Katolsk præst opfordrer til at arrestere Jehovas vidner
UNDER den spanske inkvisition kunne den der ville være sikker på at hans fjende blev skaffet af vejen, blot melde ham til øvrigheden som kætter. Følgen var at mange indfødte spaniere blev fængslet, torteret og henrettet. I vore dages Spanien er der arvtagere efter sanctum officium som godt kunne tænke sig at der skete noget lignende med Jehovas vidner. Ja, på foranledning af katolske præster er der allerede adskillige Jehovas vidner i Spanien som er blevet arresteret, idømt bøder og fængslet, som påvist i bladet Vågn op! Nu er der fremkommet flere beviser for at Jehovas vidner i Spanien bliver forfulgt og at præsterne står bag.
I nummer 124 af det katolske blad Juventud Misionera („Missionsungdom“), officielt organ for den munkeorden der er opkaldt efter San Francisco de Sales, bringes en femsides artikel mod Jehovas vidner. Forfatteren er den katolske præst José A. Rico, der er professor i teologi ved salesianerkollegiet i Salamanca i Spanien. I inkvisitionens ånd giver denne præst sine katolske læsere følgende råd: „Påkald inderligt og vedholdende Maria, de kristnes hjælper, alt kætteris besejrer, at Hun må standse disse gudsfjendske menneskers fremgang.“ Rico gav sine læsere denne opfordring, som de skulle følge hvis Jehovas vidner forkyndte for dem: „Meld dem til politiet for at have forsøgt at hverve proselytter. I har artikel VI i Fuero de los Españoles [den spanske grundlov] på jeres side.“
En kristen opfordring?
Der er sikkert mange oprigtige katolikker i Spanien og andre steder som kan se at præstens opfordring er ukristelig i allerhøjeste grad. Den sætter den katolske kirke i den farlige stilling ikke at være den forfulgte men den der forfølger kristne mænd og kvinder. Jesus rådede sine disciple til at elske deres fjender; han sagde ikke: „Få dem arresteret.“ Han sagde ikke at de sande kristne skulle være dem der meldte andre til øvrigheden, men at det skulle gå dem således: „Se, jeg sender jer som Faar midt iblandt Ulve. Vær derfor kloge som Slanger og enfoldige som Duer. Men tag jer i Agt for Menneskene; for de vil overgive jer til Retten og piske jer i deres Synagoger. For min Skyld vil I blive ført frem for Statholdere og Konger, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.“ (Matt. 10:16-18, Rosenørn-Lehns katolske oversættelse) Vi spørger: Opfordrer José Rico katolikkerne til at spille „ulvenes“ eller „fårenes“ rolle?
Det er værd at bemærke at apostelen Paulus for nitten hundrede år siden blev udsat for noget lignende som Jehovas vidner i dag udsættes for i Spanien, idet han også blev meldt til øvrigheden. Beretningen i Apostlenes Gerninger 18:12, 13 lyder: „Medens Gallio var Prokonsul i Akaja, rejste Jøderne sig som een Mand imod Paulus og førte ham for Domstolen med den Anklage: ’Denne Mand lærer Folk at dyrke Gud i Modstrid med Loven’.“ (Rosenørn-Lehn) Førnævnte præst siger også at den spanske grundlov giver hans læsere ret til at melde Jehovas vidner til politiet. Kristus blev selv anklaget for at overtræde loven, så Jehovas vidner er ikke overrasket over at det går dem på lignende måde. Men ærlige katolikker burde være overrasket over at deres kirke bruger de samme metoder som de der forfulgte de første kristne.
Overfladisk bibelkundskab
Artiklen i Juventud Misionera siger videre: „Jeg er klar over at I ikke er beredt til at føre en diskussion med Jehovas vidner på Bibelens grund.“ Denne udtalelse minder os om det råd der for ikke så lang tid siden skriftligt blev sendt ud til alle husstande i Palma de Mallorca, og hvori katolikkerne blev opfordret til ikke at tale med Jehovas vidner. Et lignende råd fandtes i det katolske ugeblad America for den 24. juni 1961. Er det på den måde kristne skal røgte deres ansvar og lade deres lys skinne? Var det ikke apostelen Peter der skrev følgende ord: „Hold kun vor Herre Kristus hellig i jeres hjerter og vær altid beredt til at give Forklaring til enhver, som kræver jer til Regnskab for det Haab, der besjæler jer“? — 1 Pet. 3:16, Rosenørn-Lehn.
