Ordet indplantes
„Tag med mildhed imod ordet som indplantes i jer og som er i stand til at frelse jeres sjæle.“ — Jak. 1:21, NW.
1. Hvordan har den „nye moral“ fået mange til at miste tilliden til Bibelen?
FOR nogle få årtier siden var mennesker i almindelighed ret religiøst interesserede, men tiderne har forandret sig! Det lader til at de fleste i kristenheden er ganske godt tilfredse med præsternes nye verdsligvise, selvbevidste indstilling til udviklingen i verden. Den „nye moral“ vinder mere og mere frem efterhånden som de gamle moralnormer forkastes, og mange religiøse ledere støtter „Gud-er-død“-tanken. Dette får naturligt nok mange kirkegængere til at sige som så: Hvis Gud er død, er der vel heller ikke noget der hedder Guds lov? Hvorfor skulle man så rette sig efter det der står i Bibelen? „Lev dit liv på den måde som DU SELV ønsker at leve det,“ siger de fleste mennesker i verden i dag.
2. Hvordan ser andre imidlertid på Bibelen, og på hvilken måde ligner de Jesus Kristus?
2 På den anden side findes der også mange der i høj grad er interesserede i Bibelen og den Gud den fortæller om. De ønsker stadig at holde fast ved Bibelens lære, selv om deres tro måske er blevet rokket af religiøse ledere. De ved at forholdene er dårlige fordi folk opfører sig forkert og gør sig skyldige i ægteskabsbrud, utugt, homoseksualitet, tyveri, pengeafpresning og meget mere. Mange anser ikke dette for at være unormalt. „Hvis man kan slippe fra det uden at nogen opdager det, kan det jo være lige meget,“ siger de. Dog vil Jehovas vidner hævde at Bibelen er Guds ord og at dens moralnorm er den rigtige og den man må følge. For nitten hundrede år siden levede Jesus Kristus efter Guds fuldkomne lov; hans lære og handlinger vidnede om at Jehovas skrevne ord var indplantet i hans hjerte og sind.
3. (a) Hvad mener Jehovas vidner om Jesus Kristus og grunden til at han kom her ned til jorden? (b) Hvilket fremtidshåb nærer Jehovas vidner?
3 Jehovas vidner tror at Jesus er Guds søn, sådan som Bibelen siger, og at han er den som af Gud er sendt til denne verden „for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv“. (Joh. 3:16) Jehovas vidner tror at Kristus Jesus vil borttage verdens synd under sit tusindårige fredsstyre. De som er verdsligvise vil sige at denne tro er naiv, eller at Jehovas vidner er nogle mærkelige mennesker. Dog lød det ikke mærkeligt for dem der sluttede sig til Kristus Jesus og blev hans disciple da han var menneske her på jorden. Hans trofaste disciple gav det budskab han havde overgivet dem, videre under stor forfølgelse, og for nogle af dem betød det endog at de mistede livet for Kristi skyld. Det har heller ikke lydt mærkeligt for millioner af mennesker der har levet i de nitten hundrede år der er gået siden Kristus Jesus var her på jorden. Men i den tid hvori vi nu lever og som i Bibelen beskrives som de „sidste dage“ eller de „strenge tider“ som denne tingenes ordning ville opleve, er der relativt få mennesker som virkelig accepterer Bibelens lære og som nærer håb om at komme til at leve evigt på grundlag af Jesu Kristi genløsningsoffer. Dette forekommer nogle at være en mærkelig lære, men den er ikke desto mindre sand. Jesus sagde jo: „Dette betyder evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den du har udsendt, Jesus Kristus.“ — 2 Tim. 3:1; Joh. 17:3, NW.
4. Hvad må den der vil undervise andre i sandheden fra Guds ord gøre, i overensstemmelse med vejledningen i Jakob 1:21?
4 På grund af deres tro på at „hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til at belære“, følger Jehovas vidner formaningen i Jakob 1:21, hvor der siges: „Aflæg derfor al urenhed og den overflødige ting, moralsk slethed, og tag med mildhed imod ordet som indplantes i jer og som er i stand til at frelse jeres sjæle.“ (NW; 2 Tim. 3:16, NW) Der siges meget i Bibelen om moralsk slethed. Bibelskribenten Jakob, som var en halvbroder til Jesus, var ganske overbevist om at hvis en der underviser i ordet med held skal lade sandheden lyde ned i et menneskes hjerte og sind, så må dette menneske aflægge det der er ondt, slet og i modstrid med Guds ord; vedkommende må tage den tid det kræver og må med mildhed tage imod indplantningen af Guds ord. Når Guds ord virkelig indplantes i et menneskes hjerte og sind, er det i stand til at frelse sjælen eller selve livet. Som Jesus sagde til Fristeren: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.“ (Matt. 4:4; Ordsp. 3:13-18) Hvordan stiller vi os til det?
