af hærstyrker, der kæmper under den større assyrer, Satan, Djævelen, styrtes under Jehovas vældige haglvejr, og når den assyriske organisations store by jævnes med jorden på Harmagedons slagmark, da vil vore øjne se den nye verdens samfunds teokratiske organisation stå fast, rede til at opfylde Retfærdskongens formål under hans tusindårige regering.

19. Hvad må alle tjenere gøre, og hvilken forret ejer vi alle til stadighed?

Høsttid i Nordeuropa

SOMMERENS VARME var i aftagende i Europa, da N. H. Knorr, præsident for Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab, ledsaget af sin sekretær, M. G. Henschel, besøgte de nordiske lande. Men sommeren havde gjort sit arbejde godt, og landmændene havde travlt på markerne med at indhøste rugen og hveden, der var helt gylden i solskinnet. Nogle brugte moderne traktorer og mejemaskiner til at indsamle høsten, men der var andre, der brugte segl og høstede, som det skete på Jesu tid.

De, der i denne høsttid rejste til Jehovas vidners konventer i København, Vaasa, Helsinki, Stockholm og Lillehammer, blev mindet om de lignelser, Jesus brugte, da han underviste sine disciple angående forkyndelsen af evangeliet og tidsperioden ved afslutningen af den onde verden under Satan: „Og da han så folkeskarerne, ynkedes han inderligt over dem, thi de var vanrøgtede og forkomne som får, der ingen hyrde har. Da siger han til sine disciple: Høsten er stor, men arbejderne er få; bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ (Matt. 9:36-38) Disse konventsdeltagere erfarede dette; der var så mange retsindige mennesker, der skulle hjælpes og undervises i Bibelens sandheder, at skønt de arbejdede dag og nat, var de ikke i stand til at betjene alle, der ønskede et bibelstudium. De arbejdede i den åndelige høsttid og bad også den Højeste om at sende flere vidner ud på arbejdsmarken.

Der var ingen tvivl i stævnedeltagernes sind om, at tiden, da den store høstmand, Jesus, træder i virksomhed, hvilket er forudsagt i Mattæus 13:39-43, nu er kommet. Nu sammenligner han nogle skabninger med frugtbart korn og andre med unyttigt ukrudt, for de frembringer ingen frugt til Jehovas pris, men fortsætter med at leve som den Ondes børn. Med andre ord bliver skabningerne delt eller adskilt, og de, som ikke ærer Jehova, bliver dømt til evig tilintetgørelse som ved ild i slaget ved Harmagedon.

I Nordeuropa som i andre dele af verden er dette udskillelsesarbejde i fremgang. Selskabets præsident besøgte vennerne i denne del af marken for at hjælpe dem til at udbrede de gode nyheder om Riget, for efterhånden som folk hører om evangeliet, bliver adskillelsesarbejdet fremskyndet.

Danmark

Broder Knorr og broder Henschel ankom fra de store stævner i Frankfurt og Berlin og landede i Kastrup lufthavn, København, onsdag den 29. august. De skulle betjene Danmark, der har en befolkning på lidt over fire millioner mennesker. Først blev de kørt i bil til en lille by i Nordsjælland for at besøge landstjeneren, broder West, som havde været syg i mere end to måneder. Besøget virkede oplivende og styrkende på denne syge broder, og alle vennerne håbede, at han snart ville komme sig. Han var meget skuffet over, at han ikke kunne være med til stævnet, der skulle afholdes i København. Næste dag rejste de besøgende venner tilbage til København for at tilse forholdene på afdelingskontoret. Der traf de broder K. M. Jensen, der var sendt ud fra betelhjemmet i Brooklyn for at betjene vennerne i de skandinaviske lande og tale ved konventet.

Konventet blev afholdt fra 31. august til 2. september i den moderne K.B.-hal. Da hallen ikke ligger lige i byens centrale del, blev forkynderne sendt ud i averteringsarbejdet fra 55 samlingssteder udover byen. Dette viste sig at være mest praktisk med henblik på at dække hele byen og spare tid. Det egentlige konventsprogram begyndte kl. 14, og til stor glæde for alle blev der frigivet en ny Sangbog på dansk, der indeholder de samme sange som den, der blev frigivet på Yankee Stadium i New York i 1951.

Et usædvanligt og belærende tjenestemøde blev ledet af Christian Rasmussen, en elev fra Vagttaarnets bibelskole Gilead. Hvis tilhørerskaren havde været på mere end de 4461, der overværede mødet, ville det have været umuligt at holde det. Arbejdet ud over landet blev anskueliggjort ved hjælp af et meget stort kort, hvorpå zoneinddelingen var angivet, og kredsene var markeret med røde mærker og landets pionerer med blå mærker. Der var installeret elektriske lamper på kortet for at vise de vigtigste steder, der blev omtalt under tjenestemødet. Et særligt punkt behandlede fremgangsrigt pionerarbejde, og stævnedeltagerne blev forsikret om, at der var masser af blå maling til at sætte flere blå mærker på kortet med!

København har aldrig oplevet et lignende averteringsarbejde som det, der blev udført af stævnedeltagerne. Offentligheden var forbavset over at se dem bære i hundredevis af plakater ud over hele byen. Der blev også brugt mange biler og cykler i averteringsarbejdet. Ydermere var der fremstillet 6000 små mærker til at sætte på frakkeopslag og lignende ligesom dem, der blev brugt ved stævnet i London, og dette var en idé, der virkede udmærket i Danmark. Når vi viser, hvem vi er, kommer vi ofte i forbindelse med retsindige mennesker. En broder, der kørte i sporvogn, fik et godt bevis på dette, da en mand så på mærket, der var fæstet på hans frakke, og sagde: „Jeg forstår, at De er et af Jehovas vidner. Jeg har hørt så meget om jer, og jeg træffer Jehovas vidner overalt. Nu vil jeg gerne høre mere om jeres arbejde og lære.“ Efter dåbstalen var der 259, der udtrykte deres ønske om at symbolisere indvielsen af deres liv til Jehovas tjeneste, hvilket de fik lejlighed til at gøre senere ved dåb i et indendørs bassin.