Kapitel 11
Riget skildret i billeder
1. Hvorfor har Jesu lignelser interesse for alle der tjener Gud?
MENS Jesus endnu var sammen med sine disciple talte han ofte til dem i lignelser eller billeder. Det er illustrationer der viser hvad det indebærer at høre med til himlenes rige. De fortæller hvilken vej ’den lille hjord’ af rigsarvinger må følge, men også hvad de der ønsker evigt liv på jorden under dette rige må gøre. Også for de „andre får“ er det en glæde at få kendskab til profetierne om Riget, og de beder inderligt om at det må komme. — Lukas 12:32; Johannes 10:16; 1 Tessaloniker 5:16-20.
2, 3. (a) Hvorfor benyttede Jesus sig af billedtale? (b) Hvorfor kunne ingen andre end hans disciple forstå hvad der lå bag hans ord? (c) Hvorfor bør vi, i modsætning til dem der nævnes i Mattæus 13:13-15, flittigt undersøge Guds ord?
2 Da Jesus engang havde fortalt en folkeskare en af disse lignelser, kom disciplene bagefter hen til ham og spurgte: „Hvordan kan det være at du taler til dem i billeder?“ Jesus svarede:
„Jer er det givet at forstå himlenes riges hellige hemmeligheder, men dem er det ikke givet.“ (Mattæus 13:10, 11)
Og hvorfor ikke? Fordi de andre ikke var villige til at gå i dybden for at fatte det der lå bag hans ord, så deres hjerter kunne tilskynde dem til at handle i overensstemmelse med den gode nyhed. De betragtede ikke Riget som „en skat“ eller „en perle af stor værdi“. — Mattæus 13:44-46.
3 Jesus fortalte videre at en af Esajas’ profetier var gået i opfyldelse på disse vantro: „I vil høre og høre men slet ikke få fat i meningen; og I vil se og se men slet ikke indse. For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt, og med ørerne har de hørt modvilligt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, og jeg helbrede dem.“ (Mattæus 13:13-15) Det bør ligge os på sinde ikke at blive som disse utaknemmelige mennesker. Lad os derfor flittigt undersøge Guds ord.
4. (a) Beskriv hjertet hos de forskellige typer mennesker der ikke får gavn af ordet. (b) Hvilke velsignelser opnår vi hvis vi søger at få fat i meningen med ordet?
4 I den lignelse der fortælles i Mattæus 13:3-8, omtaler Jesus sig selv som „en sædemand“. Han sår „rigets ord“ i forskellige typer af hjerter. Nogles hjerte er som jorden ved vejkanten. Før sæden kan nå at slå rod sender Djævelen sine håndlangere ud, så de, ligesom fugle der pirker i jorden, kan ’tage ordet bort fra deres hjerte for at de ikke skal tro og blive frelst’. Andres hjerte er som klippegrund. De tager straks imod ordet med glæde, men den lille sarte plante visner under trængsel eller forfølgelse. Endvidere falder noget af sæden blandt „tornede planter“, hvor den kvæles „af dette livs bekymringer, rigdom og sanselige nydelser“. Men der er også noget af sæden der falder i den rette jord!
„Det er den der hører ordet og får fat i meningen og som virkelig bærer frugt, en hundrede fold, en tres, og en tredive.“ (Mattæus 13:18-23; Markus 4:3-9, 14-20; Lukas 8:4-8, 11-15)
Ja, det vil blive til stor velsignelse for os, og vor hellige tjeneste for Gud vil bære megen frugt, hvis vi tager imod ordet med taknemmeligt hjerte og giver os selv i Guds riges gerning!
EN ANDEN „SÆDEMAND“
5. (a) Hvilken lignelse opfordres vi nu til at undersøge? (b) Hvorfor kan det „menneske“ der nævnes ikke være Herren Jesus?