5, 6. (a) Hvordan påpegede Jesus at det er det der kommer ud af munden der gør et menneske urent? (b) Vis hvordan Jesu ord understøttes af det der siges i Ordsprogene 18:7 og 5:1, 2.
5 Jesus havde en del at sige om den sande føde et menneske må leve af. En dag da han havde talt med de skriftkloge og farisæerne sagde han om dem: „Lad dem kun være! de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.“ I det efterfølgende svar på Peters spørgsmål sagde han videre: „Forstår I ikke, at alt, hvad der kommer ind i munden, går ned i maven og føres ud på det dertil bestemte sted? Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør mennesket urent. Thi fra hjertet udgår der onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, bespottelser. Det er den slags ting, som gør mennesket urent; men at spise med uvaskede hænder gør ikke mennesket urent.“ — Matt. 15:14-20.
6 Hvis et menneskes hjerte ikke er ret men fyldt med det der i moralsk henseende er slet, vil vedkommendes tanker ikke være i overensstemmelse med det der er sømmeligt, retskaffent og retfærdigt. Hans tænkeevne vil ikke komme hverken ham selv eller hans medmennesker til gode. På grund af hans moralske slethed vil hans ræsonnementer være helt i modstrid med Jehovas love. Vismanden siger derfor også i Ordsprogene 18:7: „Tåbens mund er hans våde, hans læber en snare for hans liv.“ Som Jesus sagde, er det ikke det der går ind i munden der er det vigtigste, for det kommer man let af med gennem fordøjelseskanalen; men det er det der kommer ud af munden, det man siger, der viser hvad et menneske virkelig er! Som regel vil et menneske med sin mund røbe hvordan han vil handle. Derfor siges der også i Ordsprogene 6:12: „En nidding, en ussel mand er den, som vandrer med falskhed i munden.“ Når nogen forkaster Guds ord og tror de kan klare livets problemer uden Guds hjælp, tager de fejl. Hør engang hvad vismanden Salomon sagde: „Min søn, giv agt på min visdom. Bøj dit øre til min skelneevne, så du beskytter tænkeevnen; og måtte dine læber værne om kundskaben selv.“ — Ordsp. 5:1, 2, NW.
7. Hvordan beskytter man tænkeevnen?
7 Det bedste man kan gøre er at gå til den højeste autoritet og dér få det rette syn på et givet spørgsmål. Vi bør lytte til den som sidder inde med al visdom, nemlig Jehova Gud. Vi må være opmærksomme på hvad han har at sige, og vil da også erfare fordelene ved at følge hans vejledning. Det som Gud ønsker vi skal vide, har han ladet nedskrive i sit ord. Den der er fornuftig vil bøje sit øre til hvad Jehova har at sige, og prøve at finde ud af nøjagtig hvad det er Gud ønsker man skal gøre. På den måde beskytter man tænkeevnen. At vide hvad der er det rigtige, og tænke på det, er en god beskyttelse mod onde tanker. Det vil forhindre tankerne i at beskæftige sig med utugt, ægteskabsbrud, tyveri og andre urette handlinger. Den der er viis vil holde sit hjerte og sind fæstet ved sandhedens og retfærdighedens høje principper. Når tankerne ledes i den rigtige retning, vil læberne sige det rette, det der er opbyggende, retfærdigt og rent.
Nødvendigt at rense sindet
8. Hvad må man aflægge hvis man skal tænke de rette tanker?
8 Det er derfor klart at sindet må renses hvis de rette tanker skal indprentes i det. Man må aflægge enhver urenhed som hører kødet til, samt den overflødige ting som hedder moralsk slethed, så man kan sætte sin tid og sine kræfter ind på at tage imod indplantningen af Guds ord. Man kan ikke beskæftige sindet med to ting på én gang. Samme kildevæld kan ikke give både velsmagende og bittert vand. (Jak. 3:11) Det er absolut nødvendigt at ændre sin måde at tænke og handle på hvis sandheden fra Guds ord skal indplantes i en og vokse.
