Anden del

 1. Hvad var Gehenna på Jesu tid, og hvilken straf brugte han det som et billede på?

GEHENNA eller Hinnoms dal nævnes tolv gange i De kristne græske Skrifter. På Jesu tid brændte der en ild på dette sted der lå uden for Jerusalems mure. Det blev et symbol på den værste straf der kan overgå et menneske. For eksempel sagde Jesus Kristus i sin bjergprædiken, ifølge Mattæus 5:22: „Enhver, som bliver vred på sin broder, er skyldig for domstolen; og den, som siger til sin broder: ’Raka!’ er skyldig for det store råd; og den, som siger: ’Du dåre!’ er skyldig til Helvedes [Gehennas] ild.“ Jesus anfører altså „[Gehennas] ild“ som den tredje og værste straf. Hvorfor? Fordi den som kaldte en anden for en dåre og blev dømt til Gehennas ild må lide døden og ikke får nogen begravelse. Hans lig brændes i Gehennas ild og asken samles ikke sammen og gemmes i en urne. Derfor siges det ikke at han går til Hades.

 2, 3. Hvad skete der med liget af en synder ifølge Mattæus 5:29, 30?

² Nogle vers længere fremme i den samme bjergprædiken ses det at synderens døde legeme kastes i Gehenna, som derved kommer til at fungere som krematorium. I Mattæus 5:29, 30 siger Jesus:

³ „Hvis dit højre øje forarger dig, så riv det ud og kast det fra dig; thi det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kastes i [Gehenna]. Og hvis din højre hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig [ikke: så udsæt den for pine]; thi det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i [Gehenna].“

 4. Hvordan skal Gehenna opfattes i denne udtalelse af Jesus, og hvoraf fremgår dette?

⁴ Af de udtryk Jesus brugte fremgår det at Gehenna skal opfattes symbolsk. Jesus mente ikke at hans efterfølgere bogstaveligt skulle rive et øje ud på sig selv eller at de skulle afhugge deres højre hånd. Nej, Jesus talte om noget der var dyrebart for os og fik os til at synde med det højre øje eller den højre hånd. Og eftersom øjet og hånden her skal opfattes symbolsk, må Gehenna også opfattes symbolsk. Det skal ikke forstås som det bogstavelige Gehenna.

 5. Hvad stiller Jesus i Mattæus 18:8, 9 op som en modsætning til at blive kastet i det symbolske Gehenna?

⁵ Læg mærke til at Jesus stiller det at blive kastet i Gehenna op som en modsætning til at gå ind til livet. Det viser at der absolut intet liv findes i det symbolske Gehenna. Ifølge Mattæus 18:8, 9 sagde Jesus: „Men hvis din hånd eller din fod forarger dig, så hug den af og kast den fra dig! det er bedre for dig at gå ind til livet vanfør eller halt end at kastes i den evige ild med begge hænder og begge fødder i behold. Og hvis dit øje forarger dig, så riv det ud og kast det fra dig [ikke: udsæt det for pine]! det er bedre for dig at gå enøjet ind til livet end at kastes i [Gehennas] ild med begge øjne i behold.“ Det er i Gehenna der brænder en „evig ild“, billedligt talt.

 6, 7. (a) Hvilke andre ødelæggelsesmidler fandtes foruden ild i det Gehenna der lå uden for Jerusalem? (b) Hvordan påpegede Jesus dette i Markus 9:43-48?

⁶ Jesus minder os om at der i det Gehenna der lå uden for Jerusalem også var orme eller mider; naturligvis ikke i ilden, men i det organiske stof der lå og forrådnede uden for ilden. Det er ikke den slags orme der gennemborer jorden på kryds og tværs og derved kommer i berøring med døde legemer som de tager næring til sig af. Det er den slags orme som kong Herodes Agrippa I døde af, som nævnt i Apostlenes Gerninger 12:23: „I samme nu slog en Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren. Og han blev ædt op af maddiker og udåndede.“ Jesus anvendte det samme græske ord (skólex) da han sagde:

