Produktivt vidnearbejde
„Jeg retter mine slag således, at jeg ikke slår i luften.“ — 1 Kor. 9:26, NW.
1. Hvorfor er det ret og rigtigt af Jehovas vidner at være produktive i dag?
FOR AT behage Jehova i dag må hans vidner være produktive i lighed med fortidens vidner. Til sine disciple sagde Jesus, det fuldkomne eksempel: „Hvis nogen ønsker at gå i mit spor, så lad ham fornægte sig selv og tage sin marterpæl op og følge mig bestandig.“ (Matt. 16:24, NW) Det gjorde Jesu apostel Peter, og derfor kunne han skrive: „I virkeligheden blev I kaldet til denne færd, fordi selv Kristus led for jer, idet han efterlod jer et forbillede, så I nøje kan følge i hans fodspor.“ (1 Pet. 2:21, NW) Nu har vi ikke alene Jesus som forbillede, men han er tilmed usynligt nærværende og leder det produktive vidnearbejde. Derfor må de, som er vidner i dag, kunne fremvise gode resultater i tjenestegerningen. — Joh. 4:36; 1 Kor. 3:8; Gal. 6:9, 10.
2. Hvorfor kan man sige, at den „gode nyhed“ går hånd i hånd med produktivitet?
2 Den kendsgerning, at Jehovas blivende rige oprettedes i 1914 og Kristus Jesus indsattes på den himmelske trone, er i sandhed en god nyhed. Denne gode nyhed går hånd i hånd med produktivitet, da de, som hører den, har den forret og pligt at lade den gå videre til andre. Læg mærke til, hvordan dette kommer til udtryk i det sidste kapitel af Åbenbaringens bog: „Ånden og bruden vedbliver at sige: Kom! Og lad enhver, der hører, sige: Kom! Og lad enhver, der tørster, komme; lad enhver, der ønsker det, frit tage livets vand.“ — Åb. 22:17, NW.
3. Hvad sagde Jesus, at hans efterfølgere skulle bede om, og hvad har det ført med sig?
3 Jesus sammenlignede vore dage med høsttiden, da der skal gøres et stort arbejde, og der kun er lidt tid at gøre det i. Han sagde: „Høsten er stor, men arbejderne er få; bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ (Matt. 9:37, 38) I dag har Jehova, høstens Herre, opfyldt sine salvede vidners bøn, dem, han har bemyndiget til at forkynde den gode nyhed om hans rige. Han har opfyldt deres bøn ved at sende over seks hundrede tusinde arbejdere ud jorden over for at hjælpe med ved indsamlingen af dem, der har den rette indstilling over for Gud, men som endnu befinder sig i verden. Trods disse mange arbejdere er høsten stadig stor, og behovet for hjælp er presserende. Skal vi vedblive med at bede Jehova om at sende flere? Ja, for Jehova har velsignet sine vidners produktive bestræbelser. Det er grunden til, at tallet er vokset så kolossalt. Sådan har Jehova opfyldt bønner i fortiden; sådan vil han opfylde dem i fremtiden.
4, 5. På hvilken anden måde omtalte Jesus vidnearbejdet i dag, og hvordan viser det, at produktivitet er nødvendig?
4 Jesus omtalte også dette arbejde som et arbejde, der skulle „bære frugt“, Rigets frugt. Dette er ganske særligt tilfældet nu, da Rigets oprettelse har fundet sted. Ligesom sæd, sagde Jesus, spirer, modnes og bærer Rigets budskab frugt, når det sås i god jord. „Men det i den rigtige jord, det er dem, som efter at have hørt ordet af et ret og godt hjerte bevarer det og bærer frugt i udholdenhed.“ (Luk. 8:15, NW) Det er Jehovas lov, at planterne bærer frugt efter deres art, og derfor bør vi bære den frugt, hvis sæd er blevet sået i os, nemlig Rigets frugt, Rigets budskab. (1 Mos. 1:11) Jesus nåede højdepunktet i sin formaning om at bære frugt, da han sagde til sine disciple: „Derved er min Fader herliggjort, at I vedbliver med at bære megen frugt.“ (Joh. 15:8, NW) Mærk dig, at han sagde „megen frugt“. Dette understreger på det kraftigste, at Jehova forlanger, at vi skal være produktive vidner, der virkelig får udrettet noget med vor forkyndelse, finder frem til de retsindige, giver dem næring og hjælper dem til at blive modne, så også de kan få øjnene op for deres forret at bære Rigets frugter. — Tit. 3:8; Hebr. 13:15.