9. Hvilken lignelse af Jesus skal vi her beskæftige os med, og hvem kan bedst forklare os denne lignelse?
9 Engang da Jesus sad ved Galilæas sø kom folk i store skarer for at høre hans visdomsord. Han talte anderledes end nogen de før havde hørt. Da skaren voksede, gik Jesus om bord i en båd og roede ud fra land, og med vandoverfladen som resonansbund talte han så til den store folkemængde på strandbredden. Jesus gjorde meget ofte brug af lignelser når der var noget han ville fortælle, og i Mattæus-evangeliet, kapitel tretten, fortælles det at det netop var den metode han brugte ved denne lejlighed. En af de lignelser han brugte, handlede om en sædemand. Ret detaljeret fortalte han om hvordan noget af sæden faldt ved vejen, noget på stengrund, og noget blandt tidsler. Derefter fortalte han at der også var noget der faldt i god jord og begyndte at bære frugt. De der lyttede til lignelsen kunne naturligvis, hvis de ville bruge deres tænkeevne, drage deres slutninger med hensyn til hvad den betød. Men hvis Jesus ville forklare lignelsen og fortælle hvad han havde i tanke, kunne hans tilhørere få fat i den helt rigtige mening.
10. Hvordan adskilte Jesu disciple sig fra det jødiske folk i almindelighed med hensyn til deres higen efter at lære mere af Jesus?
10 Jesu disciple var ivrige efter at vide nøjagtig hvad han mente, og derfor spurgte de ham: „Hvorfor taler du til dem i lignelser?“ Jesus svarede: „Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder; men dem er det ikke givet. Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.“ (Matt. 13:10-12) Jesu tolv disciple havde allerede fået meget at vide, men de ville gerne vide mere. De brugte deres tænkeevne til at komme til at forstå „Himmerigets hemmeligheder“. Apostlene havde allerede nogen kundskab, men de skulle få mere kundskab, så de havde i overflod. Men med hensyn til resten af det jødiske folk, de ligegyldige og utaknemmelige, så ville selv den kundskab de havde om Gud og hans ord blive taget fra dem. I år 70 mistede de endog deres hellige by Jerusalem med templet, og enhver yndest som de mente de nød hos Jehova Gud. Man må erkende sandheden i ordene: „Den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har!“
11. Hvilken lighed er der mellem det jødiske folk og folk i dag med hensyn til deres indstilling over for Guds ord?
11 Ligesom det er tilfældet med de fleste i kristenheden i dag, havde størstedelen af dem der befandt sig på strandbredden dengang og lyttede til Jesus, sikkert ikke nogen stor respekt for hans ord, selv om de befandt sig i et pagtsforhold til Gud. Derfor sagde Jesus videre: „Thi dette folks hjerte er blevet sløvt, og med ørene hører de tungt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørene og fatte med hjertet og omvende sig, så jeg kan læge dem.“ (Matt. 13:15) Det var sandelig ikke Jesu fejl at folkets hjerte var blevet sløvt så de ikke kunne høre. Folk i dag vil heller ikke høre når Guds ord forkyndes. De ønsker ikke at fatte betydningen af det med hjertet. Men Jesu disciple dengang ville gerne forstå hvad Jesus mente. Vil du også gerne det? Så hør hvad han sagde: „Salige er jeres øjne, fordi de ser, og jeres øren, fordi de hører. Thi sandelig siger jeg eder: mange profeter og retfærdige ønskede inderligt at se, hvad I ser, men fik det ikke at se, og at høre, hvad I hører, men fik det ikke at høre. Så hør nu, hvad der menes med lignelsen om sædemanden.“ — Matt. 13:16-18.
