hans opmærksomhed. Da Jehovas øjne hviler på de retfærdige, ved han hvad de trænger til, og han kan derfor komme dem til undsætning. På den anden side hader han dem der elsker uret, og derfor er deres ulykke vis når han ransager dem. Den tid vil uvægerlig komme da de onde vil blive tvunget til at tømme bægeret med Jehovas dødbringende domme, der bliver sammenlignet med en regn af gløder og svovl, og en svidende vind som udtørrer plantelivet. Det vil ikke være muligt at flygte når Guds domme fuldbyrdes. Det vil være som om ild og svovl falder som regn ned fra himmelen. Fordi Jehova selv er retfærdig og elsker retfærdige handlinger, vil de oprigtige opleve en storslået frelse. Det vil være som om Gud vender sit ansigt imod dem og viser dem sin kærlighed og anerkendelse. De vil altså se hans ansigt som mennesker der nyder hans velsignelse og yndest.

Dog er der tider hvor vi gør klogt i at flygte for farer, ligesom David gjorde da han forlod Jerusalem på grund af Absaloms oprør. (2 Sam. 15:14) Jesus Kristus selv vejledte sine disciple: „Når de forfølger jer i én by, da flygt til en anden.“ (Matt. 10:23) Salmistens ord opmuntrer os imidlertid til at undgå overilede handlinger som afspejler manglende tro på Jehova. Når vi fortsat ser hen til den Allerhøjeste som vores tilflugt, kan vi stole på hans gunst. Han vil ikke svigte os. — Rom. 8:38, 39.

Spørgsmål fra læserne

● Hvad menes der med „livets krone“ i Jakob 1:12, og hvem kan siges at opnå denne krone?

Jakob 1:12 lyder: „Lykkelig er den mand som bliver ved med at udholde prøvelse, for når han er godkendt vil han få livets krone, som Jehova har lovet dem der fortsat elsker ham.“

Det er tidligere blevet forklaret at „livets krone“ sigter til den højeste form for liv, udødeligt liv, som er det liv Kristi salvede disciple får ved den første opstandelse. (1 Kor. 15:53, 54; Åb. 20:4, 6) Der er ingen tvivl om at dette liv vil blive som en krone for dem der har det, og at det er den højeste form for liv. Men tænkte Jakob på denne ypperste form for liv da han benyttede ordet „krone“?

Det lader ikke til at vi skal forbinde udtrykket „livets krone“ med tanken om den højeste form for liv. Det græske ord, som er stefanos, kommer af et rodord der betyder „at omgive“, „at lægge omkring som en indfatning“, og det bruges derfor om en krone, en krans eller en belønning som skænkes den der vinder et væddeløb. Apostelen Paulus skriver således i Andet Timoteusbrev 4:7, 8: „Jeg har fuldendt løbet . . . Henlagt til mig herefter er retfærdighedens krone, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig som belønning på den dag.“ Hermed sigtede han ikke til den højeste form for retfærdighed, men til sejrsprisen, den retfærdighed han vil få som belønning. (Jævnfør Filipperbrevet 4:1; Første Tessalonikerbrev 2:19, 20.) Svarende hertil må „livets krone“ i Jakob 1:12 være livet som man modtager som en belønning eller gave fordi man har udholdt prøvelse. Hvis de der bekender sig til ’den store skare’ holder trofast ud, kan man også sige at de får „livets krone“, som i deres tilfælde bliver evigt liv på jorden. — Åb. 7:9, 10.

I Åbenbaringen 2:10 finder vi det samme udtryk der sigter til livet som en belønning. De der får denne belønning har holdt ud trofast til døden. Her er ordene imidlertid henvendt til salvede kristne, der opnår udødeligt liv i himmelen. (Åb. 2:26, 27) Ordene i Jakob 1:12 kan siges at fastslå et generelt princip, hvorimod ordene i Åbenbaringen 2:10 sigter til en bestemt kategori af mennesker.