Artiklen i Juventud Misionera forklarer ikke hvorfor katolikkerne ikke er beredt til at tale med Jehovas vidner om deres tro. I stedet for beskylder forfatteren Jehovas vidner for at være overfladiske i deres studium af Bibelen: „Tro ikke at de har foretaget dybtgående studier af Bibelen. Det har de ingenlunde. De kommer blot sammen hver uge og læser de steder i Den hellige Skrift som deres blad Vagttårnet henviser til. Det er de tilfreds med. Det er tilstrækkeligt til at de kan foregive at have et grundigt kendskab til Bibelen.“
Folk der er i stand til at drøfte deres tro med Jehovas vidner er klar over at vidnerne kender en hel del til Bibelen. Mange mennesker har gået med dem til de fem ugentlige menighedsmøder de har, og lagt mærke til at de meget indgående studerer emner som Bibelens profetier, kristne lærepunkter, Bibelens principper, og dermed beslægtede emner. Men når det kommer til stykket tror forfatteren til artiklen i Juventud Misionera alligevel ikke at Jehovas vidner kun har et overfladisk kendskab til Bibelen, for bagefter siger han til sine læsere: „Diskutér ikke med Jehovas vidner. Jeres manglende forståelse af Bibelen kan bevirke at der dukker tvivlsspørgsmål op som I ikke har forudsætninger for at finde svar på; og ved snedige svindelnumre vil de få jer i deres net.“ Han siger med andre ord at det ikke er vidnerne der mangler bibelkundskab. Men har Jehovas vidner for skik at benytte sig af „snedige svindelnumre“ når de taler med andre om Bibelens lære? Ville José Rico være tilfreds hvis vidnerne nøjedes med at læse op af Bibelen for folk uden at føje deres kommentarer til? Ville han mon synes om at den menige katolik sammenlignede følgende skriftsteder med de katolske læresætninger?
Lad Bibelen tale
For eksempel sagde Jesus i Mattæus 23:9: „Heller ikke skal I kalde nogen for jeres Fader her paa Jorden; for der er een, som er jeres Fader i Himlen.“ (Rosenørn-Lehn) Sammenhold nu Herrens ord med den katolske skik at titulere præsterne „Fader“. Man behøver ikke at benytte sig af svindel for at overbevise oprigtige mennesker om at den katolske skik er en vildfarelse.
Ej heller fordrer det stor snedighed at sammenligne den katolske lære om cølibat og forbudet mod at spise kød på visse dage, med følgende udtalelser fra Bibelen: „Aanden siger udtrykkeligt, at i de sidste Tider vil nogle svigte Troen og høre paa bedrageriske Aander og Lærdomme fremsat af Djævle. [De forføres] af Løgnlæreres Hykleri, af Mennesker, der gaar med [Syndens] Brændemærke i Samvittigheden, og paabyder, at man ikke maa gifte sig, at man skal afholde sig fra de Fødemidler, som Gud har skabt til at nydes med Tak af de troende og af dem, som har erkendt Sandheden.“ „Derfor bør Biskoppen være ulastelig, kun een Gang gift [én hustrus mand, Douay, en anden katolsk oversættelse].“ — 1 Tim. 4:1-3; 3:2, Rosenørn-Lehn.