Jesus forklarer
12. Hvad kræves der af os hvis vi skal forstå Jesu lignelse?
12 Hvor venligt og hvor barmhjertigt af Jesus Kristus at gå i detaljer og forklare disciplene nøjagtig hvad denne lignelse om sædemanden betød. Hvis du nærer oprigtig interesse for Guds ord kan du også komme til at forstå hvad den betyder. Du kan slå op i Bibelen og læse den, og hvis du gør brug af din skelneevne vil du kunne se hvad Jesus mente. Vi er meget gunstigt stillede i dag, lige så gunstigt stillede som Jesu første disciple, fordi vi ikke blot kan læse lignelsen men også Jesu forklaring til den. Det kræver dog at vi tager os tid til at læse Guds ord og bruge vor tænkeevne. Lad os nu se hvordan Jesus forklarede lignelsen.
13. (a) Hvad var temaet for Jesu lignelse om sædemanden? (b) Hvorfor er der så mange der ikke får fat i hvad Jesu lignelser betyder?
13 De der har taget sig tid til at læse De kristne græske Skrifter, almindeligvis kaldet „Det nye Testamente“, véd at Jesu forkyndelse hele tiden drejede sig om Guds rige. Lignelsen om sædemanden har derfor også noget at gøre med Riget, og derfor sagde Jesus også, som vi læser i det 19. vers i Mattæus 13: „Når nogen hører ordet om Riget og ikke forstår det, så kommer den Onde og river det bort, der er sået i hans hjerte; han er sæden, som blev sået på vejen.“ Millioner og atter millioner af mennesker i verden, både i og uden for kristenheden, har hørt budskabet om Guds rige, men har ikke forstået det. Grunden er den enkle at den Onde er kommet og har revet det bort der er sået. Hvem er den Onde? Bibelen viser tydeligt at Satan er denne onde verdens eller tingenes ordnings gud, og at han har „slået [de vantros tanker] med blindhed, så de ikke skuer ind i det lys, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, han, som er Guds billede“. (2 Kor. 4:4) Den Onde, Satan Djævelen, denne tingenes ordnings gud, vil altså holde så mange som muligt i mørke. Vil du tillade at det sker med dig? Hvis du aldrig læser og studerer Bibelen, vil Satan holde dig i det mørke som omgiver ham. Han vil ikke lade det gavnlige ord om Riget slå rod i et menneskes hjerte hvis han kan forhindre det. Satan står parat for at rive dét bort der bliver sået. Han er besluttet på at holde alle folk i mørke. Også i den såkaldt kristne verden har han sine tjenere som taler ringeagtende om Guds ord, endog blandt gejstligheden. De siger det er myter, kun historier skrevet af mennesker, ikke noget som kommer fra Gud.
14. Af hvilke grunde er Djævelen yderst virksom i dag?
14 Der er ingen tvivl om at Djævelen og hans dæmoner er meget virksomme nu på dette tidspunkt hvor vi oplever „de sidste dage“ for denne tingenes ordning. Han ønsker ikke at nogen skal forstå budskabet om Riget. Som denne verdens eller tingenes ordnings gud fremmer han derfor nationalisme. Han ønsker ikke at nogen skal forstå hvad Guds rige vil medføre. Han prøver at holde alle folk travlt beskæftiget med at forherlige og dyrke denne verdens riger og regenter, at engagere dem i „det etablerede samfund“, for derved at forhindre at de ser hen til den Højeste i universet, Jehova Gud. Det er let at se at folk bliver holdt travlt beskæftiget på den brede vej der fører til fortabelse, så de får så lidt tid som muligt til at forstå Guds ord. Selv om Jehovas vidner henvender sig til folk privat flere gange om året, ønsker folk ikke at forstå det budskab de kommer med. Vi spørger derfor: Har du hørt hvad Jehovas vidner har at sige og fattet betydningen af det?
15. Forklar hvad der sker når sæden falder på stengrund.
15 I sin videre forklaring sagde Jesus om „sæden, som blev sået på stengrund“: „Det er ham, der hører ordet og straks tager imod det med glæde. Men han lader det ikke slå rod i sig og holder kun ud til en tid, og når der kommer trængsel eller forfølgelse for ordets skyld, tager han straks anstød.“ (Matt. 13:20, 21) Hvor ofte har vi ikke fundet mennesker som hører ordet, fatter hvad det betyder og straks tager imod det med glæde? De siger: „Her er løsningen på alle problemerne i verden,“ og de begynder at fortælle alle deres bekendte om det de har lært. Sandheden fra Guds ord skænker dem lys og forståelse, og det ser ud til at de tager ved lære og bliver disciple. Men på stengrunden var der ikke noget sted hvor sæden kunne slå rod, og så sker det som Jesus sagde: „Når der kommer trængsel eller forfølgelse for ordets skyld, tager han straks anstød.“ Mange er blevet udsat for modstandens brændende hede på grund af sandheden, nøjagtig som Jesus forudsagde. I sin profeti om endens tid sagde han, som der står i Lukas 21:16, 17: „Men I skal endog forrådes af forældre og brødre og slægtninge og venner, og nogle af jer skal de slå ihjel. Og I skal blive hadet af alle for mit navns skyld.“ Det er denne stærke modstand mod sandheden, endog fra slægtninges og venners side, som bringer nogle til fald.