5 Vi har fået meget i form af sandheder vedrørende Riget og forrettigheder til at give dem videre til andre. Jesus fastslog følgende regel: „Den, som man sætter over meget, af ham vil man også kræve mere end sædvanligt.“ (Luk. 12:48, NW) Sandheden medfører et stort ansvar, der må skuldres på rette måde, hvis vi skal forblive trofaste og opnå liv. Jesus sagde: „Jeg er det sande vintræ, og min Fader opdyrkeren. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, tager han bort, og hver, som bærer frugt, renser han, for at den skal bære mere frugt.“ (Joh. 15:1, 2, NW) I sin egenskab af vintræet leder Jesus Kristus frembringelsen af frugten til Jehovas pris, men grenene bærer frugten. Ifølge Jesu ord må grenene frembringe Rigets frugter, eller også må de skæres af som nytteløse. Jehova renser og beskærer sin vintrælignende organisation, for at den kan frembringe Rigets frugter. Hvis vi forstår og værdsætter dette sindbillede, vil vi sætte ind på at gøre vor tjenestegerning produktiv.
6. Hvordan kan man skildre det produktive vidnearbejde i dag, og råder der et godt forhold blandt vidnerne indbyrdes?
6 Jehovas store universelle organisation er produktiv, hvad hele skaberværket giver mangfoldige beviser på. Gennem sin universelle produktionschef, Kristus Jesus, har Jehova også dannet sin jordiske organisation med produktion for øje. Det er en organisation af verdensomspændende format, der arbejder gnidningsløst og effektivt, er godt udrustet og beskæftiger hundreder tusinder villige arbejdere. Inden for den finder man ingen strejkevagter, ingen „sit down“-strejkere, ingen arbejderuroligheder af nogen art; alle er interesserede i arbejdet. Kærlighed fylder hvert et hjerte. Hver eneste elsker arbejdsgiveren, Jehova, og formanden, Kristus Jesus. Derfor råder der fred, og alle arbejder i samdrægtighed, så produktionen kan fortsætte.
7. Hvilke former for virksomhed spiller en vigtig rolle i forbindelse med at holde den nye verdens samfund oppe på fuld produktion?
7 I denne teokratiske organisation kan der skelnes mellem de former for virksomhed, der bidrager mest til produktionen, og de former for aktivitet, der tjener til at samordne og støtte det egentlige arbejde og på den måde sørge for, at det udføres effektivt og velorganiseret. Arbejderne er således blevet forsynet med meget studiemateriale og har modtaget et rigt mål af guddommelig belæring. Dette materiale studerer de flittigt, og de omsætter i praksis, hvad de lærer. I rigssalene giver de ugentlige møder arbejderne lejlighed til at komme sammen og hente styrke gennem samværet med andre af samme tro. (Hebr. 10:24, 25) Her demonstreres der for dem, hvordan tjenesten udføres, og de får vejledning i forkyndelsen. Her samles de glade arbejdere også til den teokratiske skole, hvor de hver især lærer at fremholde budskabet effektivt. Alt dette er af betydning for, om produktionen i den nye verdens samfund skal være den størst mulige.