5 Som den eneste af evangelisterne gengiver Markus lige efter lignelsen om sædemanden en anden lignelse om en mand der går ud for at så. Men lige før Jesus beskriver dette billede siger han i fortrolighed til sine disciple: „Vær opmærksomme på hvad I hører.“ Så kæder han det sammen med lignelsen på denne måde:
„Således er det med Guds rige som når et menneske kaster såsæden ud over jorden, og han sover om natten og står op når det bliver dag, og sæden spirer og bliver høj, men han ved ikke hvordan.“ (Markus 4:24-27)
Det menneske der er tale om her, er tydeligvis ikke den herliggjorte Herre Jesus Kristus, for han har ikke længere brug for at sove om natten ligesom mennesker på jorden. Det vil heller ikke være rigtigt at sige at Guds søn, der arbejdede sammen med Faderen da skabelsen fandt sted, ’ikke ved’ hvordan en vækst foregår. (Kolossenserne 1:16) Ud fra sammenhængen kan vi forstå at det menneske der her er tale om, er den enkelte kristne der må ’være opmærksom på’ visse anliggender i forbindelse med Guds rige.
6. Hvilke to ting må enhver der sår, være opmærksom på, og hvorfor?
6 Enhver der „sår“ må være opmærksom på hvilke personlige egenskaber han sår med, og desuden hvilke omgivelser han sår i. Uden at vi selv gør os det klart, kan en god eller dårlig indflydelse påvirke udviklingen af vor personlighed, alt efter hvilken ’jord’ vi sår i, altså hvilken type mennesker vi omgås, mens vi søger at udvikle kristne egenskaber — det være sig inden for eller uden for menigheden. (Jævnfør Første Korinterbrev 15:33.) Til sidst ser man ’den fulde kerne i akset’ og vi vil høste som vi har sået. (Markus 4:28, 29) Tænk derfor på hvor vigtigt det er for alle i ’den lille hjord’, ja, for alle der rækker ud efter det evige liv inden for Guds riges ordning, at de passer på hvad de sår og hvor de sår med hensyn til udviklingen af gode, kristuslignende egenskaber! — Efeserne 4:17-24; Galaterne 6:7-9.
DET FALSKE GUDSRIGE
7. Hvordan hjælper de forskellige lignelser os til at få en bedre forståelse af Riget?
7 Ifølge evangelisten Markus sagde Jesus videre:
„Hvad skal vi sammenligne Guds rige med, eller under hvilket billede skal vi fremstille det?“ (Markus 4:30)
Han indbyder os nu til at betragte Riget i en anden sammenhæng. Ja, disse lignelser hjælper os netop til at betragte Riget under forskellige synsvinkler, ligesom man tager en bygning i øjesyn ved at se den indvendig og udvendig og fra flere forskellige vinkler.
8. (a) Hvorfor kan sennepsfrøets store vækst ikke henvise til væksten i antallet af rigsarvinger? (b) Hvorfor passer billedet godt på kristenhedens falske rige? (c) Hvordan støtter Guds beskrivelse af det frafaldne Israel os heri?
8 Hvad kan vi da sammenligne Guds rige med? Jesus svarer:
„Som et sennepsfrø, der, når det sås i jorden, er det mindste af alle frø på jorden — men når det er sået kommer det op og bliver større end alle andre urter og får store grene, så at himmelens fugle kan tage bolig i dets skygge.“ (Markus 4:30-32)
Her sker der en fantastisk vækst! Den skildrer noget langt mere omfattende end ’den lille hjord’ af 144.000 rigsarvinger som ’Faderen har besluttet at give riget’! (Lukas 12:32; Åbenbaringen 14:1, 3) Væksten skildrer her udviklingen af kristenhedens store, falske „træ“, det store frafald fra den menighed Jesus havde sået. (Lukas 13:18, 19) Træet er kolossalt! Kristenheden roser sig af at have over 900.000.000 medlemmer over hele verden, som alle hævdes at skulle i himmelen. Dette frafaldne rige blev for længe siden forudskildret ved det frafaldne Israel, hvorom Jehova sagde: „Som en ædelranke planted jeg dig, en fuldgod stikling; hvor kunne du da blive vildskud, en uægte ranke?“ — Jeremias 2:21-23; se også Hoseas 10:1-4.
9. (a) Hvem er fuglene, og hvad skildrer grenene på træet? (b) Hvorfor bør vi nu holde os på afstand af dette „træ“ i betragtning af det der står i Andet Tessalonikerbrev, kapitel 1, og Mattæus, kapitel 7?