⁷ „Hvis din hånd forarger dig, så hug den af! Det er bedre for dig at gå vanfør ind til livet end at fare til [Gehenna] til den uudslukkelige ild med begge hænder i behold. Og hvis din fod forarger dig, så hug den af! Det er bedre for dig at gå halt ind til livet end at kastes i [Gehenna] med begge fødder i behold. Og hvis dit øje forarger dig, så riv det ud! Det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds rige end med begge øjne i behold at kastes i [Gehenna]. hvor ’deres orm [skólex] ikke dør, og ilden ikke slukkes.’“ — Mark. 9:43-48; Es. 66:24.

 8. Hvilket sted var Gehenna altså, og hvad oplyser M’Clintock og Strongs Cyclopædia om Gehenna?

⁸ Hvis det døde legeme der blev kastet i Gehenna uden for Jerusalem altså ikke landede i ilden der var blandet med svovl, ville det alligevel blive fortæret, nemlig af de maddiker der udvikledes af æggene som fluerne lagde i det forrådnende stof. Gehenna var således stedet for total udslettelse, og derned kastede man ligene af dem man anså for uværdige til at blive lagt i en rigtig grav. Om Gehenna siger M’Clintock og Strongs Cyclopædia på side 764 i bind 3:

Som følge af disse vederstyggeligheder vanhelligedes dalen af Josias (2 Kongebog 23:10), hvorefter den blev byens fælles losseplads hvorhen man kastede ligene af forbrydere og døde dyrekroppe og alt andet affald, og det der lod sig brænde blev — ifølge nyere og endnu ikke bekræftede formodninger — fortæret af ild. Både fordi slugten var meget dyb og snæver og måske fordi der til stadighed brændte en ild samt fordi al slags affald og alt hvad der besmittede den hellige by kastedes herhen, blev den senere billede på stedet for den evige straf, „hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes“. Talmudisterne anbragte også indgangen til Helvede her: „Der står to palmetræer i Hinnoms dal, mellem hvilke man ser en røgsky stige til vejrs . . . og dette er indgangen til Gehenna.“a

Hvad Gehenna er et symbol på

 9. (a) Hvad sagde Jesus om Gehenna i Mattæus 10:28 og Lukas 12:4, 5? (b) Hvad er der tilbage når Gud har ødelagt både legeme og sjæl?

⁹ Men uanset hvad forskellige bibelværker kan oplyse om Gehenna, så lad os se hvad Jesus Kristus, Guds søn, havde at sige om det. Hvad betød det for et menneske at blive dømt af den almægtige Gud til det symbolske Gehenna? Jesus gav et tydeligt svar herpå dengang han sendte sine apostle ud for at forkynde: „Frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen; frygt snarere for ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i [Gehenna].“ (Matt. 10:28) Ved en anden lejlighed sagde Jesus til en tusindtallig skare: „Men jeg siger jer, mine venner! frygt ikke for dem, som dræber legemet og derefter ikke formår at gøre mere. Men jeg vil vise jer, hvem I skal frygte for: frygt for ham, som efter at have taget livet har magt til at kaste i [Gehenna]; ja, jeg siger jer: ham skal I frygte!“ (Luk. 12:4, 5) Hvad er der tilbage af et menneske når den almægtige Gud har ødelagt både legeme og sjæl? Der er intet tilbage. Det betyder fuldstændig tilintetgørelse; og da denne tilintetgørelse varer evigt, betyder det evig straf. Der gives ingen opstandelse fra denne tilintetgørelse.

10. Hvad skal der forstås ved at ilden i det symbolske Gehenna er „evig“?

¹⁰ Jesus brugte således Gehenna som et symbol på fuldstændig og evig tilintetgørelse, eftersom ild forårsager tilintetgørelse. Da tilintetgørelsen er evig siges der om den ild der brænder i det symbolske Gehenna at det er en „evig ild“. Det betyder at dette Gehenna altid vil eksistere; det vil aldrig give dem tilbage der befinder sig der; det vil aldrig blive tømt, aldrig blive udslettet som den adamitiske død og Hades. (Åb. 20:13) Billedligt talt vil der altid brænde en ild i det symbolske Gehenna. Gud vil her i al evighed kunne eksekvere sin dom over enhver der gør oprør mod ham.