16. På hvilke måder tager de der er som sæden der faldt på stengrund, anstød?
16 Som Bibelen viser er den der hører ordet fuld af glæde, men ordet har ikke fået lov at slå rod i ham fordi det er sået på stengrund. Han fortæller sine slægtninge, venner og naboer — alle han kommer i berøring med — om sit nyfundne håb. Så sætter forfølgelsen og trængselen ind, og den standser ikke før han opgiver sin tro på sandheden fra Guds ord. Enhver tænkelig hindring lægges i vejen for ham. Selv om han går til en præst og fortæller ham om den glæde han har fundet i Guds ord, kan han risikere at blive frarådet yderligere studium af Bibelen. Måske siger man oven i købet til ham at han skal være meget forsigtig med disse Jehovas vidner. „De fører dig på vildspor.“ På denne måde vokser modstanden fra slægtninges, venners og gejstliges side. Egenkærlighedens hårde stengrund vil ikke lade sandhedens sæd slå rod. Vedkommende tager straks anstød da ordet ikke har kunnet indplantes dybt. Stengrunden er alt for hård til at noget kan slå rod og vokse der.
17. Forklar hvad der sker med sæden der falder blandt tidsler.
17 Derefter sagde Jesus: „Sæden, som blev sået iblandt tidsler, det er ham, der hører ordet, men timelig bekymring og rigdommens bedrag kvæler ordet, og det bliver uden frugt.“ (Matt. 13:22) Selv om sæden slog rod og spirede, var der alt for mange tidsler omkring den til at den kunne vokse op og modnes. Måske var der i dette menneskes liv en kort tid hvor det virkelig hørte og forstod ordet, men vedkommende var så optaget af denne tingenes ordning og dens bekymringer, og især materiel rigdom — der åbenbart er det som alle lærer at stræbe efter — at ordet blev kvalt, som af tidsler, og ikke kom til at bære frugt. Husk på at vi i dag befinder os i en tingenes ordning der er ond, selvisk og ukærlig. Menneskene løfter hånd mod hverandre, og kærligheden er blevet kold hos de fleste af dem som kalder sig kristne. Der skal ikke meget til at kvæle sandhedens ord hvis timelige bekymringer og rigdommens bedrag først får tag i et menneske. Her bærer sæden altså heller ikke frugt. Der var ikke nogen rigtig plads i dette menneskes liv til at ordet kunne indplantes; det kvæles, og mennesket selv dør simpelt hen i åndelig henseende.
Den gode jord
18. (a) Hvad sker der med sæden der sås i god jord? (b) Hvordan er mange blevet hjulpet til at forstå Guds ord i det forløbne år?
18 Imidlertid sagde Jesus videre: „Men sæden, som blev sået i god jord, det er ham, der hører ordet og forstår det, og som så bærer frugt, hundrede, tresindstyve eller tredive fold.“ (Matt. 13:23) Det er klart at man må ’høre ordet’ for at ’forstå det’. Der skal et personligt studium til hvis man skal forstå hvad Guds ord betyder. For at fremme dette personlige studium har Jehovas vidner i 1969 ledet 1.097.237 hjemmebibelstudier hver uge hos mennesker hvor de mente at have fundet god jord. Mange af disse private hjemmebibelstudier har givet gode resultater. Jehovas vidner hjælper folk til at høre ordet om Riget. De har brugt 239.769.076 timer til at tale med folk i alle lande og har oprettet tusinder af hjemmebibelstudier hos interesserede. Ikke alle fortsætter med disse ugentlige hjemmebibelstudier, men rapporten for 1969 viser at der blev ledet over én million bibelstudier regelmæssigt hver uge. Dette studium af Guds ord er nødvendigt fordi det hjælper til at befri hjertet for onde tanker. Det vil give sandheden mulighed for at vokse. Det er ikke muligt for sæden at trives ved den befærdede vej, på stengrunden eller blandt tidsler. Der skal god jord til hvis den skal trives. Hvilken jordbund er du? Vi håber at du er en som med mildhed tager imod det ord som indplantes, og ’aflægger al urenhed og den overflødige ting, moralsk slethed’. Hvis sandhedens sæd skal spire, skal der god jord til, noget som sæden kan slå dybe rødder i.