Man behøver ikke at have nogen speciel uddannelse for at kunne se at brugen af billeder i gudsdyrkelsen er i modstrid med Paulus’ inspirerede advarsel: „Sky derfor Afgudsdyrkelsen, mine inderligt kære.“ (1 Kor. 10:14, Rosenørn-Lehn) Den stemmer heller ikke overens med apostelen Johannes’ udtalelse i hans første brev, det femte kapitel, vers enogtyve: „Mine kære Børn, vogt jer for Afguder!“ (Rosenørn-Lehn) Ville det ikke være mere kærligt og mere i samklang med Bibelens lære hvis de katolske præster advarede deres hjord om at „Afgudsdyrkere“ ifølge Bibelen ikke skal arve Guds rige? — 1 Kor. 6:9; Åb. 22:15, Rosenørn-Lehn.
Er det svindel at sammenligne den katolske treenighedslære (der hævder at Gud og Kristus er ligestillede) med Jesu ord: „Faderen er større end jeg“? (Joh. 14:28, Rosenørn-Lehn) Jesu ord bekræftes meget tydeligt af apostelen Paulus: „Kristi Hoved er Gud.“ (1 Kor. 11:3, Rosenørn-Lehn) Bibelen lader os ikke i tvivl om at Kristus er underlagt Gud og ikke er hans lige. — 1 Kor. 15:28.
Hvis man slår op i Bibelen på Ezekiel 18:4 og Mattæus 10:28 (og læser hele verset, ikke kun den første halvdel, som José Rico citerer i sin artikel) opdager man at menneskesjælen kan dø og ødelægges, hvilket er lige det modsatte af hvad den katolske kirke lærer. Paulus fortæller os at selv på hans tid var Kristus den eneste foruden Gud der havde udødelighed. (1 Tim. 6:16) Derfor kan der ikke være nogen mennesker der er i besiddelse af en „udødelig sjæl“. Da de kristne som stiler efter himmelsk liv ikke ejer udødelighed, må de søge udødelighed. Er det svindel at konstatere det? — Rom. 2:7.
De katolske teologer kan hævde så meget de vil at Gud har taget Jesu moders kødelige legeme op til himmelen, men de kan ikke forlange at folk skal overse Bibelens tydelige udtalelser: „Kød og Blod kan ikke faa nogen Del i Guds Rige.“ (1 Kor. 15:50, Rosenørn-Lehn) Lad blot præsterne lære at de daglig ved den katolske messe ofrer Kristus, hvis de gerne vil tro det; men de bør ikke give folk det indtryk at det er et „svindelnummer“ at tage Bibelen og læse Paulus’ ord i Hebræerne 9:24-26: „Jesus er heller ikke gaaet ind i en Helligdom, som kun er Menneskeværk og Afbildning af den sande, men i selve Himlen for nu paa vore Vegne at træde frem for Guds øjne. Kristus behøver heller ikke tiere at ofre sig selv, saadan som Ypperstepræsten Aar efter Aar gaar ind i det Allerhelligste med Blod, som ikke er hans eget. Ellers havde han maattet lide mange Gange fra Verdens Begyndelse, medens han i Virkeligheden kun een eneste Gang ved Tidernes Afslutning har aabenbaret sig for ved sit Offer at borttage Synden.“ — Hebr. 9:24-26, Rosenørn-Lehn.
Hvis disciple?
Når man har læst disse skriftsteder forstår man hvorfor katolske præster siger til deres menigheder at de ikke skal tale med Jehovas vidner om Bibelen, men melde dem til politiet. Præster der åbenlyst har taget nøglen til bibelkundskab fra lægfolket, ville miste meget hvis de gav tilladelse til en fri drøftelse af Bibelen, akkurat som de jødiske „ypperstepræster“ havde meget at miste hvis de lod Jesus fortsætte sin vidnegerning.
Slår man op på Mattæus 26:46-50 i sin bibel, enten det nu er en katolsk oversættelse eller ej, får man at vide at Judas Iskariot forrådte Jesus på ypperstepræsternes befaling. Vi må derfor tage os i agt at ikke mænd der i dag beklæder lignende embeder skal få os til at følge i Judas’ fodspor i stedet for Kristi fodspor. Ikke dermed sagt at Jehovas vidner ikke er villige til at give afkald på deres frihed for evangeliets, den gode nyheds skyld; men hvem er villig til at give afkald på det evige liv for et dårligt råds skyld?