-
Kære medforkyndere!Rigets Tjeneste – 1977 | April
-
-
Kære medforkyndere!
I denne „endens tid“ kan man kun forvente at modstanden mod Rigets budskab vil vokse. Det fremgår af Jesu profeti. ’Man vil lægge hånd på jer og forfølge jer,’ sagde han, „og I vil blive genstand for alles had på grund at mit navn.“ Men han sagde også: „Det vil føre til et vidnesbyrd for jer.“ — Luk. 21:12-19.
I betragtning af Jesu ord er det ikke overraskende at Jehovas Vidners kristne arbejde nu er forbudt i mere end fyrre lande. Og listen bliver stadig længere. I april 1976 kom Benin med. I august tog Argentina og Den centralafrikanske Republik det samme skridt. Den 23. december fulgte Indonesien efter, og i januar 1977 blev arbejdet forbudt i Congo.
Vore brødre i alle disse lande udviser stort mod og fortsætter med at gøre alt hvad de kan for at vidne om Riget. Det vil være godt at bede for dem. Idet vi ser fjendens styrker omringe os alle vegne på jorden, kan vi hente opmuntring i Jesu løfte: „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ — Luk. 21:28.
Som berettet i Mattæus, kapitel 10, styrkede Jesus sine disciple i betragtning af den modstand de kunne blive udsat for. Hvad enten modstanden kommer fra familie eller venner, folk i distriktet eller øvrighedspersoner, ønsker vi at være loyale mod Jehova og hans rige og fortsat eje det privilegium at tale på hans vegne.
Jeres brødre på
DET DANSKE AFDELINGSKONTOR
-
-
Så sandhedens sædRigets Tjeneste – 1977 | April
-
-
Så sandhedens sæd
1 Jesus sad ved en brønd i Samaria og ventede på sine disciple, der var gået ind i byen for at købe mad. Han var træt og tørstig, men alligevel var han parat til at aflægge et betimeligt vidnesbyrd der passede til situationen. Læs selv i Johannes 4:7-15 hvilken samtale der udspandt sig.
2 Udnytter du også gunstige lejligheder til at aflægge vidnesbyrd, idet du lige så naturligt og interessant som Jesus forstår at forbinde samtalen med de forhåndenværende omstændigheder? Hvis du er vågen for det, vil du hver dag finde mange lejligheder til dette.
3 I hvilke situationer aflagde Jesus og hans disciple vidnesbyrd, ikke blot når de besøgte folk i deres hjem, men når som helst de fandt lejlighed til det? En dag mens Jesus „gik videre“ henvendte han sig til Mattæus, der „sad på skattekontoret“. En anden dag gik han gennem nogle kornmarker og benyttede da anledningen til at tale med farisæerne. Senere talte han til en folkeskare der havde samlet sig ved søen. Ved mange lejligheder og mange steder aflagde Jesus et improviseret vidnesbyrd. Han talte både til fremmede og til mennesker han kendte. — Matt. 9:9; 12:1-4; 13:1-4.
4 Paulus gjorde det til en del af sin tjeneste at tale med „dem som tilfældigt var til stede“ på torvet i Athen. (Apg. 17:17) Han udnyttede hver en lejlighed til at tale om Jehova, både sent om natten efter at han var blevet løsladt fra et fængsel, og senere for alle som besøgte ham mens han var i husarrest. — Apg. 16:25-34; 28:30, 31.
5 Udnytter vi også alle muligheder for at aflægge vidnesbyrd — eller venter vi indtil vi er „ude i tjenesten“, og taler vi kun om sandheden når vi går fra hus til hus „i distriktet“? Det lønner sig i høj grad at være opmærksom på alle anledninger til at aflægge vidnesbyrd. Vi ved jo at „marken“ er verden og at vi i mange tilfælde opnår langt den bedste kontakt med mennesker når vi taler uformelt med dem! Som vi har set, er det en bibelsk fremgangsmåde at forkynde uformelt.
6 Selv om denne form for forkyndelse ikke er „formel“, idet vi ikke på forhånd har planlagt at tale med de og de mennesker, kan vi dog til en vis grad forberede os ved at overveje hvilke samtaleemner vi kunne benytte, eller ved at tage læsestof med os, i håb om at finde nogle som vil værdsætte det. Hvis du nogen sinde har stået uden bøger og blade og har mødt et menneske som har vist interesse, forstår du uden tvivl hvor fornuftigt det er at tage højde for sådanne muligheder i din daglige virksomhed eller når du er på rejse.
7 Det er ikke nødvendigt at få en længere samtale hver gang. Det kan gøres ganske kort. Du kan nøjes med at lade en enkelt sætning falde, for at se hvordan vedkommende reagerer. Det var sådan Jesus gjorde. (Joh. 4:7-26) Hvis der ikke vises nogen interesse, kan du lade være med at fortsætte samtalen. Hvad enten du er i skole eller på arbejde, hjemme eller på indkøb, sammen med venner eller med fremmede, vil du finde mange lejligheder til at tale med interesse om det du har lært. Og glem ikke at den tid du har brugt på denne måde, kan medregnes på din forkynderrapport.