8. Hvilken indstilling bør alle Jehovas tjenere have, og hvordan må de rose sig?
8 Men selve kærnepunktet i det hele holder de sig bestandig for øje: Deres ansvar for at meddele budskabet om Riget til andre er det væsentlige. Den enkelte arbejder er kun et kar, der rummer sandhedssæden. Den store sædemand, Kristus Jesus, bruger arbejderne til i fællesskab at sprede sæden. Som enkeltpersoner er arbejderne forholdsvis ubetydelige. Hver især holder de sig altid dette for øje, idet de til enhver tid bestræber sig for at ophøje sandheden og dens store Giver, Jehova. (1 Pet. 4:10, 11; Åb. 7:9, 10) Som afslutning på en af sine enkle lignelser pointerede Jesus over for sine ivrige medarbejdere: „På samme måde med jer: når I har gjort alt det, der er befalet jer, skal I sige: Vi er kun unyttige tjenere; vi har ikke gjort andet, end hvad vi var skyldige at gøre.“ (Luk. 17:10) Naturligvis er den trofaste forkynders kontakt med de retsindige vigtig. Han vil flittigt aflægge genbesøg i den interesseredes hjem for at vande den sæd, der er sået, så den kan spire frem; han vil fortsat passe og pleje den nye plante, for at den kan vokse til modenhed. Dog er de nidkære arbejdere stadig unyttige trælle. De kan ikke yde deres Herre, Jehova, andet end kærlighed, lovsang og tjeneste. Da de intet har at rose sig af undtagen det, at de ejer sandheden, som Jehova i sin godhed gavmildt har givet dem ufortjent, arbejder de ydmygt videre. Både Jeremias og Paulus beskrev denne rette måde at arbejde på, idet de sagde: „Den, der roser sig, lad ham rose sig i Jehova.“ (Jer. 9:24; 2 Kor. 10:17, NW) De dygtige arbejdere vil have fremgang, når de bevarer et ydmygt sind, lovpriser Jehova og endrægtigt ophøjer ham over for andre. — Joh. 4:36; Sl. 34:2-4; Jer. 17:7, 8.
Arbejdsmåden
9. Hvilke gode resultater kan man vente, når man bruger Bibelen i en tre til otte minutters prædiken?
9 Medlemmerne af den nye verdens samfund forstår, at såfremt de skal være dygtige, produktive tjenere i forkyndelsen fra dør til dør, må de kunne fremholde budskabet på en klar måde. For tre år siden indførte Selskabet brugen af en tre til otte minutters prædiken. I prædikenen understreges ved hjælp af nogle få velvalgte skriftsteder et passende emne, der kaster lys over Guds hensigter i vor tid. En god oplæsning af disse skriftsteder fra Bibelen får tilhøreren ved døren til at forstå, at en sand forkynder af Guds gode nyhed støtter sine udtalelser på Guds eget ord. Til tider føler den oprigtige arbejder, at intet af det, han siger, vækker interesse i et bestemt kvarter eller i en bestemt egn at folk nærer en indgroet fordom mod at drøfte bibelske spørgsmål, fordi de har deres egen religion. Måske passer det til en vis grad, men giver forkynderen af Jehovas rige op af den grund og siger: „Her er det håbløst at arbejde“? Nej. Bliver han ved med tålmodigt og taktfuldt at holde levende, interessante tre til otte minutters prædikener? Ja, han lukker sin bibel op eller opfordrer den, han besøger, til at hente sin. Så læser han skriftsteder højt, der støtter hans beskrivelse af det oprettede rige, og skaber derved større respekt for Bibelen hos sin tilhører. Lempeligt hjælper han sin tilhører til at erstatte sine falske forestillinger med nøjagtig kundskab, således at han kan begynde at forstå, at forkynderen er hans sande ven.
10. Hvor kan man finde gode prædikener og kildemateriale til mange flere?
10 Synes disse venlige forkyndere, at det er svært at finde på, hvad de skal sige i deres korte prædikener? Nej, for de udveksler bestandig ideer og forslag med hinanden. Først prøver de en af de korte prædikener, der står trykt i deres månedlige instruktionsblad Rigets Tjeneste. Det er udmærkede prædikener, der er blevet gennemprøvet på arbejdsmarken. Selskabet har faktisk bedt sine rejsende repræsentanter, der har haft særligt held til at tegne abonnementer, om at gøre rede for deres vellykkede præsentation af bladene. Næsten alle svarede, at de brugte de præsentationer, der forelå i Rigets Tjeneste. Nogle forkyndere lærer til at begynde med en af disse prædikener udenad. Men snart taler disse begyndere lige fra hjertet med al den oprigtighed og overbevisning, som sandheden fremkalder i dem. Selskabet har tilskyndet arbejderne til for afvekslingens skyld at have flere forskellige prædikener at tage af, alt efter de situationer, der opstår. Ikke alene i Rigets Tjeneste, men også i Vagttaarnet og Vaagn op! er der en mængde ideer til korte, levende tre til otte minutters prædikener. Endvidere indeholder bogen „Forvis Jer Om Alt“ mange nyttige punkter og skriftsteder anført under bestemte emner. Jehova har i sandhed forsynet enhver af sine villige talsmænd med opbyggende materiale, i overflod, så den enkelte kan blive et produktivt vidne.