19. (a) Hvordan kan man vise at man er som den gode jord? (b) Hvilket vidnesbyrd har vi om at mange har været som den gode jord i tjenesteåret 1969? (c) Hvad lægger vi mærke til i antallet af døbte gennem de sidste fire år?
19 Man kan vise sig at være god jord ved at befri sig for hjertets onde tanker, som for eksempel mord, utugt, ægteskabsbrud og tyveri. (Matt. 15:19) Når så Guds ord indplantes i en, vil en stærk plante skyde op og bære frugt. Vokser du som kristen? Har sandheden, ordet om Riget, slået dybe rødder i dig? Er rødderne ved at gribe godt fat, og sender de en plante op der vil bære frugt? Som en opmuntring til at bære frugt sluttede Jesus lignelsen med ordene: „Det er ham, der hører ordet og forstår det, og som så bærer frugt, hundrede, tresindstyve eller tredive fold.“ (Matt. 13:23) Mange af de interesserede som Jehovas vidner har talt med og derefter studeret med, har vist sig at være god jord. De har indviet deres liv til Jehova. I 1969 alene blev 120.905 døbt og blev kristne vidner for Jehova. Kan vi så sige at disse indviede og døbte der er kendt som Jehovas vidner, bærer frugt, én hundrede fold, en anden tresindstyve, og en tredje tredive fold? Der må være nogle der har båret frugt! Se blot på de foregående fire år: i 1966 blev 58.904 døbt; i 1967 blev 74.981 døbt; i 1968 var tallet på 82.842, og nu i 1969 viste høsten sig at være på 120.905 indviede og døbte kristne som er begyndt at forkynde „ordet om Riget“. Det er storslået, og vi takker Jehova for hans rige velsignelse.
20. (a) Hvad vil det sige at „plante“ Guds ord? (b) Hvordan kan vi gøre dette i vort undervisningsarbejde?
20 At plante et frø, et sædekorn eller lignende vil sige at nedlægge det i jorden til spiring og vækst. At plante Guds ord vil derfor sige at anbringe dette ord i et menneskes hjerte eller sind for at det skal slå rod og vokse. Det er undervisningen der medfører denne vækst. Når sandhedens sæd plantes i god jord, vil eleven bære frugt som følge af det han lærer. Han vil rette sig efter det. For århundreder siden da jøderne var Guds udvalgte folk og blev beskyttet af Jehova, sagde han til de israelitiske børns forældre at de skulle indprente Guds ords sandhed i deres børns sind. Jehova ønskede at de skulle have kundskab og forståelse. Hans befaling til forældrene lød: „Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“ — 5 Mos. 6:6, 7.
21. (a) Hvad undlod jøderne at gøre på Jesu tid, en fejl som også begås i kristenheden i dag? (b) Kan man i den såkaldt kristne verden i dag hævde at man ikke har haft lejlighed til at høre?
21 Imidlertid undlod jøderne som folk betragtet at følge den sunde vejledning de havde fået af deres fædre; de gik deres egne veje, og timelige bekymringer og rigdommens bedrag kvalte ordet og de havde ikke mere noget forhold til Gud. I den henseende adskiller de sig ikke fra kristenheden i dag. Den tager heller ikke imod Guds ord. De fleste ønsker ikke at være sande kristne. At det ville være sådan var apostelen Paulus opmærksom på, for han skrev: „For vi har fået den gode nyhed forkyndt lige så vel som de; men det ord de hørte gavnede dem ikke, fordi de ikke i tro var forenet med dem der virkelig hørte.“ (Hebr. 4:2, NW) Det fremgår af Paulus’ ord at mange hebræere havde fået Guds ord forkyndt, ja, han beskriver to slags mennesker, de som hørte og som ikke gjorde noget ved den gode nyhed, og andre som hørte og som i tro var blevet forenet med dem der forkyndte den gode nyhed. I dag går Jehovas vidner fra hus til hus og forkynder den gode nyhed, men for de fleste mennesker gælder det at deres „hjerte er blevet sløvt, og med ørene hører de tungt“. (Matt. 13:15) Det er ikke fordi folk ikke har haft lejlighed til at høre sandheden. Det har de! I de sidste halvtreds år er den gode nyhed om Guds rige blevet forkyndt i hele verden, og især i de sidste femogtyve år med stigende intensitet; men forholdsvis få har reageret. Hvad må nu de der hører og fatter ordet om Riget gøre?
