Jonas og fisken — en skrøne?
BIBELEN fortæller at Jonas blev slugt af en stor fisk og at han overlevede i dens bug i dele af tre dage. Bibelkritikere har altid brugt denne beretning som et bevis på at Bibelen indeholder myter og legender.
Men behøver man at være naiv eller godtroende for at tro på Bibelens beretning om Jonas? Vi forestiller os at tre gymnasieelever diskuterer emnet. Lad os høre hvad de siger.
Rikke: Vi havde om hvaler i biologitimen i dag, og jeg skal love for at hr. Jørgensen kritiserede Bibelen. Han sagde at historien om Jonas og hvalen er den største skrøne der nogen sinde er blevet fortalt.
Bjarne: Sagde han hvorfor han mener det?
Rikke: Han sagde at hvaler ikke spiser mennesker; de spiser mikroskopisk plankton. De fleste hvalers spiserør er simpelt hen for snævert til at de kan sluge et menneske. Så nu ved jeg ikke hvad jeg skal tro.
Klaus: Og hvad så? Jeg er da kristen, men derfor behøver man vel ikke at tro på historien om Jonas. Selv præster siger jo at det bare er en legende.
Rikke: Det generer mig nu alligevel. Min onkel er præst, og han siger at man skal tro på hvert ord der står i Bibelen og tage det hele bogstaveligt, ellers er man ikke en god fundamentalist. Men nu har jeg faktisk lidt svært ved at tro på at Jonas blev slugt af en hval.
Blev Jonas slugt af en hval?
Bjarne: Jeg har læst at der er én slags hval der kunne have slugt Jonas — kaskelotten. Den har så bredt et spiserør at den kan sluge et menneske.1
Rikke: Det vidste jeg ikke.
Bjarne: Kaskelotter spiser i hvert fald andet end plankton. Det ser ud til at de foretrækker blæksprutter, endda kæmpeblæksprutter.2 Man har engang fundet en kaskelot med en ti meter lang blæksprutte i mavesækken!3
Rikke: Men hr. Jørgensen sagde at selv om en hval kunne have slugt Jonas, så lever der ingen hvaler i Middelhavet, dér hvor Jonas blev slugt.
Bjarne: Det er rigtigt at der sjældent kommer hvaler i Middelhavet, men man har dog fundet hvalskeletter der.4 På den anden side er kaskelotten ikke den eneste mulighed. Lad mig vise jer hvad der egentlig står i Bibelen.
Klaus: Du er altid forberedt, hva’?
Bjarne: Jeg prøver i hvert fald på at være det. Her i Jonas 2:1 står der: „HERREN bød en stor fisk sluge Jonas.“
Klaus: Og hvad forskel gør det så?
Bjarne: Der står ikke specielt at det var en hval. Det kunne have været et andet stort havdyr, en haj for eksempel.
Kunne det have været en haj?
Rikke: Jamen, er hajer store nok til at sluge et helt menneske?
Bjarne: Nogle hajer er. Den store hvidhaj kan blive op til 12 meter lang.5 Og i modsætning til kaskelotten, der som regel ikke er særlig aggressiv, er den store hvidhaj kendt for sin glubskhed og tilbøjelighed til at æde alt hvad den kommer i nærheden af.6
Klaus: Hvad æder den for eksempel?
Bjarne: En australsk zoologibog siger at den store hvidhaj „med lethed kan sluge et menneske i ét stykke“.7 En bog om hajer fortæller at en fire og en halv meter lang hvidhaj der blev fanget i 1939, indeholdt to hele hajer i mavesækken — hver på størrelse med et menneske!8
Klaus: Men findes hvidhajen så i Middelhavet?
Bjarne: Eksperterne er enige om at den findes overalt i verden, også i Middelhavet.9 Der er flere rapporter om at den har fulgt efter skibe i dagevis og har ædt alt hvad der er blevet kastet over bord.10 Kan I forresten huske hvordan det stod til med det skib Jonas var på, før sømændene lod sig overtale til at kaste ham i havet?
Rikke: De forsøgte at lette skibet, ikke?