11. Hvad må man gøre efter at have uddelt bibelsk litteratur, hvis vidnearbejdet skal være produktivt?
11 Når de produktive forkyndere går fra hus til hus, uddeler de litteratur. Det kan være brochurer, blade, en indbunden bog eller en bibel — i hvert tilfælde noget. Hvor meget den enkelte arbejder spreder, afhænger af hans flid og det antal timer, han anvender i arbejdet. Hvem kan sige, at de tre til otte minutters prædikener ikke har forøget hans litteraturspredning? Men når arbejderen nu har efterladt en eller flere af disse nyttige publikationer, overlader han det så til den såede sæd at spire af sig selv? Giver han Satan lejlighed til at ødelægge den? Før i tiden arbejdede mange i årevis på denne måde, fordi de mente, at det var nok, at de lod folk få budskabet i hænde. Væksten foregik langsomt i de år. For nylig har Selskabet imidlertid mindet alle arbejderne på arbejdsmarken om, at de ifølge den bibelske formaning ikke må forholde „den fremmede“ hans ret til at lære sandheden at kende. (1 Kong. 8:41-43; Ordsp. 3:27; Joh. 10:16) Det er en bydende nødvendighed, at velvillige mennesker med et lyttende øre hurtigt bliver genbesøgt, så sæden kan vandes og den sarte nye spire beskyttes. Den produktive tjener venter at se frugt. Det er med det for øje, at han gør sin del, vel vidende at det er Gud, der bliver ved med at få det til at gro. — 1 Kor. 3:6, NW.
Oplærte arbejdere hjælper begyndere
12. a) Hvorfor har nogle arbejdere mindre held med sig end andre? b) Hvordan kan den oplærte arbejder hjælpe begynderen?
12 I den teokratiske organisation er dette genbesøgsarbejde et led af grundlæggende betydning. (Ap. G. 15:36) Det er et meget stærkt led. Men dets styrke er afhængig af, hvor trofast den enkelte forkynder aflægger genbesøg efter at have afsat litteratur ved det første besøg. For at få lejlighed til at aflægge genbesøg anvender den produktive forkynder mange timer hver måned i det indledende arbejde fra hus til hus og holder sine korte prædikener. Mange nidkære vidner har let ved at få folk til at modtage litteratur, men svært ved at følge interessen op. Kan det i dit tilfælde, spørger den øvede forkynder sin unge medarbejder, være, fordi du finder det svært at bringe sandheden på bane, når du aflægger genbesøg? Sådan går det til tider. Lad os for eksempel antage, at du har lovet at tage på skovtur med en familie i din vennekreds. I aftaler, at du skal komme med maden, og de med alle de andre ting. Dagen oprinder; du kommer til den aftalte tid og har maden med. Den er i kurven. Dine venner er sultne og undrer sig over, hvorfor du ikke pakker kurven ud og sætter maden frem. Du lader den imidlertid blive i kurven, og til sidst går du og tager maden med dig. Hvordan mon dine venner føler sig til mode? Har de en tom fornemmelse? Ja, de føler sig sikkert både tomme og skuffede. Du har spildt din egen og deres tid. Du har ikke haft nogen glæde selv, og de er ikke blevet styrket. Sådan er det med den fælles nydelse af den åndelige mad: Hvorfor være genert? De ved, du er en ordets forkynder; det sagde du, da du første gang besøgte dem i deres hjem. De så, hvordan du brugte Bibelen, og de venter, at du gør det igen. Men selvfølgelig har du brug for de rette redskaber, til at påbegynde arbejdet, og her er, hvad du bør gøre:
13, 14. a) Hvordan har Selskabet rakt os en hjælpende hånd, denne gang i forbindelse med genbesøgsarbejdet? b) Hvad bør vi holde os for øje, når vi tilrettelægger genbesøgsarbejdet?
