sig i den nye verdens samfund hvis ikke de prompte var blevet hjulpet i prøvelsens stund. Der er stor „glæde i himmelen“ når et vildfarent får kommer tilbage til folden! — Luk. 15:4-7.

13. Hvordan kan man gemme ordet i „et smukt og godt hjerte“?

¹³ Sørg omhyggeligt for at I styrker jeres egen glæde ved at tjene Gud. „Vær glade i håbet, tålmodige i trængselen, udholdende i bønnen!“ Er I det, vil følgende ord af apostelen have fået deres opfyldelse på jer: „Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så I må blive rige i håbet ved Helligåndens kraft!“ (Rom. 12:12; 15:13) Håbet om den nye verden med dens evige glæde og fred, er nu så nær sin virkeliggørelse at du af al magt bør stræbe efter at modstå Djævelens verdens forsøg på at få overtaget over dig. Såfremt du gør det, vil du være som sæden der faldt i den gode jord, være en af dem „som hører ordet og gemmer det i et smukt og godt hjerte og bærer frugt i udholdenhed“. Hvor stor en glæde må ikke alle de eje som virkelig bærer frugt! — Luk. 8:15; Matt. 13:23.

Vor afhængighed af Jehova

14. Hvem er i dag ifølge Mattæus 5:3 lykkelige, og hvorfor er de det?

¹⁴ Måtte vi altid være os vort åndelige behov bevidst! Og hvad betyder dette så? Det betyder at vi hver eneste dag og hver eneste time må gøre os klart at i alt hvad vi behøver i livet er vi afhængige af Jehova. Var det ikke for Guds kærlighed ville vi slet ikke være til. Uden hans kærlige foranstaltning ville vi aldrig have haft mulighed for at opnå evigt liv. Uden den åndelige næring han tilvejebringer ville vi hurtigt sakke agterud og til sidst blive opslugt af Djævelens grådige verden. Vi trænger altid til Jehovas hjælp. Vi vil føle os lykkelige såfremt vi ydmygt tager mod den hjælp han rækker os dels gennem studiet af hans ord og ved hans ånds oplysende og oplivende kraft, og dels gennem hans „tro og kloge tjener“, der har sit virke inden for den nye verdens samfund her på jorden. „Lykkelige er de som er sig deres åndelige behov bevidst, for Himmelriget tilhører dem.“ — Matt. 5:3, NW; 24:45-47.

15. (a) Hvordan stiller mennesker sig i almindelighed til de goder Jehova har sørget for? (b) Hvordan ser Jehova på de utaknemmelige mennesker?

¹⁵ I sin kærlighed og visdom har Jehova sørget rigeligt for alt hvad menneskene trænger til, både åndeligt og materielt. Flertallet vrager imidlertid utaknemmeligt og hånligt de åndelige goder han tilvejebringer. På samme tid anvender de begærligt og med selvisk vinding for øje de materielle goder han har sørget for, og praler af at de ikke har brug for Gud. Det er snarere Jehova der ikke har brug for menneskene, og det ville være et øjebliks sag for ham at udslukke alt menneskeliv. „Alle folk er som intet for ham, for luft og tomhed at regne.“ (Es. 40:17) Vi burde føle os små og ydmyge over for Jehova Gud. Følgende illustration burde få os til at indse hvor små menneskene i grunden er:

16. Hvor „store“ er menneskene?

¹⁶ Set med menneskers øjne er en mand ikke helt lille når han vejer op imod 100 kilo. Nogle mennesker regnes for „store“ fordi de er dygtige til at sende satellitter ud i rummet, hvor de kredser i nogle få uger eller måneder. Men hvor små forekommer ikke mennesker og deres satellitter når de sammenlignes med jorden, der vejer seks kvadrillioner (24 nuller) kilo, og som trofast og præcist har kredset omkring solen og tilbagelagt 92.800 millioner kilometer hvert år i al den tid den har eksisteret! Det var Jehova der anbragte jorden i dens bane! Men jorden er kun lille i sammenligning med solsystemet ja en forsvindende prik i et system hvis tværmål når op på 11.200 millioner kilometer. Det var Jehova som skabte solsystemet! Men selv solsystemet må regnes for lille! For vor sol er blot en af 200 milliarder stjerner der udgør mælkevejen. Mælkevejen er af sådanne dimensioner at det tager et lysglimt 100.000 år at nå fra den ene side til den anden. Det var Jehova der skabte mælkevejen! Men endogså mælkevejen er lille. Den er blot en af de milliarder mælkeveje der findes i det umådelige rum. Det tager lyset fra den nærmeste af disse mælkeveje to milliarder år at nå menneskenes teleskoper her på jorden. Det var Jehova som skabte alle disse himle! — 1 Mos. 1:1.

