hjerte. Det vidste Jesus, for han sagde til farisæerne: „I øgleunger! hvordan kan I tale godt, når I er onde? Thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd; og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer, at menneskene skal gøre regnskab på dommens dag for hvert unyttigt ord, de taler. Thi ud fra dine ord skal du frikendes, og ud fra dine ord skal du fordømmes.“ — Matt. 12:34-37.

Modstå påvirkning fra omgivelserne

18, 19. Hvad kræves både af forældre og børn i disse „kritiske tider“ hvor der tales mange unyttige ord?

¹⁸ Man behøver kun at høre efter hvad folk omkring én taler om — arbejdskammeraterne, skolekammeraterne eller folk der går i butikker — eller at læse aviser eller ugeblade, eller at høre radio, for at erfare at der tales en overflod af ’unyttige ord’, ord der ingen betydning har. Overalt hvor man færdes hører man et fordærvet, uværdigt sprog, og de populære bøger er fyldt med det. Ja, på dette tidspunkt i historien gøres der en bevidst bestræbelse på at forherlige løs tale og et fordærvet sprog. Det er så almindeligt at folk bliver vant til at høre det, og hører uden at tage anstød. Som Salomon sagde: „Den onde hører på onde læber, løgneren lytter til giftige tunger.“ — Ordsp. 17:4.

¹⁹ Men husk på at dette også er noget som den retfærdige må kæmpe imod. Han må undgå at befatte sig med noget så smudsigt. Han må holde fast ved de sunde ords mønster. Vi lever nu i den tid som apostelen Paulus kaldte „kritiske tider der er svære at komme igennem“, og hvor det er vigtigt at vi bruger vor tunge til lovprisning af Gud. (2 Tim. 3:1, NW) Nutidens hjem er blevet inficeret med smudsig tale. Husfaderen samler den op på arbejdspladsen, husmoderen mens hun går i butikker, og børnene på legepladsen. Uden at tænke over det kommer hvert familiemedlem ind i en skure og tillægger sig dårlige sprogvaner. Børnene fødes ikke med et vulgært sprog, men hvis ikke de bliver opdraget derhjemme, vil de grimme ord som de hører på gaden snart blive en del af deres daglige ordforråd. De som har børn bør, både for deres egen og for deres børns skyld, beslutte at befri deres tanker for det der ikke er opbyggende og i stedet fylde sindet med det der er gavnligt og opbyggende. Så vil børnene udtrykke nyttige tanker, som de henter fra et sind der har fået den rette opdragelse.

20. (a) Hvor kan vi hente vejledning til beskyttelse af vort sind og vor tale? (b) Hvad kan sindet næres med?

²⁰ Der findes intet bedre sted at hente belæring end i Bibelen. Læg for eksempel mærke til denne vejledning fra Filipperbrevet 4:8: „Alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov [er vederkvægende, tales godt om], al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!“ Ifølge dette og ifølge den regel Jesus fremsatte (at af hjertets overflod taler munden), kan tungen bringes til at lystre retfærdige principper når sindet er fyldt med de rette tanker. Kun ved at beskytte sindet kan man forhindre fordærvede tanker, som kommer til udtryk i talen, i at opstå i sindet. Rene tanker giver en ren tale; smudsige tanker, en smudsig tale. Skal talen være ren, må sindet beskyttes mod alt urent som kan trænge ind i det.

21, 22. (a) Hvordan kan vi hente belæring i Bibelen? (b) Kan den der ikke vil arbejde, forvente at få nogen åndelig føde?