Bjarne: Jo. Se hvad der står her: „En stærk storm rejste sig på havet, . . . og de kastede alle sager i skibet over bord for at lette det.“ — Jon. 1:4, 5.
Rikke: Mener du at det kan have tiltrukket nogle hajer? Og at en af dem så kan have slugt Jonas?
Bjarne: Måske. Det er i hvert fald en mulighed. Det ville have været et naturligt hændelsesforløb.
Rikke: Så blev Jonas altså slugt af en stor hvidhaj!
Bjarne: Muligvis, må vi nok sige. Kaskelotten er også en mulighed, selv om hvidhajen forekommer mere sandsynlig. Det kan også være at Gud brugte et eller andet vældigt havdyr som videnskaben aldrig har fundet. Men hvad hajer angår, så er der en interessant afdeling på Naturhistorisk museum i New York. Man har her udstillet en rekonstruktion af kæberne på en enorm haj med det latinske navn Carcharodon megalodon. Forskerne er bagefter kommet til det resultat at de rekonstruerede kæber er for store. Men selv om de må sættes lidt ned i størrelse, er det alligevel tydeligt at denne kæmpehaj nemt kunne have slugt Jonas. Den var mindst 13 meter lang!11
Klaus: Hvis den haj var så stor som du siger, hvorfor har man så ikke fundet nogle knogler fra den, så man ikke behøvede at rekonstruere den?
Rikke: Det er vel fordi hajer ikke har knogler. I biologi har vi jo lært at deres skelet er lavet af brusk.
Bjarne: Det er rigtigt, Rikke. Det eneste videnskabsmændene har at gå efter, er faktisk tænderne. De fleste af de kæmpehajtænder man har fundet er forstenede, men en bestemt forsker der har skrevet en bog om hajer, fortæller at man i Stillehavet har fundet nogle enorme tænder der ikke er forstenede.12
Klaus: Mener du så at de kæmpehajer kan have levet i nyere tid?
Bjarne: Ja, måske lever der nogle i dag. Der er flere ubekræftede rapporter om at folk har set sådanne havuhyrer i vores århundrede.13
Klaus: I Middelhavet?
Bjarne: Nej, dog ikke. Men man har fundet i massevis af forstenede hajtænder i nærheden af Malta, der lå direkte på Jonas’ rute fra Joppe til Tarsis, forudsat at Tarsis betyder Spanien.14 Så der levede altså en eller anden slags kæmpehaj i Middelhavet i den fjerne fortid, og muligvis også i senere perioder.
Hvordan kunne Jonas overleve?
Klaus: Men selv om en haj kunne have slugt Jonas, er det så ikke tåbeligt at tro at han kunne leve inden i hajen i flere dage?
Rikke: Det sagde hr. Jørgensen også.
Bjarne: Der er ingen tvivl om at der skulle et mirakel til for at Jonas kunne overleve inden i den fisk der slugte ham. Der er ganske vist nogle beretninger om sømænd der er blevet slugt levende af hvaler og har overlevet det,15 men mange tvivler på disse beretninger, og man har ingen mulighed for at få dem bekræftet i dag. Det var også et mirakel at fisken var der på det rigtige tidspunkt, og at den bragte Jonas sikkert i land. Men hvorfor er det så svært at tro at Gud ved et mirakel kunne have bevaret Jonas i fiskens bug? Tror I ikke på Jesu opstandelse? Den krævede da at Gud gjorde et mirakel.
Klaus: Det er noget andet.
Bjarne: Er det? Det mente Jesus tilsyneladende ikke. Se hvad der siges her i Mattæus 12:40.
Klaus: „For ligesom Jonas var i bugen på den vældige fisk i tre dage og tre nætter, således skal Menneskesønnen være i jordens hjerte tre dage og tre nætter.“
Bjarne: Det Jesus kom ud for, er noget der virkelig fandt sted, ikke? Er det så sandsynligt at Jesus ville have brugt beretningen om Jonas til at skildre sin egen død og opstandelse, hvis Jonas’ historie ikke var sand?
Klaus: Tja . . . det ved jeg ikke.