17. (a) Hvad kan man sige om de himle hvor Jehova er nærværende? (b) Hvilke vidunderlige forrettigheder har Jehova åbnet lydige mennesker adgang til?

¹⁷ Længe før nutidens teleskoper rettedes mod rummets ufattelige vidder, havde salmisten erklæret: „[Jehova], vor Herre, hvor herligt er dit navn på den vide jord, du, som bredte din højhed ud over himlen!“ Men selv den betagende himmelhvælving falmer i sammenligning med den ophøjethed og strålende glans som omgiver Jehovas nærværelse i himlene, i den åndelige verden. Hvilken forunderlig og ufortjent godhed Jehova har lagt for dagen gennem sin søn, da han løskøbte nogle få mennesker fra jorden for at de evigt skulle tjene sammen med Sønnen og Kongen i de højt ophøjede „nye himle“ — nej, ikke i hæslige rumdragter men i deres herlige, åndelige opstandelseslegemer, i hvilke de skal udføre en ophøjet tjeneste i Jehovas nærværelses stråleglans. Jehova viser også sin vidunderlige kærlighed ved at han vil vende sin opmærksomhed mod dette lille støvgran af vor jord og rense den for al sekterisk religion og ondskab, samt gøre den til en helligdom hvor mennesker skal leve evigt i fred og glæde. Hvad enten det nu bliver vor lod at opnå uforkrænkelighed i de „nye himle“ eller evigt liv på den „nye jord“, kan vi alle ydmygt over for Jehova erklære: „Hvad er det dødelige menneske at du bestandig har det i tanke, og det jordiske menneskes barn at du tager dig af det?“ (NW) — Sl. 8:1, 5; 1 Kor. 15:42-45; Åb. 14:3.

18. (a) Hvor er det eneste sted på jorden man kan finde den sande glæde, og hvordan fremhævede Peter dette? (b) Hvorfor kan man sige at Jehovas vidner er den eneste skare mennesker som har holdt fast ved livets religion?

¹⁸ Find din plads i Guds ordning og bliv på den! Hold dig nær til hans organisation, den nye verdens samfund, for intet andet sted på jorden kan du finde det virkelige livs glæder. Da Jesus engang havde fremsat nogle afslørende sandheder, var der nogle som blev fornærmede og gik tilbage til den sekteriske lærdoms labyrint. Ved den lejlighed sagde Jesus til de tolv apostle: „Vil I også gå bort?“ Peter svarede: „Herre! til hvem skal vi gå hen? Du har det evige livs ord. Og vi er kommet til den tro og erkendelse, at du er Guds Hellige.“ (Joh. 6:67-69) På den tid var der kun en eneste gruppe mennesker der havde livets ord, og i dag er der også kun en eneste gruppe. Det er den nye verdens samfund af Jehovas vidner, der arbejder enigt sammen i hele verden under ledelse af den samme Herre, den nu regerende konge, Kristus Jesus. Det er den eneste skare mennesker på jorden der har skilt sig ud fra Djævelens verdens politik, religion, handel og militarisme, den eneste skare som har ’smedet sværdene om til plovjern’ for at de i hele verden kan stå enigt sammen i kærlighed og broderskab. (Es. 2:4) Det er den eneste organisation der ophøjer Jehovas store navn, forfægter livets religion, og frimodigt forkynder Guds rige ved Kristus som det middel der kan redde menneskeheden fra undergang og skænke den livets velsignelser i Guds nye verden. — Sl. 34:4; Joh. 17:3; Matt. 24:14.

19. (a) Hvordan kan mennesker der elsker livet, i dag finde det eneste sikre tilflugtssted? (b) Hvordan kan det være at Jehovas vidner nu er opfyldt af en ubetvingelig glæde og lykke?