13 Skab selv situationen ved at møde forberedt på at uddybe det emne, du behandlede i din første korte prædiken, men udvid denne gang din prædiken til ti til femten minutter. Her rækker Selskabet atter den produktive tjener en hjælpende hånd. For at du kan tale om det samme emne som første gang, er det nemlig nødvendigt, at du noterer dette emne på din hus-til-hus-notatseddel. Når du forbereder din tre til otte minutters prædiken, vil det også være godt at tænke på en uddybelse af emnet til brug ved genbesøg; udvælg derfor flere skriftsteder med dette for øje. Når du selv er helt klar over, hvad du vil drøfte under genbesøget, vil du kunne arbejde med større sikkerhed, og den retsindige familie vil også høste virkeligt udbytte af din forberedelse. Så snart du er ankommet, er det magtpåliggende, at du hurtigst muligt tager drøftelsen af Guds ords sandhed op. Det vil kun tage nogle få ord at opfriske bekendtskabet, og så kan du fortælle dem, hvad der er hensigten med dit besøg. Vær naturlig, vis hensyn, varme og venlighed. Familien har måske modtaget en brochure. Du kan bringe samtalen ind på sandheden ved at sige som så: „Nu har De sikkert fået læst brochuren, og De vil have lagt mærke til, at den kom ind på det emne, vi talte om i sidste uge, evigt liv, husker De nok? De sagde til mig, at De godt kunne tænke Dem at leve evigt, og derfor har jeg fundet lidt flere skriftsteder frem, der taler om denne vidunderlige bibelske sandhed. De vil bestyrke Deres håb om at leve og ikke dø. Lad mig læse dette skriftsted for Dem.“
14 Nu er det vanskelige punkt — begyndelsen — overstået, og du er godt på vej til at få et behageligt og udbytterigt genbesøg ud af det. Husk på dette: Det er meget vigtigt, at vore genbesøg er grundigt forberedte, så vi ved, hvad vi vil tale om.
15. Hvad har vist sig at være den mest produktive gren af vidnearbejdet, og hvordan kan hvert enkelt vidne blive produktivt i denne gren?
15 Genbesøg har en bestemt hensigt: med tiden at få oprettet et bibelstudium i hjemmet. Her lægges grunden, som man kan bygge videre på. Her begynder den nyinteresserede, en fremtidig forkynder af Riget, at vokse i kundskab og forståelse, og det gør ham ivrig efter at fortælle andre om den gode nyhed. I løbet af denne tid — det være sig uger eller måneder — bliver han gjort bekendt med organisationen, når han sammen med dig kommer til det lokale tjenestecenter, i rigssalen og måske til et zonestævne. Han bliver opmuntret til fortsat at fortælle sine venner om Riget. Du forsyner ham med ekstra brochurer og blade, og under alt dette har du hensigten med studiet i dette hjem i tanke: at uddanne en ny forkynder til at prise Jehova. Følgelig bliver han inviteret med dig ud i vidnearbejdet fra hus til hus og på genbesøg. Snart kan din ledsager stå på egne ben, og så er han et levende bevis for, at du er et produktivt vidne.
Blade
16, 17. a) Hvordan er folks indstilling til blade i dag? b) Hvordan benytter Vagttaarnet og Vaagn op! sig af denne indstilling hos offentligheden?
16 Lad os nu betragte en anden vigtig arbejdsgren inden for den nye verdens samfunds organisation. Først vil vi stille nogle spørgsmål: Hvad ser du, når du nærmer dig en kiosk? Blade. Hvad tilbydes der dig på stationer, færger og i tog? Blade! Hvad får landpostbudet til at bøje ryggen under vægten af sin tunge taske? BLADE! Hvad læser de fleste mennesker? BLADE! Verden af i dag er bladinteresseret. Det problem, Jehovas tjenere står overfor, er imidlertid: hvordan kan man få folk interesseret i Vagttaarnet og Vaagn op!? Med en større og større udbredelse af disse to blade bliver der aflagt et umådeligt vidnesbyrd. Det er fremsynethed.
17 Lad os nu tage et tilbageblik: I 1939 gav den første verdensomspændende abonnementskampagne med Vagttaarnet en øjeblikkelig forøgelse. Bladproduktionen blev fordoblet i sammenligning med det foregående år, idet der blev trykt mere end 9.000.000 eksemplarer. Denne begyndelse lagde grunden til en rivende vækst i de følgende år. I 1955 blev der trykt over seksogfirs og en halv million eksemplarer af de to blade tilsammen. Det er en nitten hundrede procents forøgelse sammenlignet med 1938. I dag kommer Vagttaarnet og Vaagn op! regelmæssigt til millioner af hjem i mange lande. Det produktive vidnearbejde bevirker, at flere og flere af jordens beboere får opmærksomheden henvendt på disse to blade.
18. Hvor vågent er Selskabet over for denne gren af forkyndelsen af Riget, og hvad kan man med rette vente af os som individuelle forkyndere af den „gode nyhed“?