8 Når vi forkynder uformelt kommer vi i kontakt med langt flere mennesker, og vi kommer til at tale med mange som ellers ikke regelmæssigt hører Rigets budskab. Ligesom landmanden sår sin sæd i jorden, sådan ønsker vi at så sandhedens sæd. — Præd. 11:6.
-
-
Hjælp andre til troenRigets Tjeneste – 1977 | April
-
-
Hjælp andre til troen
1 Tro på Jehova Gud og hans rige giver mulighed for et godt forhold til Jehova og udsigt til evigt liv. Men en stærk tro kommer sjældent af sig selv. Mange ønsker at kunne tro, men støder hele tiden på noget som hindrer dem i at stole fuldt ud på det de lærer om sandheden. Kan vi gøre noget for at hjælpe disse mennesker? — 2 Tess. 3:2.
2 Hvert år ved mindehøjtiden ser vi mange interesserede komme i rigssalen. Deres tro varierer naturligvis, men de har i hvert fald vist sig villige til at sætte andre ting til side for at overvære denne vigtige højtid. Kan de hjælpes til at gøre yderligere fremskridt? Hvordan kan du hjælpe? „Troen kommer altså af det man hører,“ siger Romerbrevet 10:17.
3 Kender du nogle som kunne hjælpes til at vokse i troen på Jehovas hensigter, Jesu genløsningsoffer og udsigten til den nye retfærdsorden? Så lad dem høre sandhedens ord. Tilskynd dem til at læse noget der vil give dem tro; i denne måned vil Vagttårnet være særlig velegnet. Prøv at finde noget der vil interessere dem. Hvad er grunden til at de holder sig tilbage? Mangler de tillid til Bibelen? Hælder de til udviklingslæren? Eller er det en falsk religiøs lære der hindrer dem i at forstå Jehovas hensigter? Hvis du ved hvad grunden er, vil du bedre kunne finde det læsestof de har brug for, eller drøfte de rette ting i Bibelen med dem.
4 Eftersom troen er en frugt af Guds ånd, vil den kunne vokse hvis Guds inspirerede ord får lov at virke. Søg derfor at få regelmæssige bibelske samtaler i gang, eller et fast studium over en af brochurerne, og Jehova vil give væksten. Hvilken brochure skal du vælge?
5 Der er en mening med livet kommer ind på udviklingslæren, årsagen til verdens problemer og hvordan man kan overleve og opnå evigt liv. En tryg fremtid — hvordan den opnås appellerer til det almindelige ønske om tryghed, forklarer hvem Jehova er, hvilke egenskaber han har, og viser hvordan en tryg fremtid er mulig. Er der en Gud som interesserer sig for os? svarer på spørgsmål som: Er Gud skyld i de problemer vi kommer ud for? Hvordan er ondskaben begyndt; Hvorfor er det onde blevet tilladt så længe? Hvad er Guds hensigt?
6 Vælg det materiale du finder bedst egnet for dem du vil hjælpe. Lav en liste over dem du gerne vil besøge i denne måned. Tag et nummer af Vagttårnet med som du tror vil interessere dem, og tilskynd dem til at abonnere for at få deres tro styrket. Og søg, hvad enten de vil abonnere eller ej, at få et bibelstudium i gang. Vis personlig interesse for dem. Vort mål er at opbygge en tro der fører til livet. — Rom. 1:17.
-
-
Tillæg — Hvordan betragter du din rigssal?Rigets Tjeneste – 1977 | April
-
-
Hvordan betragter du din rigssal?
RIGSSALEN på en egn eller i en by er ligesom en oase i en ørken hvor man henter ny styrke. Mennesker fra alle samfundslag kommer her for at lære Jehova at kende, og de betragter rigssalen som et hus der helt er viet tilbedelsen af vor Gud, Jehova.
Er det sådan du personligt betragter rigssalen? Glæder du dig til møderne, til samværet med brødrene og søstrene, til at være med i det der foregår der?
Vedligeholdelse af rigssalen — angår også dig
Rigssalen er i brug adskillige gange hver uge, og der er derfor intet mærkeligt i at den trænger til at blive gjort ren og holdt i orden. Indser du at det er en forret at du kan være med til at holde den pæn og ren? Rigssalen skal rengøres efter en fast plan, der indrettes efter hvor meget salen bruges og forholdene i øvrigt. Alle kan være med, også børnene. På den måde vil alle lære at der er pligter og ansvar knyttet til opretholdelsen af en rigssal, og alle vil da skønne mere på den. Er det ikke dejligt at træde ind i en rigssal eller at tage nyinteresserede med derhen når rigssalen er ren og pæn?