11. Hvorfor er der ingen opstandelse fra det symbolske Gehenna?

¹¹ Da Gehenna er et symbol på evig tilintetgørelse forstår vi hvorfor Jesus satte det at gå til Gehenna op som en modsætning til at gå ind til livet. Når Gud har ødelagt et menneskes legeme og sjæl i Gehenna, hvordan ville det da være muligt for vedkommende at få en opstandelse enten til evigt liv i Guds himmelske rige eller i det genoprettede paradis på jorden under Guds rige? Nej, der er ingen opstandelse fra det symbolske Gehenna.

12, 13. (a) Hvor meget kan den utøjlede tunge sætte i brand og besmitte? (b) Hvad kan den forårsage i lighed med Gehenna?

¹² på grund af den tilintetgørelse Gehenna forårsager, forbinder disciplen Jakob den utøjlede tunge med Gehenna idet han siger: „Se, hvor den mindste ild kan sætte den største skov i brand! Også tungen er en ild. Som en verden af uretfærdighed sidder tungen blandt vore lemmer; den besmitter hele legemet, ja, sætter ’tilværelsens hjul’ i brand og er selv sat i brand af [Gehenna].“ — Jak. 3:5, 6.

¹³ Det er derfor ikke blot den enkelte men hele verden, alle mennesker, der må vogte på tungen, for hele verden er født i uretfærdighed. Med den hurtighed hvormed noget spredes fra mund til mund kan tungen sætte en hel menneskeverden i brand og anspore den til uretfærdighed. Den besmitter ikke alene den mund hvori den bevæger sig men hele legemet; hvis et menneske har et smukt legeme men vedkommende ikke tøjler sin tunge, ødelægger det med andre ord det gode indtryk som legemet med sin skønhed har gjort. Det gælder især hos Gud, for, som Jesus sagde, ’ud fra vore ord skal vi frikendes og ud fra vore ord skal vi fordømmes’. (Matt. 12:37) Ligesom Gehenna kan tungen blive årsag til en ødelæggelse der ikke kan oprettes.

14. Hvad kan tungen bevirke at man dømmes til når den er „sat i brand af [Gehenna]“?

¹⁴ Et menneskes hele tilværelse kan blive berørt af ord der besmitter og sætter hele legemet i brand og ansporer det til ødelæggende gerninger. Jakob siger rammende: „Tungen kan intet menneske tæmme, rastløs og ond som den er, fuld af dødbringende gift.“ (Jak. 3:8) En tunge som er ’sat i brand af Gehenna’ kan forårsage at dens ejer dømmes af Gud til det symbolske Gehenna, da den røber et ondt hjerte. — Se Salme 5:10; Romerne 3:13.

„Landet hvorfra ingen vender tilbage“

15. (a) Hvilke udtryk anvendes i Åbenbaringens bog i stedet for Gehenna? (b) Hvilken virkning havde ilden og svovlet der regnede ned over Sodoma og Gomorra?

¹⁵ I Bibelens sidste bog, Åbenbaringen til Johannes, forekommer ordet „Gehenna“ ikke. Det Gehenna står for nævnes imidlertid her med de symbolske udtryk „ildsøen, som brænder med svovl“, „ild- og svovlsøen“, „ildsøen“, og „søen, som brænder med ild og svovl“. (Åb. 19:20; 20:10, 14, 15; 21:8) Vi kender den virkning som ild der er iblandet svovl har på brændbare materialer. I Abrahams og hans nevø Lots dage lod Jehova, som 1 Mosebog 19:24 beretter, „svovl og ild regne over Sodoma og Gomorra fra [Jehova], fra himmelen“. Hvilket udfald dette fik for Sodoma og Gomorra fortæller Jesus idet han siger: „På den dag, da Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himmelen og ødelagde dem alle.“ — Luk. 17:29.