Bjarne: Læg mærke til hvad Jesus fortsatte med at sige: „Mænd fra Nineve skal ved dommen opstå sammen med denne generation og fordømme den; for de ændrede sind på grund af det Jonas forkyndte, og se, her er mere end Jonas.“ (Matt. 12:41) Arkæologerne har bevist at Nineve har eksisteret. Hvorfor skulle Jonas så være en opdigtet person? Hvorfor skulle Jesus gøre krav på at være „mere end“ en der aldrig har eksisteret?
Klaus: Jeg forstår hvad du mener. Hvis Jesus havde sammenlignet sig selv med en person der aldrig havde eksisteret, kunne folk have troet at det bare var en røverhistorie han fortalte.
Bjarne: Nemlig. Se nu hvad der står i vers 42.
Klaus: „Sydens dronning vil ved dommen blive oprejst sammen med denne generation og vil fordømme den; for hun kom fra jordens ender for at høre Salomons visdom, og se, her er mere end Salomon.“
Bjarne: Tror du at Salomon har levet?
Klaus: OK, jeg har fattet ideen. Hvis alt det andet var virkelighed, hvorfor så ikke historien om Jonas?
Bjarne: Så selv om det var et mirakel Jonas oplevede, er det altså en begivenhed der virkelig har fundet sted. Det er ikke en legende.
Rikke: Men hvorfor lod Gud en fisk sluge Jonas? Hvorfor sendte han ikke bare en træstamme forbi som Jonas kunne klamre sig til?
Hvorfor en fisk?
Bjarne: Fordi Gud brugte Jonas’ erfaring som et symbol der skulle illustrere hvordan han selv ved et mirakel ville redde sin søn ud af graven.
Klaus: Er det nu ikke lidt for fantastisk?
Bjarne: Nej, hvorfor det? Jesus sagde jo selv at Jonas’ ophold i bugen på den vældige fisk var et billede på hans eget ophold „i jordens hjerte“. Se engang hvad Jonas sagde da han befandt sig inde i fisken. Det står her i Jonas 2:3.
Klaus: „Jeg skreg fra Dødsrigets skød, og du hørte min røst.“
Bjarne: Jonas sammenlignede altså opholdet i fisken med et ophold i graven, og Jesus var rent bogstaveligt i graven. Derfor kunne Jesus omtale det Jonas blev udsat for, som et „tegn“ på det han selv skulle blive udsat for. I Mattæus 12:39 sagde Jesus: „En ond og utro generation bliver ved med at søge efter et tegn, men der vil ikke blive givet den noget tegn ud over profeten Jonas’ tegn.“
Rikke: Der var altså en grund til at Jonas blev slugt af en fisk!
Bjarne: En meget god grund, ja.
Klaus: Jeg troede ikke man kunne få så meget ud af Bibelen.
Bjarne: Bibelen lægger mange steder stor vægt på betydningen af Jesu offer og opstandelse. Derfor skulle det ikke overraske os at Gud har brugt visse begivenheder til at illustrere vigtige facetter i forbindelse med Jesu død. Det var noget lignende der skete da Abraham blev bedt om at ofre sin søn Isak på Morija bjerg.
Rikke: Du mener at det Abraham gjorde var ligesom det Gud gjorde da han ofrede sin søn, Jesus?
Bjarne: Ja.
Klaus: Hvordan ved du så meget om alt det her?
Jehovas vidner tror på Bibelen
Bjarne: Jo, som I sikkert ved, er jeg et af Jehovas vidner, og vi tror på at beretningen om Jonas og den store fisk er sand. Så da vi havde om hvaler i biologi sidste år, undersøgte jeg emnet og aflagde en rapport for klassen om det jeg fandt ud af.
Rikke: Vil det sige at Jehovas vidner er fundamentalister, ligesom min onkel?
Klaus: Ja, det kan du vel nok forstå!
Bjarne: Nej. Jehovas vidner er ikke fundamentalister. Vi tror at hele Bibelen er inspireret af Gud og sand, men vi tror ikke at alt hvad der står i den skal tages bogstaveligt. Det er for eksempel tydeligt at Åbenbaringens bog er skrevet i symboler. Det står oven i købet i det første vers i bogen.