¹⁹ Erkender du ydmygt at livet og livets velsignelser helt og holdent afhænger af Jehova? I så fald burde du også ydmygt erkende din afhængighed af Guds jordiske organisation i dag. Uden for den nye verdens samfund gives der intet sikkert tilflugtssted. Enhver der elsker livet må finde sin plads og blive på den inden for dette samfund, regelmæssigt overvære vagttårnsstudiet, tjenestemødet og den teokratiske skole, lytte opmærksomt til det offentlige bibelske foredrag og støtte det ugentlige menighedsbogstudium. Lykkelige er de der afsætter tid til alle disse møder i den travle uge, for ved at gøre det vil de fortrænge uvæsentlige ting som fjenden gerne ville så i deres kristne tilværelse. Lykkelige er de, fordi de er sig deres åndelige behov bevidst! Lykkelige, fordi de skrider frem til modenhed sammen med hele Guds folk i den ganske verden! Lykkelige, fordi de opbygger deres styrke så de kan holde ud og modstå Satans verdens sidste og endelige angreb, mens den dynger forfølgelser og hån over dem! „Salige [lykkelige] er I, når man håner og forfølger jer og lyver jer alt ondt på for min [Jesu] skyld. Glæd jer og fryd jer: Jeres løn skal være stor i Himlene.“ — Matt. 5:11, 12.

20. (a) Hvem skal man fortsat komme sammen med når man bliver udsat for forfølgelse? (b) Hvordan blev vore tyske brødre velsignet fordi de handlede herefter? (c) Hvor må man nu søge hen i betragtning af Harmagedonslagets nærhed?

²⁰ Skulle du blive udsat for forfølgelse, så kom fortsat sammen med andre i den samme dyrebare tro, hvad enten det bliver i private hjem, i underjordiske rum, i koncentrationslejre eller ude i det fri. Husk hvordan vore tyske brødre stod sammen som én mand selv om de blev tvunget til at flygte fra koncentrationslejren Sachsenhausen henimod slutningen af den anden verdenskrig. Mens kanoner og maskingeværer bragede, egnene hærgedes af plyndringer, og mange døde af udmattelse, marcherede vore henved 230 brødre af sted i teokratisk orden, den eneste skare mennesker som stolede på Jehova midt i al dødens og krigens forvirring. Hørte Jehova dem da de enigt og i fællesskab bad ham om at lede dem? Førte og beskyttede han denne lille skare mennesker der tilbad ham? Beretningen lyder: „Af vor flok på cirka 230 brødre og søstre var der ingen, end ikke den svageste, som faldt ved vejen, til trods for at vi havde nogle brødre som var mellem 65 og 72 år gamle. Alle holdt ud i trofasthed.“a Under fremtidige prøvelser, og også under selve Harmagedonslaget, forventer den nye verdens samfund af Jehovas vidner at blive stående trofast i en enig og forenet teokratisk orden. Det er nu tiden at søge hen til dette samfund således at også du vil glæde dig over at kunne sige: „Jeg . . . stoler på [Jehova] uden at vakle. Min fod står på den jævne grund, i forsamlinger vil jeg love [Jehova].“ — Sl. 26:1, 12.

21. (a) Hvordan kan vi nu få et fast greb om det virkelige liv? (b) Hvilken handlemåde vil bringe os løn i form af „rigdom, ære og liv“?

²¹ „Jehovas glæde er jeres faste borg!“ (Neh. 8:10, NW) Glæden ved at kende Jehova Gud, ved at forstå hans herlige hensigter med skaberværket, ved at tjene som hans vidner ved verdens ende — alt dette munder ud i en jublende glæde! Hvad går folk i den gamle verden dog ikke glip af! Desuden forspilder de deres muligheder for at opnå evigt liv. Forvis dig om at du har et fast greb om det virkelige liv. Når først du har fundet denne glæde, giv da aldrig slip på den! „Vær altid glade, bed uden ophør, og sig tak under alle forhold; thi det er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.“ (1 Tess. 5:16-18) Fryd dig over at du har en andel, om den synes aldrig så lille, i udførelsen af Jehovas vilje nu da han skaber „nye himle og en ny jord“. Knyt dig til hans organisation på jorden med ubrydelige bånd. Tjen Jehova i ydmyghed og i ubetinget tillid, i bevidstheden om at „lønnen for ydmyghed og [Jehovas] frygt er rigdom, ære og liv“. — Ordsp. 22:4.

[Fodnote]