16. (a) Hvilken sø, hvortil der også knytter sig forestillinger om ild og svovl, var nært forbundet med Sodoma? (b) Hvad var den øjeblikkelige og endelige virkning for de mennesker som ilden og svovlet dengang regnede ned over?

¹⁶ Sodoma lå desuden i nærheden af bet døde Hav eller Salthavet. Det er en stor indsø, hvori der intet levende findes. Dette forstærker forestillingen om den absolutte død og tilintetgørelse der med den bogstavelige ild og svovl regnede ned over byerne i dette område. Som i Åbenbaringens bog har vi altså også her en dødbringende sø hvortil knytter sig forestillinger om ild og svovl. For de mennesker som ilden og svovlet regnede ned over, har dette muligvis været forbundet med smerte og pine så længe de var ved bevidsthed, men det endelige resultat af ildens og svovlets forenede virkning var tilintetgørelse.b Det er en sådan pine med efterfølgende tilintetgørelse ordene i Åbenbaringen 14:10, 11, samt i Salme 11:5, 6, vækker forestilling om. Begge steder nævnes ild og svovl sammen, tydeligvis med symbolsk mening.

17. Hvad skal der til sin tid regne ned over Gogs hær og hvad bliver virkningen heraf?

¹⁷ Blandt de rædsler Jehova Gud vil nedkalde over Gog fra Magogs hær når den angriber Guds genindsamlede folk nævnes også „ild og svovl“ i Ezekiel 38:22. Denne ildregn vil uden tvivl volde Gogs hær smerte og pine for en tid, men til sidst vil den forårsage den fjendtlige hærs død og tilintetgørelse. Det fremgår af det efterfølgende kapitel, Ezekiel 39:11-20, der beskriver hvordan hele Gogs hær jordes og landet renses for hver en rest af den.

18. Hvilken forskel er der mellem Hades (Sheol) og ild- og svovlsøen ifølge Åbenbaringen 20:14?

¹⁸ Af det foregående skulle det være klart at Hades eller Sheol er forskelligt fra Gehenna og „søen, som brænder med ild og svovl“. Hvordan kan Åbenbaringen 20:14 ellers sige at „Døden og Dødsriget [Hades] blev kastet i ildsøen“? Dette skriftsted viser også hvad „ildsøen“ er, idet der siges: „Dette er den anden død: ildsøen.“

19. (a) Vil „den anden død“ („ildsøen“) give dem tilbage der kastes i den? (b) Hvad er Gehenna eller ild- og svovlsøen følgelig et symbol på?

¹⁹ Den død som alle mennesker har arvet fra Adam skal altså selv lide døden i „den anden død“. Døden vil blive tilintetgjort i „den anden død“. Den skal ikke pines dér til evig tid. Hades skal heller ikke lide evig pine i „den anden død“ men vil blive tilintetgjort for bestandig i den symbolske „ildsø“. Denne „ildsø“ eller „anden død“ giver aldrig „Døden og Dødsriget [Hades]“ tilbage. Gehenna eller „søen, som brænder med ild og svovl“ er følgelig et bibelsk billede på en evig og fuldstændig tilintetgørelse hvorfra der ingen opstandelse er. Det er grunden til at mennesker som gives tilbage af Døden og Hades i opstandelsen, senere bliver „kastet i ildsøen“ og dermed i „den anden død“ når de ikke har gjort sig fortjent til at få deres navne indskrevet i livets bog. — Åb. 20:15.

20. (a) Hvor kastes „dyret“ og „den falske profet“ hen, hvornår sker det, og hvor længe skal de opholde sig dér? (b) Hvad skildres hermed?

