-
Vælg hvem du vil tjeneVagttårnet – 1956 | 15. februar
-
-
„De skal falde i evig søvn uden at vågne, lyder det fra Kongen, hvis navn er hærskarers HERRE [Jehova].“ (Jer. 51:57) Alle, der har indviet deres liv til Jehova Guds tjeneste, må erkende, at det er en alvorlig sag at være kristen, og som Moses siger: „Du må ikke misbruge HERREN [Jehova] din Guds navn, thi [Jehova] lader ikke den ustraffet, der misbruger hans navn!“ (2 Mos. 20:7) Man må ikke tro, at fordi man har indviet sig til Jehova Gud og er blevet døbt i vand, er Gud nu forpligtet til at gøre alt for en. Gud vil afgjort holde sin del af overenskomsten ved at velsigne os og vise os omsorg; men den træl, der siger, at han vil vise Jehova Gud sin absolutte hengivenhed, må også varetage sin del. Han må vise, at han er træl, den overordnede Herskers lydige træl. Vort liv afhænger af vor sande, ægte tilbedelse, og Faderen søger sådanne tilbedere, for han er „en Gud, der fordrer absolut hengivenhed“.
(The Watchtower, 1. januar 1956)
-
-
„Min byrde er let“Vagttårnet – 1956 | 15. februar
-
-
„Min byrde er let“
1. Hvordan stiller kristenhedens tilhængere sig til den opgave at blive en Jesu efterfølger?
DE FLESTE mennesker i verden følger den vej, der byder på mindst modstand, de følger med strømmen; men den vej fører til synd og med tiden til død og udslettelse. Nogle finder det en meget vanskelig opgave at være kristen. Det er mere, end de tør påtage sig i denne onde verden. Mange har ikke noget imod at være kristne, som folk er det i kristenheden, hvor de kan hæge om selvet og hengive sig til kødets gerninger med kristenhedens billigelse, og de mener, at det er i sin orden. Men at være en sand kristen, en, der følger i Kristi Jesu fodspor, forekommer de fleste alt for krævende. Hvordan kan vi nu få tanken om, at det er så svært at være kristen, til at harmonere med Kristi Jesu ord: „Min byrde er let“? Lad os se, hvad Jesus sagde: „Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.“ — Matt. 11:28-30.
2, 3. a) Hvad kræver Jehova af sine indviede tjenere? b) Hvordan opfyldte Jesus selv dette krav og hjalp andre til at gøre det?
2 Hvad er det i grunden, Jehova Gud kræver af os som kristne? Når vi undersøger Bibelen, ser vi, at vi for det første skal forkynde budskabet om det sejrende rige i hele verden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene. Alle kan tale et eller andet sprog og give udtryk for deres tanker og følelser. Hvis et menneske nærer dyb og ægte hengivenhed for Jehova Gud og fylder sit sind med Jehovas tanker, som de kommer til udtryk i hans ord, vil han forkynde den gode nyhed for andre. Dette er i sig selv ikke nogen vanskelig opgave. Jesus opfordrer enhver, der har slidt og slæbt i Djævelens organisation og gjort sig til dens trælle, til at læsse sine byrder af sig og komme til ham og få hvile. Jesus siger ikke, at du skal tage hans åg på og gøre hele arbejdet alene. Til ordene: „Tag mit åg på jer“ har New World Translation en marginalnote, der lyder: „Stil jer under mit åg sammen med mig.“ Vi må med andre ord bære den samme byrde og gøre den samme gerning, som Jesus gjorde, dengang han vandrede på jorden. Hans opgave var at forkynde for de fortabte får i Israel, så de kunne få del i Guds riges velsignelser. Det var ikke bare Jesus, der udførte denne forkyndergerning, men han sendte også sine disciple ud til landsbyerne, for at de skulle forkynde den gode nyhed om Riget. Ved hans fødder skulle de først lære om Jehovas hensigter, og dernæst skulle de fortælle om dem ved enhver lejlighed.
3 Når vi læser de fire evangeliers beretning om Kristi liv, ser vi, at Kristus var sagtmodig og ydmyg af hjertet, og at alle de, som kom til ham, fandt hvile for deres sjæle. De syge, der blev helbredt, var ivrige efter at fortælle, hvad der var hændt dem, og hvad hans direkte efterfølgere angik, blev der ikke pålagt dem noget andet ansvar, end at de skulle prædike for andre, tale til dem og bringe dem trøst. Han bød dem at gå fra hus til hus, fra landsby til landsby, fra storby til storby og fra land til land. Dette store ekspansionsarbejde med at forkynde for ikke-jøder fra land til land blev iværksat syv år efter, at Jesus begyndte sin forkyndergerning. Først skulle budskabet gå ud til jøderne, for at de kunne få en fuldgyldig lejlighed til at høre det guddommelige budskab, og budskabet blev fremholdt på en såre enkel måde; man benyttede sig simpelthen af sine talegaver. Det åg var i sandhed let og ikke nogen tung byrde at lægge på nogen.
4. Hvori består vanskeligheden ved at være en kristen forkynder?
4 Hvori består da vanskeligheden ved at være kristen? Det er ikke forkyndelsen, der byder på vanskeligheder, men den modstand, Djævelen bringer over de sagtmodige og ydmyge af hjertet, der gør den gerning, Jesus har betroet de kristne. Jesus advarede os om, at modstanden skulle blive stor, men sagde også, at det arbejde, han gav de kristne at udføre, ville være let. Det skulle ikke være nogen tung byrde, så tung, at de
-