han ikke var imod ham, var han for Jesus. Efter pinsen og udgydelsen af ånden over de trofaste ville det være nødvendigt for denne mand at slutte sig til de kristnes menighed for at modtage ånden og finde behag hos Gud som en, der ikke er imod Jesus. Det er anderledes med de religiøse systemer, der nu prædiker i Jesu navn. Det kan ikke siges, at alle disse ikke er imod ham på grund af dette, for de er imod Jehovas trofaste vidner, som virkelig forkynder Jesus og hans rige. Ligesom de er imod resten af hans brødre, er de imod ham, og deres blotte brug af Jesu navn kendetegner dem ikke på en gunstig måde som hans sande efterfølgere. Mattæus 7:20-23 gælder dem: „Altså, af deres frugter skal I kende dem. Ikke enhver, der siger til mig: Herre, herre! skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: Herre, herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn? Og da vil jeg sige dem rent ud: Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret.“

● Kan stjernen, der ledte de vise mænd til Jesus, ikke have været fra Gud, eftersom disse mænd tilsyneladende var oprigtige og medbragte gaver og tilbad barnet? Er det ikke også rimeligt at slutte, at i betragtning af at Jesus på det tidspunkt ikke længere var et spædbarn, der lå i krybben i en stald, men et barn i et hus, var han og hans forældre på den tid flyttet fra Betlehem til Nazaret? — F. D., California.

Vi har her foran os tre evangelieharmonier, en udgivet af System Bible Studies, Chicago, Illinois, en af prof. A. T. Robertson og en af dr. Edw. Robinson, og de lokaliserer alle magernes eller astrologernes besøg til Betlehem og ikke til Nazaret. Da Maria var kommet sig efter at have født Jesus, kunne hun og Josef sagtens være flyttet fra stedet, hvor krybben var, og ind i et hus, så det, at barnet var i et hus ved magernes besøg, er ikke noget bevis for, at de var flyttet til en anden by. Det ville også være besynderligt, om stjernen havde ført dem bort fra Betlehem og nordpå til Nazaret, efter at Herodes, i overensstemmelse med Bibelens profetier, havde dirigeret magerne til Betlehem, som det sted, der ifølge profetien skulle være fødestedet. Desuden beretter Bibelen, at Josef og Maria og barnet tog ophold i Nazaret efter deres tilbagekomst fra flugten til Ægypten. (Matt. 2:19-23) Hvis de havde opholdt sig i Nazaret, da de blev advaret om at flygte til Ægypten, så havde de været nødt til at foretage hele den lange rejse fra Nazaret ved den nordlige grænse af Herodes’ område og igennem det til den sydlige grænse. Hvis derimod de var i Betlehem, var de allerede syd for Jerusalem og kunne let begynde at rejse sydpå og nå Ægypten, før de blev indhentet af Herodes’ morderiske bødler.

Hvis denne såkaldte „stjerne“ havde været fra Gud, hvorfor forlod den så magerne efter at have ført dem til Jesus og gav dem derved lejlighed til at vende tilbage til Herodes? Hvis „stjernen“ var fra Gud, hvorfor førte den dem så ikke tilbage ad en anden vej, i stedet for at gøre det nødvendigt for Gud at gribe ind og sende en engel til dem for at hindre dem i at rejse tilbage til Herodes og aflægge rapport? Guds engel førte hyrderne til Betlehem og gav dem et tegn, hvorved de kunne kende barnet, men „stjernen“ gjorde ikke dette først. Så blev magerne kaldt til Jesu fjende for over for ham at udpege barnets opholdssted efter så lang tids forløb, måske to år efter dets fødsel. Det var først efter, at Herodes var blevet alarmeret og gjorde forberedelser til at dræbe barnet, at „stjernen“ igen viste sig og førte magerne derhen, hvor barnet var. Således er alle vidnesbyrd imod den opfattelse, at „stjernen“ skulle være fra Gud, for Gud fører ikke sit folk ved stjerners bevægelser. Men disse magere var astrologer og stjernetilbedere, uanset hvor oprigtige deres hjerter kan have været over for „jødernes konge“. (5 Mos. 4:19; 2 Kong. 17:16; Es. 47:13, 14) Djævelen brugte dem, uden at de vidste det, i et forsøg på at dræbe det lille barn, Jesus.

Mindehøjtiden 1952

Den 14. nisan begynder torsdag den 10. april ved solnedgang (eller efter kl. 18.00). Denne aften er det rette tidspunkt at fejre mindet om Herrens aftensmåltid. Alle kredse eller grupper af mennesker, der er indviet til Jehovas tjeneste, bør samles tillige med de retsindige og fejre begivenheden. At fejre mindet om Herrens aftensmåltid er et stort privilegium for alle sande efterfølgere af Herren Jesus. (1 Kor. 11:20-26, NW) Disse sande tilbedere vil samles på det rette tidspunkt i glad og taknemmelig ihukommelse og begynde deres møde med sang og bøn. En indviet og døbt tjener for Jehova Gud, fortrinsvis en af Jehovas salvede, vil holde et foredrag om betydningen af mindemåltidet. De foreskrevne symboler, usyret brød og rød vin, vil blive uddelt efter foredraget, og de salvede vil deltage i dem. Efter mindehøjtiden vil det være passende at give meddelelser i forbindelse med vidnearbejdet, og derefter kan der sluttes med sang og bøn. Alle retsindige mennesker bør indbydes hjerteligt til at overvære denne betydningsfulde og velsignelsesrige begivenhed sammen med Jehovas vidner dér, hvor vedkommende bor. Vær derfor iblandt de hundrede tusinder, der modtager denne indbydelse. En rapport bedes sendt til Selskabet med opgivelse af det fulde antal tilstedeværende og det antal, der deltog i symbolerne, for hvert mødes vedkommende.