²⁰ Ifølge Åbenbaringen 19:20 skal det symbolske „dyr“ og „den falske profet“ kastes i „ildsøen, som brænder med svovl“ under „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Dette indtræffer umiddelbart før Satan Djævelen og hans dæmoner bindes og kastes i afgrunden i de tusind år Kristus regerer. Ved udløbet af de tusind år vil det symbolske „dyr“ og „den falske profet“ stadig befinde sig i den symbolske „ild- og svovlsø“ og gives ikke tilbage herfra når Satan og hans dæmoner løses fra afgrunden og får lov at prøve om de kan forføre menneskeslægten. „Dyret“ og „den falske profet“ vil aldrig blive løst fra dette tilintetgørelsens sted, „den anden død“, men vil stadig befinde sig der når de øvrige senere kastes i „ildsøen“. (Åb. 20:10, 15) I det kommende Harmagedonslag, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, vil det symbolske „dyr“ og „den falske profet“ blive tilintetgjort én gang for alle og vil ikke have noget håb om en opstandelse.

21. (a) Hvor kastes Satan Djævelen hen efter at han en kort tid har været løst fra afgrunden, og hvordan får Hebræerne 2:14 således sin fuldstændige opfyldelse? (b) Hvilket udtryk anvendes i Mattæus 25:41 om den evige straf der rammer ham?

²¹ Når de tusind år hvori Kristus har hersket til gavn for den genløste menneskeslægt er til ende, vil Satan og hans dæmoner blive løst fra afgrunden. Den vil blive tømt for dem der befinder sig dér, og vil således i realiteten ophøre med at eksistere. I den korte tid Satan og hans dæmoner får deres frihed prøver de at forføre så mange af Guds riges jordiske undersåtter som de kan. Derefter kastes de i „den anden død“, hvor „dyret“ og „den falske profet“ har været i al denne tid. (Åb. 20:1-3, 7-10) Det er på denne måde Jehova Gud gennemfører sin storslåede hensigt ved sin søn Jesus Kristus, som ofrede sig selv for ved sin død at „tilintetgøre den der har midler til at forårsage død“. (Hebr. 2:14, NW) Denne evige tilintetgørelse er den straf der symbolsk betegnes „den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle“ og som også „bukkene“, genstridige mennesker på jorden, skal gå bort til i Harmagedon ifølge Jesu ord i Mattæus 25:31-33, 41, 46.

Fortjener ingen opstandelse

22, 23. (a) Med hvilke ord advarede Jesus sin tids jødiske religiøse ledere, og hvordan reagerede de? (b) Hvad viser Stefanus’ ord til Sanhedrinet i Jerusalem med hensyn til om disse dommere havde givet agt på Jesu advarsel?

²² Da Jesus Kristus for nitten hundrede år siden var her på jorden advarede han den generations jøder om den fare de stod i for at blive dømt til evig tilintetgørelse, billedligt fremstillet ved Gehenna. Han sagde til de hykleriske jødiske religiøse ledere at de gjorde hver eneste jødiske proselyt de vandt sig blandt hedningerne til et emne for Gehenna, dobbelt så slemt som de selv. Han kaldte de hykleriske jødiske skriftkloge og farisæere for slanger og øgleunger og sagde dermed at de var børn af Satan Djævelen, „den gamle slange“. Derefter stillede han spørgsmålet hvordan de kunne undgå at blive dømt til Gehenna når de med vidende og vilje blev ved med at modstå Guds rige og dets forkyndere. (Matt. 23:13-15, 29-36) Dog fortsatte de med at gøre deres fader Djævelens gerninger. De var løgnere og mordere som han. (Joh. 8:44) Umiddelbart før de slog Stefanus, „en mand fuld af tro og Helligånd“, ihjel, sagde denne til de jødiske dommere i retssalen:

²³ „I stivnakkede og uomskårne på hjerter og øren! Altid sætter I jer op imod Helligånden — som jeres fædre, således I. Hvem af profeterne har jeres fædre ikke forfulgt? de dræbte dem, som forud forkyndte, at den Retfærdige skulle komme, og hans forrædere og mordere er I blevet. I modtog Loven, formidlet ved engle, men I har ikke holdt den!“ — Ap. G. 6:5; 7:51-60.

24. (a) Hvor gik de jødiske religiøse ledere som ikke angrede og omvendte sig, hen ved deres død, og har de nogen mulighed for en opstandelse? (b) Hvem lider samme skæbne som de, ifølge Mattæus 15:12-14?