„Med mildhed“
22. (a) Hvilken frugt af ånden er nødvendig for at Guds ord kan indplantes i et menneske? (b) Hvilken slags mennesker udelukker dette?
22 Jesu halvbroder Jakob var uden tvivl godt kendt med Jesu lignelse om sædemanden, og da han talte om ordets indplantning har han muligvis haft denne lignelse i tanke. Det er jo selve essensen af den han giver idet han siger: „Aflæg derfor al urenhed og den overflødige ting, moralsk slethed, og tag med mildhed imod ordet som indplantes i jer og som er i stand til at frelse jeres sjæle.“ Vi vil gerne minde om at ordet som indplantes skal modtages med mildhed. Kristne lærere kan ikke undervise dem som er stolte og hovmodige. Den der mener om sig selv at han ved det hele, kan ikke vise ydmyghed. Jorden må ikke være så hård at den er som klippegrund, uigennemtrængelig. Når sandheden fra Bibelen vinder indpas i et sind der søger efter kundskab og forståelse og den bundfælder sig i hjertet og sindet hos et menneske der nærer dyb respekt for den store Skaber, vil sæden spire og gro og vil med tiden modnes. Som Jesus sagde: ’Den vil bære frugt.’ Nogle ville give hundrede fold, andre tres, og andre igen tredive fold. Hvor er det sandt! Når vi ser hvad der udrettes af dem der har sandheden og som bruger tid til at forkynde fra dør til dør og lede bibelstudier, ved vi at det er som det skal være. Sagde Jesus ikke: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem“? (Matt. 28:19, NW) Nogle Jehovas vidner vil måske i deres liv lære tredive mennesker sandheden at kende, andre tres og andre igen hundrede. Hvis „ordet om Riget“ sås i god jord vil det med tiden bære god frugt. Har du prøvet at undervise andre i Bibelens lære? Har du fulgt Jesu befaling om at ’gå og gøre disciple og døbe dem’?
23, 24. Hvad har over én million kristne vidner for Jehova gjort med hensyn til deres personlighed?
23 Der er i dag mere end en million kristne vidner for Jehova der har taget skridt til at frelse deres liv ved at aflægge al kødelig urenhed og den overflødige ting der hedder moralsk slethed. De følger Paulus’ opfordring: „I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd og som fordærves ved sine bedrageriske lyster; men I skal fornys i jeres sinds drivkraft og iføre jer den nye personlighed der blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“ (Ef. 4:22-24, NW) Den eneste måde hvorpå man kan iføre sig denne nye personlighed „der blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje“, er ved først at befri sig for den gamle personlighed. Derefter kan forandringen begynde. Den nye drivkraft der virker på sindet er et resultat af at man ’med mildhed har taget imod ordet som indplantes i en og som er i stand til at frelse ens sjæl’. Paulus var selv meget interesseret i at iføre sig denne nye personlighed, og derfor skrev han også, i Første Korinterbrev 9:27: „Jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.“
24 „Ordet om Riget“ blev indplantet i denne Saulus fra Tarsus, som blev apostelen Paulus. Han viste sig at være god jord. Han ville gerne bære megen frugt. Han drog ud — han forkyndte — han døbte. I alt dette var han et godt eksempel for os i dag.
[Illustrationer på side 104]
Forkyndelsen af Guds ord kan sammenlignes med at så
Den Onde river det der er sået bort fra nogle
Andre giver efter under forfølgelsens hede
Nogle lader timelige bekymringer kvæle ordets vækst
De der forstår ordet bærer megen frugt