Rengøringen er normalt fordelt på bogstudiegrupperne. Det kan være at de ældste foretrækker at hver gruppe gør rent en uge ad gangen under ledelse af bogstudielederen eller en anden broder fra gruppen. Af en liste der er slået op i rigssalen bør det fremgå hvad rengøringen skal omfatte. Rengøringsmidler og -redskaber må stå klar til rengøringsholdene. En menighedstjener kan få overdraget det almindelige tilsyn med rigssalens vedligeholdelse og sørge for at alle de nødvendige artikler og materialer er til rådighed og holde øje med hvilke reparationer der tiltrænges; men når alle er med til at rengøre rigssalen vil byrden ikke falde blot på nogle få.
Det er nødvendigt at holde et vågent øje med at rigssalen ikke forfalder. Trænger den til ny maling indvendig eller udvendig? Er der noget der trænger til at repareres? Skal der gøres noget ved haven eller parkeringspladsen? Bliver græsplænen slået regelmæssigt, og bliver der luget og revet i haven og mellem beplantningerne? Kan menighedens budget bære at salen opfriskes indvendig? Ikke sjældent skal der blot nogle små, ikke særlig bekostelige ting til for at salen vinder i udseende. Vi bør tænke på at en mødesal som er ren, som er praktisk møbleret og indrettet og som er rigtigt vedligeholdt, giver Jehova og hans folk et godt omdømme.
Vedligeholdelsen vil være overkommelig dersom alle passer på at udstyr og inventar ikke ødelægges eller beskadiges. Tyggegummi skal man ikke skaffe sig af med ved at sætte det op under stolesædet. Og hvis der kommer bolsjer eller pastiller på tæppet, hvis lillebroders sutteflaske falder på gulvet, eller hvis vi undlader at tørre fødderne af på måtten inden vi går ind, vil det altid være vanskeligt at holde gulvet pænt. Nogle vægge og stole er meget udsat for at blive plettede eller beskadigede. Er man tankeløs kan man komme til at lave en grim plamage, og det kan koste megen tid og mange penge at fjerne sporene. Hvis hver enkelt af os tager lidt tid til at være påpasselig og forsigtig, vil alle nyde gavn af det.
Børn er velkomne i rigssalen. De bør sidde hos deres forældre og modtage undervisning fra Jehovas ord og lære hvordan de på bedste måde kan være med til at ære Jehova. Der er forskel på at opholde sig i rigssalen og på at være hjemme eller at lege ude i haven. Det må påhvile forældrene at se efter deres børn og styre dem mens de er i rigssalen. Unødvendige besøg på toilettet eller leg før og efter møderne bør ikke tillades. „Uvorn dreng gør sin moder skam.“ (Ordsp. 29:15) Skulle de ældste komme hen til dig og drøfte dine børn med dig, lyt da til dem og vær taknemmelig for at de vil gøre det, for det der ligger dem på sinde, er at rigssalen på værdig måde kan repræsentere den sande tilbedelse af Jehova dér hvor du bor.
Med vækst i tanke
Med den stadige fremgang i deltagelsen ved Jehovas Vidners møder vil den tid uvægerlig komme da man må overveje mulighederne for en ny rigssal. Mange rigssale er allerede fyldt til bristepunktet. Dette understreger hvor påkrævet det er at man ikke arbejder på alt for kort sigt når man skal bygge rigssal, så den bliver for lille næsten inden den er taget i brug. Der består også den fare at man venter alt for længe inden man undersøger mulighederne for at opføre en ny rigssal som grundvold for fremtidig vækst. Vi må hele tiden se fremad. Vi er ganske vist nået langt hen i endens tid, og „den store trængsel“ er nær, vi ved blot ikke hvor nær; vi skal derfor arbejde med sigte på at være i fuldt sving når afslutningen på denne ordning indtræffer.
Forholdene vil variere i de enkelte tilfælde, og de øjeblikkelige behov og tilgangen er ikke lige stor alle steder. Her og der vil det være mest bekvemt at leje en sal, men i mange lande er menighederne kommet til det resultat at det mest praktiske er at købe en grund og bygge en rigssal der svarer til menighedens behov.
Hvem skal foretage planlægningen? Alle de ældste har et medansvar. Når de samles burde spørgsmålet om en rigssal af og til indgå i dagsordenen. Hvad gør vi for at tage vare på de nye som kommer til? Det kan være at rigssalen allerede benyttes af to eller tre menigheder. Er en ny rigssal tiltrængt? Hvornår? Det skulle aldrig være sådan at en menighed mener at den ejer rigssalen og at de to andre der benytter den så selv må finde ud af det hvis de ønsker en ny rigssal. Det er en alt for snæversynet og kortsigtet betragtning. Det burde snarere være i alles interesse at spørge: „Hvad kan vi hver især gøre for at tage vare på alle de nye som Jehova velsigner sin organisation med i dag?“
De ældste eller de forkyndere som de udpeger til det, vil tage initiativet til at finde frem til en grund der kan bygges på, men alle i menigheden kan være på udkig. Det hænder at en menighed får en grund forærende. Det er imidlertid klart at det gælder
-