²⁴ Alle de jødiske religiøse ledere som ikke angrede deres færd og holdt op med at sætte sig op imod den hellige ånd og at modstå Guds messianske rige og dets forkyndere undgik ikke at blive dømt til Gehenna. De gik ved deres død til Gehenna. Derfor får de ingen opstandelse på jorden under Guds rige. Selv om de har fået en højtidelig og ærefuld begravelse er de ikke gået til Hades eller Sheol. De er af Gud blevet dømt til Gehenna. De var „blinde vejledere“, og de åndeligt blinde jøder og proselytter som fulgte dem, er endt sammen med dem i Gehenna, for når en blind leder en blind, „falder de begge i grøften“, som Jesus sagde. (Matt. 15:12-14) De er gået i „den anden død“, og Kristi offer udvirker ingen opstandelse for dem. Han døde ikke for dem der går i Gehenna. — Matt. 23:16, 17, 19, 24, 26.

25, 26. (a) Hvilket spørgsmål kunne man stille med hensyn til hele den generation af jøder der levede på Jesu tid? (b) Hvem ville bringe fordømmelse over denne generation ifølge Jesu ord i Mattæus 12:39-42?

²⁵ Uden tvivl kunne vi nu have lyst til at spørge: Hvordan stiller sagen sig for hele den dalevende generation af jøder som dengang, i det første århundrede efter vor tidsregning, fandtes spredt ud over hele den dakendte verden? Er de alle — som følge af at de ikke blev kristne og dermed fik del i det himmelske håb — kommet ind under et jødisk samfundsansvar der har bragt dem til Gehenna og berøvet dem enhver mulighed for en opstandelse? Som en hjælp til at finde svaret herpå har vi en udtalelse af Jesus om hin generation af jøder og dens stilling i forhold til Nineves indbyggere på profeten Jonas’ tid og til dronningen af Saba. Jesus sagde:

²⁶ „En ond og utro slægt kræver tegn, men der skal intet andet tegn gives den end profetens Jonas’ tegn. Thi ligesom Jonas var tre dage og tre nætter i havdyrets bug, således skal Menneskesønnen være tre dage og tre nætter i jordens skød. Mænd fra Nineve skal stå op [anastesontai] ved dommen [krisis] sammen med denne slægt [generation, NW] og bringe fordømmelse over den; thi de omvendte sig ved Jonas’ prædiken; og se, her er mere end Jonas. Dronningen fra Syden skal ved dommen rejse sig sammen med denne slægt og bringe fordømmelse over den; thi hun kom fra jordens fjerneste egne for at høre Salomons visdom; og se, her er mere end Salomon.“ — Matt. 12:39-42; Luk. 11:29-32.

27. Hvad må ninevitterne derfor nødvendigvis få og hvilke andre skriftsteder stemmer overens med denne forståelse?

²⁷ Skal ’mændene fra Nineve’ stå op ved dommen for at aflægge vidnesbyrd må de nødvendigvis få en opstandelse fra de døde. Nineve var den kongelige residensby i det gamle Assyrien. Vi husker at Ezekiels bog 32:21, 22 har vist os at „Assur og hele hans flok“ befinder sig i Sheol eller Hades, og da Hades eller Sheol skal give alle de døde tilbage på dommens dag (Åb. 20:11-15) kan vi forstå at dette må betyde at ninevitterne vil få en opstandelse fra de døde og at de vil komme frem fra deres grave her på jorden under Jesu Kristi tusindårige regering.

28. Kunne ninevitterne fordømme hin generation af jøder uden at denne blev oprejst fra de døde, og hvilken måde bringer de denne fordømmelse over dem?

