Spørgsmål fra læserne

● Dersom Jehova er almægtig og kender enden fra begyndelsen, så må han have vidst, at den skærmende kerub i Eden ville gøre oprør og forlede Adam og Eva til oprør og således bringe ulykke over hele menneskeheden. Når Gud nu vidste dette på forhånd, hvorfor skabte han så disse skabninger, som ville falde? — I. C., Pennsylvania.

Ap. G. 15:17, 18 (NW) siger: „Jehova, der gør disse ting, som han har kendt fra fordums tid.“ Med andre ord: Jehova kender fra fordums tid eller fra begyndelsen, hvilke gerninger han vil gøre, og bekendtgør dem derfor til vor oplysning, sådan som han gjorde i 1 Mos. 3:15. Men han vælger ikke altid at lade sin forudviden indvirke på, hvad hans skabninger vil gøre, men lader dem udøve deres frie vilje som i moralsk henseende frit stillede skabninger. Således handlede Gud i tilfældet med Adam og Eva og den skærmende kerub, som han salvede til at være over dem. Havde Gud i deres tilfælde gjort brug af sin forudviden, ville det have betydet, at han havde forudbestemt, hvordan de skulle handle, idet deres af Gud forudsete handlemåde jo måtte svare til hans forudviden. I så fald ville Adam og Eva og den skærmende kerub ikke have haft nogen mulighed for at handle ret. Det ville have været uretfærdigt af Gud mundtligt at forelægge dem muligheden af at leve evigt i lykke på en retfærdig jord, mens han hele tiden på forhånd vidste og følgelig havde forudbestemt, at de aldrig ville kunne opnå dette. Det ville have været at vække falske forhåbninger hos dem, hvilket er bedragerisk og uret.

I deres tilfælde valgte Gud altså ikke at gøre brug af sin forudviden om, hvad disse skabninger (andre personer end han selv) ville gøre. Det eneste, han forudbestemte angående dem, var, at dersom de var lydige, skulle de leve evigt, men dersom de gjorde oprør, skulle de lide og dø. Gud gav Adam besked herom, og gennem ham fik Eva det at vide. (1 Mos. 2:16, 17) Gud var altså ikke ansvarlig for, at nogen af dem handlede forkert. Men efter at de havde gjort dette, tillod han dem at leve videre og stifte familie. Havde Gud ikke vist dem denne barmhjertighed, så ville ingen af os nogen sinde være blevet født og have fået mulighed for at vinde livet i den retfærdige nye verden. Gud gør heller ikke nu brug af nogen forudviden om, hvorvidt vi som enkeltpersoner vil handle ret eller uret, men overlader det helt og holdent til hver enkelt af os. Men han besidder forudviden om, hvad han selv vil gøre for at hævde sit navn og velsigne lydige skabninger, og han har underrettet os derom gennem sine profetier, hvis betydning han nu åbenbarer for os.

● Hentyder udtrykket „brødre“ i Matt. 13:55 til Jesu åndelige brødre, kødelige brødre eller til hans fætre? — J. P. T., Spanien.

Jesus var kommet til sin fødeegn og forbavsede sine bekendte med sin visdom og sine mægtige gerninger, og i undren spurgte de: „Hvorfra har han denne visdom og de undergørende kræfter? Er han ikke tømmermandens søn? Hedder hans moder ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Og hans søstre, bor de ikke alle hos os?“ (Matt. 13:54-56) Selve baggrunden for tildragelsen viser, at disse Jesu bysbørn talte om et kødeligt, familiært slægtskab. De havde i mange år kendt Jesus, havde kendt hans moder og hans brødre og søstre; hvorledes kunne der da pludselig være sket så stor en forandring med ham? De nævner endda hans brødre ved navn. Omstændighederne viser klart, at der ikke kan have været tale om åndelige brødre. (Mark. 6:1-4) Apostelen Johannes skelner mellem Jesu kødelige brødre og hans disciple eller åndelige brødre, når han siger: „Derefter drog han og hans moder og brødre og disciple ned til Kapernaum.“ (Joh. 2:12) Joh. 7:3-5 gør også forskel og går endnu videre ved at sige: „Thi ikke engang hans brødre troede på ham.“ Det er indlysende, at sådanne vantro ikke kunne være hans åndelige brødre; de må have været brødre efter kødet. Efter Jesu død og opstandelse blev hans kødelige brødre imidlertid troende, hvad flere skriftsteder viser. (Ap. G. 1:13, 14; Gal. 1:19; Jud. 1) Vi får endnu flere beviser ved at læse videre: „Mens han endnu talte til folkeskarerne, se, da stod hans moder og hans brødre udenfor og søgte at få ham i tale. Da sagde en til ham: Se, din moder og dine brødre står udenfor og søger at få dig i tale. Men han svarede og sagde til dem, der fortalte ham det: Hvem er min moder, og hvem er mine brødre? Så rakte han sin hånd ud over sine disciple og sagde: Se, her er min moder og mine brødre! Thi enhver, der gør min himmelske Faders vilje, han er min broder og søster og moder.“ (Matt. 12:46-50; Mark. 3:31-35; Luk. 8:19-21) Jesus stillede det kødelige slægtskab op imod det åndelige og viste, at det åndelige var stærkere og af større betydning. Hvis brødrene, som stod udenfor sammen med moderen, ikke havde været hans kødelige brødre, ville hans ord have været meningsløse og uden betydning.

Denne situation viser os, at disse brødre ikke var fætre. Hvis de havde været fætre, ville det betyde, at Jesus havde svaret: „Hvem er mine fætre?“ Og det ville have fået ham til at sige, da han rakte hånden ud over sine disciple: „Se, mine fætre.“ Nej, Jesus talte ikke om fætre eller noget andet slægtsforhold end brødre. Det er velkendt, at Jesus lærte, at han og hans disciple var åndelige brødre, ikke fætre eller noget andet fjernt slægtskab. Det er de græske ord adelphós og adelphé, der er oversat „brødre“ og „søstre“, og de benyttes både om kødeligt og åndeligt slægtsforhold. Når slægtskabet er mere fjernt, som ved fætter eller kusine, bruges det græske ord syngenés. Det er benyttet i hunkønsform i Luk. 1:36, hvor Guds engel siger til Maria: „Se din kusine Elisabet.“ (Dy) Men det græske ord for søskendebarn, slægtning eller pårørende er aldrig brugt i forbindelse med Jesu brødre Jakob, Josef, Simon og Judas; men her er altid anvendt det græske ord adelphós, der betyder brødre. At Maria fik andre børn efter Jesu fødsel, antydes i Luk. 2:7, hvor Jesus kaldes Marias „førstefødte“, og det tyder på, at der blev født andre børn senere. Matt. 1:25 siger også angående Josef og Maria: „Og han kendte hende ikke, før hun havde født en søn; ham gav hun navnet JESUS.“ Det viser klart, at Josef „kendte“ hende sidenhen og blev fader til andre børn.

Vidnesbyrdsperioden „Et rent sprog“

For at gøre det muligt for andre mennesker at lære Guds sandheds rene sprog, er juni måned sat til side til vidnesbyrdsperioden „Et rent sprog“. (Zef. 3:9) Hjælp andre til at lære dette sprog ved at tilbyde dem bogen „Riget er nær“. Prisen er kr. 2,50. Indsend en rapport til os over din indsats.