18 Men er det nok? Spændingen i verden tager til. Rådvildhed og ængstelse med hensyn til fremtiden får mange til at tænke alvorligt og nøgternt over tingene. Vagttaarnet og Vaagn op! er pålidelige budbringere om, hvad der venter forude. De fortæller, hvordan man kan overleve det kommende uvejrs frygtelige rasen. Millioner af retsindige mennesker kan derfor endnu få indblik i det livsvigtige og værdifulde stof, disse to blade indeholder. Det er grunden til, at Selskabet stadig forbereder sig på at betjene disse millioner af mennesker. Siden 1938 har trykkeriet i Brooklyn to gange måttet udvide sit areal til det dobbelte. To rotationspresser til trykning af blade er blevet anskaffet foruden andet inventar. I sommeren 1956 stod Selskabets nye tretten-etages bladbygning færdig. Kort tid efter blev der leveret to nye trykkemaskiner. I trykkerierne i Sydafrika, i Schweiz, i Sverige og i Vesttyskland er bladproduktionen også stigende. Behovet for flere blade bliver således tilfredsstillet ved rent praktiske foranstaltninger. Men hvilke planer har nu de enkelte produktive tjenere? I 1957 vil Jehovas vidner bestræbe sig for regelmæssigt at nå ud til flere retsindige med disse to blade.
19. Hvad er nødvendigt, hvis vi skal nå op på et maksimum af bladforkyndere?
19 Vi ser tillidsfuldt hen til, at alle forkyndere af Jehovas rige i de kommende måneder vil blive bladarbejdere. En stærk menighedsorganisation er påkrævet, hvis dette mål skal nås. Der må afsættes bestemte tider til bladarbejdet på gaden, i forretninger og fra hus til hus. Tjenestecentrerne er særlig velegnede som udgangspunkt for bladarbejdet. Her vil oplæringsprogrammet også være til stor nytte, som det er det i det regelmæssige hus-til-hus-vidnearbejde. Har du endnu ikke taget del i vidnearbejdet med bladene? Nu er det den belejlige tid at få begyndt. Begynder du først sammen med en anden, opdager du, hvor effektivt også du kan tjene. I forening vil vi nå målet: Hver eneste produktive tjener virker som bladforkynder. Det vil naturligvis betyde, at dine medarbejdere i trykkeriet i Brooklyn og i andre af Selskabets afdelinger rundt om på jorden må forøge deres produktion af blade, men dette ekstra arbejde, der lægges på disse i forvejen travlt optagne arbejdere, vil gøre dem endnu gladere. De vil betragte det som en forret at tjene sammen med jer, så de mange, der trænger til disse, de vigtigste af alle blade, kan få dem i hænde.
20. a) Hvilket forslag er der blevet givet med henblik på bladarbejdet? b) Hvordan kan vi finde glæde i vidnearbejdet med bladene, og hvad kan overbringelsen af et enkelt blad føre til?
20 Almindeligvis er lørdag bladdag. For de fleste er lørdagen en meget travl dag. Derfor har mange gjort den erfaring, at det er bedst at bruge en ganske kort og saglig præsentation, når man tilbyder bladene. Målet er at afsætte mange blade. De vil tale for sig selv. Selskabet foreslår, at man bruger en præsentation, der tager fra et halvt til et helt minut, og som består af nogle få velvalgte ord om et punkt i det blad, der tilbydes. Mange forkyndere finder bladarbejdet i forretningerne interessant. De har fået oprettet faste bladruter. Hvis du er tvivlrådig med hensyn til, hvordan du skal tale til forretningsindehavere eller bestyrere, kan du for eksempel prøve at sige noget i denne retning: „De er uden tvivl travlt optaget, så jeg vil kun tage et øjeblik af Deres tid. Jeg ønsker at vise Dem bladene Vagttaarnet og Vaagn op! Det er blade for travle mennesker. De siger meget i få ord. Disse to eksemplarer er Deres mod et bidrag på 60 øre. Jeg er sikker på, De vil synes om dem.“ Nogle har gode resultater i gadearbejdet, fordi de på taktfuld måde henvender sig til de forbipasserende (en ad gangen) og følger lidt med dem hen ad gaden, mens de tilbyder de to blade. Dog finder de fleste, at de opnår de bedste resultater under bladarbejdet fra hus til hus. Hvilken gren af arbejdet du end tager del i, vil du erfare stor glæde i vidnearbejdet med bladene. Et advarende ord: Glem ikke på din hus-til-hus-notatseddel at notere dem, som viser særlig interesse, og senere at aflægge genbesøg hos dem, for sandheden i bladene er måske faldet i „god jord“, og denne første spire kan, hvis den bliver passet og plejet, vokse op og med tiden bære frugt til Jehovas pris.