²⁸ Undersøger vi Jesu udtalelse nærmere lægger vi mærke til at han sagde at mændene fra Nineve skal stå op ved dommen „sammen med denne slægt“, og ikke imod denne slægt. Det vidner om at ikke alle de jøder der hørte til den slægt eller generation der levede på Jesu og apostlenes tid blev ’dømt til Gehenna’ ved deres død. Ved Guds barmhjertighed er de gået til Hades eller Sheol selv om de ikke døde som kristne. De vil blive oprejst på lige fod med assyrerne og ninevitterne og vil ved dommen komme til at stå sammen med dem foran den „store, hvide trone“. Da vil de ninevitter der levede på Jonas’ tid, det vil sige i det ottende århundrede før vor tidsregning, ved selve den handlemåde de lagde for dagen dengang, bringe fordømmelse over jøderne på Jesu tid. Hvad havde ninevitterne da gjort? De havde angret og omvendt sig da de hørte Jehovas profet Jonas forkynde, hvilket dog ikke vil sige at de blev jødiske proselytter, hvorimod jøderne ikke angrede og omvendte sig da de hørte Jesus Kristus, der var langt mere end Jonas og havde langt større betydning end han.

29. (a) Betyder det at ninevitterne fordømmer disse jøder at de udtaler en dom over dem? (b) Hvordan vil det vise sig om de er kommet frem til en livets eller en dommens opstandelse?

²⁹ Ninevitterne vil således fordømme jøderne på Jesu tid for deres vantro og hårdhjertethed, men de vil ikke dømme dem til Gehenna. Det kan kun den himmelske Dommer, Jehova Gud, og hans befuldmægtigede, Jesus Kristus, gøre. De som hørte til hin dømte generation af jøder vil med deres handlinger under Kristi tusindårige regering vise enten om de gør sig fortjent til at blive dømt til Gehenna, også kaldet „ildsøen“ og „den anden død“, eller om de gør sig fortjent til at få deres navne indskrevet i „livets bog“. Det skal da vise sig om de er kommet frem fra Hades eller Sheol til livets opstandelse eller dommens opstandelse. — Joh. 5:28, 29.

30. (a) Hvem ellers vil bringe fordømmelse over den generation af jøder? (b) Hvad må dronningen af Saba derfor nødvendigvis få?

³⁰ Foruden den fordømmelse som mændene fra Nineve skal bringe over hin generation af jøder, vil disse også blive udsat for fordømmelse fra en anden side, nemlig fra „dronningen fra Syden“. Denne dronning var ifølge 1 Kongebog 10:1-10; og 2 Krønikebog 9:1-9 dronningen af Saba. Hendes land Saba eller sabæernes land lå mere end femten hundrede kilometer syd for Jerusalem i det sydvestlige Arabien, muligvis i det østlige område af det nuværende Yemen. Hendes land og folk nævnes ikke i Ezekiels bog, kapitlerne 31 og 32, blandt de folk der siges at være i Sheol eller Hades, men hendes land lå i det samme område som de nævnte folkeslag kom fra. Denne dronning fra Syden eller dronning af Saba skal „ved dommen rejse sig sammen med [ikke: imod] denne slægt“. Derfor må hun nødvendigvis få en opstandelse, og det er ikke rimeligt at tro at hun vil være den eneste i sit folk der opstår og bliver stillet til doms foran den „store, hvide trone“ under Kristi tusindårige regering. I lighed med de andre folk som Ezekiel nævnte befinder Sydens dronning og hendes folk sig i Sheol eller Hades og vil derfor få en opstandelse.

31. (a) Hvorfor var Sydens dronnings indstilling en fordømmelse af den generation af jøder der levede på Jesu tid? (b) Hvordan kommer dette til at berøre dem på dommens dag?

³¹ Af alle de folk der oprejses sammen med dronningen af Saba vil hun især bringe fordømmelse over den generation af jøder der levede på Jesu tid, og det gør hun ved den handlemåde hun lagde for dagen tusind år før Jesu tid. Hun kom hele den lange vej fra sit land for at høre Salomons visdom og med egne øjne se hans bygningsværker i Jerusalem, og resultatet var at hun anerkendte kong Salomons Gud. Men Jesus Kristus var langt mere end Salomon og af langt større betydning end han, og dog ville den generations jøder for størstedelens vedkommende ikke lytte til hans himmelske visdom. På dommens dag under Kristi regering vil modsætningen mellem deres og Sydens dronnings indstilling være en yderligere ydmygelse for dem, og det burde tilskynde dem til at adlyde den større Salomon og underordne sig hans regering.