²¹ Bibelen indeholder et forråd af alt hvad der er sandt, sømmeligt, retskaffent, rent, elskeligt og rosværdigt. Det kræver dog en indsats at hente det frem. Stik imod hvad nogle måtte mene, kan man ikke finde frem til disse ting ved blot at lukke øjnene, åbne Bibelen og sætte fingeren et tilfældigt sted. Den hellige ånd leder ikke menneskene på den måde. Hvem sætter sig ned og venter på at det „daglige brød“ mirakuløst kommer til en, eller hvem foretrækker at indtage sin føde gennem en indsprøjtning tre gange om dagen? Nej, man arbejder for at skaffe sig føden, og derefter sætter man sig til bords for at spise den. Den åndelige føde, som Jesus sagde var mere vigtig end „brød alene“, må man ligeledes ihærdigt søge efter og arbejde for, og derefter må den også tygges og fordøjes. Som støtte herfor kan vi henvise til Salomons ord i Ordsprogene 2:1-5: „Min søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine pålæg hos dig, idet du låner visdom øre og bøjer dit hjerte til indsigt, ja, kalder du på forstanden og løfter din røst efter indsigt, søger du den som sølv og leder den op som skatte, da nemmer du [Jehovas] frygt og vinder dig kundskab om Gud.“

²² Den der aldrig arbejder for sit brød men er tilfreds med at leve af understøttelse, kender ikke den sande værdi af det han modtager. Paulus mindede menigheden i Tessalonika om at han ikke fik føden hos dem uden vederlag, men at han arbejdede under slid og møje „for ikke at ligge nogen af jer til byrde. . . . Thi allerede da vi var hos jer, indskærpede vi jer, at den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden!“ Man opnår ingen glæde ved at være doven men ved at gøre som de retsindige jøder i Berøa, der daglig granskede Skrifterne. — 2 Tess. 3:8-10; Ap. G. 17:11.

Tungen — en kraft til det gode eller til det onde

„Men jeg siger jer, at menneskene skal gøre regnskab på dommens dag for hvert unyttigt ord, de taler. Thi ud fra dine ord skal du frikendes, og ud fra dine ord skal du fordømmes.“ — Matt. 12:36, 37.

 1, 2. Hvad kan blive afgørende for vort fremtidige liv, og hvordan kan vi selv øve indflydelse på udfaldet?

DA JESUS udtalte ovennævnte ord kan han have tænkt på Salomons ord i Prædikeren 12:14: „Hver en gerning bringer Gud for retten, når han dømmer alt, hvad der er skjult, være sig godt eller ondt.“ Det får en til at standse op og tænke. Er vor tale virkelig så betydningsfuld at den kan være afgørende for vort fremtidige liv? Hvis det er tilfældet vil det være nyttigt for os alle at ’gøre status’. Er det virkelig anstrengelserne værd fra nu af at have en sådan kontrol over sit liv at man kan gøre sig håb om at opnå evigt liv i Guds nye tingenes ordning?

² Skal vore anstrengelser lykkes må der være en hensigt med dem. Tænk på apostelen Paulus’ ord om at han hellere ville være hård mod sit legeme og holde det i ave end blive forkastet. Eftersom „et menneskes vej ikke står til ham selv“, og „det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed“, må vi søge den rette vejledning. (Jer. 10:23) Denne vejledning finder vi i Bibelen, Guds inspirerede ord. „Stol på [Jehova] af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand; hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier.“ (Ordsp. 3:5, 6) Med denne guddommelige vejledning skulle vi kunne styre vor tunge, have forstandig kontrol over vor tale og bringe „enhver mennesketanke til fange ind under lydighed mod Kristus“. — 2 Kor. 10:5.

 3, 4. Hvilken tilstand i menighederne bekymrede Jakob, og hvad var årsagen til denne tilstand?

³ For at forstå at dette ikke er nogen ringe opgave, kan vi tænke på hvad disciplen Jakob sagde om tungen, som han kaldte både „rastløs“ og „ond“. (Jak. 3:8) Han forstod at der lå en kraft gemt i tungen, en kraft som kunne blive enten til det gode eller til det onde. Som tilsynsmand i menigheden i Jerusalem og som medlem af den første kirkes eller menigheds styrende råd, var han meget bekymret for menighedernes indre vanskeligheder,