9 I Mattæus’ beskrivelse af dette „træ“ læser vi at „himmelens fugle kommer og tager bolig i dets grene“. Det synes at være de samme „fugle“ som dem der i den tidligere lignelse kommer flyvende og æder de sædekorn af „rigets ord“ der falder langs vejen. (Mattæus 13:4, 19, 31, 32) Det er „fugle“ der holder til i træets hundreder af grene, kristenhedens talrige sekter. Fuglene repræsenterer det frafaldne „lovløshedens menneske“, kristenhedens præsteskab. Når Gud omhugger dette „træ“ sammen med al anden falsk religion, vil de miste det tilholdssted hvor de har siddet i ly som fugle på en gren. Så pas på! Hold afstand! For træet falder snart! — Jævnfør Andet Tessalonikerbrev 1:6-9; 2:3; Mattæus 7:19-23.
10, 11. (a) I hvilken sammenhæng fortæller Mattæus og Lukas lignelsen om sennepsfrøet, og hvorfor er dette meget passende? (b) Hvilken formaning og advarsel kan vi finde i lignelsen om surdejen?
10 Meget passende lader Lukas lignelsen om sennepsfrøet følge lige efter at Jesus har rettet en fordømmelse imod datidens frafaldne religionsudøvere. Ligesom for yderligere at understrege det, beretter både Mattæus og Lukas derefter hvordan Jesus fortalte lignelsen om surdejen. (Mattæus 13:32, 33; Lukas 13:10-21) I Bibelens billedbrug har surdej altid en negativ betydning, som da Jesus advarede sine disciple mod „farisæernes og saddukæernes surdej“, og da apostelen Paulus vejledte de kristne om at skaffe sig af med al „sletheds og ondskabs surdej“. — Mattæus 16:6, 11, 12; 1 Korinter 5:6-8; Galaterne 5:7-9.
11 I dette billede er et bestemt aspekt ved „himlenes rige“ ligesom noget surdej en kvinde tog og gemte i tre store mål hvedemel. Derved blev alt hvedemelet syret. Dette skildrer det snigende fordærv der listede sig ind i den navnkristne menighed i form af falske, babyloniske læresætninger og forkerte skikke, hvis endelige følge blev hele den kæmpestruktur der udgøres af kristenhedens falske rige. Lad dette være os en advarsel. Når ’den lille hjord’ af rigsarvinger og deres medarbejdere i dag ser de sørgelige resultater af frafaldet inden for kristenheden, bør de passe på at ingen „surdej“ i form af forkerte, bedrageriske lærdomme får lov at besmitte deres hjertes værdsættelse af renheden og sandheden i „rigets ord“.
SÆDEMANDEN OG HANS FJENDE
12, 13. (a) Hvordan forklarer Jesus selv lignelsen om hveden og ukrudtet? (b) Hvad er høsten, og hvilke vidnesbyrd ser vi om at den finder sted i dag?
12 I et andet billede sammenligner Jesus „himlenes rige“ med „en mand der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt blandt hveden og gik sin vej“. Hvilken slags frugt ville vokse op på denne mark? Jesus forklarede videre at den der såede var ham selv, „Menneskesønnen“. Når hans riges sæd bliver sået, bærer den frugt i form af hvedelignende kristne, „rigets sønner“. Fjenden er „Djævelen“, og ukrudtet er „den ondes sønner“ — hans hykleriske religiøse „sæd“. (Jævnfør Første Mosebog 3:15.) Som en opfyldelse af dette har der hele tiden været en sæd af sande kristne der voksede midt blandt den mangfoldighed af „ukrudt“ der har kendetegnet det store frafald lige fra det første århundrede og frem til i dag. Men nu i det 20. århundrede er vi nået til høsttiden — „en afslutning på en tingenes ordning, og høstfolkene er engle“! — Mattæus 13:24-30, 36-39.