32. Hvad kan man spørge med hensyn til kong Salomon selv, og hvordan kaster 1 Kongebog 11:43 og 2 Krønikebog 9:31 lys over denne sag?

³² Dronningen af Saba vil blive begunstiget med en opstandelse fra Sheol eller Hades, men hvordan vil det gå kong Salomon som hun besøgte? Hans fader David nævnes i Hebræerne 11:32 blandt de godkendte vidner fra fortiden, men Salomon, den viseste af fortidens konger og forfatter til tre af Bibelens bøger, nævnes ikke iblandt dem. Nogen tid efter at dronningen af Saba havde besøgt ham gav han efter for sine mange hustruer og medhustruer og lod sig tåbeligt forlede til at dyrke deres hedenske guder. (1 Kong. 11:1-8; Neh. 13:25, 26; Rom. 1:25) Dog siges der både i 1 Kongebog 11:43 og 2 Krønikebog 9:31 at ’Salomon lagde sig til hvile hos sine fædre og blev jordet i sin fader Davids by’. Eftersom Salomon lagde sig til hvile og nu sover dødens søvn hos sine forfædre, deriblandt David, må han altså være i Sheol eller Hades og have mulighed for at blive bragt tilbage derfra under den større Salomons regering. — Jfr. 5 Mosebog 31:16; 2 Samuelsbog 7:12; 1 Kongebog 1:21; 2 Kongebog 20:21.

[Fodnoter]

„GEHENNA, det græske ord der i den almindelige oversættelse er gengivet med hell (helvede), forekommer 12 gange. Det er den græske stavemåde for de hebraiske ord der oversættes ’Hinnoms dal’. Denne dal kaldtes også Tofet, en afskyelighed, en vederstyggelighed. Al slags affald kastedes herned tillige med døde dyrekroppe og ligene af henrettede forbrydere, som ingen begravelse fik. En stadig ild holdtes ved lige her til at fortære disse. . . . Gehenna i Det nye Testamente er således et symbol på død og fuldstændig tilintetgørelse, men betyder intetsteds et evigt pinested.“

Under HINNOM siger M’Clintock og Strongs Cyclopædia:

„Vi får af Josefus at vide at den sidste frygtelige kamp mellem jøderne og romerne fandt sted her (Jødernes krig, VI, 8, 5), og det ser også ud til at ligene efter belejringen blev fjernet fra byen og kastet herned (V, 12, 7). . . . De fleste kommentatorer slutter sig til Buxtorf, Lightfoot og andre, der hævder at en stadig ild holdtes ved lige til at fortære ligene af forbrydere, døde dyrekroppe og alt andet brændbart; men det samlede vidnesbyrd fra de autoriteter man almindeligvis fremfører til støtte for denne tanke er utilstrækkeligt. . . .“ — Bind 4 (1891-udgaven), side 266.

Dr. Wilton Krogman, der er professor i fysisk antropologi ved Pennsylvanias universitet i Philadelphia, fortæller at han har set et lig brænde i et krematorium ved en temperatur på 2000 grader Fahrenheit (ca. 1100° C) i mere end otte timer, under de bedst tænkelige betingelser hvad angår temperatur og forbrænding og under stadig kontrol; men selv efter så lang tids forløb var så godt som alle knogler stadig til stede og kunne genkendes som menneskeknogler. De var udbrændt men var endnu ikke blevet til aske eller støv. Først ved en temperatur på over 3000 grader Fahrenheit (ca. 1650° C) så han knoglerne blive flydende og begynde at løbe og fordampe. — Se artiklen „The Baffling Burning Death“ (Den forbløffende brændende død), af Allan W Eckert, i „True The Man’s Magazine“, maj 1964, siderne 33, 105-112.