Klaus: Hvorfor kan man så ikke bare sige at Jonas-historien også er symbolsk?
Bjarne: Fordi Bibelen ikke giver os nogen grund til at gøre det. Begivenheden er præsenteret som historie, ikke som symbolisme. Jesus mente åbenbart også at Jonas’ oplevelser var historiske. Desuden havde Jehova Gud en god grund til at gøre det mirakel Jonas fortæller om.
Rikke: Sådan har jeg aldrig tænkt på det. Men det hjælper en til at forstå hvor meget Jesu død og opstandelse betød for Gud.
Klaus: Jeg kan faktisk godt lide din måde at forklare det på.
Rikke: Hvis jeg skal tro på Bibelen må det være fordi den lyder fornuftig, ikke bare fordi andre siger at jeg skal.
Bjarne: I vores rigssal har vi et foredrag der hedder „Vandfloden på Noas tid har betydning for os“.
Klaus: Det har jeg også nogle spørgsmål om.
Rikke: Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre det foredrag.
Bjarne: I er meget velkomne.
Jehovas vidner tror på Bibelen, og de er overbevist om at den har stor værdi for os i dag. Har du spørgsmål om Bibelen, så sæt dig i forbindelse med dem. De vil være glade for at hjælpe dig.
Henvisninger
1 Mammals of the World (tredje udgave), bind II, 1975, side 1098.
2 Samme.
3 Whales, E. J. Slipjer, Amsterdams universitet, side 276, 277.
4 Aid to Bible Understanding, Watchtower Bible and Tract Society, New York, 1971 side 1057.
5 The Fishes of South Australia, Edgar R. White, South Australian Museum, side 40.
6 Sharks and Survival, Perry Gilbert, Cornell-universitetet, side 13.
7 Australian Zoological Handbook, The Fishes of Australia, Gilbert Percy Whitley, Australian Museum, 1. del — Hajer, side 125.
8 The Natural History of Sharks, Richard H. Backus og Thomas H. Lineaweaver III, Andre Deutsch Ltd., London, 1970, side 111.
9 Samme, side 113.
10 Sharks — The Silent Savages, Theo Brown, Little, Brown & Co., Boston & Toronto, 1973, side 40; Sea Fishes of Southern Africa, J. L. B. Smith, Rhodes University, side 49; Australian Zoological Handbook, side 106.
11 Natural History, november 1980, side 112, 113.
12 Sharks — The Silent Savages, side 79, Australian Zoological Handbook, side 125.
13 Sharks — The Silent Savages, side 79-81.
14 Australian Zoological Handbook, side 126 (fodnoten).
15 The Year of the Whale, Victor B. Scheffer, side 84-86.
[Ramme på side 20]
Blåhajen
Værket Brehm, Dyrenes Liv føjer også et bidrag til diskussionen om hvilket havdyr det mon var der slugte Jonas. Vi læser her: „[Blåhajen] er udbredt fra Middelhavet over en stor Del af det atlantiske Ocean og forekommer ogsaa en sjælden Gang i de nordeuropæiske Farvande. Nære Slægtninge af den findes i alle varme Have; de . . . kaldes ofte under eet ved det frygtindgydende Navn, Menneskehajerne. . . . I godt Vejr følger de ofte Skibene, . . . De griber alt, hvad der kastes over Bord; . . . Deres Graadighed kender ingen Grænser; den gamle, svenske Naturforsker LINNÉ mente, at Blaahajen maatte være det Dyr, som havde slugt Profeten Jonas ifølge den gammeltestamentlige Beretning og store Menneskehajer kan da ogsaa let sluge et Menneske, idet de dog i Reglen først klipper det i Stykker, ligesom man ogsaa har fundet saa store Dyr som en ung Søløve i deres Mave.“ — Bind II, 1. afsnit, side 18, 19.
[Illustrationer på side 17]
Kaskelotten, hvis spiserør er bredt nok til at den kan sluge et menneske
Den store hvidhaj kan nemt sluge et menneske
[Illustrationer på side 19]
Jonas forbindes med historiske steder og personer
Nineve
Salomon
Jesus