13 Endelig vil „hveden“, under englenes ledelse, blive skilt fra „ukrudtet“. Den store forskel mellem disse to kategorier er blevet gjort klar for enhver. Som vi vil se er der en overflod af vidnesbyrd om at „Menneskesønnen“ i dag er nærværende i sit himmelske rige, og at han er i færd med at indsamle de sande, hvedelignende kristne til Rigets gerning. Men hvordan vil det gå kristenheden og dens folk der prædiker falsk lære? I Jesu lignelse hedder det videre:
„Menneskesønnen vil udsende sine engle, og de vil fra hans rige samle alt det der er årsag til snublen og fald og alle dem der øver lovløshed.“
I mange hundrede år har kristenhedens præsteskab, med dets falske dogmer og hykleriske fromhed, været årsag til snublen for retsindige mennesker. Men denne gejstlighed kommer nu under Guds dom, og den ’græder og skærer tænder’. I dag begræder præsterne at støtten fra lægfolket er svindende og at der er splittelser i deres egne rækker. I modsætning hertil forkynder Jehovas tjenere, der sammenlignes med hveden, med glæde og fryd om hans rige. De skinner „så klart som solen i deres Faders rige“. — Mattæus 13:40-43; se også Esajas 65:13, 14.
ET VELLYKKET FISKERI
14, 15. (a) Hvordan indledte Jesus selv et stort ’fiskeri’? Hvilke andre former for ’fiskeri’ er foregået siden da, og med hvilket udbytte? (b) Hvilken rolle spiller englene, og hvad gør de med ’fiskene’? (c) Hvilken mulighed, som vi bør være taknemmelige for, har vi i dag?
14 Jesus siger nu: „Himlenes rige er også som et vod der blev sat i søen og opsamlede fisk af enhver slags.“ (Mattæus 13:47) Dette fiskeri indledte Jesus selv da han opfordrede sine første disciple til at forlade deres net, så han kunne gøre dem til „menneskefiskere“. (Mattæus 4:19) Under det store frafald har både minoritetsgrupperne af trofaste og kristenhedens mange trossamfund til stadighed, og under englenes overvågen, ’fisket’ efter omvendte. Men har alle de mange hundrede millioner af symbolske fisk de har indsamlet, vist sig at være „gode“? Som allerede nævnt har kristenhedens trossamfund bygget deres læresætninger på græsk filosofi, for eksempel Platons, og på det gamle Babylons „mysterier“. Frugten af dette ses i form af al den ufordragelighed, strid og blodsudgydelse der i tidens løb har plettet siderne i kristenhedens regnskabsbog, for slet ikke at tale om kristenhedens støtte til de krigsførende parter i de to verdenskrige.
15 Endelig, „ved afslutningen på tingenes ordning“, er tiden inde til at englene haler deres vod op på bredden. Dette vod symboliserer alle de organisationer på jorden — både den sande og de falske — som giver udtryk for at de følger Jesus Kristus. De „fisk“ der viser sig at være „ubrugelige“ til „himlenes rige“ må kastes bort; de kommer „i ildovnen“. „Dér vil de græde og skære tænder.“ (Mattæus 13:48-50) Men englene finder også ’gode fisk’ i det symbolske vod. Vi må være taknemmelige for at vi har mulighed for at blive regnet blandt disse — at høre med til et folk der er viet til at ophøje Jehovas navn og som med dyb forståelse beder om at hans rige må komme!
16. Hvilke spørgsmål giver denne sidste lignelse anledning til at stille, og hvorfor bør vi være interesseret i at finde svaret?
16 Men hvad er „afslutningen på tingenes ordning“, som Jesus så magtfuldt talte om i denne sidste lignelse? Hvad er „de sidste dage“, som flere af hans disciple skrev om? Og lever vi nu i disse dage? Hvis det er tilfældet, hvad betyder det da for os, og for hele menneskeheden?
[Ramme på side 104]
LYT TIL JESU LIGNELSER OM GUDS RIGE!
● I lignelserne beskrives Riget som noget ønskværdigt, „en skat“ eller „en perle“. De der søger Riget sammenlignes med ’god jord’, ’hvede’ eller ’gode fisk’.
● Det falske gudsrige skildres som ’et sennepstræ’ med mange grene, og som ’hvedemel der er syret’. Dets tilhængere sammenlignes med ’fugle’, ’ukrudt’ og ’ubrugelige fisk’.
● Når vi betragter disse forskellige aspekter i forbindelse med Guds rige, forstår vi bedre det vigtige valg alle må træffe i dag, og vi bliver opmuntret til at tage et fast og loyalt standpunkt for Riget.