Kvalitetsarbejde
21. Hvilken forbindelse har Paulus’ ord i 1 Korinter 9:26 med et produktivt vidnearbejde?
21 Et produktivt vidnearbejde vil ikke alene sige megen forkyndervirksomhed, men også at man har et vågent blik for kvaliteten af arbejdet. (Kol. 3:23) Der var engang, da vi ikke tænkte meget på tilrettelæggelsen af vor tjeneste. Men den tid er forbi. Vi må være flittige og bruge den kostbare tid effektivt. I samklang hermed skrev Paulus til de kristne: „Jeg retter mine slag således, at jeg ikke slår i luften.“ (1 Kor. 9:26, NW) I en virksomhed produceres der kun, når der arbejdes, og således er det også inden for den nye verdens samfund. Det må aldrig skorte på tjeneste. Tjenesten må være godt tilrettelagt, velorganiseret, effektiv og i bestandig bevægelse fremad, fordi alle Jehovas tjenere gør deres indsats.
22. a) Hvor produktivt er vidnearbejdet blevet nu om stunder? b) Hvilken pligt påhviler der de produktive vidner?
22 I den kristne menigheds første tid var Jehovas vidner produktive. De bar megen frugt i Rigets tjeneste. (Ap. G. 10:44-47; 13:48, 49; 15:30-32; 28:30, 31) I disse „sidste dage“ er det produktive vidnearbejde blevet genoplivet. I 1919 var der for eksempel kun nogle få tusinde aktive forkyndere, men i 1945 var tallet på aktive forkyndere steget til 141.606 ud over hele verden. Denne vidunderlige vækst gav anledning til stor glæde og opmuntring blandt Jehovas vidner dengang. Men bemærk deres glæde nu, da der i 1955 blev rapporteret en rekord på 642.000 forkyndere i tjenesten, en forøgelse på en halv million i løbet af ti år! Det produktive vidnearbejde har båret frugt! Tænk, inden for et tidsrum af kun ti uger symboliserede tretten tusind deres indvielse til Jehova under afholdelsen af stævnerne Det Triumferende Rige i sommeren 1955. Det er nødvendigt, at de modne i organisationen hjælper begynderne, så de kan vokse til modenhed, og deres vidnearbejde ligeledes kan bære frugt. Tør vi begrænse tallet på dem, som endnu vil slutte sig til os i forkyndelsen af den gode nyhed? Vi takker Jehova for forøgelsen af „arbejdere“ i denne høsttid. Til hans ære udfører vi hele vort produktive vidnearbejde og beder om hans fortsatte velsignelse.
23. Hvilke spørgsmål må vi kunne sige ja til, hvis vi skal regnes for at være produktive vidner?
23 Lad os derfor med henblik på Jehovas nye verdens samfunds produktivitet stille os selv nogle få spørgsmål af praktisk betydning: Hvordan er vor stilling i Jehovas forkyndende organisation? Hvilket bevis har vi for, at vi er produktive vidner? Arbejder vi, eller hænger vi bare på? Foregår vi andre med det rette eksempel ved personligt studium og trofast mødedeltagelse? Er vi regelmæssige i tjenesten fra hus til hus og i genbesøgsarbejdet? Bruger vi bibelprædikener, leder vi bibelstudier, og hjælper vi andre ved at støtte oplæringsprogrammet? Tager vi del i alle vidnesbyrdskampagner, og giver vi dem vor støtte? Skal vi opnå en god produktion, må vi gøre alt dette. Ligesom Jehova er produktiv, må vi være det, når vi arbejder sammen i hans nye verdens samfund, der består af mennesker, som bærer Rigets frugter. Det kan ikke være anderledes, såfremt vi ønsker liv i Guds nye verden. Jehova har de mest vidunderlige velsignelser i behold til dem, som er produktive vidner, og enhver, som kender sandheden, kan aflægge vidnesbyrd. Alt, hvad man behøver at gøre, er at tale med sin næste og drøfte Bibelen med ham. Ja, alle I, som læser Vagttaarnet, kan forkynde Jehovas rige som menneskehedens eneste håb.